Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
24.08.1858 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22460 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
26.08.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 26. Aug. [1858]
Theuerster Freund!
Unmögl. kann ich Caroline Bull* nach Copenhagen reisen laßen, ohne Ihnen nicht ein paar Worte zu schreiben! Als ich Sie bis an in [sic] Ihrem Eisenbahn Salon begleitet, ging ich an das Ende des Perrons, und wartete und wartete; ich dachte, wenn der Zug vorüber rauschte, könnte ich Ihnen noch einen Gruß zu winken; aber zu meiner Betrübniß waren Sie mit Hr. Drewsen* in so eifrigen Gespräch, daß kein Blick von Ihnen Beiden zu erlangen war, obgleich auch Margaret* sich an meiner Seite eingefunden und trostlos war, zu spät gekommen zu sein. – Still und traurig fuhr ich nach Hause wo es mir leer und aus gestorben ./. in den heimischen Räumen erschien. Ich muß Ihnen doch erzählen, daß gerade 8 Tage später nach Ihrer Abreise, also Gestern erst Rienzi zur Aufführung gekommen. Ich selbst bekam keine Billette, und will mit Frau v. Hann* , erst Morgen ihn hören. Ich habe mir des Hirsches Flucht hohlen lassen, und Fr. v. H.* hat angefangen vor zu lesen – da fand ich die Zueignung "An Frau Marie* " ich dachte mir, wenn Ihre Güte die mich so hoch ehrt, – mit der Zueignung eines Bändes – auch darüber an Frau Friederike – blos setzte – nicht Serre dazu? – Was meinen Sie dazu? –
Gestern erhielt ich von der Henselt* einen Brief, sie kommt Sonnabend ./. den 28st. auf 14 Tage zu mir nach Maxen – will aber vorher 2 Tage in der Stadt bleiben – so komme ich wieder nicht eher hinaus – da ich sie doch hier empfangen und b[e]y mir logiren muß, was mir auch eine wahre Freude ist! –
Frau v. Göthe* ist Gestern nach Prag und Wien abgereiset – ich war die letzten Stunden mit ihr und fuhr sie zur Eisenbahn. Ihr Verlust ist mir ein tiefer Schmerz! – Sie ist eine edle Seele – anregend – wohlwollend und war immer bereit mich in den Augen der Menschen zu erheben! Fast jeden Abend – wenigstens sah ich sie tägl. früh oder Abends, war ich b[e]y ihr – am Liebsten allein, doch fand ich stets sie in angenehmer Umgebung – wie öde und leer ./. wird mir Dresden nun im Winter erscheinen; und dazu die Angst – daß irgend eine Erkältung, oder Krankheits Anfall – sie uns für immer entziehen kann! – Wie weh thut es dem Herzen diejenigen zu verlieren oder von ihnen getrennt zu leben die man in tiefster Seele liebt. Mein Mann hat endl. von der Regierung die Antwort erhalten – nachdem dieselbe Erkundigungen einziehen wird – was die übrigen Regierungen thuen werden, ob ihre Protection und Consense geben – würde sie die Antwort bestimmen – nun hat er sofort beym Gr.Herz.* v. Weimar und Coburg Anfrage gethan. Sie begreifen, in welche Sorge mich, dieses sein ./. neues Unternehmen – vor Allem sein zügel loser Eifer und unbegrenzte Hoffnungen und Anstalten dab[e]y – setzen! – Schiller* hat wohl Recht, wenn er sagt “das Leben ist schön" aber “es ist auch schwer!" – Sigwald* ist auch betrübt seine Schwester* fort laßen zu müßen – ja das Scheiden ich fühlte es kürzlich wieder, thut so weh.
Amely Bölte* hat ein Engagement b[e]y einer rußischen Gräfin gefunden und reiset Morgen mit ihr nach Paris – London – und ich weiß nicht wo Alles hin – für 8 Monate, auch gut, daß sie fort geht –. Morgen auch reiset Clara Heinke* mit ihrer Tante* ab! –
Gräfin Moltke* klagt über Brust-Krämpfe und Beklemmungen, und wird ./. wohl ihre magnetische Cur hier verlängern müßen!
Auerbach* besuchte uns Gestern, er bedauerte Sie nicht gesehen zu haben und sprach sich als wahrer Freund über Sie aus!
Immer denke ich, wie herrlich wäre es – brächten Sie einen Winter hier zu – aber wer darf Pläne machen? –
Schon sehne ich mich zu wißen wie es Ihnen auf der Reise ergangen – und ob Sie Ihr Übel ganz beseitigt haben.
In treuer Verehrung
Ihre
Fr.
[tilføjelse f.n. p. 6:] Viel Herzliches an Hr. Drewsen* , Fr. v. Hann* sagte, es hätte ihr wahrhaft der Abschied leid gethan, sie hätte ihn nicht wiederhohlen mögen und wäre daher nicht gekommen! –
Dresden den 26. Aug. [1858]
Dyrebareste ven!
Jeg kan umuligt lade Caroline Bull* rejse til København uden også at skrive et par ord til Dem! Da jeg ledsagde Dem til Deres jernbanekupé, gik jeg hen til enden af perronen og ventede og ventede; jeg tænkte, når toget bruser forbi, kunne jeg endnu en gang vinke Dem en hilsen til, men til min bedrøvelse var De i så ivrig samtale med hr. Drewsen* , at jeg ikke kunne få øjenkontakt med nogen af jer, selv om også Margaret* havde indfundet sig ved min side, og var utrøstelig over at være kommet for sent. Stille og sørgmodig kørte jeg hjem, hvor der syntes mig tomt og uddødt i de hjemlige lokaler. Jeg må dog fortælle Dem, at netop 8 dage efter Deres afrejse, altså i går, blev Rienzi opført. Jeg selv fik ingen billet, og vil med fru v. Hann* først høre den i morgen. Jeg har hentet Hjortens Flugt og fru v. Hann* er begyndt at læse den højt, da fandt jeg tilegnelsen "til Fru Marie* " og tænkte, hvis Deres godhed, som ærer mig så højt, ville ære mig med at tilegne mig et bind – også derover blot satte "Til Fru Friederike" og – ikke Serre? Hvad mener De derom?
I går fik jeg brev fra fru Henselt* , hun kommer lørdag den 28. til mig i Maxen i 14 dage – men vil dog først være 2 dage i byen, således kommer jeg igen ikke tidligere herud – da jeg dog må modtage hende og have hende til at logere hos mig, hvilket også er en sand glæde.
Fru von Goethe* er i går igen afrejst til Prag og Wien, jeg var sammen med hende de sidste timer og kørte hende til jernbanen. At have mistet hende, smerter mig en dybt! Hun er en ædel sjæl, inspirerende, velvillig og var altid parat til at løfte mig i menneskenes syn på mig. Næsten hver aften – hun var her mindst dagligt tidligt eller om aftenen var jeg hos hende – helst alene, men jeg fandt hende ofte i behageligt selskab – hvor vil Dresden nu forekomme mig tom og trist i denne vinter – og dertil har jeg angsten for at en eller anden forkølelse eller sygdomsanfald for altid kan tage hende fra os. Min mand har endelig modtaget svar fra regeringen – efter at de vil indhente oplysninger – og hvad de øvrige regeringer vil gøre. Om de giver protektion og tilladelse, vil de blot bestemme deres svar, nu har han straks stilet forespøgsel til storhertugen af Weimar* og Coburg. De begriber, hvilken bekymring, dette hans nye foretagende, frem for alt hans tøjlesløse iver og ubegrænsede håb og anstalter, sætter mig i – Schiller* har vel ret, når han siger "Livet er skønt" – men "det er også vanskeligt!" Sigwald* er også bedrøvet over at måtte tage afsked med sin søster* – ja det at skilles, jeg følte det for kort tid siden igen – gør så ondt.
Amely Bölte* har fundet ansættelse hos en russisk grevinde og rejser i morgen med hende til Paris – London – og jeg ved ikke hvor hen – i 8 måneder, og det er godt at hun rejser. – I morgen rejser også Clara Heinke* med sin tante* .
Grevinde Moltke* klager over smerter og trykken for brystet, og må vel forlænge sin magnetiske kur her.
Auerbach* besøgte os i går, han beklagede, at han ikke nåede at se Dem og udtalte sit sande venskab til Dem.
Jeg tænker altid på, hvor herligt det ville være, hvis De tilbragte en vinter her – men hvem kan lægge planer?
Jeg længes allerede efter at vide, hvorledes det gik Dem på rejsen – og om De er kommet helt over Deres ubehag.
I tro ærbødighed
Deres
Fr.
[tilføjelse f.n. p. 6:] Mange hjertelige hilsener til hr. Drewsen* , fr. v. Hann* sagde, at hun virkelig havde været ked af det ved afskeden, det ville hun aldrig gøre igen, og ville derfor ikke være kommet her.
BrevID 9053: Fr S-brev af 26/8 1858 (Collin XI, 9/115a-b, billedid 4876-80).
Rienzi: Richard Wagners* tidlige opera "Rienzi, der Letzte der Tribunen" fik sin førsteopførelse i Dresden 1842.
des Hirsches Flucht: Chr. Winthers* "Hjortens Flugt" (1855) blev oversat til tysk af journalisten Ryno Quehl* (1821-64) under titlen "Des Hirsches Flucht. Aus dem Dänischen". RQ* var 1863-64 preussisk generalkonsul i København. " Frau Marie* ", hvem Chr. W. tilegnede bogen, kan være hans plejesøster, Marie Koës* (1790-1858), g.m. Holger Halling Aagaard* (1785-1866) til Iselingen. –
Schiller* hat wohl Recht …"das Leben ist schön aber es ist auch schwer: citatet må være fra Schillers* "Don Carlos" (4/21), hvor marquis Posa siger til dronningen: "Königin! O Gott, das Leben ist doch schön", mens tilføjelsen"aber es ist auch schwer" må stå for FrS.s egen regning.
Sigwald* ist auch betrübt seine Schwester fortlaßen zu müssen: søsteren Caroline Bull* havde været på langvarigt besøg i Dresden p.gr.a. arven efter faderen, J. C. Dahl* .
Clara Heinke* mit ihrer Tante* : CHs* tante hed Nathalie Werner* (d. 1866).
27.08.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Freitag nach Mittag.
So eben erhalte ich Ihre lieben Zeilen, ich weiß Sie nun in der Nähe der Heimath wo Sie die beste Pflege, und gewohnten Arzt haben können, und das beruhigt mich! –
Alles was ich wußte habe ich Ihnen bereits geschrieben – die gute Falkenstein* , welche eben kommt läßt Sie innigst grüßen! –
Warum schreiben dann ./. die Dänen die äußere Brief Addresse noch ein mal einwendig am Schluß hinein? – Hat es einen besondern Grund? –
Noch mals ein herzl. Lebewohl!
Fr.
Fredag efter middag.
Jeg har netop modtaget Deres kære linjer, jeg ved nu, at De er i nærheden af hjemmet, hvor De kan få den bedste pleje og den vante læge, og det beroliger mig!
Alt hvad jeg ved, har jeg allerede skrevet til Dem – den gode fru Falkenstein* , som netop kommer hertil, hilser hjerteligt.
Hvorfor skriver danskerne den udvendige brevadresse en gang mere inde i brevets slutning? Er der en speciel grund dertil?
Endnu en gang, lev vel!
Fr.
BrevID 9060: FrS-brev af 27/8 1858 (Collin XI, 9/116, billedid 4881-82).
Datering: iflg. Almanak s. 266 skrev HCA 24/8 fra Glorup til FrS, hvilket passer smukt med, at FrS har modtaget det fredag (27/8) og straks ("so eben") kvitterer for det.
die beste Pflege, und gewohnten Arzt: HCA havde de sidste dage under opholdet hos Serres været plaget af bylder under højre arm.
die gute Falkenstein* : Elise Falkenstein* (1806-68), f. von Erdmannsdorff, g.m. overbibliotekar ved Det kgl. Bibliotek i Dresden, Constantin Falkenstein* . Denne var død i 1855, efter flere år med sindssyge og ophold på institutionen Sonnenstein.
die äußere Brief Adresse: intet af de få bevarede breve fra HCA til fru Serre (hvoraf flertallet er kladder) har denne dobbeltadresse. Men det skal dog siges, at HCA på nogle breve slutter med at skrive modtagerens navn og adresse, f.eks. BrevID 23286 BrevID 23218
13.09.1858 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22461 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
16.09.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 16. Sptbr.[1858] Dresden
Erschrecken Sie nur nicht, theurer, geliebter Hr. Professor, schon wieder einen Brief und schnelle Antwort zu erhalten – aber mir ist es Bedürfniß mit Ihnen zu plaudern – und ich verlange ja keine schnelle Antwort! – Sie sind b[e]y der liebens würdigen Fr. v. Scavenius* – wird man sich im Leben noch begegnen? – Die nun beinahe 2 Ellen langen Grafenst. Sprößlinge erinnern mich tägl. an ihre Güte. Jetzt soll ich schon wieder von denselben unseren Bekannten abgeben – und darf sie doch nicht stören, bis die rotbäckigen Apfel [sic] darauf glänzen werden! –
Doktor Kühne* hat mir einen ./. so schönen Aufsatz über Sie und Ihre letzten Märchen zum Durchlesen geschickt – daß ich ihn, nur nicht Ihnen zusende, weil sie [Sie] denselben gedruckt in einer Nummer des Morgenblattes von ihm gewiß bald erhalten. Auch war einen Abend zum Thee Wolfson* hier – welcher sich auch so anerkennend über Ihre letzten Arbeiten aussprach, daß sich meine Seele daran erquickte, auch er wird – in einem litterarischen Blatte darüber schreiben, und es Ihnen zuschicken.
Rienzi ist 8 Tage nach Ihrer Abreise erst gegeben worden – aber Jeder der ihn hörte, kommt todtmüde zu Hause, und sagt der musicalische Lärm darin, wäre um ./. Taub zu werden, und will ihn nicht zum 2ten Male hören! Doch ist er wiederholt auf dem Repertoir und füllt das Haus immer! –
Vor kurzem erhielt ich einen Boten der mich zur Stadt rufte [sic]. Frau v. Zöllner* hatte einen Schlag Anfall gehabt, welcher ihr das Gesicht verzerrte und die Sprache benahm. Ich war sehr ergriffen darüber, denn ich verliere an ihr eine treue Freundin, und geistige Anregung – jetzt geht es wieder besser und sie kann stundenlang das Bette verlaßen, kommt kein neuer Anfall – so kommt sie glücklich durch die Gefahr! –
Heute kam die telegrafische Depesche daß unsre Prinzessin Margaret* , Gemahlin des Erzherzogs* , welche vor kurzem in Pillnitz war, und eben vom Besuch b[e]y ihrer Schwester der Gr. Herz. von Toskana* war ./. auf der Reise an einem Nervenfieber Anfall gestorben ist! Sie war die Lieblingstochter unsrer Königin* . Bald nach Ihrer Abreise kam die Henselt* und blieb 14 Tage, und öfter fuhr ich mit ihr zur Stadt – nun sind Hr.* und Fr. v. Villers, geb. Germar,* aus Petersburg beÿ mir – und nur auf Tage kann ich jetzt Maxen genießen! –
Fr. v. Villers* war in Liebenstein beim Herz. Bernhard* wo sie früher Hofdame war, dann 8 Tage in Wilhelmsthal b[e]y der Groß Herzogin* , und bringt mir einen Gruß vom Gr. Herz.* und er würde mich in den nächsten Tagen in Maxen überraschen, er wollte ganz incognito durch Dresden nach Warschau reisen, und ging darum absichtl. nicht über Breslau. Sie können denken, daß mich diese ./. Erwartung – obgleich es nur eine immer ungewisse Sache ist, aufregt – zumal da ich wegen der kranken Zöllner* und Wolf v. Göthes* Gebt. in der Stadt sein muß! –
Die Heinke* hat mir nicht geschrieben, alle ihre Bekannte fanden sie verändert, traurig und niedergeschlagen!!! – ! – ! –
Frau von Berge* ist mit Hermann* nach Pommern, nach Stolpe zu ihrem Bruder den Oberst gereiset, und Frau v. Hann* und ihre Mutter* waren in Maxen 8 Tage! –
Daß Drewsen* nicht schreibt wundert mich nicht – wir kennen wie ungern er es thut, schon um so mehr wegen der deutschen Sprache! – Was könnte er auch schreiben, als eine ./. leere Form und schöne Redensarten! – Wir haben ihn Alle wahrhaft lieb gewonnen, mir selbst schien er wie ein lieber Sohn – dem man seine Fehler gern vergibt, wozu die Schreibantipathie, die eigentlich nur Bequemlichkeit zum Grunde hat, wohl gehört! – Bey aber wahrhaften Attachement vergißt man unwillkührlich diese Scheu und die Bequemlichkeit – und setzt sich hin – und plaudert – und denkt nicht daran, ob man spricht oder ob man schreibt – ob die Worte gut gestellt sind oder schlecht, ob Papier und Feder etwas taugten und erquikt sich an der Unterhaltung! So geht es mir mit Ihnen, geliebter theurer Freund! Grüße vom ganzen Hause.
Fr.
[i margenen p. 1:] Schreibt man b[ey] Ihnen, an Militair Personen, besonders Staabs Officiere, nicht auch Hochwohlgeboren – oder läß das Geboren ganz weg? –
[i margenen p. 2:] Warum schreiben die Dänen in wendig am Schluße des Briefs noch einmal die Addresse?
[i margenen p. 3:] Es ist Ihnen ein wenig recht, daß Sie nicht in Ihre Wohnung konnten, warum gaben Sie unserer Bitte zu bleiben nicht nach.
den 16. septbr.[1858] Dresden
Bliv nu ikke forskrækket, dyrebare, elskede hr. professor over allerede igen at modtage et brev og et hurtigt svar – men jeg har behov for at snakke med Dem – og jeg forlanger ikke et hurtigt svar! – De er hos den elskværdige Fru v. Scavenius* – vil man endnu mødes i dette liv? De nu efterhånden 2 tommer gråsten-skud minder mig dagligt om hendes godhed.
Nu vil jeg allerede igen være en god bekendt – og vil ikke forstyrre hende, før de rødkindede æbler skinnende hænger derpå.
Doktor Kühne* har sendt mig en meget smuk artikel om Dem og Deres seneste eventyr til gennemlæsning, så jeg jeg ikke blot sender Dem den, fordi De snart modtager den trykt i et nummer af Morgenbladet fra ham. Wolfsohn* var også her en aften til te, og han udtalte sig så anerkendende om Deres seneste arbejder, at min sjæl glædede sig derved – også han vil skrive derom i et litterært blad, og sende det til Dem.
Rienzi blev ført opført 8 dage efter Deres afrejse – men enhver som hørte den, kom dødtræt hjem, og sagde at den musikalske støj deri var til at blive døv af, og at man ikke ville høre den en anden gang. Men den er stadig på repertoiret og fylder huset hele tiden.
For kort tid siden kom der et bud og kaldte mig til byen. Fru v. Zöllner* har haft et slagtilfælde, som fordrejede hendes ansigt og fratog hende sit sprog. Jeg var meget påvirket af det, thi i hende mister jeg en tro veninde, en åndelig impuls – nu går det bedre igen og hun kan timelangt forlade sengen, og hvis ikke der kommer et nyt anfald, så kommer hun vel over faren! –
I dag kom der telegram at vores prinsesse Margaret* , arvehertugens* hustru, som for kort tid siden var i Pillnitz, og netop var på besøg hos sin søster, storhertuginden af Toscana* , er død på rejsen på grund af et anfald af nervefeber. Hun var vor dronnings* yndlingsdatter. Straks efter hendes afrejse kom fru Henselt* og blev i 14 dage og jeg rejste med hende til byen – nu er hr* og fru von Villers, f. Germar* , fra Petersburg hos mig – og jeg kan nu på nær nogle få dage nyde Maxen!
Fr. von Villers* var i Liebenstein hos hertug Bernhard* , hvor hun tidligere var hofdame, derefter 8 dage i Wilhelmsthal hosstorhertuginden* og bringer mig en hilsen fra storhertugen* , og han ville overraske mig i de nærmeste dage i Maxen, han ville rejse inkognito gennem Dresden til Warszawa, og rejste derfor med vilje ikke over Breslau. De kan tænke Dem, at denne forventning – selv om den stadig er uvis, ophidser mig, især da jeg på grund af den syge Zöllner* og Wolf v. Goethes* fødselsdag må være i byen! –
Frk. Heinke* har ikke skrevet til mig, alle hendes bekendte fandt hende forandret, sørgmodig og nedslået!!! –
Fru von Berge* er rejst med Hermann* til Pommern, til Stolpe til sin bror obersten, og fru v. Hann* og hendes mor* var 8 dage i Maxen!
At Drewsen* ikke skriver undrer mig ikke – vi ved, hvor nødigt han gør det, desto mere på grund af det tyske sprog! – – Hvad skulle han også kunne skrive andet end tom form og smukke talemåder. Vi har alle i sandhed fået ham kær, han var mig som en kær søn, som man gerne tilgiver hans fejl, dertil hans antipati mod at skrive – som vel egentlig kun er på grund af magelighed! Men ved sand tilknytning glemmer man uvilkårligt denne skyhed og magelighed – og sætter sig hen og sludrer – og tænker ikke over, om man taler eller skriver – om ordene står rigtigt eller forkert, om papir og pen dur – og opmuntres ved samtalen! Således går det mig med Dem, kære, dyrebare ven! Hilsener fra hele huset.
Fr.
[i margenen p. 1:] Hos Dem, titulerer man da militærpersoner, især stabsofficerer højvelbårne – eller udelader man det?
[i margenen p. 2:] Hvorfor skriver danskerne ved slutningen af selve brevet endnu en gang adressen?
[i margenen p. 3:] De var indforstået med, at De ikke kunne flytte ind i Deres bolig, hvorfor imødekom De så ikke vores bøn om at blive lidt længere?
BrevID 9076: FrS-brev af 16/9 1858 (Collin XI, 9/120+10/136, billedid 4892-94, 4904-10).
Sie sind bey … Fr. v. Scavenius* : HCA rejste fra Kbh. 20/8 for via Sorø at aflægge et kortere besøg på Basnæs hos fru Scavenius* . Det var Henriette Scavenius* , der havde sendt de gravenstener-podekviste, som nu var blevet 2 alen lange nede på Maxen.
Doktor Kühne* har mir einen so schönen Aufsatz … geschickt: den nævnte anmeldelse/omtale af HCA ved Gustav Kühne* har ikke kunnet fremskaffes – og i det følgende brev BrevID 9142: skriver fru Serre: Was Kühnens* Aufsatz anbelangt – so habe ich mich geirrt.
Wolfson* : Wilhelm Wolfsohn* (1820-65), tysk forfatter og litteraturkritiker.
Frau v. Zöllner* : fru v.Z.* kom sig dog og levede endnu 10 år.
Prinzessin Margaret* : Margarethe af Sachsen* (1840-58) var det yngste af kongeparrets mange børn. Hun blev i 1856 g.m. ærkehertug Karl af Østrig* (1833-96).
Gr.Herz. von Toskana* : søsteren, Maria Anna af Sachsen* (1836-59), g. 1856 m. storhertug Ferdinand (IV)* (1835-1908) af Toscana, som imidlertid først i 1859 blev storhertug – for samme år med sin familie at flygte til Østrig.
Herz. Bernhard* : prins og hertug Carl Bernhard af Sachsen-Weimar-Eisenach* (1792-1862), g. m. Ida af Sachsen-Meiningen* (1794-1852), hos hvem nævnte Helene v. Villers* havde været hofdame. Hertug Bernhard* var farbror til storhertug Carl Alexander* .
Liebenstein: slot i Thüringen.
8 Tage in Wilhelmsthal bey der Groß Herzogin* : det må være enkestorhertuginden af Sachsen-Weimar, Maria Pavlovna* (1786-1859), der residerede på slottet Wilhelmsthal. Hun førte dobbelttitlen Großfürstin-Großherzogin.
Wolfgang v. Göthes* Gebt.: Wolfgang von G.s* fødselsdag var 18. september.
Hermann* : Hermann Hann von Weyhern* (d. 1861), mindreårig søn af Hedvig Hann v. Weyhern, f. Albedyll* (1822-64).
Frau v. Hann* und ihre Mutter* … in Maxen: vedr. Frau von Hann* , se note til BrevID 8261. Hendes mor var Nancy von Albedyll* , f. von Polenz (1801-64), gift med den preussiske major og friherre, Gustav von Albedyll* , jf.note til BrevID 18375.
nach Stolpe, zu ihrem Bruder den Oberst: broderens/oberstens navn kan ikke findes.
Drewsen* : HCA.s rejseledsager, Harald Drewsen* .
Sie nicht in Ihre Wohnung konnten: ved sin ankomst til Kbh. 29/9 måtte HCA tage ind på Hotel Phoenix, da hans værelser hos fru Anholm* i Nyhavn først et par dage senere blev ledige.
09.10.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 9. Octbr. [1858]
Mein verehrter Freund! –
Zuerst soll ich Ihnen im Auftrage meines Mannes sagen – daß er noch immer keine Antwort und Bestätigung der Regierung hat, und sich im günstigen Fall seine Lotterieangelegenheit sehr verspätet. Er hat darum manche Änderungen getroffen, und bittet Sie daher, noch nicht sich mit Ihrem gütigen Versprechen zu beschäftigen. Er wird eine andere Apotheose wählen – keine Preis Aufgaben aus schreiben, und die litterarischen Gewinne verringern! – Sobald Alles fest gestaltet – schreibe ich Ihnen sogleich! – Sie können denken, in welcher Sorge er lebt – und Qual. ./. Der Großh. v. Weimar* , ließ telegrafiren Herrn von Schober* und ist die Nacht durch Dresden gereiset – mein Mann war mit Schober* auf dem Bahnhof, wo sie mit ihm 3/4 Stunde gewartet. Da die Trauer eingetroffen, und die königl. Familie in Wesenstein – konnte er nicht incognito nach Maxen kommen, ohne dort zu condolieren! – Doch hat er die freundlichsten Zusagen gemacht! –
Ich habe jetzt den 1st Theil von Gutzkows* neuen Roman gelesen, den Zaubrer von Rom, er führt darin die Personen auf, die in den nächsten 8 Bänden handeln werden – es ist sehr viel Handlung darin – Satire auf Humbug (?) – kleine Fürsten und Fürsten- ./. thümer – Sie kennen seine Art. Er sagt in der Vorrede – er schreibt für das Volk und seine Zeit [tillføjet i margenen: das Buch soll zur Lösung des Zwiespalt derselben beitragen helfen] – und weiß, wie viele feindliche Urtheile und Gesinnungen er sich mit seinem Buche zuziehen wird.
Wie ich höre, ist Graf Luckner* , welcher hier Haus und Güter hat, und verheirathet mit einer Gräfin Reichenbach* war – Gesandte in Paris geworden, eine Stelle die Graf Moltke* seit lange erhoffte. Das wird sie um so eher bestimmen den Winter in Dresden zu bleiben. Einstweilen hat sie* mir Margaret* in Pension gegeben, welche eine Winterwohnung suchen soll. Mir ist jetzt als wäre sie gar nicht von mir fort gewesen! Was mögen Sie jetzt ./. schaffen und arbeiten! Was mich sehr beglückt, ist die Freundschaft und das Vertrauen welche mir Carus* beweiset – Er lud mich neulich allein zu sich ein, des Nachmittags, und hat mir, so interessante Mittheilung von seinen letzten Arbeiten und Ideen zu Neuem gemacht, – daß meine Gedanken lange und tief damit beschäftigt waren. Es ist aber auch meine einzige, geistige Anregung jetzt, und ich will die Winterabende oft mit ihm sein, da ja auch die Seinen so lieb sind! –
Drewsen* hat mir einen sehr lieben Brief geschrieben, den ich hier beantworte. Also Graf Hoffmanneck* , Bräutigam mit Miss Bristowe* , eine Bekanntschaft vom 28 st. July – Fräulein Bölte* in Paris, eben so Gräfin Moltke* und Sigwald* , bis zum 20st dieses. Die Göthe* reiset den 20st. nach Venedig von Wien aus – von Fr. Heinke* kein Wort!
Den treusten Gruß,
Ihre Fr.
[i margenen, p. 1:] Das ganze Maxner Haus ruft mir Grüße für Sie und Hrn. Drewsen* zu.
[i margenen, p. 3:] das Buch soll zur Lösung des Zwiespalts derselben beitragen helfen –
Maxen den 9. Octbr. [1858]
Min ærede ven! –
Allerførst skal jeg give Dem en besked fra min mand, at han endnu ikke har modtaget svar eller bekræftelse fra regeringen, og at i gunstigste fald forsinkes hans lotterisag meget. Han har derfor foretaget mange ændringer, og beder Dem endnu ikke beskæftige Dem meget med Deres gode løfte. Han vil vælge en anden apoteose – heller ikke skrive en prisopgave, og forringe den litterære gevinst. – Så snart alt er fast besluttet, skriver jeg straks til Dem! – De kan tænke Dem, hvilke bekymringer og hvilken pine, han lever i. Storhertugen af Weimar* lod telegrafere til hr. von Schober* og rejste om natten gennem Dresden – min mand var med Schober* på banegården, hvor han ventede sammen med ham i ¾ time. Da sørgeperioden var indtruffet og den kongelige familie på Weesenstein, kunne han ikke komme inkognito til Maxen uden at kondolere dér! – Men han har givet de venligste tilsagn!
Jeg har nu læst første del af von Gutzkows* nye roman, troldmanden fra Rom, han præsenterer der personerne, som det vil handle om i de næste 8 bind – der er meget handling deri – satire om humbug, små fyrster og fyrstedømmer – De kender hans skrivemåde. Han siger i forordet, han skriver for folket og samtiden – bogen skal afhjælpe splittetheden mellem dem – og at han ved, hvor mange fjendtlige domme og meninger, han vil udløse med sin bog.
Efter hvad jeg hører, er grev Luckner* , som her har hus og gods, og gift med en grevinde Reichenbach* , blevet gesandt i Paris, en stilling som grev Moltke* længe håbede på. Det vil få dem til snarere at blive i vinter i Dresden. Foreløbig har hun* sendt Margaret* på pension hos mig, da hun skulle søge en vinterbolig. Jeg har det, som om hun slet ikke har været væk fra mig! –
Hvad vil De i gang med at skabe og arbejde med! Hvad der gør mig meget lykkelig, er venskabet og den tillid, Carus* viser mig. – For nylig indbød han mig alene til sit hjem, om eftermiddagen, og han har givet mig så interessante oplysninger om sine seneste arbejder og ideer til de nye – at mine tanker længe og inderligt var beskæftiget dermed. Det er imidlertid også min eneste, åndelige inspiration nu, og jeg vil ofte tilbringe vinteraftenerne med ham, da alle i hans hus er så kære! –
Drewsen* har sendt mig et meget venligt brev, som jeg her besvarer. Også grev Hoffmanneck* , brudgom til miss Bristowe* , et bekendtskab fra den 28. juli – frøken Bölte* i Paris, ligeså grevinde Moltke* og Sigwald* er her til den 20. i denne måned Fru Goethe* rejser den 20. til Venedig fra Wien – og fra fr. Heinke* ikke et ord!
Den mest trofaste hilsen
Deres Fr.
[i margenen, p. 1:] Hele Maxen-huset råber, at jeg skal hilse Dem og hr Drewsen* .
[i margenen, p. 3:] [Gutzkows] Bog skal bidrage til, at skismaet mellem dem ikke bliver større.
BrevID 9100: FrS-brev af 9/10 1858 (Collin XI, 12/169, billedid 5027-30).
Herrn von Schober* : Franz von Schober* (1796-1882), f. i Sverige af østrigske forældre, digter, skuespiller og litograf samt legationsråd, ven af komponisterne Franz Schubert* og Franz Liszt* , samt maleren Moritz v. Schwind* . Fulgte Franz Liszt* til Weimar, hvor han introducerede v. Schwind* til storhertug Carl Alexander* , der overdrog ham udsmykningen af det restaurerede Wartburg. Med titel af legationsråd repræsenterede han storhertugdømmet Sachsen-Weimar ved hoffet i Dresden.
Wesenstein: Weesenstein var kong Johanns* foretrukne sommerresidens. Det ligger tæt ved Maxen.
Graf Luckner* : grev Johan Henrik Vilhelm Luckner* (1805-65), der i sine yngre år havde gjort tjeneste som dansk diplomat og også en kort overgang været kavaler (hofchef) hos prinsesse Charlotte Frederikke* i Rom, moderen til Frederik VII* . Efter sin afgang som diplomat havde han bosat sig på slottet Altfranken nær Dresden. Den første af familien med dansk adelskab, Nicolaus L.* (1722-94), grev JvL.s* oldefar, blev fransk marskal og fik 1792 af Rouget de Lisle* tilegnet den senere franske nationalhymne, La Marseillaise. Dette til trods endte han sit liv under guillotinen.
einer Gräfin Reichenbach* : grevinde Amalie Reichenbach* (1816-58), der var uægteskabelig datter af kurfyrst Wilhelm II af Hessen* . Grev Luckner* var hele 2 gange g.m. grevinde R.* (1836-39 og 1847-58).
Graf Moltke* : der må være tale om den i brevvekslingen ofte nævnte grev A. G. Moltke-Huitfeldt* , som i sine yngre år havde været dansk diplomat ved forsk. italienske hoffer og som åbenbart længe havde håbet på et "come back" som dansk diplomat. 2 år senere blev hans ældste søn, grev Léon M.-H.* (1829-96) i en alder af kun 31 år udnævnt til posten som dansk gesandt i Paris (1860-96).
Drewsen* : Harald Drewsen* , som samme sommer havde været familien S.s gæst på Maxen.
Graf Hoffmaneck* , Bräutigam mit Miss Bristowe* : rigsgreve Conradin Hoffmann von Hoffmansegg* (1827-98) til godset og slottet Rammenau i Oberlausitz. Hans forlovede og senere ægtefælle, den engelskfødte Miss Bristowe* , kan ikke identificeres nærmere.
14.10.1858 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22462 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
22.10.1858 Almanak: sendt for Frøken Bournonville* Anbefalings Breve til Frøken Seeback* i Hanover, Beauliu* og Dingelstedt* i Weimar, Lüttichau* og Fru Serre i Dresden.
Seeback* = Marie Seebach* (BrevID 25115 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
Brevet til Beaulieu på dansk:* : da: BrevID 18050 - og på tysk: BrevID 9122
Dingelstedt* : BrevID 9121
Lüttichau* : BrevID 9123
Serre; (BrevID 22463 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev), men den tyske oversættelse, som er dateret 30.10., er nedenfor, BrevID 22168
30.10.1858
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
Kopenhagen 30 October 1858.
Liebe theure Freundinn.
Fräulein Charlotte Bournonville* , die Tochter unser ausgezeichneten Balletmeisters, ist mit großem Erfolg auf der Bühne in Stockholm aufgetreten, macht ihre erste Kunstreise nach Deutschland; nehmen Sie gütigst, bei Reisiger* und Schubert* , die junge Dame an; sie gehört zu den besten Kreisen, ist sorgfältig erzogen und sehr beliebt und geachtet. Ich habe ihr auch einen Brief an Excellenz v. Lüttichau* , gegeben.
Ihr dankbar ergebener
H. C. Andersen
København 30 October 1858.
Kære dyrebare veninde.
Frøken Charlotte Bournonville* , som er datter af vores udmærkede balletmester, og som med stor succes har optrådt på scenen i Stockholm, foretager sin første kunstrejse til Tyskland; vil De venligst tage godt imod hende hos Reisiger* og Schubert* ; hun hører til de bedste kredse, er vel opdraget og elskværdig og velanset. Jeg har også givet hende et brev med til hans excellence v. Lüttichau* .
Deres taknemligt hengivne
H. C. Andersen
BrevID 22168: HCA-brev af 30/10 1858 (Portman ms. nr. 117, Mikrofilm 94, 143).
Fräulein Charlotte Bournonville* : Charlotte Bournonville* (1832-1911), datter af balletmesteren August B* (1805-79) Hun debuterede som sangerinde på operaen i Stockholm og optrådte 1. gang på Det kgl. Teater i 1859. Sang partier både som sopran og som mezzosopran. Senere gik hun over i skuespillet og optrådte bl.a. i Holberg* -roller.
bei Reisiger* und Schubert* : den kunstneriske leder af Dresdner-operaen, C. G. Reissiger* (1798-1859), og operaens koncertmester, François Schubert* (1808-78), jf. BrevID 8481. Et bevaret brev fra HCA til teaterintendanten ved det kgl. hofteater i Dresden, Wolf von Lüttichau* . (KB, Portmans saml. ) BrevID 9123 viser, at HCA virkelig gerne ville introducere AB.s* datter* i Dresden. Mærkeligt nok indeholder FrS.s næste brev BrevID 9142 intet om CB.s* event. besøg i Dresden.
18.11.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 18. Nvbr. [1858]
Theuerster und verehrter Freund!
Lange hatte ich die Absicht Ihnen zu schreiben aber ich lebte die letzte Zeit in solchem Wirwar, und steter Sorge – daß ich keine ruhige Stunde dazu fand! Denken Sie, ein Brief von Ulrike v. Pochwisch [Pogwisch]* Frau v. Göthes* Schwester* , rufte mich zur Stadt, sie wollte durch Dresden reisen, 1 Nacht b[e]y mir wohnen und dann über Wien zu ihrer Schwester* nach Venedig eilen; ich hohlte sie von der Eisenbahn, wir plaudern den Abend zusammen, den andern Mittag fahre ich sie auf die bömische Bahn, gehe einige Schritte voraus, und höre hinter mir sofort einen Schrei! – Da liegt sie, im Blute was aus Mund und Nase strömt, ohnmächtig! Ein jäher Schwindel hatte sie befallen – Sie können meinen Schreck denken, ich schicke gleich eine Troschke [sic] zum Arzt – eine andere zu Wolf* – man hilft sie in meinen Wagen heben – und so ./. bringe ich sie wieder in mein Haus. Sofort wird in meinem Cabinet ihr Lager zurecht gemacht – und die größte Ruhe und Pflege, haben sie in 3 Wochen so weit hergestellt, daß sie vor einigen Tagen ihre Reise nach Wien fortsetzen konnte. Sie begreifen, wie die Patientin alle Gedanken und Zeit, Tag und Nächte in Anspruch nahm – Gott lob – daß Alles glückl. vorüber gegangen ist. Fr. von Göthe* hat mir aus Triest geschrieben, wo sie lange von einem Bora festgehalten wurde, der die Überfahrt verhinderte – und so über Kälte klagt – wie wir im Norden – denn Schnee bedeckte alle Höhen. Längst auch b[e]y uns ist Schlitterbahn und ich bin froh in der Stadt heimisch zu sein! –
Noch immer hat Serre nur sichere mündl.Versprechungen, aber keinen schriftl. officiellen Genehmigungs Schein zu seiner Lotterie – was ihn ganz trostlos macht! Bald reiset er nach Berlin, bald nach Leipzig und ./. Weimar in dieser Angelegenheit, Sie kennen seine Unruhe. Leider hat der Herz. v. W.* sein Versprechen mit der Villa zurück genommen; und außer seiner Protection jede andere Zusicherung, was Serre sehr unglücklich und erzürnt macht – so wird auch mein Verkehr mit ihm, der so freundl. war, zu Ende sein! –
Gestern kam eine Kiste mit den schönen Grafensteiner Äpfeln an, sofort schickte ich .G[räfin]. Moltke* ein Körbchen voll, die sie überaus schmackhaft findet, ich begreife nicht, warum sie sich keine schicken läßt. Aber wie soll ich nun Frau v. Scavenius* für so viel Güte danken, soll ich ihr schreiben, oder wollen Sie der Dollmetscher meines dankbaren Herzens sein? Wenn ich nur so glücklich sein sollte erst ihre persönliche Bekanntschaft zu machen, mich verlangt wahrhaft danach! –
Den 1t Apfel von meine gepfroften Zweigen schicke ich ihr zu – wäre es nicht zu unbescheiden ./. - so bäte ich im Frühjahr noch um einige Pfropfreißer! – Was Kühnens* Aufsatz anbelangt – so habe ich mich geirrt.
Haben Sie denn den Entschuldigungs- und Erklärungsbrief gelesen, von Dickens* der wegen seiner Ehescheidung in fast allen Zeitungen stand? – eben so wie die Recenzion über Gutzkows* Zaubrer in Rom? sie klingt freilich nicht wohlwollend.
Noch immer scheint keine deutsche Uebersetzung erschienen zu sein, von Ihren letzten Märchen; wie geht das zu ? –
Fräulein Mühlenfels* ist wieder hier, und war erstaunt, einen von Ihnen versprochenen Beitrag zu ihrem Marienbader Buche nicht vorzufinden! –
Wie geht es unsern jungen Drewsen* ? Denkt er noch an Dresden?
Ich denke Graf Moltke* kommt zum Gebt. seiner Frau* , den 2 Decbr. hier an – sie findet schon, daß Margaret* ihr sehr überflüßig ist, es wird nicht lange mit ihr dauern und unser Verhältniß ist gestört – ./. Wie innig habe ich Theil genommen über den Verlust Ihrer Freundin* mit der Austria! Herrn v. Bagerkes* Frau hat ihren Bruder, Schwägerin 4 Kinder dabey verloren, und nur ein schwächlicher verwachsener Knabe der 2te Sohn ist gerettet worden, sie [sic] kennen vielleicht diese Familie, die seit Jahren in Dresden lebte! –
Tägl. zittere ich für das Leben der armen Fr. v. Zöllner* ! Ach, das Leben wird ärmer und leerer je älter man wird – und hie und da scheidet ein treues Herz was man geliebt und was uns liebte, darum umfaßt man mit doppelter Anhänglichkeit die uns noch Gebliebenen! –
Den 27. ist Graf Hoffmanecks* Hochzeit.
Minna* ist jetzt sehr glücklich, ich habe ihre älteste Nichte aus Flatow kommen laßen, ihr zur Gesellschaft für den Winter, ein liebes harmloses Kind. ./.
Diesen Winter bringt die Schröder-Devrient* [over linjen: Frau v. Bock* ] hier zu – sie wohnt in dem Quartier der Göthe* ! Sie singt in Concerten zu guten Stiftungen – und in Privat Gesellschaften – auch b[e]y uns erbot sie sich dazu; ihre Stimme soll schöner sein, wie je!
Sigwald* grüßt sehr! Sollten Sie Carl Andersen* sehen, so sagen Sie ihn viel Herzliches und ich hätte mit Freude seinen langen Brief empfangen. Auerbach* läßt fragen, ob sein Barfussele ins Dänische schon übersetzt ist.
Ein langer Brief von Clara Heinke* aus Berlin hat mir von allen ihren Erlebnißen mitgetheilt! –
Aber mein Brief erreicht kein Ende, es ist mir so eine Freude mit Ihnen zu plaudern! –
Behüthe Sie Gott! Serre und das ganze Maxner Haus will Ihnen empfohlen sein.
In Treue
Ihre Fr. Serre
Dresden den 18. nov. [1858]
Dyrebareste og ærede ven!
Længe havde jeg til hensigt at skrive til Dem men jeg har den sidste tid levet i et sådant virvar, og vedvarende bekymring, at jeg ikke fandt stunder dertil! Tænk Dem, et brev fra Ulrike v. Pogwisch* , fru Goethes* søster, kaldte mig til byen, hun ville rejse gennem Dresden, bo en nat hos mig og så ile over Wien til hendes søster* i Venedig, jeg hentede hende på jernbanen, vi talte om aftenen, næste middag kørte jeg hende til den bøhmiske bane, går nogle skridt i forvejen og hører bag mig et skrig! – der ligger hun, blod strømmede ud af hendes mund og næse, afmægtig. En voldsom svimmelhed havde angrebet hende – De kan tænke Dem min skræk, jeg sendte straks en drosche til lægen – en anden til Wolf* – man hjalp mig med at få hende op i min vogn – og således bringer jeg hende hjem i mit hus igen. Straks bliver mit lille værelse indrettet til hendes leje og den største ro og pleje har nu fået hende så vidt på 3 uger, at hun for nogle dage siden kunne fortsætte sin rejse til Wien. De begriber, hvorledes patienten optog alle tanker og al tid, dag og nat – Gud ske lov, at alt er gået godt. Fru v Goethe* har skrevet til mig fra Triest, hvor hun længe blev fastholdt af bora [kold vind ved stejle bjergkyster], idet den forhindrede overfarten – og som således klager over kulde, som vi har den i norden, da der var sne på alle højder. Her har også længe været glidebane og jeg er glad for at have det hyggeligt i byen!
Serre har stadig kun sikkert, mundtligt tilsagn, men ingen skriftlige tilladelser til hans lotteri, og det gør ham utrøstelig! Snart rejser han til Berlin, så til Leipzig og Weimar vedrørende denne sag, De kender hans uro. Desværre har storhertugen af Weimar* trukket sit tilsagn om villaen tilbage, og uden hans protektion eller andre tilsagn, er Serre meget ulykkelig og oprørt, og således slutter min forbindelse med ham, der var så venlig!
I går ankom en kasse med de skønne gråsten-æbler, straks sendte jeg grevinde Moltke* en lille kurvfuld, og hun synes, de er meget smagfulde, jeg begriber ikke, hvorfor hun ikke sørger for selv at få nogen tilsendt. Men hvorledes skal jeg nu takke fru v. Scavenius* for så megen godhed, skal jeg skrive til hende, eller vil De være formidler af min hjertelige tak? Hvis jeg blot kunne være så heldig at gøre hendes personlige bekendtskab, jeg længes meget derefter!
Det første æble fra mine podede grene sender jeg til hende – og hvis ikke det var for ubeskedent, så ville jeg til foråret bede om endnu nogle podekviste! – Hvad Kühnes* artikel angår, så har jeg taget fejl.
Har De nu læst brevet fra Dickens* , hvor han undskylder og forklarer sig – det brev, som har stået i næsten alle aviser i anledning af hans skilsmisse? Ligeså anmeldelsen af Gutzkows* Troldmanden i Rom? Men den lyder i det mindste ikke velvillig.
Her synes stadig ikke at være kommet en tysk oversættelse af Deres seneste eventyr, hvordan går det til?
Frøken Mühlenfels* er her igen, og var forbavset over ikke at finde et bidrag fra Dem, som De havde lovet til hendes Marienbader-Album! –
Hvorledes går det for vores unge hr. Drewsen* ? Tænker han endnu på Dresden?
Jeg tænker, at grev Moltke* kommer til sin kones* fødselsdag den 2. december – hun synes allerede ikke at have brug for Margaret* , det vil ikke vare længe – og vores forhold er ødelagt. Hvor inderligt tog jeg del i tabet af Deres veninde* på Austria. Hr. v. Bagerkes* kone har mistet sin bror og svigerinde med 4 børn, og kun en svagelig forvokset knægt, broderens 2. søn er blevet reddet, De kender måske denne familie, som i årevis har boet i Dresden!
Dagligt ryster jeg for den arme fr. v. Zöllners* liv! Ak, livet bliver fattigere og mere tomt, jo ældre man bliver og her og der må man skilles fra en trofast sjæl som man har holdt af, og derfor omfatter man med dobbelt hengivenhed dem, vi endnu har tilbage.
Den 27. bliver grev Hoffmaneck* gift.
Minna* er nu meget lykkelig, jeg har ladet hendes ældste niece komme fra Flatow, for at holde hende med selskab i vinter, et kært, harmløst barn.
Fru Schröder-Devrient* [over linjen: Frau v. Bock* ] tilbringer vinteren her – hun bor i Goethes* kvarter. Hun synger på koncerter for gode stiftelser og i private selskaber, også hos os tilbød hun sig, hendes stemme skal være smukkere end nogensinde!
Sigwald* sender mange hilsner! Skulle De se Carl Andersen* , så send ham mange hjertelige hilsner og jeg havde med glæde modtaget hans lange brev. Auerbach* lader spørge, om hans Barfüssle allerede er oversat til dansk?
Et langt brev fra Clara Heinke* fra Berlin har meddelt mig alle hendes oplevelser! –
Men mit brev slutter ikke, det er sådan en fornøjelse at snakke med Dem!
Gud bevare Dem. Serre og hele Maxen-huset hilser Dem.
I troskab
Deres Fr. Serre.
BrevID 9142: FrS-brev af 18/11 1858 (Collin XI, 9/118+9/121, billedid 4886-88, 4895-96).
Ulrike von Pochwisch* : Ulrike von Pogwisch* , jf. note til BrevID 7891.
Wolf* : U.v.P.s* , nevø, Wolfgang von Goethe* (1820-83), der på denne tid opholdt sig i Dresden.
Serre nur sichere mündl. officiellen Versprechungen: til det planlagte " Schiller* -Nationallotterie" måtte FAS søge tilladelser i alle de stater, hvor lodderne agtedes solgt, derfor alle de mange rejser.
sein Versprechen mit der Villa: storhertugen af Sachsen-Weimar* havde givet tilsagn om at skænke hovedgevinsten i Serres "National-Lotterie", en villa i Eisenach, nær opgangen til Wartburg, men der var problemer med at få ham til at indfri løftet.
bora: en kold vind fra Adriaterhavet.
Kühnens* Aufsatz: Det er formentlig den artikel, fru Serre omtaler i BrevID 9076 – som simpelthen er en fejl.
Entschuldigungs- und Erklärungsbrief … von Dickens* : efter Dickens’* brud med sin ægtefælle offentliggjorde han 12/6 1858 i "Household Words" en "Address", hvori han gjorde rede for opløsningen af deres ægteskab, jf. Elias Bredsdorff* , H. C. Andersen og Charles Dickens* , 1951, p. 135. online: [dec. 2018] http://www.djo.org.uk/household-words/volume-xvii/page-601.html:
Recenzion über Gutzkows* Zauberer in Rom: det er uvist, hvilken anm. FrS sigter til.
Fräulein Mühlenfels* : Elfriede von Mühlenfels* (ca 1810-1885) ty. forfatterinde og oversætterinde, hvem HCA havde truffet ved en middag hos Serres i Dresden i samme sommer. Han omtaler hende 21.7.1858 som "en Albumudgiverinde, der syntes meget indbildsk". E.v.M. har åbenbart aftvunget HCA et løfte om et bidrag til hendes Marienbader-Album. Dette udkom i 1859 – uden bidrag fra HCA (men fra andre kendte personer. 1/3 af indtægterne ved albummets udgivelse gik til Tiedge* Stiftung, "eine Geschichte der Schiller* stiftung mit Würdigung des ersten Beitrages durch Johanna Helmeke* aus Hamburg"; resten til sultende i Erzgebirge og Oberlausitz. http://www.stadtwikidd.de/wiki/Elfriede_von_M%C3%BChlenfels
den Verlust Ihrer Freundin: FrS sigter her til Henriette Wulffs* tragiske død som offer for dampskibet "Austria"s brand på Atlanterhavet 13. sept. 1858.
https://en.wikipedia.org/wiki/SS_Austria#/media/File:Puttner_-_1858_-_Sinking_of_emigrant_ship_Austria.jpg (link dec. 2018)
Herrn v. Bagerkes* Frau: kan ikke identificeres
Minna* : Minna* Richardi, FAS.s kusine, jf. noter til BrevID 17517. –
Auerbach* läßt fragen, ob sein Barfussele ins Dänische schon übersetzt ist: Barfüßle udkom som Barbenet i 1861 i bind 1 af “Udvalgte skrifter" af Auerbach* , oversat af Mathilde Fibiger* .
die Schröder-Devrient* : jf.noter til BrevID 6871. Wilhelmine Schröder-Devrient* tog aktivt del i maj-opstanden 1849, kom også i fængsel derfor. Hun var i flere år derefter "persona non grata" i Dresden. Hun var en kort overgang gift med en velhavende baron Heinrich von Bock* (1818-1903) fra Livland, deraf navnet fru v. B.
