18.11.1858

Fra: Friederike Serre   Til: Hans Christian Andersen

Dresden am 18. Nvbr. [1858]

Theuerster und verehrter Freund!

Lange hatte ich die Absicht Ihnen zu schreiben aber ich lebte die letzte Zeit in solchem Wirwar, und steter Sorge – daß ich keine ruhige Stunde dazu fand! Denken Sie, ein Brief von Ulrike v. Pochwisch [Pogwisch]* Frau v. Göthes* Schwester* , rufte mich zur Stadt, sie wollte durch Dresden reisen, 1 Nacht b[e]y mir wohnen und dann über Wien zu ihrer Schwester* nach Venedig eilen; ich hohlte sie von der Eisenbahn, wir plaudern den Abend zusammen, den andern Mittag fahre ich sie auf die bömische Bahn, gehe einige Schritte voraus, und höre hinter mir sofort einen Schrei! – Da liegt sie, im Blute was aus Mund und Nase strömt, ohnmächtig! Ein jäher Schwindel hatte sie befallen – Sie können meinen Schreck denken, ich schicke gleich eine Troschke [sic] zum Arzt – eine andere zu Wolf* – man hilft sie in meinen Wagen heben – und so ./. bringe ich sie wieder in mein Haus. Sofort wird in meinem Cabinet ihr Lager zurecht gemacht – und die größte Ruhe und Pflege, haben sie in 3 Wochen so weit hergestellt, daß sie vor einigen Tagen ihre Reise nach Wien fortsetzen konnte. Sie begreifen, wie die Patientin alle Gedanken und Zeit, Tag und Nächte in Anspruch nahm – Gott lob – daß Alles glückl. vorüber gegangen ist. Fr. von Göthe* hat mir aus Triest geschrieben, wo sie lange von einem Bora festgehalten wurde, der die Überfahrt verhinderte – und so über Kälte klagt – wie wir im Norden – denn Schnee bedeckte alle Höhen. Längst auch b[e]y uns ist Schlitterbahn und ich bin froh in der Stadt heimisch zu sein! –

Noch immer hat Serre nur sichere mündl.Versprechungen, aber keinen schriftl. officiellen Genehmigungs Schein zu seiner Lotterie – was ihn ganz trostlos macht! Bald reiset er nach Berlin, bald nach Leipzig und ./. Weimar in dieser Angelegenheit, Sie kennen seine Unruhe. Leider hat der Herz. v. W.* sein Versprechen mit der Villa zurück genommen; und außer seiner Protection jede andere Zusicherung, was Serre sehr unglücklich und erzürnt macht – so wird auch mein Verkehr mit ihm, der so freundl. war, zu Ende sein! –

Gestern kam eine Kiste mit den schönen Grafensteiner Äpfeln an, sofort schickte ich .G[räfin]. Moltke* ein Körbchen voll, die sie überaus schmackhaft findet, ich begreife nicht, warum sie sich keine schicken läßt. Aber wie soll ich nun Frau v. Scavenius* für so viel Güte danken, soll ich ihr schreiben, oder wollen Sie der Dollmetscher meines dankbaren Herzens sein? Wenn ich nur so glücklich sein sollte erst ihre persönliche Bekanntschaft zu machen, mich verlangt wahrhaft danach! –

Den 1t Apfel von meine gepfroften Zweigen schicke ich ihr zu – wäre es nicht zu unbescheiden ./. - so bäte ich im Frühjahr noch um einige Pfropfreißer! – Was Kühnens* Aufsatz anbelangt – so habe ich mich geirrt.

Haben Sie denn den Entschuldigungs- und Erklärungsbrief gelesen, von Dickens* der wegen seiner Ehescheidung in fast allen Zeitungen stand? – eben so wie die Recenzion über Gutzkows* Zaubrer in Rom? sie klingt freilich nicht wohlwollend.

Noch immer scheint keine deutsche Uebersetzung erschienen zu sein, von Ihren letzten Märchen; wie geht das zu ? –

Fräulein Mühlenfels* ist wieder hier, und war erstaunt, einen von Ihnen versprochenen Beitrag zu ihrem Marienbader Buche nicht vorzufinden! –

Wie geht es unsern jungen Drewsen* ? Denkt er noch an Dresden?

Ich denke Graf Moltke* kommt zum Gebt. seiner Frau* , den 2 Decbr. hier an – sie findet schon, daß Margaret* ihr sehr überflüßig ist, es wird nicht lange mit ihr dauern und unser Verhältniß ist gestört – ./. Wie innig habe ich Theil genommen über den Verlust Ihrer Freundin* mit der Austria! Herrn v. Bagerkes* Frau hat ihren Bruder, Schwägerin 4 Kinder dabey verloren, und nur ein schwächlicher verwachsener Knabe der 2te Sohn ist gerettet worden, sie [sic] kennen vielleicht diese Familie, die seit Jahren in Dresden lebte! –

Tägl. zittere ich für das Leben der armen Fr. v. Zöllner* ! Ach, das Leben wird ärmer und leerer je älter man wird – und hie und da scheidet ein treues Herz was man geliebt und was uns liebte, darum umfaßt man mit doppelter Anhänglich­keit die uns noch Gebliebenen! –

Den 27. ist Graf Hoffmanecks* Hochzeit.

Minna* ist jetzt sehr glücklich, ich habe ihre älteste Nichte aus Flatow kommen laßen, ihr zur Gesellschaft für den Winter, ein liebes harmloses Kind. ./.

Diesen Winter bringt die Schröder-Devrient* [over linjen: Frau v. Bock* ] hier zu – sie wohnt in dem Quartier der Göthe* ! Sie singt in Concerten zu guten Stiftungen – und in Privat Gesellschaften – auch b[e]y uns erbot sie sich dazu; ihre Stimme soll schöner sein, wie je!

Sigwald* grüßt sehr! Sollten Sie Carl Andersen* sehen, so sagen Sie ihn viel Herzliches und ich hätte mit Freude seinen langen Brief empfangen. Auerbach* läßt fragen, ob sein Barfussele ins Dänische schon übersetzt ist.

Ein langer Brief von Clara Heinke* aus Berlin hat mir von allen ihren Erlebnißen mitgetheilt! –

Aber mein Brief erreicht kein Ende, es ist mir so eine Freude mit Ihnen zu plaudern! –

Behüthe Sie Gott! Serre und das ganze Maxner Haus will Ihnen empfohlen sein.

In Treue

Ihre Fr. Serre

 

Dresden den 18. nov. [1858]

Dyrebareste og ærede ven!

Længe havde jeg til hensigt at skrive til Dem men jeg har den sidste tid levet i et sådant virvar, og vedvarende bekymring, at jeg ikke fandt stunder dertil! Tænk Dem, et brev fra Ulrike v. Pogwisch* , fru Goethes* søster, kaldte mig til byen, hun ville rejse gennem Dresden, bo en nat hos mig og så ile over Wien til hendes søster*  i Venedig, jeg hentede hende på jernbanen, vi talte om aftenen, næste middag kørte jeg hende til den bøhmiske bane, går nogle skridt i forvejen og hører bag mig et skrig! – der ligger hun, blod strømmede ud af hendes mund og næse, afmægtig. En voldsom svimmelhed havde angrebet hende – De kan tænke Dem min skræk, jeg sendte straks en drosche til lægen – en anden til Wolf* – man hjalp mig med at få hende op i min vogn – og således bringer jeg hende hjem i mit hus igen. Straks bliver mit lille værelse indrettet til hendes leje og den største ro og pleje har nu fået hende så vidt på 3 uger, at hun for nogle dage siden kunne fortsætte sin rejse til Wien. De begriber, hvorledes patienten optog alle tanker og al tid, dag og nat – Gud ske lov, at alt er gået godt. Fru v Goethe* har skrevet til mig fra Triest, hvor hun længe blev fastholdt af bora [kold vind ved stejle bjergkyster], idet den forhindrede overfarten – og som således klager over kulde, som vi har den i norden, da der var sne på alle højder. Her har også længe været glidebane og jeg er glad for at have det hyggeligt i byen!

Serre har stadig kun sikkert, mundtligt tilsagn, men ingen skriftlige tilladelser til hans lotteri, og det gør ham utrøstelig! Snart rejser han til Berlin, så til Leipzig og Weimar vedrørende denne sag, De kender hans uro. Desværre har storhertugen af Weimar* trukket sit tilsagn om villaen tilbage, og uden hans protektion eller andre tilsagn, er Serre meget ulykkelig og oprørt, og således slutter min forbindelse med ham, der var så venlig!

I går ankom en kasse med de skønne gråsten-æbler, straks sendte jeg grevinde Moltke* en lille kurvfuld, og hun synes, de er meget smagfulde, jeg begriber ikke, hvorfor hun ikke sørger for selv at få nogen tilsendt. Men hvorledes skal jeg nu takke fru v. Scavenius* for så megen godhed, skal jeg skrive til hende, eller vil De være formidler af min hjertelige tak? Hvis jeg blot kunne være så heldig at gøre hendes personlige bekendtskab, jeg længes meget derefter!

Det første æble fra mine podede grene sender jeg til hende – og hvis ikke det var for ubeskedent, så ville jeg til foråret bede om endnu nogle podekviste! – Hvad Kühnes* artikel angår, så har jeg taget fejl.

Har De nu læst brevet fra Dickens* , hvor han undskylder og forklarer sig – det brev, som har stået i næsten alle aviser i anledning af hans skilsmisse? Ligeså anmeldelsen af Gutzkows* Troldmanden i Rom? Men den lyder i det mindste ikke velvillig.

Her synes stadig ikke at være kommet en tysk oversættelse af Deres seneste eventyr, hvordan går det til?

Frøken Mühlenfels* er her igen, og var forbavset over ikke at finde et bidrag fra Dem, som De havde lovet til hendes Marienbader-Album! –

Hvorledes går det for vores unge hr. Drewsen* ? Tænker han endnu på Dresden?

Jeg tænker, at grev Moltke* kommer til sin kones* fødselsdag den 2. december – hun synes allerede ikke at have brug for Margaret* , det vil ikke vare længe – og vores forhold er ødelagt. Hvor inderligt tog jeg del i tabet af Deres veninde* på Austria. Hr. v. Bagerkes* kone har mistet sin bror og svigerinde med 4 børn, og kun en svagelig forvokset knægt, broderens 2. søn er blevet reddet, De kender måske denne familie, som i årevis har boet i Dresden!

Dagligt ryster jeg for den arme fr. v. Zöllners* liv! Ak, livet bliver fattigere og mere tomt, jo ældre man bliver og her og der må man skilles fra en trofast sjæl som man har holdt af, og derfor omfatter man med dobbelt hengivenhed dem, vi endnu har tilbage.

Den 27. bliver grev Hoffmaneck* gift.

Minna* er nu meget lykkelig, jeg har ladet hendes ældste niece komme fra Flatow, for at holde hende med selskab i vinter, et kært, harmløst barn.

Fru Schröder-Devrient* [over linjen: Frau v. Bock* ] tilbringer vinteren her – hun bor i Goethes* kvarter. Hun synger på koncerter for gode stiftelser og i private selskaber, også hos os tilbød hun sig, hendes stemme skal være smuk­kere end nogensinde!

Sigwald* sender mange hilsner! Skulle De se Carl Andersen* , så send ham mange hjertelige hilsner og jeg havde med glæde modtaget hans lange brev. Auerbach* lader spørge, om hans Barfüssle allerede er oversat til dansk?

Et langt brev fra Clara Heinke* fra Berlin har meddelt mig alle hendes oplevelser! –

Men mit brev slutter ikke, det er sådan en fornøjelse at snakke med Dem!

Gud bevare Dem. Serre og hele Maxen-huset hilser Dem.

I troskab

Deres Fr. Serre.

 

BrevID 9142: FrS-brev af 18/11 1858 (Collin XI, 9/118+9/121, billedid 4886-88, 4895-96).

Ulrike von Pochwisch* : Ulrike von Pogwisch* , jf. note til BrevID 7891.

Wolf* : U.v.P.s* ,  nevø, Wolfgang von Goethe* (1820-83), der på denne tid opholdt sig i Dresden.

Serre nur sichere mündl. officiellen Versprechungen: til det planlagte " Schiller* -Nationallotterie" måtte FAS søge tilladelser i alle de stater, hvor lodderne agtedes solgt, derfor alle de mange rejser.

sein Versprechen mit der Villa: storhertugen af Sachsen-Weimar* havde givet tilsagn om at skænke ho­ved­gevinsten i Serres "National-Lotterie", en villa i Eisenach, nær opgangen til Wartburg, men der var problemer med at få ham til at indfri løftet.

bora: en kold vind fra Adriaterhavet.

Kühnens* Aufsatz: Det er formentlig den artikel, fru Serre omtaler i BrevID 9076 – som simpelthen er en fejl.

Entschuldigungs- und Erklärungsbrief … von Dickens* : efter Dickens’* brud med sin ægtefælle offentliggjorde han 12/6 1858 i "Household Words" en "Address", hvori han gjorde rede for opløsningen af deres ægteskab, jf. Elias Bredsdorff* , H. C. Andersen og Charles Dickens* , 1951, p. 135. online: [dec. 2018] http://www.djo.org.uk/household-words/volume-xvii/page-601.html:

Some domestic trouble of mine, of longstanding, on which I will make no further remark than that it claims to be respected, as being of a sacredly private nature, has lately been brought to an arrangement, which involves no anger or ill-will of any kind, and the whole origin, progress, and surrounding circumstances of which have been, throughout, within the knowledge of my children. It is amicably composed, and its details have now but to be forgotten by those concerned in it.
Nogle hjemlige problemer, som har varet længe – og som jeg ikke vil kommentere yderligere – end at jeg ønsker at det bliver respekteret, at det er privat – at det er kommet til et arrangement, som ikke involverer vrede eller ond vilje af nogen art, og mine børn har det fulde kendskab dertil. Det er i al venskabelighed besluttet og det må ikke glemmes af dem, som er involveret.

Recenzion über Gutzkows* Zauberer in Rom: det er uvist, hvilken anm. FrS sigter til.

Fräulein Mühlenfels* : Elfriede von Mühlenfels* (ca 1810-1885) ty. forfatterinde og oversætterinde, hvem HCA havde truffet ved en middag hos Serres i Dresden i samme sommer. Han omtaler hende 21.7.1858 som "en Albumudgiverinde, der syntes meget indbildsk". E.v.M. har åbenbart aftvunget HCA et løfte om et bidrag til hendes Marienbader-Album. Dette udkom i 1859 – uden bidrag fra HCA (men fra andre kendte personer. 1/3 af indtægterne ved albummets udgivelse gik til Tiedge* Stiftung, "eine Geschichte der Schiller* stiftung mit Würdigung des ersten Beitrages durch Johanna Helmeke* aus Hamburg";  resten til sultende i Erzgebirge og Oberlausitz. http://www.stadtwikidd.de/wiki/Elfriede_von_M%C3%BChlenfels

den Verlust Ihrer Freundin: FrS sigter her til Henriette Wulffs* tragiske død som offer for dampskibet "Austria"s brand på Atlanterhavet 13. sept. 1858.

https://en.wikipedia.org/wiki/SS_Austria#/media/File:Puttner_-_1858_-_Sinking_of_emigrant_ship_Austria.jpg (link dec. 2018)

Herrn v. Bagerkes* Frau: kan ikke identificeres

Minna* : Minna* Richardi, FAS.s kusine, jf. noter til BrevID 17517. –

Auerbach* läßt fragen, ob sein Barfussele ins Dänische schon übersetzt ist: Barfüßle udkom som Barbenet i 1861 i bind 1 af “Udvalgte skrifter" af Auerbach* , oversat af Mathilde Fibiger* .

die Schröder-Devrient* : jf.noter til BrevID 6871. Wilhelmine Schröder-Devrient* tog aktivt del i maj-opstanden 1849, kom også i fængsel derfor. Hun var i flere år derefter "persona non grata" i Dresden. Hun var en kort overgang gift med en velhavende baron Heinrich von Bock* (1818-1903) fra Livland, deraf navnet fru v. B.

 

Supplerende oplysninger

Genre/type: Brev.
HCA brevbase BrevID: 9142.