HCA-litteratur p� fransk*
Vis fra d. 19. �rhundrede | Vis fra d. 20. �rhundrede | Vis fra d. 21. �rhundrede
* Vi g�r opm�rksom p�, at dette ikke n�dvendigvis repr�senterer al H.C. Andersen-litteratur p� fransk, men blot det, H.C. Andersen-Centret har registreret i sin database.
363 optegnelser om litteratur af og om H.C. Andersen p� fransk
Une vie de poëte
Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris, Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 (AaJ 1338).
Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her]
Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède, 1839.
Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975, hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.
Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").
(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)
Bibliografi-ID: 10969 – l�s mere
L'enfant mourant.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19814 – l�s mere
Une vie d'un poète
Marmier, Xavier: "Une vie d'un poète". Revue britannique. Choix d'articles, 6. sér., 11, 1847, pp 176-91. Optrykt i hans: De l'est à l'ouest. Voyages et littérature. L. Hachette & Cie, Paris. 1867, pp 45-63.
[Kilde: Spanggaard, nr. 637]
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 11957 – l�s mere
L'improvisatore, ou la Vie en Italie.
Bulletin bibliographique [Fragment de "Das Märchen meines Lebens ohne Dictung, Traduction francaise sur la traduction anglaise par Mary Howitt, Anm.: L'Illustration, Journal Universel, yome X, 1847, p. 126.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1722, Biographie: 1957/34)
Bibliografi-ID: 16577 – l�s mere
Voyages en Scandinavie et en Laponie
(Bibliografisk kilde: HCAH 1977/89)
Bibliografi-ID: 15747 – l�s mere
Contes pour les enfants
[Eventyrene er oversat fra TYSK!] Ek5, Ek13, Ek15, Ek16, Ek18, Ek20, Ek21, Ek22, E23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek30, Ek37.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/648)
Bibliografi-ID: 19319 – l�s mere
Contes choisis d'Andersen,
(Bibliografisk kilde: HCAH A-337)
Bibliografi-ID: 16397 – l�s mere
Choix de contes pour la jeunesse par H.C. Andersen.
Ek1, Ek2, Ek4, Ek5, Ek7, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek17, Ek19, Ek20, Ek21, Ek22, Ek23, Ek25, Ek26, Ek32, Ek44, Ek47, Ek49.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/649, 1980/1723)
Bibliografi-ID: 19320 – l�s mere
Contes danois par Andersen.
Ek3, Ek5, Ek11, ek13, Ek15, Ek16, Ek22.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/652, A-69)
Bibliografi-ID: 19321 – l�s mere
Histoire d'une mère
Ek17, Ek18, Ek25, Ek30, Ek47.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/650)
Bibliografi-ID: 19322 – l�s mere
Les Habits Neufs du Grand-Duc.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 13789 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
I indholdsfortegnelsen står der ved ek9: L'empereur (kejserens), men i selve teksten er det grand duc (storhertug) Se AIA 1952. Ændringen skyldes, at oversættelsen udkom kun 4 år efter Napoleon IIIs statskup.
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-4-a)
Bibliografi-ID: 17366 – l�s mere
Livre d'images sans images par HCA
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1730)
Bibliografi-ID: 19323 – l�s mere
Deux contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1692)
Bibliografi-ID: 19324 – l�s mere
Fantaisies danoises. Contes de H-CA.
Ek46, Ek58, Ek60, Ek65, Ek77, Ek80, Ek81, Ek83,
(Bibliografisk kilde: HCAH 2007/158)
Bibliografi-ID: 19325 – l�s mere
Nouveaux contes par Andersen traduits par Soldi.
Ek10, Ek20, Ek26, Ek30, Ek40, Ek45, Ek46, Ek47, Ek48, Ek51, Ek52, Ek56, Ek64, Ek77, Ek78, Ek84, Ek86, Ek87, Ek89.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/75)
Bibliografi-ID: 19327 – l�s mere
Choix de contes pour la jeunesse par HCA.
Ek1, Ek2, Ek4, Ek5, Ek7, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek17, Ek19, Ek20, Ek21, Ek22, Ek23, Ek25, Ek26, Ek44, Ek47, Ek49, F19. L'enfant mourant par Marmier.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/120)
Bibliografi-ID: 19326 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22, Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
Med dedikation fra Soldi [se

(Bibliografisk kilde: HCAH 2003/187)
Bibliografi-ID: 19328 – l�s mere
Voyage en Danemark.
(Bibliografisk kilde: Dal)
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 18516 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/121, 1980/1688, 1950/100)
Bibliografi-ID: 19329 – l�s mere
Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-291a)
Bibliografi-ID: 18113 – l�s mere
Le Perrault Scandinave et les petits enfants. Hans Christian Andersen, d'Odensée.
HCA omtaler artiklen i dagbøgerne den 1. december 1867: Hos Henriques sammen til Middag med Fru Ernst hos Henriques, hun oplæste Philarchets Chasles Artikkel om mig og ved Udtrykket Vielliard sagde [10] hun alle Dammer maatte protestere derimod med en Skrivelse til Philatre Chales;
I Artiklen er HCA omtalt som "un grand viellard doux".
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2293)
Bibliografi-ID: 19585 – l�s mere
Journal des Étrangers
Bibliografi-ID: 11931 – l�s mere
Contes d'Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH A-355)
Bibliografi-ID: 17365 – l�s mere
Histoire du laid petit canard.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-1018)
Bibliografi-ID: 19349 – l�s mere
Contes danois
Ek14, Ek24,Ek25, Ek27, Ek60, Ek63, Ek65, Ek70, Ek72, Ek83, Ek90, Ek95, Ek102, Ek106, Ek110, Ek125, Ek141, Ek151
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-1)
Bibliografi-ID: 19330 – l�s mere
La vierge des glaciers -
Ek14, ek24, ek27, ek60, ek65, ek70, ek72, ek90, ek95, ek102, ek106, ek125, ek151
- Anm.: For kort Tid siden er i Paris udkommet en Oversættelse af H.C. Andersens Æventyr og Fortællinger, mest de nyere, ved E. Grégoire og l. Moland. Fædrelandet 17.6.1874.
(Bibliografisk kilde: HCAH: anm.)
Bibliografi-ID: 13978 – l�s mere
Historien om en Moder i femten Sprog.
Til Digteren Hans Christian Andersen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 2den April 1875. - Også med engelsk titelblad. - Bibliographical Notes, pp. 95-98. - Anm.: Berthold Auerbach, Die Gegenwart VII (nr. 1-26), pp. 278-79; E. Sievers, Jenauer Literaturzeitung II, pp. 437-38. - Berthold Auerbachs anm. findes oversat i Nær og Fjern, 4, 1874-75, nr. 149, pp. 13-14. SJM Pg 1.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/208, XVIII-A-1 samt tysk og dansk anmeldelse)
Bibliografi-ID: 1268 – l�s mere
A Few Weeks with Hans Andersen
Optrykt i Hallberger's Illustrated Magazine (Stuttgart / Leipzig) I, pp. 149-54; and in: Eclectic Magazine, April 1875. - Om AW's samvær med HCA i efteråret 1871. - Se hertil nr. 1026 og 1426 ndf. Fransk overs.: Un poëte en villégiature Revue Britannique, n.ser., 3, 1875, pp. 109-22.
(Bibliografisk kilde: HCAH II-E-3, 1954/516)
Bibliografi-ID: 1280 – l�s mere
Nouveaux contes danois.
Ek2, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek13, Ek23, Ek25, Ek26, Ek41, Ek47, Ek61, Ek64, Ek71, Ek77, Ek78, Ek80, Ek86, Ek87, Ek91, Ek101, Ek104, Ek122.
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-2, anm.: 1993/258)
Bibliografi-ID: 16574 – l�s mere
Choix des contes pour la jeunesse par HCA.
Ek1, Ek2, Ek4, Ek5, Ek7, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek17, Ek19, Ek20, Ek21, Ek22, Ek23, Ek25, Ek26, Ek32, Ek44, Ek47, Ek49.
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-5)
Bibliografi-ID: 19331 – l�s mere
Hans Christian Andersen / Historien om en Moder / i Femten Sprog / udgiven af / Jean Pio og Vilh. Thomsen / - / London Kjøbenhavn Leipzig / Vllliams & Norgate C. A. Reitzel F. A. Brockhaus Sortiment / 1875 / Trykt hos Bianco Luno.
Hans Christian Andersen / The story of a mother / in fifteen languages / edited by / Jean Pio and Vilh. Thomsen / - / London Copenhagen Leipzig / Williams & Norgate C. A. Reitzel F. A. Brockhaus sortiment / 1875 / Printed by Bianco Luno.
Engelsk Titelblad - Tilegnelse: Til Digteren Hans Christian Andersen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 2den April 1875. Indholdsfortegnelse. - Tekst: 98 Sider. - 4to. - Pris Kr. 3.00. (Udkom 2. 4. 1875).Indhold.
I. Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 1II. Historien om en Moder paa Svensk p. 7
III. samme paa Islandsk p. 13
IV. Tysk p. 19
V. Plattysk p. 26
VI. Hollandsk p. 32
VII. Engelsk p. 38
VIII. Fransk p. 44
IX. Spansk p. 50
X. Nygræsk p. 58
XI. Russisk p. 65
XII. Polsk p. 72
XIII. Bøhmisk p. 78
XIV. Ungarsk p. 83
XV. Finsk p. 89
Bibliographical notes p. 95
Overskudet ved Salget af Bogen var bestemt som Gave til det efter Digteren opkaldte Børnehjem.
Anm.: Fædrelandet 12. 4. 1875, Nr. 83. - Jenaer Literaturzeitung, 2. Jahrgang, Nr. 24, 11. 6. 1875, 437-438 af E. Sievers - Nær og Fjern, Nr. 144, 4. 4. 1875. - Nr. 149, 9. 5. 1875: Berthold Auerbach om H. C. Andersen. - The Athenaeum, Nr. 2493, 7. 8. 1875, 181. Sp. 2.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-772)
Bibliografi-ID: 1045 – l�s mere
La mort d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH III-F-1)
Bibliografi-ID: 13053 – l�s mere
Lettre d'une Douairière.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15493 – l�s mere
Hans Christian Andersen. Conteur danois.
(Bibliografisk kilde: HCAH [mikrofilm 93, 334-39)
Bibliografi-ID: 20284 – l�s mere
Udkast til Digteren H.C. Andersens Monument af Billedhugger L. Hasselriis til Odense.
The Erection of a Monument.
Invitation à contribuer à un monument
Einladung zur Zeichnung von Beiträgen zur Errichtung eines Denkmals.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1969/199)
Bibliografi-ID: 16871 – l�s mere
Voyages hors de ma chambre.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1977/159)
Bibliografi-ID: 19665 – l�s mere
Le coffre volant ...
(Bibliografisk kilde: HCAH 2007/48)
Bibliografi-ID: 19317 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22, Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1690)
Bibliografi-ID: 19318 – l�s mere
Le Briquet.
ek1.
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-6)
Bibliografi-ID: 19334 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1950/67)
Bibliografi-ID: 19332 – l�s mere
Contes choisis d'Andersen
Ek2, Ek5, Ek7, Ek13, Ek17, Ek18, Ek22, Ek23, Ek25, Ek26, Ek30, Ek47.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1703)
Bibliografi-ID: 19333 – l�s mere
Les habits de l'empereur.
ek9, ek92.
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-7)
Bibliografi-ID: 19335 – l�s mere
Petit soldat.
ek12, ek37.
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-8)
Bibliografi-ID: 19336 – l�s mere
Une mère. Conte de Hans Christian Andersen en vingt-deux langues.
Også med russisk titelblad. - SJM Pg 2. I: Danois
II: Russe: Traduit: P. Hansen.
III: Petit-russien. Traduit D.l. Mordovtzev.
IV: Polonais. Traduit: F. H. Levestam.
V: Tchèque. B. Peska a I M. Boleslavsky.
VI: Slovaque. Traduit: A. Sytniansky.
VII: Serbe
VIII: Islandais. Traduit: Páll Sveinsson.
IX: Suédois. Traduit: Karl Johan Backman.
X: Allemand. Traduit: ?
XI: Bas-allemand. Traduit: Dr. Struwe.
XII: Hollandais. Traduit: C. de Iong.
XIII: Anglais. Traduit: Oscar Sommer.
XIV: Francais. Traduit: Victor Molard.
XV: Espagnol. Traduit: J. Roca y Roca.
XVI: Italien. Traduit: Virgile Narducci.
XVII: Néo-grec. Traduit: Jean Pio.
XVIII: Arménien. Traduit: Siméon Goulamiriantz.
XIX: Finnois. Traduit: Julius Krohn.
XX: Madjar [Ungarsk] Traduit: Czanyuga József.
XXI: Tatare. Traduit: Ataoul Bajazitov.
XXII Hebreux. Traduit: Buki-Ben-Iogli (pseudonyme).
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2149)
Bibliografi-ID: 1447 – l�s mere
L'Album inconnu d'Andersen. Prose et vers inédits d'Andersen, Victor Hugo, Lamartine, Ancelot, X. Marmier, Balzac, etc., etc.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 1473 – l�s mere
Les contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-43-F)
Bibliografi-ID: 19312 – l�s mere
Alexandre Dumas et les contes d'Andersen.
Bibliografi-ID: 12341 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-4)
Bibliografi-ID: 19350 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek5, Ek12, Ek17, Ek25, Ek26
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1696)
Bibliografi-ID: 19351 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/122)
Bibliografi-ID: 19352 – l�s mere
Histoires et aventures.
Indledningen (pp. I-XV) omhandler ikke HCA, - men le livre de bibliophile. - Trykt i 146 eks.
Ek7, Ek8, Ek35, Ek47, Ek63, Ek68, Ek83, Ek98
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-14)
Bibliografi-ID: 1684 – l�s mere
L'homme de neige par Andersen.
BuB - 29 aftener.
Ek10, Ek15, Ek31, Ek33, Ek40, Ek41, Ek43, Ek49, Ek56, Ek69, Ek71, Ek85, Ek92 ,Ek93, Ek103, Ek109, Ek115, Ek119, Ek143.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1693)
Bibliografi-ID: 19353 – l�s mere
La féerie dans une ame du Nord: Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 1702 – l�s mere
La reine des neiges et quelques autres contes illustrés par Edmond Dulac.
Ek3, Ek8, Ek9, Ek15, Ek23, Ek27, Ek28
(Bibliografisk kilde: HCAH 1969/5)
Bibliografi-ID: 19354 – l�s mere
L'Enfant mourant.
(Bibliografisk kilde: HCAH XXI-E-13)
Bibliografi-ID: 19664 – l�s mere
Sa Majesté l'Enfant: Hans Christian Andersen et ses Contes
På engelsk, med et par uvæsentlige udeladelser, i The Bookman (New York) XXXVI (sep.-feb.) 1912-13, pp. 404-09 (Hans Christian Andersen and his Tales).
(Bibliografisk kilde: HCAH eng: 1958/60)
Bibliografi-ID: 1730 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek3, E7, Ek8, Ek9, Ek10, Ek13, Ek15, Ek16, Ek20, Ek23, Ek27, Ek30.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1765)
Bibliografi-ID: 19355 – l�s mere
Hans Christian Andersen
Forkortet version: nr. 673 ndf.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 1745 – l�s mere
Recueil de contes d'Andersen.
Ek3, Ek5, Ek11, Ek19, Ek36
(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/67)
Bibliografi-ID: 19375 – l�s mere
Contes d'Andersen choisis et traduits du danois par Paul Leyssac.
Ek1, Ek3, Ek4, Ek5, Ek8, Ek9, Ek12, Ek19, Ek20, Ek22, Ek23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek32, Ek36, Ek37, Ek44, Ek47, Ek48, Ek58, Ek98,
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-10)
Bibliografi-ID: 19376 – l�s mere
Contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/12)
Bibliografi-ID: 19230 – l�s mere
Contes d'Andersen
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek6, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44,
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1695)
Bibliografi-ID: 19357 – l�s mere
Recueil de contes d'Andersen
Ek3, Ek5, Ek11, Ek19, Ek36
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-12, 1980/1687)
Bibliografi-ID: 19358 – l�s mere
La littérature enfantine en France dans la seconde moitié du XIXe siècle.
Bibliografi-ID: 12662 – l�s mere
L'homme de neige, La pierre phisosopale ..
BuB - 29 aftener.
Ek10, Ek15, Ek31, Ek33, Ek40, Ek41, Ek43, Ek49, Ek56, Ek69, Ek71, Ek85, Ek92 ,Ek93, Ek103, Ek109, Ek115, Ek119, Ek143.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/34)
Bibliografi-ID: 19370 – l�s mere
Hans Christian Andersen: Chanteur, danseur, baladin et auteur de génie
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 1882 – l�s mere
Le jardin du paradis. Opera.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 14015 – l�s mere
Le jardin de paradis. Opera par Alfred Bruneau.
(Bibliografisk kilde: HCAH, A-656)
Bibliografi-ID: 15624 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Forord pp. V-X (optrykt i nr. 469 ndf.).
ek1, ek3, ek4, ek5, ek8, ek9, ek12, ek19, ek20, ek22, ek23, ek24, ek25, ek26, ek32, ek36, ek37, ek44, ek47, ek48, ek58, ek98,
(Bibliografisk kilde: HCAH 2007/45)
Bibliografi-ID: 1886 – l�s mere
Préface a Andersen
Optryk af forordet til nr. 441 ovf.
Bibliografi-ID: 1920 – l�s mere
Contes danois.
Ek14, Ek24, Ek60, Ek65, Ek70, Ek72, Ek90, Ek95, Ek102, Ek106, Ek151.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1719)
Bibliografi-ID: 19371 – l�s mere
Idée et forme des contes d'Andersen
En oversættelse med få uvæsentlige ændringer af nr. 453 ovf. - Optrykt i nr. 1582 ndf.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 1993 – l�s mere
Rien qu'un violoneux.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/71)
Bibliografi-ID: 12670 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek20, Ek25, Ek26, Ek27, Ek37, Ek47, Ek71, Ek102.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19372 – l�s mere
Andersen et la Musique
(Bibliografisk kilde: Dal)
(Bibliografisk kilde: HCAH II-A-9)
Bibliografi-ID: 2064 – l�s mere
Jenny Lind and Andersen / Jenny Lind et Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH II-E-12)
Bibliografi-ID: 2065 – l�s mere
H.C. Andersens "Den lille Pige med svovlstikkerne". Maurice Rostand mødte med fogedforbud mod Jean Renoirs filmatisering.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19951 – l�s mere
Contes choisis.
ek2, ek7, ek8, ek9, ek27, ek37, ek48, ek81, ek86, ek119. Indledning pp. 1-18.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2083 – l�s mere
Hans-Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2091 – l�s mere
33 clairs de lune. Le livre d'images sans images.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-1035)
Bibliografi-ID: 19373 – l�s mere
Andersen, amateur de musique.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15537 – l�s mere
Le Conte de ma vie.
Forord pp. V-XII.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-397)
Bibliografi-ID: 2134 – l�s mere
Exposition Andersen. Manuscrits, lettres, éditions, illustrations. 27 mai-10 juin 1930.
Paul Painlevé, Andersen, pp. 8-11; H. G. Olrik, Notice biographique, pp. 12-20. - Katalogen er redigeret af Valdemar Hansen i samarbejde med Elna Cornet. Foromtale, Fyns Tidende, og Fyns Stiftstidende, 15. April 1930. - Anm.: Admond Jaloux, Le Temps 2. maj 1930. Dagens Nyheder, 23.6.1930. Intrasigeant, 28.5.1930; Ami du Peuple, 28.5.1930; Comoedia, 27.et 28.5.1930; Excelsior, 28.5.1930; Figaro, 28.5.1930; Havre Eclair, 28.5.1930; Journal, 28.5.1930; Journal de l'Ouest, Poitiers, 28.5.1930; L'echo de paris, 28.5.1930, L'Oeuvre, 28.5.1930; La Liberte, 28.5.1930; La Volonte, 28.5.1930; Le Matin, 27. et 28.5.1930; Le Peuple, 28.5.1930; Le Petit Parisien, 28.5. et 11.6.1930; Le Quotidien, 27. et 28.5.1930; Le Temps, 27.5.1930; Nord Syd, 1.6.1930; Nouvelles Litteraires, 24.5.1930; Nouvelliste du Nord, Lille 28.5.1930; Paris Soir, 27. et 29.5.1930; Petit Journal, 29.5.1930; Petit Parisien, 28.5.1930; Semaine a Paris, 30.5.1930.
Une page de M.P. Painlevé sur la poésie d'Andersen. Le texte inédit de la préface que M. Paul Painlevé, ancien préciedent du Conseil, a écrite pour le catalogue de l'exposition Andersen. Comoedia, 27. Mai 1930.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1966/34, 2000/90)
Bibliografi-ID: 2144 – l�s mere
La vie douleureuse d'Andersen
Forkortet version af nr. 344 ovf.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-518)
Bibliografi-ID: 2156 – l�s mere
Le charme d'Andersen
Cf. nr. 800 ndf.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2166 – l�s mere
Le roi des conteurs: Hans Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2173 – l�s mere
Contes d'Andersen
Ek3, Ek9, Ek12, ek19, Ek20, Ek23, Ek25, Ek26, Ek27, Ek32, Ek37, Ek44, Ek62, Ek103, Ek102, Ek155,
(Bibliografisk kilde: HCAH 1950/95)
Bibliografi-ID: 19374 – l�s mere
Contes d'Andersen
Ek1, Ek3, Ek4, Ek5, Ek8, Ek9, Ek12, Ek13, Ek23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek32, Ek36, Ek37,
(Bibliografisk kilde: HCAH A-398)
Bibliografi-ID: 19377 – l�s mere
Les 125 ans d'Andersen, aimable et tendre magicien. La 'Petite Sirene'.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15680 – l�s mere
70.000 écoliers danois vont fêter andersen, l'enchanteur.
Les écoliers danois ont feté Andersen. L'effort. La Chaux-de-Fonds- 3.4.1930.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15679 – l�s mere
Le domaine enchanté de Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 13612 – l�s mere
Petit portrait d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20516 – l�s mere
Le Prince des Enfants.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15551 – l�s mere
La carrière de chanteur du conteur Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15559 – l�s mere
Sous le signe du 125e anniversaire d'Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20106 – l�s mere
Contes d'Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH A-1008)
Bibliografi-ID: 19378 – l�s mere
Les livres, les enfants et les hommes.
Nr. 683 ovf. er et forarbejde til dette værks HCA-afsnit. - 2. udg., 1949 (Boivin & Cie, Paris); der pp. 125-41. - Tysk oversættelse, se nr. 1408 ndf. - Cf. C[arlo] P[ellegrini], Andersen e Paul Hazard. Rivista di letterature moderne e comparate, 8, 1955, pp. 303-04.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2294 – l�s mere
Les souliers rouges et autres contes.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-384)
Bibliografi-ID: 19316 – l�s mere
Voyageurs romantiques en pays neuchatelois.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-182-a)
Bibliografi-ID: 2316 – l�s mere
Contes.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1697)
Bibliografi-ID: 19314 – l�s mere
Contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1950/94)
Bibliografi-ID: 19315 – l�s mere
Contes d'Andersen traduits par Soldi.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek6, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/262)
Bibliografi-ID: 19390 – l�s mere
Da 'Prinsessen og Svinedrengen" ... "Hundrede Kys" reddede den russiske Ballet på Covent Garden.
(Bibliografisk kilde: HCAH: noder: 1980/1914 + anm.)
Bibliografi-ID: 18620 – l�s mere
Contes.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-962)
Bibliografi-ID: 19311 – l�s mere
Contes.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1717)
Bibliografi-ID: 19313 – l�s mere
Le père d'Andersen était-il français?
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2431 – l�s mere
Contes.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1968/66)
Bibliografi-ID: 19308 – l�s mere
Contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-1038)
Bibliografi-ID: 19309 – l�s mere
Theatre du jeune spectateur. Les contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH bog: A-629, brev: A-803)
Bibliografi-ID: 17138 – l�s mere
Contes
Bibliografi-ID: 11757 – l�s mere
Contes.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1718)
Bibliografi-ID: 19307 – l�s mere
Andersen pour les grandes personnes
Henriot, Emile, "Andersen pour les grandes personnes". Le Temps 2.5.1938.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 11403 – l�s mere
Contes Choisis.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1950/99)
Bibliografi-ID: 18996 – l�s mere
Ce que fait le vieux est bient fait.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/42)
Bibliografi-ID: 19310 – l�s mere
Il'y a cent trente-quatre ans, naissait Hans-Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20095 – l�s mere
Hans Christian Andersen.
Oversættelse af nr. 944 ovf.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2619 – l�s mere
Hans Christian Andersen. Hommes et femmes célèbres.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/209)
Bibliografi-ID: 16576 – l�s mere
Images de la lune,
(Bibliografisk kilde: HCAH 1957/30)
Bibliografi-ID: 19306 – l�s mere
La petite fille aux allumettes. D'apres une conte d'Andersen.
Monique Loriot er en gigtsyg pige, der kun kan røre fingrene på venstre hånd og må udføre tegningerne liggende. - Anm.: Beundringsværdig HCA-Illustrator. Berlingske Tidende, 25.2.1947.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/49)
Bibliografi-ID: 17871 – l�s mere
Kejserens nye Klæder paa femogtyve Sprog. Les Habits neufs de l'Empereur en vingt-cinq langues.
Forbemærkning af Axel Sandal pp. 7-8 (på fransk pp. 9-10); forord af Louis Hjelmslev pp. 11-16 (på fransk pp. 17-23); forord af H. Topsøe-Jensen pp. 24-29 (på fransk pp. 30-35). Eventyret på dansk: s. 37. Norsk s. 42. Svensk s. 47. Islandsk s. Tysk s. 58; Hollandsk s. 64; Engelsk s. 70; Fransk s. 77; Italiensk s. 83; Spansk s. 89; Portugisisk s. 94; Rumænsk s. 100; Græsk s. 106; Russisk s. 112; Polsk s. 118; Bulgarsk s. 123; Jugoslavisk [kroatisk] s. 128; Litauisk s. 133; Grønlandsk s. 138; Finsk s. 143; Ungarsk s. 149; Tyrkisk s. 154; Arabisk s. 160; Jiddisch s. 165; Kinesisk s. 173; - Anm.: Nils Bjertnes, Nordschleswigsche Zeitung, Aabenraa 8. mar. 1945; Sven Gundel, Jyllands-Posten 28. maj; E. F. H. [Ernst Fr. Hansen], Kristeligt Dagblad 30. apr.; Gtz: Blevet Boghandler paa Grund af Lugtesansen, [Forlagsdirektør Axel Sandal], Politiken, 25.4.1944. Politiken,30.4.1944; Carsten Hildebrandt, Translatøren, sep. 1944; Poul Høybye, Nationaltidende 1. maj; J. K. Larsen, Kristeligt Dagblad 28. jun. - SJM Pg 3.
Se også nr. 1113 ovf.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/90)
Bibliografi-ID: 2710 – l�s mere
La reine des neiges.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/50)
Bibliografi-ID: 19305 – l�s mere
Que lire? Anthologie d'appréciations sur les meilleurs livres des littératures anciennes et modernes.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2753 – l�s mere
Contes danois.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/33)
Bibliografi-ID: 19231 – l�s mere
Les cygnes sauvages
(Bibliografisk kilde: HCAH 1947/40, 1980/1766)
Bibliografi-ID: 19303 – l�s mere
La petite fille aux allumettes et autres contes d'Andersen.
ek3, ek4, ek23, ek25, ek37.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1947/39, 1980/1762, 1967/76)
Bibliografi-ID: 19391 – l�s mere
Les chefs -d'oeuvre de la littérature enfantine. Les contes de Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 16331 – l�s mere
Contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/34)
Bibliografi-ID: 19232 – l�s mere
Les sécours d'Andersen à Neuchâtel et au Locle.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 18136 – l�s mere
Contes d'Andersen
Ek1, Ek3, Ek4, Ek5, Ek8, Ek9, Ek12, Ek13, Ek23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek32, Ek37, Ek43.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19392 – l�s mere
Contes d'Andersen
Ek3, Ek9, Ek12, Ek19, Ek20, Ek23, Ek25, Ek26, Ek27, Ek32, Ek37, Ek44, Ek62, Ek102, Ek103, Ek155.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/77)
Bibliografi-ID: 19393 – l�s mere
Contes d'Andersen
Ek7, Ek8, Ek13, Ek15, Ek16, Ek23, Ek27, Ek30, Ek37, Ek91.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1947/44)
Bibliografi-ID: 19394 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek4, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek32, Ek36, Ek37, Ek44,
(Bibliografisk kilde: HCAH 1948/75)
Bibliografi-ID: 19395 – l�s mere
Contes d'Andersen
Ek1, Ek5, Ek7, Ek23, Ek26, Ek27, Ek37, Ek44, Ek46, Ek71, Ek102.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19396 – l�s mere
La petite fille aux allumettes.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19397 – l�s mere
Le fil magique.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/70)
Bibliografi-ID: 19398 – l�s mere
Le soldat d'étain.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/68)
Bibliografi-ID: 19399 – l�s mere
Hans Christian Andersen á Genève
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2829 – l�s mere
Conte d'Andersen. Ib et la petite Christine ou les noisettes magiques.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1733)
Bibliografi-ID: 19400 – l�s mere
Conte d'Andersen. La reine des neiges.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1961/18)
Bibliografi-ID: 19401 – l�s mere
Conte d'Andersen. Les aventures du chardon.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1731)
Bibliografi-ID: 19402 – l�s mere
Conte d'Andersen. Le sylphe ou les âmes des fleurs.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1732)
Bibliografi-ID: 19403 – l�s mere
Andersen et ses contes
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 2898 – l�s mere
Auteurs de contes de fées.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/208)
Bibliografi-ID: 16675 – l�s mere
Les contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/55)
Bibliografi-ID: 19229 – l�s mere
Contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1968/145)
Bibliografi-ID: 19404 – l�s mere
Il Était une fois. HCA: La petie Sirène.
Ek5, Ek8, Ek17, Ek26, Ek37, Ek103
(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/226)
Bibliografi-ID: 19405 – l�s mere
Histoire de la littérature enfantine de Ma Mère l'Oye au Roi Babar.
Bibliografi-ID: 12773 – l�s mere
Balzac au Danemark.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 18152 – l�s mere
Une semaine du petit elfe Ferme-l'Oeil.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/221)
Bibliografi-ID: 19406 – l�s mere
Contes
Forord pp. 3-4; indledning af Poul Höybye pp. 5-6. - Illustreret af Victor Brockdorff. Foromtale: Aalborg Stiftstidende, 5.8.1950; ved André Maurois i: Ce Matin 21.12.1951 - Politiken, 14.11.1951; Ny Dag, 11.12.1951; Social-Demokraten, 28.11.1951; Helge Wamberg: "Dansk bog-mand fik sukces i Paris: Forlagsboghandler Sven Nielsen fejrer sin 50 aars dag i dag med at udsende første bind af stort H.C. Andersen-værk paa fransk, Politiken, 13.11.1951; H.C. Andersen paa fransk med forord af Maurois, Kristeligt Dagblad, 14.11.1951; H.C. Andersen paa Fransk - uden Charme, Aarhus Stiftstidende, 19.11.1951. La Croix de la Haute Marne, 9.3.1952; La Croix de la Lorraine, 20.1.1952; Libre Artois, Arras, 10.1.1952; Le Comtois, Besançon, 29.12.1951.
Dansker illustrerer fransk nationaludgave af H.C. Andersen. Ekstrabladet, 14.8.1950. Cf. (noten til) nr. 1941 ndf.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1951/85)
Bibliografi-ID: 2967 – l�s mere
Den lille Havfrue.
P. 81: engelsk titelblad, efterfulgt af en oversættelse af eventyret.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1952/14)
Bibliografi-ID: 2968 – l�s mere
Andersen Contes.
Ek1, Ek3, Ek4, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek23, Ek32, Ek37, Ek44.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1704)
Bibliografi-ID: 17603 – l�s mere
Nouveaux contes
(Bibliografisk kilde: HCAH 1952/61)
Bibliografi-ID: 18560 – l�s mere
Contes d'Andersen
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek6, Ek7, Ek8, Ek9, Ek10, Ek12, Ek13, Ek31, Ek84,
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19407 – l�s mere
La petite sirène d'après Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/20)
Bibliografi-ID: 19408 – l�s mere
Hommage à Andersen. Princes des conteurs.
Præsident Auriols Hyldest til H.C. Andersen. Berlingske , 3.4.1951.
Pierre Paraf: Le journal du voyage à Paris de Hans-Christian Andersen charmeur des enfants et consolateur des hommes. Les Lettres, 29. mars 1951.
Rapport fra Ambassaden i Paris om radiotransmissionen til Nordafrika, Indokina, Centralafrika, Antillerne, Tahiti, Madagaskar, Canada og Schweiz.
Brevveksling med Nationalbanken og Ekstra Bladet om tilladelse til at udbetale 200.000 Francs for honoraret til Jeanne Moreau og Pierre Paraf!
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 13609 – l�s mere
Lettres chargées
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3028 – l�s mere
Petite Poucette.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/206)
Bibliografi-ID: 19409 – l�s mere
Le periple des capitales du nord.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20407 – l�s mere
Avec Andersen, l'année radiophonique s'ouvrira enpleine féerie.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 18444 – l�s mere
Valeurs humaines de la littérature danoise. Andersen, Kierkegaard, Grundtvig
Cf. også det efterfølgende essay, Romantisme européen et romantisme scandinave, spec. pp. 69-70.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/80)
Bibliografi-ID: 3057 – l�s mere
Contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/17)
Bibliografi-ID: 19410 – l�s mere
Poucette.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1714)
Bibliografi-ID: 19411 – l�s mere
I eventyrland.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20329 – l�s mere
La bergère et le ramoneur .. . oui mais: Crin Blanc!
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19189 – l�s mere
Andersen et Saint-Exupéry.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 12792 – l�s mere
Poucette d'après H.C.Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/578)
Bibliografi-ID: 19412 – l�s mere
Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 18491 – l�s mere
Six contes du poète danois Hans Christian Andersen.
Fransk udgave, oversat af J.-J. Gateau og Poul Høybye (eventyrene), samt C. S. Troensegaard og J. Teynier (indledningen og efterskriften), af nr. 1544 ovf. - Anm.: Se u. nr. 1760 ndf.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/73)
Bibliografi-ID: 3167 – l�s mere
La Vie et l'Œuvre de H. C. Andersen.
Forord af S. Herbiniere-Lebert p. 3.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1976/37 )
Bibliografi-ID: 3196 – l�s mere
Hommage à Hans Christian Andersen 1805-1955. Exposition 18 mars - 2 avril 1955.
Katalog redigeret af Erik Dal og Richard Wagner Hansen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1989/166)
Bibliografi-ID: 3198 – l�s mere
Un livre sur le poète danois Hans Christian Andersen, sa vie et son oeuvre.
Fransk udgave, oversat af C. S. Troensegaard og J. Teynier, af nr. 1558 ovf.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1956/53)
Bibliografi-ID: 3205 – l�s mere
Andersen et la France
(Bibliografisk kilde: HCAH 1976/39)
Bibliografi-ID: 3227 – l�s mere
Andersen et la poésie du Nord
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3245 – l�s mere
Corinne ou l'Italie de Madame de Staël et L'Improvisateur de H. C. Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3252 – l�s mere
Hans Christian Andersen
- Foromtale: Henry Hellssen: André Maurois vil skrive en Bog om H.C. Andersen. Berlingske Aftenavis, 7.12.1939.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3268 – l�s mere
Les cent cinquante ans de Hans-Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3276 – l�s mere
Deux enchanteurs
Om HCA og Jules Verne.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3280 – l�s mere
Andersen and Hungary. 150th Anniversary of the Birth of Hans Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: Dal)
"Andersen und Ungarn." og "Andersen et la Hongrie".(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3292 – l�s mere
Adam International Review
på omslaget facsimile gengivelse af - med H.C. Andersens egen håndskrift: "Farewell, farewell! said the litle swallow and flew again fort from the warm countries, far, far away, to Denmark ther it had little nest above the window of a room in wich dwelt a poet, who can tell tales; for him it sang: - qui'vit, quivit! all is good and beautiful in England!" - "I know that" answered the poet. - H.C. Andersen [English extract of Thumbelina]Indeholder nr. 1600, 1603, 1605 og 1634 ovf., samt: Miron Grindea, The Triumphant Ugly Duckling, pp. 2-8; Jacques de Lacretelle, Magie et Réalité, pp. 15-16; p. 30: Two Brown Eyes. Jutland. Pp. 31-34: Letters from and about England, endvidere mindre bidrag af Jean Cocteau, Jules Supervielle og C. A. Trypanis og oversatte tekster af HCA.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1976/39, fr.: 1978/17)
Bibliografi-ID: 3300 – l�s mere
Hans Christian Andersen. Biobibliographie.
Bibliografi-ID: 12799 – l�s mere
Hans Christian Andersen, l'homme et le poète
(Bibliografisk kilde: HCAH 1956/14, 1980/74)
Bibliografi-ID: 16543 – l�s mere
Le conte de ma vie.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1955/49)
Bibliografi-ID: 19413 – l�s mere
Le conte de ma vie.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1956/31)
Bibliografi-ID: 19414 – l�s mere
Les petits sapins
(Bibliografisk kilde: HCAH 1976/40)
Bibliografi-ID: 19600 – l�s mere
Hans Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15342 – l�s mere
L'hommage du Danemark a Hans Christian Andersen.
Danske Godnat-Historier i den ægyptiske Radio. Tre Eventyrbøger startede H.C. Andersen-Feber i Cairo. Stil-Konkurrence i ægyptiske Skoler om den danske Digter. B.T., 1.2.1955. Actualites, 2. og 9.4. Journal d'Egypte, 25.3., 2. og 3.4. La Bourse Egyptienne, 2.4. Progres, 27.3. og 3.4. Radio Monde Spectacles, 2.4.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15344 – l�s mere
Le cent-cinquantenaire de Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15238 – l�s mere
Le conte de sa vie.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 14824 – l�s mere
Un centcinquantenaire. Andersen, l'Enchanteur.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15332 – l�s mere
Le cent-cinquantenaire d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15240 – l�s mere
Un prince du conte. / Ses douze voyages en Suisse.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 14624 – l�s mere
Hans Christian Andersen. Ses douze voyages en Suisse
Smst. en kortere artikel, Un prince du conte, af Jean Nicollier.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3339 – l�s mere
La merveilleuse historie de Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15283 – l�s mere
Discours [sur H. C. Andersen et Odense
(Bibliografisk kilde: HCAH 1976/203)
Bibliografi-ID: 12806 – l�s mere
A la memoire de Hans C. Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 14823 – l�s mere
Andersen et Saint-Exupery
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 14797 – l�s mere
Hans Christian Andersen.
Bibliografi-ID: 14828 – l�s mere
Hans Christian Andersen - 2 avril 1805 - 4 août 1875.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15156 – l�s mere
Andersen naissait il y a 150 ans ...
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15282 – l�s mere
Program préparé par le Club des Enfants et radiodiffusé par Radio Ankara,
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 16428 – l�s mere
Hans Christian Andersen est né il y a 150 ans.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 17684 – l�s mere
Den store eventyr-fest i Odense i gaar.
Digterens portrætør: Det er H.C. Andersen som han gik og stod. Billedhuggeren Knud Nellemose ... Boulevarden blev færdiganlagt lige før navneskiftet. Leder: Med tomme Hænder, H.C.A.... Dagens mand paa seks maader. De to nye danske H.C. Andersen-film. dan p. 1, 16 og 26. Politiken, Jyllands-Posten, og Berlingske Aftenavis,3. april 1955. <
Det er i Sandhed et Eventyr - Kong Frederiks Tale derr pr. Radio spredtes over hele Jorden. Viborg Stiftstidende, 4. april 2017.
Andersen célébré dans la ville natale. Figaro, 5.4.1955.
(Bibliografisk kilde: Dal)
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 11977 – l�s mere
Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 14798 – l�s mere
Commémoration de la naisaance de Hans Christian Andersen, à Ottawa.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 14831 – l�s mere
Les Amateurs de Dessins parmi les Amis de Baba Sharo
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 17681 – l�s mere
A l'occasion de son cent cinquantième anniversaire
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15336 – l�s mere
Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 14620 – l�s mere
Le Roi Frederic IX et la reine Ingrid viennet inaugurer à Paris la maison du Danemark.
Bibliografi-ID: 20302 – l�s mere
Quinzaine Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 17716 – l�s mere
Le 150ème anniversaire de Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15335 – l�s mere
TO BPETTANIKON INΣITOYTON TIMA TON ΧANΣ ANTEPΣEN
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 17682 – l�s mere
L'art de Hans Christian Andersen
Forelæsning holdt på Université de Strasbourg 3. maj. - Den danske originaltekst offentliggjort 1968 (nr. 2229 [b] ndf.).
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3261 – l�s mere
A Meeting in Commemoration of the World Cultural Giants Johann Christoph Friedrich von Schiller, Adam Mickiewicz, Charles Louis de Secondat Montesquieu, Hans Christian Andersen.
Med paralleltekst på kinesisk, russisk, fransk og engelsk. Indeholder en tale af Mao Tun om de fire giganter. H.C. Andersen fejres i Kina. Mindetaler af digteren Mao Tun og professor Sven Møller Kristensen Land og Folk, 9.5.1955.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3207 – l�s mere
La commémoration d'Andersen chez le comte Patrice de Zogheb.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 15343 – l�s mere
Le 150e anniversaire de la naissance du prince des conteurs: Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 14010 – l�s mere
Naisssance d'un roman ou Andersen et la révolution de juillet
Smst. meddeles en oversættelse af kapitel 18 i O. T.'s 1. del.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3356 – l�s mere
Les deux baronnes.
Forord pp. 7-43; noter pp. 297-305. - Anm.: Maurice Baptissard, Radio 56 2.12.1956; Ginette Guitard-Auviste, Nouvelles Littéraires, 26.7.1956.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3430 – l�s mere
Henri Heine et Hans-Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3462 – l�s mere
Guide på engelsk og på fransk.
Avec H.C. Andersen comme guide à travers les collections à Odense. Edité par la Maison de H.C. Andersen, Odense. Barndomshjemmet og H.C. Andersens Hus. I bogen trykt: Odense Bys Museer. Brun karton med sort og guldtryk: Papirklip af svane på front, solhoved bag. 51 sider.
(Bibliografisk kilde: HCAH 2005/451 og 2005/452)
Bibliografi-ID: 20035 – l�s mere
Intatta dopo un secolo la casa dove abitò a Roma il favolista Andersen.
Rome, Andersen et le café "Greco"". Istanbul, 11. nov. 1957; Le Soir, Bruxelles, 4.11.1957.
Lembrança de H. Christian Andersen "romano". Correio de Manhã, 17.11.1957.
Ancora al suou posto il tavolo su cui Andersen scrisse le sue fiabe. Il Paese, 11. ott. 1957. Milano; Scopertta a Roma la casa di Andersen, Corriere della Sera, Milano, 10 ott. 1957.
[Küchlers portræt af] H.C. Andersen paa El Greco. Gave fra Tandlæge Ove Lange til 200-aarig Kunstner-Café i Rom, Berlingske Tidende, 12.7.1951.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 12970 – l�s mere
L'Histoire d'une mère.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/120)
Bibliografi-ID: 18973 – l�s mere
Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH 1959/3)
Bibliografi-ID: 19415 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek5, Ek7, Ek23, Ek26, Ek27, Ek37, Ek44, Ek46, Ek71, Ek102,
(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/164)
Bibliografi-ID: 19416 – l�s mere
La petite sirène.
ek8, ek71, ek111.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1699)
Bibliografi-ID: 19417 – l�s mere
Andersen: La reine des neiges ...
Ek3, Ek9, Ek12, Ek19, Ek20, Ek23, Ek25, Ek26, Ek27, Ek37, Ek102.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1700)
Bibliografi-ID: 19418 – l�s mere
Le petit vilain canard.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1715)
Bibliografi-ID: 19419 – l�s mere
Le prince des magiciens et des conteurs: Hans-Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20442 – l�s mere
Andersen et la France.
Skrevet sur la base d'une conférence donnée en janvier 1960 à la Sorbonne et aux universités de Strasbourg, de Nancy et de Caen. - Med dansk og engelsk resumé. - Anm.: Jens Kruuse, Jyllands-Posten 13. jan. 1961; Olivier Michel, Bulletin des Bibliothèques de France, 6, 1961, p. *253; Einar Tassing, Berlingske Aftenavis 13. jan. 1961. - Cf. nr. 2001 ndf.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3579 – l�s mere
Les souliers rouges avec d'autres contes.
(Bibliografisk kilde: HCAH 2005/323)
Bibliografi-ID: 19220 – l�s mere
Les contes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1746)
Bibliografi-ID: 19221 – l�s mere
Contes d'Andersen.
Bibliografi-ID: 19222 – l�s mere
La petite sirène
Bibliografi-ID: 19224 – l�s mere
La petite sirène.
Bibliografi-ID: 19225 – l�s mere
Le Rossignol.
Bibliografi-ID: 19226 – l�s mere
Les contes d'Andersen.
Bibliografi-ID: 19228 – l�s mere
Historie de la ville du Locle.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1944/188)
Bibliografi-ID: 19584 – l�s mere
Contes.
Denne udgave er identisk med nr. 1367a ovf.; blot er det oprindelige titelblad fjernet og et nyt indklæbet.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1963/34)
Bibliografi-ID: 3609 – l�s mere
Un conte d'Andersen à sujet français
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3634 – l�s mere
August Blanche et H. C. Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3636 – l�s mere
Les cygnes sauvages et l'entrepide soldat de plomb.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1761)
Bibliografi-ID: 19304 – l�s mere
Hans Christian Andersen: Le petit monde merveilleux.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20137 – l�s mere
Hans Christian Andersen.
Fransk udgave, oversat af Pierre Martens, af nr. 2035 ovf.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1977/201)
Bibliografi-ID: 3715 – l�s mere
Pèlerinage chez Hans Andersen.
Bibliografi-ID: 20211 – l�s mere
L'Histoire d'une mère: le rôle de la technique pour l'interpretation du conte d'Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3767 – l�s mere
Hans Christian Andersen (1805-1875) La vie et la personnalité d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1969/108)
Bibliografi-ID: 19588 – l�s mere
Au Danemark dans les pas de Hans Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3819 – l�s mere
Croisières sur le Danube: Extraits du journal de voyage de Hans Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3821 – l�s mere
Das hässliche Entlein/The Ugly Duckling/Le vilain petit canard..
(Bibliografisk kilde: HCAH 1983/215)
Bibliografi-ID: 16532 – l�s mere
Le Cygne sauvage. Andersen et son temps.
Oversættelse af nr. 2116 ovf. - Anm.: Marcel Marnat, Andersen, victime de Walt Disney, Preuves nr. 198 / 199 1967, pp. 125-27. Matthieu Galey, Beaux-Arts, pp 30-1.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/94)
Bibliografi-ID: 3849 – l�s mere
Histoire de la littérature danoise.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3879 – l�s mere
Souvenirs d'Andersen chez Thomas Mann
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3910 – l�s mere
Andersen Contes.
(Bibliografisk kilde: HCAH 2012/)
Bibliografi-ID: 17602 – l�s mere
La Petite Sirène.
Indledning pp. 5-18. - Anm.: Hans Andersen, Jyllands-Posten 18. jul.; Poul Gammelbo, Information 5. sep.; Per Gudmundsen, Aktuelt 28. okt. - 2. udg., 1977.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1968/27)
Bibliografi-ID: 3930 – l�s mere
Hans-Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 3961 – l�s mere
Essai sur la littérature enfantine
Bibliografi-ID: 4000 – l�s mere
Contes
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1726)
Bibliografi-ID: 4041 – l�s mere
Bidrag til H. C. Andersens Bibliografi
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 4059 – l�s mere
The Tinder-Box
(Bibliografisk kilde: Dal)
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19108 – l�s mere
Pa´nstowowy Teatr Lalki i Aktorna im H.Ch. Andersena W. Lublinie.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1978/35, 1978/37, fr/pol. 1978/36)
Bibliografi-ID: 19496 – l�s mere
Pour une psychanalyse de l'art et de la créativité
Bibliografi-ID: 4102 – l�s mere
Andersen ganz ohne Märchen / Andersen nous parle sans fard / Hans Christian Andersen y en cuento real, no de hadas
(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/784)
Bibliografi-ID: 19637 – l�s mere
Andersen et la France
(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/28)
Bibliografi-ID: 4098 – l�s mere
Claude Santelli sur les traces lumineuses et glacées de la reine des neiges ...
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20105 – l�s mere
L'Extrême existence. Essai sur des représentations mythiques de l'intériorité
Bibliografi-ID: 4160 – l�s mere
Suite pour Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/40)
Bibliografi-ID: 19587 – l�s mere
Andersen
Bibliografi-ID: 4222 – l�s mere
Les grandes heures du Danemark
Bibliografi-ID: 4321 – l�s mere
Hans Christian Andersen
Bibliografi-ID: 4345 – l�s mere
Danish Journal
(Bibliografisk kilde: HCAH eng. 1975/38, 1975/40, it. 1976/184, sp., ty.)
Bibliografi-ID: 4362 – l�s mere
H. C. Andersen og 'L'Europe Littéraire'
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 4383 – l�s mere
H.C. Andersen's eventyr 'Den grimme ælling' på syv sprog.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1975/71)
Bibliografi-ID: 19160 – l�s mere
Hans Christian Andersen. Des contes de fée dans une centaine de langues.
Hans Christian Andersen - Fairy tales in a hundred languages. [på engelsk i indonesisk avis]
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20071 – l�s mere
Le radio par Michel le Bris: Les comptes d'Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 16406 – l�s mere
Un Centenaire. Andersen et sa ville natale.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1975/41)
Bibliografi-ID: 19656 – l�s mere
Avec Hans Christian Andersen, le Danemark s'admire depuis cent ans
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 4451 – l�s mere
Andersen aux Enfers.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19042 – l�s mere
le 100e anniversaire du grand conteur danois.
Jean Gaits. La Nouvelle Republiques des Pyrenees, André Maurois: Biographie.
Hans Christian Andersen en Suisse: "Un jeu de brouillard, des montagnes de nuages qui flottaient. C'étaient les Alpes". [uddrag af dagbøgerne , citeret fra Finn Friis' tyske bog Hans Christian Andersen und die Schweiz. Her på fransk. Spectacles, 30.8.1975.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20487 – l�s mere
Hans Christian Andersen, his fairy-tales and his museum.
Contact avec le Danemark, HCA, ses contes et son musee.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1975/91)
Bibliografi-ID: 16382 – l�s mere
Contes et mécomptes d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20488 – l�s mere
L'Imaginaire de l'enfant. Les contes
Bibliografi-ID: 4471 – l�s mere
Andersen complete and private / Der komplette und private Andersen / Andersen dans le privé et au complet /Andersen en privado y completo.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20451 – l�s mere
Andersen et ses contes
(Bibliografisk kilde: HCAH 1977/21)
Bibliografi-ID: 4518 – l�s mere
Hans Christian Andersen
Boyer, Régis, "Hans Christian Andersen". I: P. Brunel & R. Jouanny (red.), Les grands écrivains du Monde. Nathan, Paris 1977. Pp. 350-54.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 11056 – l�s mere
Lars Bo. Musee des beaux-Arts de Lyon.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1977/203)
Bibliografi-ID: 19592 – l�s mere
Lars Bo. Gravures originales en couleur monotypes aquarelles.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1977/202)
Bibliografi-ID: 19591 – l�s mere
'Un ouvrage d'art que vous ignorez peut-être'. Une contribution néerlandaise à l'Album de H. C. Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 4592 – l�s mere
Hans Christian Andersen's Flowers
(Bibliografisk kilde: HCAH fr., kin. + spansk + ty.)
Bibliografi-ID: 4634 – l�s mere
A Friendship: Andersen and Bournonville
(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/155 eng. og ty.)
Bibliografi-ID: 4642 – l�s mere
Édition intégrale des contes.
Bibliografi-ID: 13114 – l�s mere
Revue de l'art. 44.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1979/131)
Bibliografi-ID: 19589 – l�s mere
H.C. Andersens dagbøger - selvspejling og tidsbillede.
Les journaux intimes d'Andersen - introspection et tableau d'Epoque. 7 p.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 18479 – l�s mere
Il était une joie ... Andersen
Bibliografi-ID: 4792 – l�s mere
La dimension stylistique dans la traduction
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 4893 – l�s mere
Andersen (Hans Christian), 1805-1875
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 4919 – l�s mere
Des papiers d'un homme encore en vie
Bibliografi-ID: 4929 – l�s mere
Sémiologie littéraire. Essais sur la scene textuelle
Bibliografi-ID: 4930 – l�s mere
Hans Christian Andersen. Dossier critique 1964-84
(Bibliografisk kilde: HCAH 1986/188)
Bibliografi-ID: 5009 – l�s mere
Le rossignol.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1986/292)
Bibliografi-ID: 17983 – l�s mere
Recherche: Comment reconnaitre et obtenir la qualité?
Olesen Larsen, Peder, "Recherche: Comment reconnaitre et obtenir la qualité?" CRE-Information (Geneve), nr. 74, 1986, pp. 15-31. – Om HCA's "Nattergalen" pp. 15-20.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 11339 – l�s mere
Hans Christian Andersen à Strasbourg
(Bibliografisk kilde: HCAH 1986/145)
Bibliografi-ID: 19639 – l�s mere
Andersen à Poitiers.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1987/154)
Bibliografi-ID: 19636 – l�s mere
Contes choisis
Bibliografi-ID: 5112 – l�s mere
Le prince de l'exil
Bibliografi-ID: 5125 – l�s mere
Les Habits neufs de l'empereur et autres récits
Bibliografi-ID: 5230 – l�s mere
Hans Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH 1975/39)
Bibliografi-ID: 5235 – l�s mere
He wasn't orn with a silver spoon in his mouth.
Il n'etait pas fil de roi. Introduction à Carlsen Comics.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1991/139, 1991/140)
Bibliografi-ID: 19488 – l�s mere
La Suisse sublime vue par les paintres voyageurs 1770-1914.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/252)
Bibliografi-ID: 19607 – l�s mere
Oeuvres
(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/168)
Bibliografi-ID: 5409 – l�s mere
Les sociétés scandinaves de la Réforme à nos jours
Bibliografi-ID: 5415 – l�s mere
Andersen (1805-1875)
Bibliografi-ID: 5445 – l�s mere
Oeuvres
II: indledning ix-xlix, noter m.v. pp. 1299-1544, bibliografi pp. 1545-52. - II omfatter Biographie (1805-31), (Levnedsbogen), L'Improvisateur, Rien qu'en violoneux (Kun en Spillemand), Les deux baronnes (De to Baronesser), En Suède (I Sverrig) og En Espagne (I Spanien); noter pp. 1299-1544. Paris 1995. - Anm: F. J. Billeskov Jansen, Morgenposten Fyens Stiftstidendes kronik 28. april 1995.
(Bibliografisk kilde: Dal)
(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/151, 1996/34)
Bibliografi-ID: 10336 – l�s mere
Le conte d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19137 – l�s mere
Il était une fois Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 18149 – l�s mere
Andersen
Boyer, Régis, "Andersen". I: Encyclopædia Universalis. II: Altman-Arnold. 3. udg. Forlag, Paris 1993. Pp. 67-69.
Bibliografi-ID: 11057 – l�s mere
Hans Christian Andersen Le vilain petit canard.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 16784 – l�s mere
Odense Conte de fées / Odense een spoor van Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/422)
Bibliografi-ID: 19638 – l�s mere
Contes
(Bibliografisk kilde: HCAH 1995/314)
Bibliografi-ID: 5540 – l�s mere
La Littérature de l'Age d'Or du Danemark
Auchet, Marc, "La Littérature de l'Age d'Or du Danemark". I: Colloque l'Age d'Or du Danemark. Maison du Danemark, Paris 1995. Spec. pp. 33-35.
Bibliografi-ID: 11044 – l�s mere
Maison du Danemark.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1995/98)
Bibliografi-ID: 19590 – l�s mere
Hans Christian Andersen. Tren dat viet / H. C. Andersen in Vietnam
Folder udarbejdet til konference 1991: Hans Christian Andersen au Vietnam (hvor Truong Lich ikke deltog!). Avisomtale: Nhân Dân 17-12-1995.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/316, 1997/233)
Bibliografi-ID: 10422 – l�s mere
Histoire des littératures scandinaves
(Bibliografisk kilde: Dal)
Bibliografi-ID: 10360 – l�s mere
Le briquet.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1998/103, anm: 1997/246)
Bibliografi-ID: 16862 – l�s mere
H.C. Andersen Calendar 1996.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/262)
Bibliografi-ID: 20034 – l�s mere
Hans Christian Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/410)
Bibliografi-ID: 10433 – l�s mere
Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/410, 1997/411, 1997/412, 1997/413)
Bibliografi-ID: 16724 – l�s mere
Miron dans la ville de Hans Christian Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 17991 – l�s mere
Mallarmé a-t-il tout imaginé? 'Le sonnet dy cygne' et 'Le vilainpetit canard'
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 12486 – l�s mere
Initiales de l'innommable. Une lecture d'Andersen (O.T.) -
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20063 – l�s mere
Sur le pas d'Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 17989 – l�s mere
La poétique du syd dans le conte nordique: des exemples chez H.C. Andersen et Karen Blixen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 12841 – l�s mere
Hans Christian Andersen et Robert Schumann,
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19425 – l�s mere
Factsheet Denmark. Literature / Dänische Themen. Literatur / Documentation danoise. Littérature / Datos sobre dinamara. Literatura.
(Bibliografisk kilde: HCAH 2001/99, 2001/103, 2001/102, 2001/98)
Bibliografi-ID: 16723 – l�s mere
Réarranger des motifs, c’est changer le sens. Princesses et petits pois chez Andersen et Grimm
Bibliografi-ID: 13121 – l�s mere
Études Germaniques
(Bibliografisk kilde: HCAH 2005/360, særtryk: 2004/5)
Bibliografi-ID: 11533 – l�s mere
Andersens drøm / Andersen's Dream / La Rêve d'Andersen / El sueño de Andersen / Andersens Traum
Bibliografi-ID: 12614 – l�s mere
La Revue des livres pour enfants.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 12333 – l�s mere
Andersen et son temps. Iconographie rassemblée par Anne-Véronique Bonnamour.
Bibliografi-ID: 12324 – l�s mere
At skrive er en Kærlighedshandling. En udstilling om H. C. Andersens erobring af skriften. København, Paris, Alexandria
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 11668 – l�s mere
Contes et histoires
Bibliografi-ID: 11758 – l�s mere
Andersen et La Fontaine. Deux écrivains représentatifs des cultures danoise et française?
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 11825 – l�s mere
Hans Christian Andersen – un écrivain à découvrir.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 12325 – l�s mere
Textes et documents pour la classe. Revue bimensuelle.
Bibliografi-ID: 13116 – l�s mere
Voyage à pied et Peer-la-Chance.
(Bibliografisk kilde: HCAH 2014/11)
Bibliografi-ID: 13120 – l�s mere
Écritures européennes du conte d’Aladin et de la lampe merveilleuse
Bibliografi-ID: 17807 – l�s mere
Voyages en Suisse 1833-1873.
(Bibliografisk kilde: HCAH: 2006/15)
Bibliografi-ID: 19217 – l�s mere
l'Ombre et l'etrange enfant.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19440 – l�s mere
Hans Christian Andersen à Vevey et sur la Riviera vaudoise
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 11823 – l�s mere
Andersen et le monde francophone.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 12305 – l�s mere
Andersen et l’art chrétien.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 12313 – l�s mere
Andersen d'une seule voix
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19861 – l�s mere
(Re)lire Andersen. Modernité de l'oeuvre.
(Bibliografisk kilde: HCAH: særtryk)
Bibliografi-ID: 12279 – l�s mere
Réflexions sur la traduction des ’Contes et histoires’ de Hans Christian Andersen.
Bibliografi-ID: 12281 – l�s mere
Lire 'La Petite Sirène' d’Andersen. Interroger la littérature autrement.
Bibliografi-ID: 12263 – l�s mere
Voyages,
(Bibliografisk kilde: HCAH 2014/9)
Bibliografi-ID: 19218 – l�s mere
L’Exploitation du conte en FLE a l’exemple de ‘La Petite fille aux allumettes’
Bibliografi-ID: 17797 – l�s mere
Litterært scoop: Lokalhistoriker finder ukendt eventyr af H. C. Andersen
Eventyret blev fundet på Landsarkivet for Fyn i Odense i oktober af en lokalhistoriker og er siden blevet nærstuderet af eksperter.
Ifølge Ejnar Stig Askgaard er »Tællelyset« et såkaldt tingseventyr, hvor døde genstande optræder som levende væsner med menneskelige egenskaber, hvilket netop er H.C. Andersens særkende. Politiken, Fyens Stiftstidende, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, DR, TV2 Fyn 13.12.2012 og 14.12.2012. - Anm.: Thomas Bredsdorff: "Geniet Andersen som teenageforfatter"; Erik Skyum-Nielsen: "Umodent, sentimentalt, bagatelagtigt"; Johannes Møllehave: "Kunne være skrevet af ethvert begavet barn" , Politiken, 14.12.2012; Johs. Nørregaard Frandsen, Kristeligt Dagblad, 15.12.2012; Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, 14.12.2012; Niels Birger Wamberg: "Pædagogisk, så det er til at brække sig over"; Katrine Lilleør: blog,14.12.2012.
Christian Graugaard: "H.C. Andersens falliske fantasier",Politiken, 21.12.2012.
Mette Olsen: "Nyfundet Andersen-eventyr møder skepsis" Politiken, 22.1.2012; Esben Brage: Tællelyset er skam et ægte eventyr, Politiken, 29.12.2012; Monica Papazu: Et evangelisk billede fra H.C.. Andersen. Tællelyset er en delvis Kristus-figur, Kristeligt Dagblad, 19.12.2012; Mikkel Fyhn Christensen: Den gode Gud hos den unge H.C. Andersen,Jyllands-Posten, 14.12.2012; Birthe Rønn Hornbech: H.C. Andersens juleeventyr, Berlingske, 23.12.2012; Le Monde,14.12.2012. The Guardian,14.12.2012. Huffington Post,14.12.2012; Perth Now,14.12.2012; Christian Science Monitor,14.12.2012; The Smithsonian,14.12.2012; Daiji World,14.12.2012; CBS News,14.12.2012; Spiegel,14.12.2012; Frankfurter Allgemeine Zeitung, 14.12.2012; Richard Ostwald: Hans Christian Andersens neuentdecktes Märchen „Die Talgkerze“ in einer Übersetzung, Der Tagesspiegel,13. og 14.12.2012. Die Talgkerze
Un conte inédit d'Andersen paraît dans La Cité. P.2: Cyrille François: Qu'est-ce qu'un csoop littéraire?. P. 17: "La bougie de suif", un conte inédit de Hans Christian Andersen. Retrouvé dans un carton d'archives, ce texte pourrait être premier conte de l'écrivain danois.
La bougie de suif. Traduit du danois par Cyrille François et adapté par Jérôme David.
La Cité, du 25 Janvier au 8 Février 2013, Lausanne.
Swiec lojowa [Tællelyset på Polsk, oversat af Boguslawa Sochanska]. Gazeta Wyborcza. Magazyn Sobota-niedziela 22-23 grudnia 2012.
Professor dr.phil. Johan de Mylius har haft lejlighed til at nærlæse teksten og researche på baggrundshistorien.Se indslag på YouTube fra Landsarkivet for Fyn i Odense: YouTube
Efter Mylius' opfattelse er der tale om en skolestil fra HCAs hånd, skrevet i en genre, der er velkendt fra 1700-tallet og brugt i latinskolens danskundervisning endnu på HCAs tid: den moralske fabel. Tilmed er teksten skrevet i et til tider abstrakt og tungt sprog med brug af allegoriske træk (dvs. billeder, der oversættes til moraliserende betragtninger), et overtydeligt og noget klodset sprog, men helt i det sene 1700-tals ånd.
Teksten er sikkert af HCA (måske givet til Sanne Bunkeflod, jvf. brev fra HCAs mor til HCA september 1829, se HCA-centerets brevbase), en datter af den gamle fru Bunkeflod. Men det er ikke noget, der "flytter litteraturhistorien", så vist som det ikke er andet end en skolestil fra Slagelse-tiden eller Helsingør-tiden.
Bibliografi-ID: 18061 – l�s mere
Le bazar d'un poète.
Lisez cet exubérant faux journal où l'on ne languit jamais. Vous comprendrez mieux les Contes: l'assurance vec laquelle un fruste soldat s'enfonce dans l'arber creux pour dérober aux chats dotés d'yeux mirobolants leurs trésors et remonte ensuite zigouller la vieille sorciére à qui il doit tout, sans aucune espèce de remords. Vous comprendrez mieux pourquoi même les fleurs les plus innocentes ont chez Andersen la danse de Saint-Guy et se trémoussent pour la petite Ida. Grand enfant capriciuex, ombrageux, odieux parfois, vieil enfant adorable, à la verve comme alcoolisée, Andersen n'est pas seulement, dans ce texte qu'lon découvre, un journaliste extraordinaire qui donne de sont temps un dessin furieusement animé qui peut encore aujourd'hui servir à la connaissance d'une Europe défunte, en phase alor d'impérialisme ascendant mais où de bons esprits aspirent toutefois à se doter d'une conscienece primitive de citoyens du monde; il est et demeure le conteur incomparable par qui la banalité des vies quotidiennes s'évapore en récits d'enchanteur, une métaphore de l'écrivain authentique, en somme.
(Bibliografisk kilde: HCAH 2014/10)
Bibliografi-ID: 18440 – l�s mere
Hans Christian Andersen. Poèmes.
Bibliografi-ID: 19187 – l�s mere
Poèmes.
L'enfant mourant = Det døende barn
L'instant de la mor = Dødsøjeblikket
Nuit de Nouvel An = Nytårsnat
La rue Østergade considérée d'un point de vue poétique = Østergade
Phantasus (L'Imagination et la Folie) = Phantasus
Paysage du soir = Aftenlandskab
Temps gris = Gråt vejr
La reine des neiges = Snedronningen
L'âme = Sjælen
L'étudiant = Studenten
Le voleur = Tyveknægten
Qu'est-ce donc que notre vie ...? = Hvad er vort liv
Critique littéraire = Recension
Étude d'après nature = Studie efter naturen
Violettes = Martsviolerne
Le soldat = Soldaten
Vie de nomades = Vandrerliv
Le violoneux = Spillemanden
Mélodies du cœur = Hjertets Melodier: I J'ai vu, naguère, deux yeux bruns = To brune øjne jeg nylig så
II Mes pensées sont une montagne imposante = Min tanke er et mægtigt fjeld
III Tu m'as donné des fleurs = Du gav mig blomster
IV Tu es devenue la pensée de mes pensées = Min tankes tanke ene du er vorden
V Elles se sont fanées les fleurs que tu m'as données =Henvisnet er de blomster
VI Tu ne comprends pas le cours éternel des vagues = Du fatter ej bølgernes evige gang
VII Je t'aime - toi dont je ne pwux pas dire le nom = Jeg elsker dig - dig, som jeg ej tør sige
VIII Il est une légende - une conte = Man har et sagn - et eventyr
En premier plan et un brin de verdure = En forgrund og en smule grønt
Stances à la musique = Stanzer for musik
Tableaux imaginaires = Fantasibillede
Une halte sur la lande = Hvile på heden
Une scéne en hiver = Et Vinterparti
Le lourd, l'amer chagrin de l'homme = Mandens dybe bitre sorg
Le voyageur et l'habitant de la lande = Den rejsende og hedeboeren
Octobre = Oktober
La tempête = Stormen
La rose = Rosen
Le pouvoir du poète = Digterens magt
Le fils du désert = Ørkenenes søn
Dans la clarté de l'été = I skærsommer
Le berger = Hyrden græsser sine får
Et toi, puissante mort ... = Du stærke død
Le dernier chant d'un poète = En digters sidste sang
Loin, bien loin ... = Langt fra
Poésie = Poesien
La rose sur le cercueil = Rosen på kisten
Le vieil arbre = Det gamle træ
Psaume = Salme
Îles humides du nord ... = Op til de våde øer
Monsieur Petersen le jeune = Den unge Herr Petersen
Mon arbre = Mit træ. Imellem havens buske
Accords = Stemninger
Henriette Wulff =
Malaga I = Ved husets mur stod en hæk af geranier
Malaga II = Ingen kender mig, ingen kender jeg
Grenade = Granada. Den, som jeg gav af mit hjerteblod
Ma pensée, où s'envolera-t-elle ...? = Hvor flyver min tanke i morgen den dag?
Lorsqu'elle chantait = Da hun sang.
La fermière et ses œufs = Konen med æggene.
Souvent, parmi l'herbe maigre ... = Imellem fattigt græs og urt
Danemark, ma patrie = Danmark, mit fædreland
Jutland = Jylland mellem tvende have
Voyager, c'est vivre = Det er liv at rejse
La nouvelle année = Det nye år kommer susende
Excursion au Vesuve = Vandring på Vesuv
Odense = Du kære, gamle fødeby
Chaque Automne ... = Hvert efterår siger løvet, der faldt
Fionie et Suisse = Fyn og Schweiz
Pareille angoisse, jamais je n'ai connue ... = Jeg har en angst som aldrig før
Pour l'album de Mme Grove, née Fenger = Fru Grove, født Fenger
État d'âme = En Stemning
Tout passe comme le vent = Alt farer hen som vinden
Paris = Susende, vekslende, trættende, broget
La maison de mon enfance = Mit barndoms hjem.
Heures sombres = tunge timer
La nuit la plus courte = Den korteste nat
Le miracle = Miraklet. Fra pyramiden i ørkenens sand
Au printemps à Køge = I foråret i Køge. En lille lærke kvidrende kom
Dans les rayons du couchant ... = I aftensolens stråler
Si d'aventure .. = Hvis højt i juletræets top
Sans cesse la vie quotidenne = Friskt skyder hverdagslivet sine ranker
Le chant de la sirène = Havfruesang. Hvor bøgen hælder isn friske gren.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 19188 – l�s mere
Andersen - Les Ombres d'un conteur.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Bibliografi-ID: 20087 – l�s mere
Udvalgte eventyr og historier. Contes et histoires choisis.
Anm.: Johan de Mylius, Marvels and Tales, 2017.
(Bibliografisk kilde: HCAH 2017/15)
Bibliografi-ID: 20282 – l�s mere