16.09.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 16. Sptbr.[1858] Dresden
Erschrecken Sie nur nicht, theurer, geliebter Hr. Professor, schon wieder einen Brief und schnelle Antwort zu erhalten – aber mir ist es Bedürfniß mit Ihnen zu plaudern – und ich verlange ja keine schnelle Antwort! – Sie sind b[e]y der liebens würdigen Fr. v. Scavenius* – wird man sich im Leben noch begegnen? – Die nun beinahe 2 Ellen langen Grafenst. Sprößlinge erinnern mich tägl. an ihre Güte. Jetzt soll ich schon wieder von denselben unseren Bekannten abgeben – und darf sie doch nicht stören, bis die rotbäckigen Apfel [sic] darauf glänzen werden! –
Doktor Kühne* hat mir einen ./. so schönen Aufsatz über Sie und Ihre letzten Märchen zum Durchlesen geschickt – daß ich ihn, nur nicht Ihnen zusende, weil sie [Sie] denselben gedruckt in einer Nummer des Morgenblattes von ihm gewiß bald erhalten. Auch war einen Abend zum Thee Wolfson* hier – welcher sich auch so anerkennend über Ihre letzten Arbeiten aussprach, daß sich meine Seele daran erquickte, auch er wird – in einem litterarischen Blatte darüber schreiben, und es Ihnen zuschicken.
Rienzi ist 8 Tage nach Ihrer Abreise erst gegeben worden – aber Jeder der ihn hörte, kommt todtmüde zu Hause, und sagt der musicalische Lärm darin, wäre um ./. Taub zu werden, und will ihn nicht zum 2ten Male hören! Doch ist er wiederholt auf dem Repertoir und füllt das Haus immer! –
Vor kurzem erhielt ich einen Boten der mich zur Stadt rufte [sic]. Frau v. Zöllner* hatte einen Schlag Anfall gehabt, welcher ihr das Gesicht verzerrte und die Sprache benahm. Ich war sehr ergriffen darüber, denn ich verliere an ihr eine treue Freundin, und geistige Anregung – jetzt geht es wieder besser und sie kann stundenlang das Bette verlaßen, kommt kein neuer Anfall – so kommt sie glücklich durch die Gefahr! –
Heute kam die telegrafische Depesche daß unsre Prinzessin Margaret* , Gemahlin des Erzherzogs* , welche vor kurzem in Pillnitz war, und eben vom Besuch b[e]y ihrer Schwester der Gr. Herz. von Toskana* war ./. auf der Reise an einem Nervenfieber Anfall gestorben ist! Sie war die Lieblingstochter unsrer Königin* . Bald nach Ihrer Abreise kam die Henselt* und blieb 14 Tage, und öfter fuhr ich mit ihr zur Stadt – nun sind Hr.* und Fr. v. Villers, geb. Germar,* aus Petersburg beÿ mir – und nur auf Tage kann ich jetzt Maxen genießen! –
Fr. v. Villers* war in Liebenstein beim Herz. Bernhard* wo sie früher Hofdame war, dann 8 Tage in Wilhelmsthal b[e]y der Groß Herzogin* , und bringt mir einen Gruß vom Gr. Herz.* und er würde mich in den nächsten Tagen in Maxen überraschen, er wollte ganz incognito durch Dresden nach Warschau reisen, und ging darum absichtl. nicht über Breslau. Sie können denken, daß mich diese ./. Erwartung – obgleich es nur eine immer ungewisse Sache ist, aufregt – zumal da ich wegen der kranken Zöllner* und Wolf v. Göthes* Gebt. in der Stadt sein muß! –
Die Heinke* hat mir nicht geschrieben, alle ihre Bekannte fanden sie verändert, traurig und niedergeschlagen!!! – ! – ! –
Frau von Berge* ist mit Hermann* nach Pommern, nach Stolpe zu ihrem Bruder den Oberst gereiset, und Frau v. Hann* und ihre Mutter* waren in Maxen 8 Tage! –
Daß Drewsen* nicht schreibt wundert mich nicht – wir kennen wie ungern er es thut, schon um so mehr wegen der deutschen Sprache! – Was könnte er auch schreiben, als eine ./. leere Form und schöne Redensarten! – Wir haben ihn Alle wahrhaft lieb gewonnen, mir selbst schien er wie ein lieber Sohn – dem man seine Fehler gern vergibt, wozu die Schreibantipathie, die eigentlich nur Bequemlichkeit zum Grunde hat, wohl gehört! – Bey aber wahrhaften Attachement vergißt man unwillkührlich diese Scheu und die Bequemlichkeit – und setzt sich hin – und plaudert – und denkt nicht daran, ob man spricht oder ob man schreibt – ob die Worte gut gestellt sind oder schlecht, ob Papier und Feder etwas taugten und erquikt sich an der Unterhaltung! So geht es mir mit Ihnen, geliebter theurer Freund! Grüße vom ganzen Hause.
Fr.
[i margenen p. 1:] Schreibt man b[ey] Ihnen, an Militair Personen, besonders Staabs Officiere, nicht auch Hochwohlgeboren – oder läß das Geboren ganz weg? –
[i margenen p. 2:] Warum schreiben die Dänen in wendig am Schluße des Briefs noch einmal die Addresse?
[i margenen p. 3:] Es ist Ihnen ein wenig recht, daß Sie nicht in Ihre Wohnung konnten, warum gaben Sie unserer Bitte zu bleiben nicht nach.
den 16. septbr.[1858] Dresden
Bliv nu ikke forskrækket, dyrebare, elskede hr. professor over allerede igen at modtage et brev og et hurtigt svar – men jeg har behov for at snakke med Dem – og jeg forlanger ikke et hurtigt svar! – De er hos den elskværdige Fru v. Scavenius* – vil man endnu mødes i dette liv? De nu efterhånden 2 tommer gråsten-skud minder mig dagligt om hendes godhed.
Nu vil jeg allerede igen være en god bekendt – og vil ikke forstyrre hende, før de rødkindede æbler skinnende hænger derpå.
Doktor Kühne* har sendt mig en meget smuk artikel om Dem og Deres seneste eventyr til gennemlæsning, så jeg jeg ikke blot sender Dem den, fordi De snart modtager den trykt i et nummer af Morgenbladet fra ham. Wolfsohn* var også her en aften til te, og han udtalte sig så anerkendende om Deres seneste arbejder, at min sjæl glædede sig derved – også han vil skrive derom i et litterært blad, og sende det til Dem.
Rienzi blev ført opført 8 dage efter Deres afrejse – men enhver som hørte den, kom dødtræt hjem, og sagde at den musikalske støj deri var til at blive døv af, og at man ikke ville høre den en anden gang. Men den er stadig på repertoiret og fylder huset hele tiden.
For kort tid siden kom der et bud og kaldte mig til byen. Fru v. Zöllner* har haft et slagtilfælde, som fordrejede hendes ansigt og fratog hende sit sprog. Jeg var meget påvirket af det, thi i hende mister jeg en tro veninde, en åndelig impuls – nu går det bedre igen og hun kan timelangt forlade sengen, og hvis ikke der kommer et nyt anfald, så kommer hun vel over faren! –
I dag kom der telegram at vores prinsesse Margaret* , arvehertugens* hustru, som for kort tid siden var i Pillnitz, og netop var på besøg hos sin søster, storhertuginden af Toscana* , er død på rejsen på grund af et anfald af nervefeber. Hun var vor dronnings* yndlingsdatter. Straks efter hendes afrejse kom fru Henselt* og blev i 14 dage og jeg rejste med hende til byen – nu er hr* og fru von Villers, f. Germar* , fra Petersburg hos mig – og jeg kan nu på nær nogle få dage nyde Maxen!
Fr. von Villers* var i Liebenstein hos hertug Bernhard* , hvor hun tidligere var hofdame, derefter 8 dage i Wilhelmsthal hosstorhertuginden* og bringer mig en hilsen fra storhertugen* , og han ville overraske mig i de nærmeste dage i Maxen, han ville rejse inkognito gennem Dresden til Warszawa, og rejste derfor med vilje ikke over Breslau. De kan tænke Dem, at denne forventning – selv om den stadig er uvis, ophidser mig, især da jeg på grund af den syge Zöllner* og Wolf v. Goethes* fødselsdag må være i byen! –
Frk. Heinke* har ikke skrevet til mig, alle hendes bekendte fandt hende forandret, sørgmodig og nedslået!!! –
Fru von Berge* er rejst med Hermann* til Pommern, til Stolpe til sin bror obersten, og fru v. Hann* og hendes mor* var 8 dage i Maxen!
At Drewsen* ikke skriver undrer mig ikke – vi ved, hvor nødigt han gør det, desto mere på grund af det tyske sprog! – – Hvad skulle han også kunne skrive andet end tom form og smukke talemåder. Vi har alle i sandhed fået ham kær, han var mig som en kær søn, som man gerne tilgiver hans fejl, dertil hans antipati mod at skrive – som vel egentlig kun er på grund af magelighed! Men ved sand tilknytning glemmer man uvilkårligt denne skyhed og magelighed – og sætter sig hen og sludrer – og tænker ikke over, om man taler eller skriver – om ordene står rigtigt eller forkert, om papir og pen dur – og opmuntres ved samtalen! Således går det mig med Dem, kære, dyrebare ven! Hilsener fra hele huset.
Fr.
[i margenen p. 1:] Hos Dem, titulerer man da militærpersoner, især stabsofficerer højvelbårne – eller udelader man det?
[i margenen p. 2:] Hvorfor skriver danskerne ved slutningen af selve brevet endnu en gang adressen?
[i margenen p. 3:] De var indforstået med, at De ikke kunne flytte ind i Deres bolig, hvorfor imødekom De så ikke vores bøn om at blive lidt længere?
BrevID 9076: FrS-brev af 16/9 1858 (Collin XI, 9/120+10/136, billedid 4892-94, 4904-10).
Sie sind bey … Fr. v. Scavenius* : HCA rejste fra Kbh. 20/8 for via Sorø at aflægge et kortere besøg på Basnæs hos fru Scavenius* . Det var Henriette Scavenius* , der havde sendt de gravenstener-podekviste, som nu var blevet 2 alen lange nede på Maxen.
Doktor Kühne* har mir einen so schönen Aufsatz … geschickt: den nævnte anmeldelse/omtale af HCA ved Gustav Kühne* har ikke kunnet fremskaffes – og i det følgende brev BrevID 9142: skriver fru Serre: Was Kühnens* Aufsatz anbelangt – so habe ich mich geirrt.
Wolfson* : Wilhelm Wolfsohn* (1820-65), tysk forfatter og litteraturkritiker.
Frau v. Zöllner* : fru v.Z.* kom sig dog og levede endnu 10 år.
Prinzessin Margaret* : Margarethe af Sachsen* (1840-58) var det yngste af kongeparrets mange børn. Hun blev i 1856 g.m. ærkehertug Karl af Østrig* (1833-96).
Gr.Herz. von Toskana* : søsteren, Maria Anna af Sachsen* (1836-59), g. 1856 m. storhertug Ferdinand (IV)* (1835-1908) af Toscana, som imidlertid først i 1859 blev storhertug – for samme år med sin familie at flygte til Østrig.
Herz. Bernhard* : prins og hertug Carl Bernhard af Sachsen-Weimar-Eisenach* (1792-1862), g. m. Ida af Sachsen-Meiningen* (1794-1852), hos hvem nævnte Helene v. Villers* havde været hofdame. Hertug Bernhard* var farbror til storhertug Carl Alexander* .
Liebenstein: slot i Thüringen.
8 Tage in Wilhelmsthal bey der Groß Herzogin* : det må være enkestorhertuginden af Sachsen-Weimar, Maria Pavlovna* (1786-1859), der residerede på slottet Wilhelmsthal. Hun førte dobbelttitlen Großfürstin-Großherzogin.
Wolfgang v. Göthes* Gebt.: Wolfgang von G.s* fødselsdag var 18. september.
Hermann* : Hermann Hann von Weyhern* (d. 1861), mindreårig søn af Hedvig Hann v. Weyhern, f. Albedyll* (1822-64).
Frau v. Hann* und ihre Mutter* … in Maxen: vedr. Frau von Hann* , se note til BrevID 8261. Hendes mor var Nancy von Albedyll* , f. von Polenz (1801-64), gift med den preussiske major og friherre, Gustav von Albedyll* , jf.note til BrevID 18375.
nach Stolpe, zu ihrem Bruder den Oberst: broderens/oberstens navn kan ikke findes.
Drewsen* : HCA.s rejseledsager, Harald Drewsen* .
Sie nicht in Ihre Wohnung konnten: ved sin ankomst til Kbh. 29/9 måtte HCA tage ind på Hotel Phoenix, da hans værelser hos fru Anholm* i Nyhavn først et par dage senere blev ledige.
