09.10.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 9. Octbr. [1858]
Mein verehrter Freund! –
Zuerst soll ich Ihnen im Auftrage meines Mannes sagen – daß er noch immer keine Antwort und Bestätigung der Regierung hat, und sich im günstigen Fall seine Lotterieangelegenheit sehr verspätet. Er hat darum manche Änderungen getroffen, und bittet Sie daher, noch nicht sich mit Ihrem gütigen Versprechen zu beschäftigen. Er wird eine andere Apotheose wählen – keine Preis Aufgaben aus schreiben, und die litterarischen Gewinne verringern! – Sobald Alles fest gestaltet – schreibe ich Ihnen sogleich! – Sie können denken, in welcher Sorge er lebt – und Qual. ./. Der Großh. v. Weimar* , ließ telegrafiren Herrn von Schober* und ist die Nacht durch Dresden gereiset – mein Mann war mit Schober* auf dem Bahnhof, wo sie mit ihm 3/4 Stunde gewartet. Da die Trauer eingetroffen, und die königl. Familie in Wesenstein – konnte er nicht incognito nach Maxen kommen, ohne dort zu condolieren! – Doch hat er die freundlichsten Zusagen gemacht! –
Ich habe jetzt den 1st Theil von Gutzkows* neuen Roman gelesen, den Zaubrer von Rom, er führt darin die Personen auf, die in den nächsten 8 Bänden handeln werden – es ist sehr viel Handlung darin – Satire auf Humbug (?) – kleine Fürsten und Fürsten- ./. thümer – Sie kennen seine Art. Er sagt in der Vorrede – er schreibt für das Volk und seine Zeit [tillføjet i margenen: das Buch soll zur Lösung des Zwiespalt derselben beitragen helfen] – und weiß, wie viele feindliche Urtheile und Gesinnungen er sich mit seinem Buche zuziehen wird.
Wie ich höre, ist Graf Luckner* , welcher hier Haus und Güter hat, und verheirathet mit einer Gräfin Reichenbach* war – Gesandte in Paris geworden, eine Stelle die Graf Moltke* seit lange erhoffte. Das wird sie um so eher bestimmen den Winter in Dresden zu bleiben. Einstweilen hat sie* mir Margaret* in Pension gegeben, welche eine Winterwohnung suchen soll. Mir ist jetzt als wäre sie gar nicht von mir fort gewesen! Was mögen Sie jetzt ./. schaffen und arbeiten! Was mich sehr beglückt, ist die Freundschaft und das Vertrauen welche mir Carus* beweiset – Er lud mich neulich allein zu sich ein, des Nachmittags, und hat mir, so interessante Mittheilung von seinen letzten Arbeiten und Ideen zu Neuem gemacht, – daß meine Gedanken lange und tief damit beschäftigt waren. Es ist aber auch meine einzige, geistige Anregung jetzt, und ich will die Winterabende oft mit ihm sein, da ja auch die Seinen so lieb sind! –
Drewsen* hat mir einen sehr lieben Brief geschrieben, den ich hier beantworte. Also Graf Hoffmanneck* , Bräutigam mit Miss Bristowe* , eine Bekanntschaft vom 28 st. July – Fräulein Bölte* in Paris, eben so Gräfin Moltke* und Sigwald* , bis zum 20st dieses. Die Göthe* reiset den 20st. nach Venedig von Wien aus – von Fr. Heinke* kein Wort!
Den treusten Gruß,
Ihre Fr.
[i margenen, p. 1:] Das ganze Maxner Haus ruft mir Grüße für Sie und Hrn. Drewsen* zu.
[i margenen, p. 3:] das Buch soll zur Lösung des Zwiespalts derselben beitragen helfen –
Maxen den 9. Octbr. [1858]
Min ærede ven! –
Allerførst skal jeg give Dem en besked fra min mand, at han endnu ikke har modtaget svar eller bekræftelse fra regeringen, og at i gunstigste fald forsinkes hans lotterisag meget. Han har derfor foretaget mange ændringer, og beder Dem endnu ikke beskæftige Dem meget med Deres gode løfte. Han vil vælge en anden apoteose – heller ikke skrive en prisopgave, og forringe den litterære gevinst. – Så snart alt er fast besluttet, skriver jeg straks til Dem! – De kan tænke Dem, hvilke bekymringer og hvilken pine, han lever i. Storhertugen af Weimar* lod telegrafere til hr. von Schober* og rejste om natten gennem Dresden – min mand var med Schober* på banegården, hvor han ventede sammen med ham i ¾ time. Da sørgeperioden var indtruffet og den kongelige familie på Weesenstein, kunne han ikke komme inkognito til Maxen uden at kondolere dér! – Men han har givet de venligste tilsagn!
Jeg har nu læst første del af von Gutzkows* nye roman, troldmanden fra Rom, han præsenterer der personerne, som det vil handle om i de næste 8 bind – der er meget handling deri – satire om humbug, små fyrster og fyrstedømmer – De kender hans skrivemåde. Han siger i forordet, han skriver for folket og samtiden – bogen skal afhjælpe splittetheden mellem dem – og at han ved, hvor mange fjendtlige domme og meninger, han vil udløse med sin bog.
Efter hvad jeg hører, er grev Luckner* , som her har hus og gods, og gift med en grevinde Reichenbach* , blevet gesandt i Paris, en stilling som grev Moltke* længe håbede på. Det vil få dem til snarere at blive i vinter i Dresden. Foreløbig har hun* sendt Margaret* på pension hos mig, da hun skulle søge en vinterbolig. Jeg har det, som om hun slet ikke har været væk fra mig! –
Hvad vil De i gang med at skabe og arbejde med! Hvad der gør mig meget lykkelig, er venskabet og den tillid, Carus* viser mig. – For nylig indbød han mig alene til sit hjem, om eftermiddagen, og han har givet mig så interessante oplysninger om sine seneste arbejder og ideer til de nye – at mine tanker længe og inderligt var beskæftiget dermed. Det er imidlertid også min eneste, åndelige inspiration nu, og jeg vil ofte tilbringe vinteraftenerne med ham, da alle i hans hus er så kære! –
Drewsen* har sendt mig et meget venligt brev, som jeg her besvarer. Også grev Hoffmanneck* , brudgom til miss Bristowe* , et bekendtskab fra den 28. juli – frøken Bölte* i Paris, ligeså grevinde Moltke* og Sigwald* er her til den 20. i denne måned Fru Goethe* rejser den 20. til Venedig fra Wien – og fra fr. Heinke* ikke et ord!
Den mest trofaste hilsen
Deres Fr.
[i margenen, p. 1:] Hele Maxen-huset råber, at jeg skal hilse Dem og hr Drewsen* .
[i margenen, p. 3:] [Gutzkows] Bog skal bidrage til, at skismaet mellem dem ikke bliver større.
BrevID 9100: FrS-brev af 9/10 1858 (Collin XI, 12/169, billedid 5027-30).
Herrn von Schober* : Franz von Schober* (1796-1882), f. i Sverige af østrigske forældre, digter, skuespiller og litograf samt legationsråd, ven af komponisterne Franz Schubert* og Franz Liszt* , samt maleren Moritz v. Schwind* . Fulgte Franz Liszt* til Weimar, hvor han introducerede v. Schwind* til storhertug Carl Alexander* , der overdrog ham udsmykningen af det restaurerede Wartburg. Med titel af legationsråd repræsenterede han storhertugdømmet Sachsen-Weimar ved hoffet i Dresden.
Wesenstein: Weesenstein var kong Johanns* foretrukne sommerresidens. Det ligger tæt ved Maxen.
Graf Luckner* : grev Johan Henrik Vilhelm Luckner* (1805-65), der i sine yngre år havde gjort tjeneste som dansk diplomat og også en kort overgang været kavaler (hofchef) hos prinsesse Charlotte Frederikke* i Rom, moderen til Frederik VII* . Efter sin afgang som diplomat havde han bosat sig på slottet Altfranken nær Dresden. Den første af familien med dansk adelskab, Nicolaus L.* (1722-94), grev JvL.s* oldefar, blev fransk marskal og fik 1792 af Rouget de Lisle* tilegnet den senere franske nationalhymne, La Marseillaise. Dette til trods endte han sit liv under guillotinen.
einer Gräfin Reichenbach* : grevinde Amalie Reichenbach* (1816-58), der var uægteskabelig datter af kurfyrst Wilhelm II af Hessen* . Grev Luckner* var hele 2 gange g.m. grevinde R.* (1836-39 og 1847-58).
Graf Moltke* : der må være tale om den i brevvekslingen ofte nævnte grev A. G. Moltke-Huitfeldt* , som i sine yngre år havde været dansk diplomat ved forsk. italienske hoffer og som åbenbart længe havde håbet på et "come back" som dansk diplomat. 2 år senere blev hans ældste søn, grev Léon M.-H.* (1829-96) i en alder af kun 31 år udnævnt til posten som dansk gesandt i Paris (1860-96).
Drewsen* : Harald Drewsen* , som samme sommer havde været familien S.s gæst på Maxen.
Graf Hoffmaneck* , Bräutigam mit Miss Bristowe* : rigsgreve Conradin Hoffmann von Hoffmansegg* (1827-98) til godset og slottet Rammenau i Oberlausitz. Hans forlovede og senere ægtefælle, den engelskfødte Miss Bristowe* , kan ikke identificeres nærmere.
