H.C. Andersen centret

Edward Charlton, of Newcastle upon Tyne, England, made a journey to Norway and Denmark in 1836 and wrote a journal about his travels. He had an introductory letter to a Professor Oersted in Copenhagen. [on September 7th] He was invited to dinner and among the guests was a 'Mr Andersen ...... quite a poetical looking genius, and extremely agreeable in his manners'. After dinner Andersen 'begged me to accept of one of his poems'. The following day [on 8th September] the poem was delivered to his hotel - 'Agnete og Havmanden', Agnes and the Merman, founded on the old Danish ballad of the same name. I have since read part of it and it is certainly in a very pleasing though rather extravagant style'. [Copy of typed manuscript, pp 14-15, 22-23, 27]. Newcastle upon Tyne, 1836

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

[Andersen in London]. Die Grenzboten. (Red.: J. Kuranda). 6. Jahrgang. No 31. Leipzig 1847. S.185.
(Titel: "Plauderein [Plaudereien] aus London")

Kaum hat er die Ufer Englands betreten, so läuft ihm alles nach. und er soll nicht unempfindlich gegen dieses Nachlaufen sein. - Man war sehr arm an "Lions"; die Saison bot nichts, auch gar nichts, und Freiligrath wollte sich durchaus nicht dazu hergeben, als eine Art Aushängeschild und Köder für Soiréen dienen. Andersen kam also wie vom Himmel gesendet und wurde mit offenen Armen von den nach "Lions" dürstenden begrüsst. Die Literaten reissen sich um ihn, die Aristokraten reissen sich um ihn. Vielleicht möchte das Reissen der letztern am Ende noch den erfreulichsten Klang für sein Ohr haben, denn sie bieten ihm 14 Pfund den Bogen für seine noch zu schreibenden Werke, wenn er dieselben erst in England drucken lassen will und erst zwei Jahre darauf in Deutschland (?). Er hat die Erbieten noch nicht angenommen in der Hoffnung einer noch zu erwartenden Steigerung. - Auch er ruht jetzt; aber von den Triumphen der Woche. Das ist eine süsse Ermüdung, von der er sich erholt; und ihm dürstet nach mehr. Er soll gern bei grossen Leuten essen und ihnen nach Tische seine Dichtungen mit vielem Selbstvergnügen vorlesen. Er wird heute beim dänischen Gesdandten speisen; vielleicht träumt er davon. [...]
[...] Jenny [Lind] geht indessen auch nicht leer aus und findet der Bewunderer viele, d.h. solche, die ihr noch festere Bande anlegen möchten, als ein goldenes Armband ist. - Andersen steht jetzt auf der Liste. Die Fama sagt aber nicht, wie weit seine Reise hierher erfolgreich gewesen. Sollte es indessen auch sein, dass die Seufzer nach seiner Nachtigall hier nicht minder ungehört verhallten, als am Sund, so bietet sich wenigstens ein Ersatz in der Hauptstadt Albions, an dem sich Etwas machen liesse. - Dem dänischen Tasso fehlt es durchaus nicht an Leonoren, und sein für Liebe und Bewunderung emfängliches Herzt fühlt sich seltsam hin und hergeszwackt, zwischen den Schwarzen und Blonden, den bluestockings und den Sentimentalen. Wenn Freiligrath ihm nicht zum Ariost wird, kann dieser Kampf zu einem schönen Siegeskranze führen.

(Est. 7.81)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Translated by H.W. Dulcken. Illustrated with many pictures: A. W. Bayes. George Routledge and Sons, London, [1866], 150s.
Ek43, Ek50, Ek56, Ek77, Ek83, Ek100.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/196)

Tr. by H. W. Dulcken. Illustrated with many Pictures. Brothers Dalziel. 20 vols. [Vols. I—XII, London, 1869-70.] George Routledge and Sons, London, 1869—87.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

bd. 1: 'The Red Shoes', and other Stories. 120 s.
Ek19, Ek30, Ek31, Ek48, Ek58, Ek59, Ek60, Ek71, Ek88, Ek90, Ek101, Ek102.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/233, 1954/120, 1980/2635)

bd. 2: 'The Silver Shilling', and Other Stories. 120 s.
Ek2, Ek3, Ek4, Ek9, Ek11, Ek24, Ek26, Ek35, Ek47, Ek67, Ek108, Ek110, The Pigs, The Pigs" = afsnit XXIX i "I Sverrig"

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/234, 1954/121)

bd. 3: 'The Litlle Match Girl', and Other Stories. 120 s.
Ek16, Ek17, Ek25, Ek33, Ek37, Ek53, Ek65, Ek84,
Afsnit fra "En Digters Bazar": "Days in the Mediterranean": afsnit I, "Grækenland" "The Graveyard at Scutari": afsnit XI, "Orienten" "The Bosphorus": afsnit XIV, "Orienten" "Athens": afsnit IV, "Grækenland"

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/235, 1954/122)

Bd. 4: 'The Darning Needle', and Other Stories. 119 s.
Ek18, Ek32, Ek34, Ek36, Ek38, Ek39, Ek42, Ek45, Ek49, Ek70, Ek78, Ek96, Ek104, Ek134

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/123)

Bd. 5: 'The Tinder-Box', and other Stories. 120 s.
Ek1, Ek23, Ek28, Ek55, Ek66, Ek79, Ek93, Ek98, Ek112, Ek113, Ek115

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/124, 1980/232)

Bd. 6: 'The Goloshes of Fortune', and Other Stories.119 s.
Ek10, Ek14, Ek20, Ek21, Ek29, Ek40, Ek52, Ek80

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/125)

Bd. 7: 'The Marsh King's Daughter', and Other Stories. 118 s.
Ek43, Ek46, Ek83, Ek100

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/126)

Bd. 8: 'Everything in its Right Place', and Other Stories. 120 s.
Ek22, Ek61, Ek72, Bub, uden 11. aften.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/127, 1980/236)

Bd. 9: 'The Wild Swans', and Other Stories. 119 s.
Ek13, Ek44, Ek62, Ek87, Ek111, "A Peasant Boy in the Campagna of Rome" = Uddrag fra afsnit V, del 1, af "Improvisatoren".

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/128, 1980/23)

Bd. 10: 'Under the Willow Tree', and Other Stories. 118 s.
Ek63, Ek68, Ek76, Ek85, Ek89, Ek99,
"An Adventure in the Catacombs of Rome" = uddrag fra afsnit II, 1.del, af "Improvisatoren".

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/129)

Bd. 11: 'The Old Church Bell', and Other Stories. 120 s.
Ek81, Ek95, Ek107, Ek109.
"My Boots" = afsnit XIII, "Italien", i "En Digters Bazar"

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/130, A-110)

Bd. 12: 'The Ice Maiden', and Other Stories. 120 s.
Ek77, Ek106.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/131, 1980/238)

Bd. 13: 'The Will-o'-the Wisp', and Other Stories.
Ek118, Ek119, Ek120, Ek121, Ek122, Ek123,
"The Legend of Nürnberg Castle" = uddrag fra afsnit VIII, "Tydskland "A Night in the Apennines" = afsnit II, "Italien" "The Carnival in Rome" = afsnit XVII, "Italien" "Mahomet´s Birthday" = afsnit XII, "Orienten"
"My visit to the Borghese Palace" = uddrag fra afsnit VI, 1 del, i "Improvisatoren".

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/132, 1980/239)

Bd. 14: 'Poultry Meg's Family', and Other Stories. 128 s.
Ek94, Ek136, Ek140.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/133)

Bd. 15: 'Put Off is Not Done With', and Other Stories. 128 s.
Ek64, Ek116, Ek124, Ek125, Ek126, Ek141

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/134)

Bd. 16: 'The Snow Man', and Other Stories. 118 s.
Ek8, Ek15, Ek51, Ek54, Ek86, Ek92, Ek103.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/135)

Bd. 17: 'In Sweden', and Other Stories. 120 s. I Sverrig, Mle.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/136)

Bd. 18: 'The Snow Queen', and Other Stories. 119 s.
Ek27, Ek41, Ek50, Ek56, Ek73, Ek91.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/137)

Bd. 19: 'The Hardy Tin Soldier', and Other Stories. 118 s.
Ek5, Ek6, Ek7, Ek12, Ek69, Ek74, Ek127, Ek142

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/138, A-112)

bd. 7 af sæt på 13. Illustreret. George Routledge and Sons, London, 1869. 152 s.
Ek43, Ek50, Ek56, Ek77, Ek83, Ek100

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/146, A-111, 1980/207)

Robert Buchanan: Master-Spritis, . Henry S. King & Co, London, 1873. Page 278-79: Some of the pieces are quaintly pathetic, like the following by Hans Andersen: - : The Snow-Queen (Snee-Dronningen) ... assuredly a fine little poem. One line particularly, - 'I Ringdands hvirvler den hvide Snee', possesses a perfect music, which it is difficult to convey in English. The 'Snow-Queen is a fair specimen of the delicate vein of an author whose fairy tales have lately made him very popular in England.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Meyer, Johann: "Den gode, gamle Digter". Et Eventyr til Digteren H. C. Andersens 70-aarige Fødselsdag den 2den April 1875 af Johann Meyer, paa Dansk ved Dora Enking f. Klewing. Hele Indtægten tilfalder Digteren H.C. Andersens Børnehjem. Kjøbenhavn. Bernh. Wennstrøms Bogtrykkeri. 1875. Samtidig på tysk: "Der gute alte Dichter" i Deutsche Jungend , sechster Band, Leipzig 1875. [med indledning genudgivet i 1905, se nr. : 1635 ndf.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH VIII-36)

New York Daily Tribune. April 3, 1875: Yesterday the foremost imaginative writher of the Scandinavian race attained his three score years and ten ... His fame has overflowed the limits of the little kingdom to which he has done so much honor ...
Gengivet i Fædrelandet 26.4.1875: Artiklen, som slutter med ordene "Vi ere overbeviste om, at Tusinder af vore Læsere vill slutte sig til den store skandinaviske Æventyrdigters landsmænd i at ønske ham en lang og lykkelig Alderdom, i hvilken han kan nyde Frugterne af et hæderligt, barnligt-enfoldigt og dadelfrit Liv".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

The funeral in Copenhagen - the King and the notable people of the Kingdom present. New York Times, August 12, 1875.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

London: Richard Bentley and Son, Chiswick Press, London, 1876. 399 p.

Pp. 3-246: Poems by Bushby. Pp. 328-399: Translations fromt he French, Danish, Spanish and German [including poems by Oehlenschlager, Boye, Heiberg, Ingemann, Baggesen, Guldberg.

Pp: 247-328: Translations from the Danish of Hans Christian Andersen.
The Bride of Rörvigh Church [bfn 112, Bruden i Rørvig Kirke ]
What I Love [bfn 110, Hvad jeg elsker.]
The Storm [bfn 126, Stormen]
The Blind Mother [bfn 232, Den blinde Moder ]
The Cottage near the Beach [bfn 120, Hytten ]
The Moment of Death [bfn 45, Dødsøieblikket ]
The Son of the Desert [bfn 136, Ørkenens Søn ]
The Mermaid at Samsö [bfn 92, Havfruen ved Samsø ]
"Veni Creator" [bfn 74, 'Veni Creator' ]
Holger Danske [bfn 59, Holger Danske ]
The Priestess in the Consecrated Grove [bfn155, I de hellige Guders Lund ]
The First and the Last [bfn 138, Det Første og det Sidste ]
Twilight [bfn 95, Aftendæmring, See, Aftnen er saa stille, og Himlen er saa blaa]
The Danes and their King [bfn67, De Danske og deres Konge ]
The Man from Paradise [bfn 81, Manden fra Paradiis ]
Love [bfn 130, Kjærlighed. See Solen blusser saa elskovsrød ]
The Snow-Queen [bfn 25, Snee-Dronningen]
My Aunt's old Screen [bfn 65, Mosters Skjærmbræt ]
The Werewolf [bfn 171, Vaerulven ]
The Soul [bfn 17, Sjælen ]
The Dying Child [bfn13, Det døende Barn ]
A Sketch on the West Coast of Jutland [bfn90, Malerie fra Jyllands Vest-Kyst ]
The Wild Rose [bfn 188, Rosen ]
Morten Langé [bfn 69, Morgen lange ]
Flitting Day in April [bfn 60, Flyttedagen i April ]
Melodies of the Heart [bfn 131 To Brune Øine, bfn 132 Min Tanke er et mægtigt Fjeld, bfn 137 Jeg elsker Dig - Dig som jeg ei tør sige, bfn 135 Henvisned er de Blomster Du mig gav, bfn 105 Man har et Sagn, et Eventyr ]
The Elf-King's Bride [bfn 163, Elbkongens Brud ]
New Year's Night [bfn 23, Nytaarsnat ]
The Soldier [bfn 52, Soldaten ]
Lines [bfn 872, Nu kommer Kongens Liig, Du Folkekjære ]
The Boy in the Churchyard [bfn 172, Barnet ved Kirken ]
Written in the Cathedral of Cordova [bibid 9635, Fra domkirken i Cordoba ]
The Lotus and the Pomegranate [bibid 9625, Som en Lotus paa den stille sø ]
Andalusian Eyes [bibid 9261, Hvo skal jeg tro? ]
On Granada [bibid 9628, Held mig, Granada jeg ser ]
Written at Burgos [bibid 9614, Det fyger så voldsomt derude ]
Spain [ bfn 866, Spanien, hvilken Rigdom har Du]
In Africa [bfn 853, I Africa, Jeg er ovre i Marocco ]
Consolation [bfn 871, Fortrøstning ]

Plus: P. 386: Approach this Coffin, [bfn 441, Træd hen til Kisten her]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Tr. by H. W. Dulcken. Illustrated with many Pictures. Brothers Dalziel. 20 vols. George Routledge and Sons, London, [1883].

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

bd. 1: 'The Red Shoes', and other Stories. 120 s.

bd. 2: 'The Silver Shilling', and Other Stories. 120 s.

bd. 3: 'The Little Match Girl', and Other Stories. 120 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/250)

Bd. 4: 'The Darning Needle', and Other Stories. 120 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/251)

Bd. 5: 'The Tinder-Box', and other Stories. 120 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/252)

Bd. 6: 'The Goloshes of Fortune', and Other Stories. 120 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/253)

Bd. 7: 'The Marsh King's Daughter', and Other Stories.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/266)

Bd. 8: 'Everything in its Right Place', and Other Stories. 120 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/254)

Bd. 9: 'The Wild Swans', and Other Stories. 120s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/255)

Bd. 10: 'Under the Willow Tree', and Other Stories.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/249, 1980/256)

Bd. 11: 'The Old Church Bell', and Other Stories. 120s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/257)

Bd. 12: 'The Ice Maiden', and Other Stories. 120 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/258)

Bd. 13: 'The Will-o'-the Wisp', and Other Stories. 120 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/259)

Bd. 14: 'Poultry Meg's Family', and Other Stories. 128 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/260)

Bd. 15: 'Put Off is Not Done With', and Other Stories. 128 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/261, 1980/262)

Bd. 16: 'The Snow Man', and Other Stories. 118 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/263)

Bd. 17: 'In Sweden', and Other Stories.

Bd. 18: 'The Snow Queen', and Other Stories. 120 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/264,1980/276)

Bd. 19: 'The Hardy Tin Soldier', and Other Stories.

Bd. 20: 'What the Grass-Stalks said, and Other Stories. 122 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/265)

Illustrated by Jessie Currie. F. Warne & Co., London, 1890. 15 p.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

by her nephew Charles Eastlake Smith. London 1895.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2908)

Imperial Library. R.E. King & Co. London [l895] 440 s.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/329, 1980/711)

The Rainbow Library. 26 b/w ill. Richard Edvard King, London, 1895. 440 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/335)

Specially adapted and arranged for young people. Frontispiece: The Marsh King's Daughter. Tr.: Mrs. H.B. Paull. Frederick Warne & Co., London, 1897. 704 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/344, 1980/338, 1980/2146)

British Empire Library. Richard Edvard King, London, 1898. 440 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/351)

The Tatler , December 30, 1903. "Mr. Basil Hood has set the clockwork of his wooden soldiers going again in 'Little Hans Andersen', which is being played for matinées at the Adelphi. The play is an olla podrida of Hans Andersen's fairy stories joined togehter with the greatest skill. I enjoyed it as much as any child in the house, and i would conjure you not to miss it. Miss Louie Pounds and miss Agnes Fraser are princessees, Mr. Passmore and our old friend, mr. Richard Temple, are kings. Miss Brandram, happily returned, is a fairy queen, Mr. Evett is the princely swineherd, and Mr. Lytton is delightful as the real soldier. The wooden soldiers with clockwork in their tummies are as funny as ever."

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Andersen's Centenary. Cobbler's Son and Fairy King. T. P.'s Weekly V, p. 394.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Extra-Tillæg til Nationaltidende, Dagbladet og Dagens Nyheder 2. apr.: Hans Christian Andersen 1805 - 2. April - 1905. 8 pp.
Indhold bl. a.: P. Hansen, Hans Christian Andersen; Edgar Collin (medd.), Nogle Breve fra H. C. Andersen; Johann Meyer, Den gamle Digter. Da H. C. Andersen blev 70 Aar (oversat af Dora Enking; oprindelig offentliggjort i Kieler Zeitung 1875, se: 13583 ). H.C. Andersen i Kunstindustrimusæet. "Meget à propos aabner Kunstindustrimusæet i Dag en Udstilling af Illustrationer til H.C. Andersens Eventyr". Nationaltidende og Social-Demokraten 2.4.1905.

(Bibliografisk kilde: HCAH III-24a, A-745)

Chambers's Narrative Readers, Set C. London [1922].

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

A Hans Christian Andersen Manuscript. The American-Scandinavian Review XIV, pp. 97-102.
Eventyret, som her gengives i engelsk oversættelse under titlen King, Queen, and Knave, fremkom i USA i 1869, men ikke i Danmark.

Se også nr. 480 , 493 , 494 og 498 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Julius Moldenhawer, "The Father of Pasteurization in America", West Hartford man who knew author of fairy tales tells of proposed memorial. Drawing by Julius Moldenhawr, Who as a Boy, Knew Andersen.
Moldenhower speaks at chapel. Father of H.H.S. Teacher Tells of His Home-Land Experiences, Mrs Ellen Macrae. He told of the controversy over the nationality of his daughter, and of his early years in America and his working in the fild of dairying. Hopkinville, May 1927.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Buchner, Marie: Aus Urgroßeltern Zeit, Eine Familienchronik in Briefen . Heilbronn 1928. Omtale af møde med Levin Schücking og H. C. Andersen i 1843 i brev fra Auguste Buchner til Karoline Felsing - om "Den lille Pige med Svovlstikkerne". - Citeret i B.T. 11.5.1928.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Clement King: The Story of Hans Andersen. The Mentor pp. 33-35 December 1928. [De tre foregående sider i bladet, s. 30-32:] Hans Andersen Tales, Illustrated. [Illustration by Maxwell Armfield, The Tinder Box, The Storks, The Shepherdess and the Chimney Sweep].

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/598)

En Flok tidligere Elever fra Niels Hjort-Skolen, der alle staar i Spejdertroppen Vikingerne, har sparet sammen til en Buste af H.C. Andersen. Berlingske Aften, 1.4.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

London, William Heinemann Ltd., Windmill Press, Kingswood, Surrey. 1934. Pp: 34-35: Chapter VI: "A Visit of Hans Christian Andersen" June 1857.

Among the distinguished visitors to Gad's Hill was that delightful and deservedly popular humorist, Hans Christian Andersen, whose children's stories such as "The Ugly Duckling," The Tin Soldier," and many others have given pleasure, and still give pleasure to many thousands of people, both young and old. My father thought very highly of his literary work, and on his invitation he came to Gad's Hill for a short visit in June, 1857. He turned out to be lovable and yet a somewhat uncommon and strange personality. His manner was delightfully simple, such as one rather expected from the delicacy of his work. He was necessarily very interesting, but he was certainly somewhat of an "oddity." In person, tall, gaunt, rather ungainly, in manner, thoughtful and agreeable. He had one really beautiful accomplishment, which was the cutting out in paper, with an ordinary pair af scissors, of lovely little figures of sprites and elves, gnomes, fairies and animals of all kinds which might well have stepped out of the pages of his books. These figures turned out to be quite delightful in their refinement and delicacy in design and touch. Much as there was in him to like and to adrnire, he was, an the other hand, most decidedly disconcerting in his general mariner, for he used constantly to be doing things quite unconsciously, which might almost be called "gauche": so much so that I am afraid the small boys in the family rather laughed at him behind his back; but, so far as the members of the family were concerned, he was treated with the utmost consideration and courtesy. an the first morning after his arrival, for instance, he sent for my eldest brother to shave him, to the intense indignation of the boys; and with the result that he was afterwards driven every morning to the barber's at Rochester to get the necessary shave. At dinner time, on the same day, he greatly embarrassed my father, who was offering his arm to a lady to take her into dinner, by suddenly seizing his hand, putting it into his own bosom and leading him triumphantly into the dining-room. Wilkie Collins was at Gad's Hill at the time and the hat which he wore was a very large wide-awake. Andersen one day, quite unknown to Wilkie, surreptitiously crowned this hat with a large garland af daisies, a fact af which full advantage was taken by the mischievous boys of the family. With apparent innocence, they suggested to Wilkie a walk through the village. To this Wilkie, quite unconscious of his garland, willingly assented; but he must have been somewhat surprised, I think, at the amount of merriment which his presence seerned to arouse in the minds of the villagers who passed us on our way.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Speaking and Acting Series. Senior II. Compiled and adapted by Mary Pertington. Edited by A.F. Finney. Schofield & Sims, Ltd, Huddersfield. 1935. 128 p.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2854)

From a Story by Hans Andersen [= Nabofamilierne]. The S & S Speaking and Acting Series. Compiled and adapted by Mary Partington. Junior I. Schofield & Sons, Huddersfield 1935. 88 p.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2666)

Ilustrated by Harry Clarke. London. Geoge G. Harrap & Company, 2&3 Portsmouth st Kingsway W.C. London. 319 p.

ek1, ek2, ek5, ek7, ek8, ek9, ek10, ek12, ek13, ek15, ek17, ek20, ek23, ek25, ek26, ek27, ek29, ek32, ek37, ek44, ek83, ek98, ek102, BUB, 32 aftener

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/317)

One hundred years ago,in June, 1835, there was published in Copenhagen a mean-looking pamphlet ... Times Picayoune, New Orleans, Louisiana, 16.6.1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

One hundred years ago, on May 8, 1835, there was published in Copenhagen a mean-looking pamphlet, badly printed on poor paper, and bound betweenmiserably thin blue paper covers. Its author and publisher were faint-hearted about their enterprise. ... It is pleasant to record taht England was one of the countries which first helped Andersen to catch his goldfish. The Times Weekly Edition, May 16, 1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Interesting tour of the country by a party of Scots. ... A striking example is Odense, where we spent a morning in Hans Christian Andersen's birthplace. Edinburgh and Leith Observer, 8th November 1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Scandinavian dances Given. hans Andersen Fete in Elysian Park Draws 2500 Children. Los Angeles Times, Saturday Morning May 6, 1939. The program was made possible for children of the fourth, fifth and sixth grades of 16 elementary schools near the downtown section of the city, by the Filippa Pollia Foundation. For the purpose of making children happy, the foundation fund was established two years ago by Dr. Joseph Pollia in memory of his little daughter, Filippa, who died when only 8 years of age.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

EEDEN, W. VAN, Enkele opmerkingen over van der Vliet en Andersen; en over I. J. Lion en Boudewijn. Neophilologus XXVII, pp. 68-71.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

MAELDERE, G. VANDEN, Mozaïekjes uit het leven van een sprookjeskind. I hans: Toen zij waren zooals gij. Lievens - Verdi - Andersen in den spiegel van hun jeugd. De Kinkhoren, Brugge en Brusel. Pp. 93-179. (Schild en vriend, 3.)
Al deze steentjes komen voort uit 'Mit Livs Eventyr' [..]; zij leenden zich gemakkelijk tot een sprookjesachtige bewerking.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Translated by Mrs. E. V. Lucas and Mrs. H.B. Paull. Illustrated by Arthur Szyk. Illustrated Junior Library. Grossett & Dunlap. Kingsport, 1945. 327 s.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/15)

SMITH, GEORGE SMEDLEY & BERNARD SZOLD, Ugly Duckling. Decorations by Cas Duchow. The Ward Ritchie Press, Los Angeles. 165 pp.
[..] an unusual play about Hans Christian Andersen and Jenny Lind [..] a holiday adventure in fine bookmaking, oplyser en forhåndsmeddelelse om projektet.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/391)

Andersen, H.C.: "The Marsh King's Daughter", translated by Jean Hersholt, in The Complete Andersen , I-VI. New York 1949. Cf. AaJ 1286

WHEELER, OPAL, Hans Andersen. Son of Denmark. Illustrated by Henry C. Pitz. E. P. Dutton & Co., New York. 184 pp.
Roman, skrevet for børn. - Miss Wheeler's telling of (Andersen's) story is a delight. In addition she has re-told six of his fairy tales, adhering to his style, taking no liberties, oplyser smudsomslaget. - Cf. nr. 1396 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/549, 1951/76)

SCHEPENS, PIET, De sprookjesdichter H. C. Andersen. I hans: Denemarken. Viking, Gent. Pp. 133-51.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

"Once upon a time, in a small village of Odense, there lived a poor cobbler ... [tegneserie på basis af Danny Kaye filmen, King's New Clothes, Thumbelina, The Ugly Duckling, The Little Mermaid, combined with Andersen's life story]. Latimer House Limited. - Anm.: Fyns Tidende, 5.9.1953; Svend Kragh-Jacobsen, Berlingske Tidende, 6.9.1953

(Bibliografisk kilde: HCAH 1953/44)

The King's Treasure of Treasure of Literature. General Editor Sir A.T. Quiller Couch. London. 1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1983/200)

COLLIN, HEDVIG, Young Hans Christian Andersen . The Viking Press, New York. 216 pp.
[..] not a biography in the ordinary sense of the word. [..] Much of the story [..] is legend rather than fact, oplyser smudsomslaget. - Illustreret af forfatterinden. - Anm: Mary Hill Arbuthnot, Elementary English, Vol. 33, No. 3, pp. 187-188.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/45)

KIRKEBY, ANKER, H. C. Andersens billedbog. Politiken 27. mar.
Om billedbogen til Rigmor Stampe, - som familien i 1953 afhændede til den norske hotelejer Waldemar Jensen (for 27.000 kr.). - Om salget: "Nysø-Billedbogen solgt i Gaar" ? avis, 3.4.1953; Svend Engelhardt, Berlingske Tidende, 12.4.1952 og Fyens Stiftstidende, 13.4.1952. Se og Hør, 24.9.1954. - I øvrigt var WJ qua direktør for Viking / Palace Hotel ikke (blot) norsk, men (også) dansk. Cf. anden bibliografi nr. 1841 .

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Edward Scott: "Interesting if true". Christian Winther: "Hans Christian Andersen". "King of Children's Hearts". The Havana Post 27.3. & 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Een klankbeeld ter herdenking van het feit dat Hans Christian Andersen 150 jaar geleden op 2 April geboren werd. Auteur: Elias Bredsdorff. Stichting Nederlandshe Radio Unie, Hilversum.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Signe Toksvig: "Hans Christian Andersen's Own Fairy Tale" p. 1, 25-28. "Hans Christian Andersen's House" p. 19. "Hans Christian Andersen" p. 36. Margaret Rutherford: "The World's Fairy Tale Writer" p. 39-40. "Hans Christian Andersen's 150th anniversary celebrated in the USA" p. 41. "The Princess on the Pea" p. 45. Pacific Coast Viking No 4, Montrose, California, April 1955. Tribune Oakland, April 3, 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

"Hans Christian Andersen Fest i Dana College" Den Danske Pioneer 103.3.1955 "En H.C. Andersen Festlighed paa Dana College er planlagt for 15. April". Prof. Norman Bansen: "Danas Campus faar fem Bøgetræer fra Odense" Luthersk Ugeblad Blair, Nebraska, 16.3.1955. "The Hans Christian Andersen Festival at Dana College in Blair, Nebraska, is taking on fairy tale proportions". "Plant Danish Trees at Dana", Omaha World-Herald, 2. and 15. 4.1955, Blair Pilot-Tribune, and The Enterprise, 7.4.1955 . "Strains of 'Wonderful, wonderful Copenhagen ..." The Luther Leage 11.4.1955. The Ansgar Lutheran April 15, 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)