26.08.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 26. Aug. [1858]
Theuerster Freund!
Unmögl. kann ich Caroline Bull* nach Copenhagen reisen laßen, ohne Ihnen nicht ein paar Worte zu schreiben! Als ich Sie bis an in [sic] Ihrem Eisenbahn Salon begleitet, ging ich an das Ende des Perrons, und wartete und wartete; ich dachte, wenn der Zug vorüber rauschte, könnte ich Ihnen noch einen Gruß zu winken; aber zu meiner Betrübniß waren Sie mit Hr. Drewsen* in so eifrigen Gespräch, daß kein Blick von Ihnen Beiden zu erlangen war, obgleich auch Margaret* sich an meiner Seite eingefunden und trostlos war, zu spät gekommen zu sein. – Still und traurig fuhr ich nach Hause wo es mir leer und aus gestorben ./. in den heimischen Räumen erschien. Ich muß Ihnen doch erzählen, daß gerade 8 Tage später nach Ihrer Abreise, also Gestern erst Rienzi zur Aufführung gekommen. Ich selbst bekam keine Billette, und will mit Frau v. Hann* , erst Morgen ihn hören. Ich habe mir des Hirsches Flucht hohlen lassen, und Fr. v. H.* hat angefangen vor zu lesen – da fand ich die Zueignung "An Frau Marie* " ich dachte mir, wenn Ihre Güte die mich so hoch ehrt, – mit der Zueignung eines Bändes – auch darüber an Frau Friederike – blos setzte – nicht Serre dazu? – Was meinen Sie dazu? –
Gestern erhielt ich von der Henselt* einen Brief, sie kommt Sonnabend ./. den 28st. auf 14 Tage zu mir nach Maxen – will aber vorher 2 Tage in der Stadt bleiben – so komme ich wieder nicht eher hinaus – da ich sie doch hier empfangen und b[e]y mir logiren muß, was mir auch eine wahre Freude ist! –
Frau v. Göthe* ist Gestern nach Prag und Wien abgereiset – ich war die letzten Stunden mit ihr und fuhr sie zur Eisenbahn. Ihr Verlust ist mir ein tiefer Schmerz! – Sie ist eine edle Seele – anregend – wohlwollend und war immer bereit mich in den Augen der Menschen zu erheben! Fast jeden Abend – wenigstens sah ich sie tägl. früh oder Abends, war ich b[e]y ihr – am Liebsten allein, doch fand ich stets sie in angenehmer Umgebung – wie öde und leer ./. wird mir Dresden nun im Winter erscheinen; und dazu die Angst – daß irgend eine Erkältung, oder Krankheits Anfall – sie uns für immer entziehen kann! – Wie weh thut es dem Herzen diejenigen zu verlieren oder von ihnen getrennt zu leben die man in tiefster Seele liebt. Mein Mann hat endl. von der Regierung die Antwort erhalten – nachdem dieselbe Erkundigungen einziehen wird – was die übrigen Regierungen thuen werden, ob ihre Protection und Consense geben – würde sie die Antwort bestimmen – nun hat er sofort beym Gr.Herz.* v. Weimar und Coburg Anfrage gethan. Sie begreifen, in welche Sorge mich, dieses sein ./. neues Unternehmen – vor Allem sein zügel loser Eifer und unbegrenzte Hoffnungen und Anstalten dab[e]y – setzen! – Schiller* hat wohl Recht, wenn er sagt “das Leben ist schön" aber “es ist auch schwer!" – Sigwald* ist auch betrübt seine Schwester* fort laßen zu müßen – ja das Scheiden ich fühlte es kürzlich wieder, thut so weh.
Amely Bölte* hat ein Engagement b[e]y einer rußischen Gräfin gefunden und reiset Morgen mit ihr nach Paris – London – und ich weiß nicht wo Alles hin – für 8 Monate, auch gut, daß sie fort geht –. Morgen auch reiset Clara Heinke* mit ihrer Tante* ab! –
Gräfin Moltke* klagt über Brust-Krämpfe und Beklemmungen, und wird ./. wohl ihre magnetische Cur hier verlängern müßen!
Auerbach* besuchte uns Gestern, er bedauerte Sie nicht gesehen zu haben und sprach sich als wahrer Freund über Sie aus!
Immer denke ich, wie herrlich wäre es – brächten Sie einen Winter hier zu – aber wer darf Pläne machen? –
Schon sehne ich mich zu wißen wie es Ihnen auf der Reise ergangen – und ob Sie Ihr Übel ganz beseitigt haben.
In treuer Verehrung
Ihre
Fr.
[tilføjelse f.n. p. 6:] Viel Herzliches an Hr. Drewsen* , Fr. v. Hann* sagte, es hätte ihr wahrhaft der Abschied leid gethan, sie hätte ihn nicht wiederhohlen mögen und wäre daher nicht gekommen! –
Dresden den 26. Aug. [1858]
Dyrebareste ven!
Jeg kan umuligt lade Caroline Bull* rejse til København uden også at skrive et par ord til Dem! Da jeg ledsagde Dem til Deres jernbanekupé, gik jeg hen til enden af perronen og ventede og ventede; jeg tænkte, når toget bruser forbi, kunne jeg endnu en gang vinke Dem en hilsen til, men til min bedrøvelse var De i så ivrig samtale med hr. Drewsen* , at jeg ikke kunne få øjenkontakt med nogen af jer, selv om også Margaret* havde indfundet sig ved min side, og var utrøstelig over at være kommet for sent. Stille og sørgmodig kørte jeg hjem, hvor der syntes mig tomt og uddødt i de hjemlige lokaler. Jeg må dog fortælle Dem, at netop 8 dage efter Deres afrejse, altså i går, blev Rienzi opført. Jeg selv fik ingen billet, og vil med fru v. Hann* først høre den i morgen. Jeg har hentet Hjortens Flugt og fru v. Hann* er begyndt at læse den højt, da fandt jeg tilegnelsen "til Fru Marie* " og tænkte, hvis Deres godhed, som ærer mig så højt, ville ære mig med at tilegne mig et bind – også derover blot satte "Til Fru Friederike" og – ikke Serre? Hvad mener De derom?
I går fik jeg brev fra fru Henselt* , hun kommer lørdag den 28. til mig i Maxen i 14 dage – men vil dog først være 2 dage i byen, således kommer jeg igen ikke tidligere herud – da jeg dog må modtage hende og have hende til at logere hos mig, hvilket også er en sand glæde.
Fru von Goethe* er i går igen afrejst til Prag og Wien, jeg var sammen med hende de sidste timer og kørte hende til jernbanen. At have mistet hende, smerter mig en dybt! Hun er en ædel sjæl, inspirerende, velvillig og var altid parat til at løfte mig i menneskenes syn på mig. Næsten hver aften – hun var her mindst dagligt tidligt eller om aftenen var jeg hos hende – helst alene, men jeg fandt hende ofte i behageligt selskab – hvor vil Dresden nu forekomme mig tom og trist i denne vinter – og dertil har jeg angsten for at en eller anden forkølelse eller sygdomsanfald for altid kan tage hende fra os. Min mand har endelig modtaget svar fra regeringen – efter at de vil indhente oplysninger – og hvad de øvrige regeringer vil gøre. Om de giver protektion og tilladelse, vil de blot bestemme deres svar, nu har han straks stilet forespøgsel til storhertugen af Weimar* og Coburg. De begriber, hvilken bekymring, dette hans nye foretagende, frem for alt hans tøjlesløse iver og ubegrænsede håb og anstalter, sætter mig i – Schiller* har vel ret, når han siger "Livet er skønt" – men "det er også vanskeligt!" Sigwald* er også bedrøvet over at måtte tage afsked med sin søster* – ja det at skilles, jeg følte det for kort tid siden igen – gør så ondt.
Amely Bölte* har fundet ansættelse hos en russisk grevinde og rejser i morgen med hende til Paris – London – og jeg ved ikke hvor hen – i 8 måneder, og det er godt at hun rejser. – I morgen rejser også Clara Heinke* med sin tante* .
Grevinde Moltke* klager over smerter og trykken for brystet, og må vel forlænge sin magnetiske kur her.
Auerbach* besøgte os i går, han beklagede, at han ikke nåede at se Dem og udtalte sit sande venskab til Dem.
Jeg tænker altid på, hvor herligt det ville være, hvis De tilbragte en vinter her – men hvem kan lægge planer?
Jeg længes allerede efter at vide, hvorledes det gik Dem på rejsen – og om De er kommet helt over Deres ubehag.
I tro ærbødighed
Deres
Fr.
[tilføjelse f.n. p. 6:] Mange hjertelige hilsener til hr. Drewsen* , fr. v. Hann* sagde, at hun virkelig havde været ked af det ved afskeden, det ville hun aldrig gøre igen, og ville derfor ikke være kommet her.
BrevID 9053: Fr S-brev af 26/8 1858 (Collin XI, 9/115a-b, billedid 4876-80).
Rienzi: Richard Wagners* tidlige opera "Rienzi, der Letzte der Tribunen" fik sin førsteopførelse i Dresden 1842.
des Hirsches Flucht: Chr. Winthers* "Hjortens Flugt" (1855) blev oversat til tysk af journalisten Ryno Quehl* (1821-64) under titlen "Des Hirsches Flucht. Aus dem Dänischen". RQ* var 1863-64 preussisk generalkonsul i København. " Frau Marie* ", hvem Chr. W. tilegnede bogen, kan være hans plejesøster, Marie Koës* (1790-1858), g.m. Holger Halling Aagaard* (1785-1866) til Iselingen. –
Schiller* hat wohl Recht …"das Leben ist schön aber es ist auch schwer: citatet må være fra Schillers* "Don Carlos" (4/21), hvor marquis Posa siger til dronningen: "Königin! O Gott, das Leben ist doch schön", mens tilføjelsen"aber es ist auch schwer" må stå for FrS.s egen regning.
Sigwald* ist auch betrübt seine Schwester fortlaßen zu müssen: søsteren Caroline Bull* havde været på langvarigt besøg i Dresden p.gr.a. arven efter faderen, J. C. Dahl* .
Clara Heinke* mit ihrer Tante* : CHs* tante hed Nathalie Werner* (d. 1866).
