Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
09.01.1853
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 9. Januar [18]53
Mein theuerster Herr Andersen!
Es ist mir immer ein Festtag, erscheint ein Brief von Ihnen – und ich halte die theuren Schriftzüge in meinen Händen, gedenke der lieben, Herzens Worte – und bin den ganzen Tag froh! – Wie können Sie glauben, daß ich Ihnen grämen könnte – wenn Umstände verhindern daß Sie Ihr Versprechen nicht halten konnten, uns zu besuchen? Schon daß Sie den Gedanken faßten, den Wunsch hegten, fähig waren, eine Zeit bey uns verbringen, beglückte uns – Sie kamen nicht – und wir trauerten – aber betrübten uns noch mehr, daß unsere Gedanken den Ort nicht wußten, wo Sie aufsuchen – und kein liebes, schriftliches Wort erschien! Sie fühlen, daß Ihre Freundschaft, eine schöne Blume meines Lebens ist, an welcher ich mich erfreue, erquicke, – für die ich Gott im Stillen danke! Doch nur als freiwillige Gabe hat sie Werth, – frei auch muß sie in ihrem Thun und Handeln sein, sonst wird sie eine Plage! Sie kennen mich nicht – wenn Sie mich des Egoismuß fähig halten. Ach Ihr liebes kleines Buch! – welch frommer, christlicher Sinn spricht sich darin aus – welches tiefe – warme Gemüth. Sie haben eine trauernde Familie kürzlich damit in das Herz gegriffen und ich muß es erzählen! -
Mein Hereinziehen in die Stadt, war traurig. Ich fand tödliches Nervenfieber, die jüngste schöne Tochter* von Carus* erkrankt, es war der Stern der Familie! Sie starb – und die armen Ältern* * und Geschwister* * * * * , folgten ihrem Sarge, standen auf ihrer Gruft, und legten ./. Palmenzweige über die kalte Hülle, leise sang ein Männerchor dabey das schöne Lied von Mendelsohn* – Es ist bestimmt in Gottes Rath – daß man vom Liebsten, was man hat – muß scheiden! Es war eine herzerreißende Scene die ich mit durchlebte! – Jenny* war auch durch ihr herrliches musicalisches Talent, das belebende Prinzip im Hause – jetzt schweigt die Musik im stillen Hause dort! – Da sagte mir Carus* ! Denken Sie! der liebe Andersen hat auch meiner gedacht – ich fand am Neujahrtag sein Buch auf meinem Tisch – und lese nun Abends nach 8 Uhr, den Meinen daraus vor! – Er sagte – wir weinten bey der Erzählung – unter dem Weidenbaum, und alle Abende hohle ich es – und das zuerst, zog unsern Schmerz – hinüber – in seine Gemüthswelt! – Ich will ihm dies Alles schreiben – vielleicht haben Sie schon seinen Brief.
Die Familie Moltke* * sehe ich weniger oft, als ich wünschte. Die Gräfin* beschäftigt sich viel mit Zeichnen und Malen, und liebt keine Störungen am Tage; dann haben sie mehrere vornehme Russische und polnische Familien, deren Umgang sie Andern, schon wegen der franz. Sprache vorziehen – und Sie wissen, daß die Gräfin* ihre kleinen Launen hat – nicht für uns, einfache, Deutsche recht paßt, sich auch nicht hier gefällt deßhalb – und besonders unsere Sprache und Litteratur nicht kennt und kennen lernen will! – Die Erziehung und Natur der Russen hat eine zu verschiedene Richtung mit der Unsern. Der Graf* ist oft krank, man sagt, er leidet an denselben Übel wovon seine Brüder* gestorben! – Doch sind es edle Menschen.
Dahl* kränkelt sehr, und der Arzt fürchtet einmal, und in Kurzem vielleicht – einen schnellen Tod! -
Moltkens* * wollen ihren Festtag im July still verleben, wünschen keine Fremden Besuch, daher wird nichts aus meiner Reise nach Dänemark! – Auch meine liebste Geschichte – ist, unter [fortsættes i margenen]: dem Weidenbaum! – Wie wahr! wie traurig! Dann sie taugte nicht viel. Morgen Abend werden Lüttichaus* * bey uns zubringen!
[i margenen p.1:] Hätte ich nur die Freude, ein Stück von Ihnen, oder Oper mit Ihrem Text hier aufgeführt zu sehen! Warum schicken Sie nicht her? Wenn nicht sofort, richt es doch für die Bühne ein! Gott mit Ihnen! In treuer Verehrung Ihre
Fr. Serre.
[f.n. p. 1:] Alle die, welche Sie in Ihrem Briefe genannt, und grüssen ließen, waren sehr erfreut darüber, besonders Minna* und entgegnen freundlichst.
9. jan. 1853
Min dyrebareste hr. Andersen.
Det er altid en festdag, når der kommer brev fra Dem – og jeg holder de smukke skrifttegn i mine hænder, tænker på de kære hjertelige ord – og er glad hele dagen! Hvor kunne De tro, at jeg var vred på Dem – når omstændighederne forhindrer, at De kan holde Deres løfter om at besøge os? Bare det, at De fik tanken, nærede ønsket om at tilbringe nogen tid hos os, gjorde os lykkelige – De kom ikke – og vi sørgede – men vi var endnu mere bedrøvede over, at vi i tanken ikke vidste, hvor vi kunne opsøge Dem – og at der ikke kom et kært, skriftligt ord! De mærker nok, at Deres venskab i mit liv er en blomst, hvorved jeg glæder mig, opmuntres – og hvorfor jeg i det stille takker Gud! Men kun som frivillig gave har den værdi – den må også være fri i sin gøren og laden, ellers bliver den en plage! De kender mig ikke – hvis De ser mig i stand til egoisme! Ak Deres kære lille bog – hvilket fromt kristeligt sind udtaler sig deri – hvilket dybt, varmt gemyt! De har for kort tid siden grebet en sørgende families hjerte – og jeg må berette det! –
Min indflytning i byen var sørgelig. Jeg fandt dødelig nervefeber, Carus’* yngste, skønne datter* , det var familiens øjesten, var syg deraf! Hun døde, og de stakkels forældre* * og søskende* * * * * fulgte hendes kiste, stod ved hendes grav – og lagde palmegrene over de kolde jordiske rester, sagte sang et mandskor Mendelsohns* skønne salme – "Det er bestemt Guds vilje, at man må skilles fra det kæreste man har" – det var en hjerteskærende scene, som jeg levede med i. – Jenny* var også med sit hjertelige musikalske talent det oplivende princip i huset, nu tier musikken der i det stille hus! – Da sagde Carus* til mig: Tænk Dem, den kære Andersen har også tænkt på mig – jeg fandt nytårsdag hans bog på mit bord – og nu læser jeg om aftenen efter klokken 8 – op af den for mine kære! – Han sagde – vi græd over fortællingen – ved juletræet, og hver aften henter jeg den og først derved trak det vores smerte over i hans sindstilstand! – Jeg vil skrive alt dette til ham – måske har De allerede hans brev.
Familien Moltke* * ser jeg ikke så ofte som jeg gerne ville. Grevinden* beskæftiger sig meget med at tegne og male, og ønsker ingen forstyrrelser om dagen, så har de flere fornemme russiske og polske familier, hvis omgang hun – allerede på grund af det franske sprog foretrækker frem for andre – og De ved, at grevinden* har sine små luner – som ikke passer for os, enkle tyskere – og heller ikke helt falder til her af samme grund – og især da hun ikke kender vort sprog og heller ikke ønsker at lære det! Russernes natur og opdragelse har en anden retning end vores. Greven* er ofte syg, man siger, at han lider af samme sygdom, som hans broder* døde af! – Men det er ædle mennesker.
Dahl* skranter en del, og lægen frygtede engang, at han kun havde kort tid tilbage! –
Moltkerne* * vil tilbringe deres festdag i juli i det stille, ønsker ingen fremmede besøg, derfor bliver der intet ud af min rejse til Danmark! – Også min kæreste historie – er under juletræet! Hvor sand! Hvor sørgelig! Thi hun duede ikke til meget. I morgen vil Lüttichaus* * tilbringe hos os.
[i margenen p.1:] Havde jeg blot den glæde at få et stykke af Dem, eller at se operaen med Deres tekst opført her! Hvorfor sender De mig den ikke? Hvis ikke straks, så tilpas det dog til scenen. Gud være med Dem. I tro ærbødighed Deres Fr. Serre.
[f.n. p. 1:] Alle, som De har nævnt i Deres brev og lader hilse, var meget glade derfor, især Minna* og gengælder venligst.
BrevID 17589: FrS-brev af 9/1 1853 (Collin XI, 13/188, billedid 5101-02).
Das schöne Lied von Mendelssohn* : Mendelssohns* melodi til salmen Es ist bestimmt in Gottes Rath af lægen, af digteren og filosoffen Ernst von Feuchtersleben* (1806-49) er komponeret i 1825.
unter dem Weidenbaum: HCA.s historie "Under Piletræet" er skrevet i efteråret 1852, udkom på dansk i november, blev meget hurtigt oversat til tysk, udkom i hans Historien 1852-53, som ved nytårstide lå på bordene hos FrS og C. G. Carus* . http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20552
vornehme Russische und polnische Familien: grevinde Eliza Moltke-Huitfeldt f. Razumovsky* tilhørte familiemæssigt den ukrainsk-russiske adel, men hendes gren af familien opterede i 1811 for Østrig, hvor hendes fader, geologen og mineralogen, greve Gregor Kirillowitsch R.* (1759-1837) af kejser Franz I* blev anerkendt som østrigsk greve, med besiddelser i Mähren (Böhmisch-Rudoletz)
der Graf* ist oft krank … Übel wovon seine Brüder* gestorben: grev Moltke-Huitfeldt* havde kun én broder, Henrik M-H.* (1799-1847). Årsagen til dennes tidlige død kendes ikke.
"Hun duede ikke" udkom i 1852 som bidrag til "Folkekalender for Danmark og kom først 3 år senere i en eventyrudgave, inden da oversat til tysk og udgivet i dec. 1852 i Historien. https://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20552
18.04.1853
Dato: 1853-04-18
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 18 Apri1.[1853]
Mein theuerster Herr Andersen !
Ich benutze die Gelegenheit, durch Graf Moltke* welcher nach Dänemark reiset, mich in Ihr Gedächtniß zu rufen. Schon seit 3 Monate müssen Sie einen Brief von mir erhalten haben, und vergebens hoffte ich immer auf eine Antwort darauf. Auch Frau von Deken* hat mir aufgetragen Sie zu fragen, ob Sie Ihre letzten Zeilen nach Neujahr erhalten haben. Die gute Frau hat ihre Wohnung wechseln müssen, was ihr ein wahrer Schmerz war, und ist immer kränklich. Der Frühling naht – die Sonne lacht, Knospen und Keimeharren – und ich frage im Stillen – wird unser theurer Andersen wohl kommen, werden wir seine liebe Stimme wieder hören? – Denken Sie, in einer Winternacht, hat man von Ihrem Baum, Stab und Schild, wo Ihre Hand, Ihren Namen unter ./. zeichnet – geraubt! Selbst der todte Träger desselben erwärmt einen kleinen Raum, wie aber der liebe Mensch – alle Herzen![sic]
Gewiß werden Sie im July nach Glorup zur silbernen Hochzeit von Moltkes* * wo ein Volks Fest veranstaltet werden wird. Von uns Deutschen – hat er Niemand eingeladen! Leider werden sie nächsten Winter in Florenz wieder zubringen, und wir nehmen abermals einen langen Abschied! –
Ich zerbrach mir den Kopf, was Ihnen wohl ein liebes, und sichtbares Erinnerungs Zeichen sein könnte, leider ist mir nur ein kleiner Raum, dazu gestattet, so sende ich Ihnen, das vor kurzem erschienene Buch von Carus* , Simbolik der menschlichen Gestalt! Es findet große und allgemeine Anerkennung, und ich hoffe Sie werden manchmal darin lesen! – Gern hätte ich den ½ Jahrgang von Gutzkows* ./. neusten Journal, [Unterhaltungen] am häuslichen Herd beygefügt – doch wage ich nicht, zu groß mein Paket zu schicken. Sie hätten darin kleine Proben, von allen jetzt hier lebenden Dichtern gefunden!
Endlich bin ich Jenny Lind* näher gekommen! Sie lebt gänzlich von der Welt und den Menschen zurück gezogen, beschränkt auf ihren Mann* , den sie schwärmerisch liebt und ihre Häuslichkeit, die unberufenen Besuche, werden unfreundlich zurück gewiesen, doch eben so liebens würdig ist sie mit den genauern Freunden! Sie singt keinen Ton außer dem Hause, wohl aber bey sich! Doch da sie ihre Entbindung erwartet, ist ihre Stimme jetzt nicht so schön. Sie zieht nach der Lösnitz aufs Land für den Sommer, und gedenkt sich hier anzukaufen, und später von hier aus Reisen zu unter nehmen. Sie* hat mich, mit dem Manne* besucht – doch sind wir nun für den Sommer getrennt. Heute, erwarte ich die arme trauernde Familie Carus* * , und Fr. von Lüttichau* zum Thee! -
Alle Welt macht das wunderbare Naturspiel nach und läßt Tisch und Hülse und andere Gegenstände drehen, wie Sie aus allen Zeitungen gelesen haben werden; Übt man es in Copenhagen ./. auch? man kann so auf die leichteste Weise eine Gesellschaft durch Ennui – amüsiren!. – Alles hofft von Ihnen bald wieder einen großen Roman zu lesen! Jetzt liest und schwärmt für Ihre Werke, Gräfin Hohenthal Königsbrück* , die Schwester [fortsættes i margenen: des zukünftigen Königs* von Dänemark.] Gräfin Hahn-Hahn* , hat Fr. von Lüttichau* auf ihrer Durchreise, als eingekleidete Nonne besucht. Sie hat die Mission, zu sammeln für ein 2tes Kloster zum heilgen Herzen, und zu bekehren, weshalb sie auf Reisen geschickt wird. So wird sie die Einfirmungs Zeit nicht drücken! -
Man erwartet das Buch über Java von der verstorbenen Frau v. Lützow* , was Fanny Lewald* erscheinen läßt. Auch die Prinzessin Amalie von Holstein* hat ein ein [sic] neues Buch geschrieben, Frühlings Sommer Herbst-und Winterliebe. Frau v. Zöllner* publicirt einen neuen Roman. Sie sehen hier viel Thätigkeit unter den Damen. Auf der Bühne erwartet man den Neger Aldridge* . Man hat als Prima Sängerin die Ney* aus Wien engagirt, eine häßl. aber vollendete Künstlerin und mit herrlicher Stimme. Em. Devrient* ist in England.für den Sommer! –
Ich habe noch keine festen Pläne
[i margenen p. 1:] Es ist möglich ich gehe Ende July nach Rehme wieder, im May und Juny kommt Fanny Tarnow* zu mir.
[i margenen p. 2:] Jedes Raum meines Blattes ist gefüllt, es bleibt mir auch Ihnen in Treue die Hand zu reichen. Ihre Fr. Serre
Dresden, 18. april 1853.
Min dyrebareste hr Andersen
Jeg benytter lejligheden, via grev Moltke* som rejser til Danmark, at minde Dem om mig. Allerede for 3 måneder siden må De have modtaget et brev fra mig, og hele tiden ønskede jeg forgæves et svar derpå. Også fru von Decken* har pålagt mig at spørge, om De har modtaget hendes sidste linjer efter nytår. Den gode kone har måttet have en anden bolig, hvilket var hende meget smerteligt, og hun er hele tiden svagelig. Foråret nærmer sig, solen ler, knopperne er spænstige og venter længselsfuldt – og jeg spørger i det stille – vil vores dyrebare Andersen måske komme, vil vi igen høre hans kære stemme? Tænk Dem, en vinternat har man fra Deres træ røvet Deres skilt med Deres håndskrift og navn nedenunder! Selv den døde holder står tilbage og varmer en lille plads, men hvor kan noget menneske – Herre Jemini!
Ganske sikkert vil De til Glorup i juli til Moltkes* * sølvbryllup, hvor der vil være forberedt en folkefest – Af os tyske – har han ikke indbudt en eneste! Desværre vil de tilbringe næste vinter i Florens, og vi tager endnu en gang en lang afsked! – Jeg brød mit hoved med, hvad der kunne være Dem et kært og synligt erindringstegn, desværre har jeg kun lidt plads dertil, så derfor sender jeg Dem den for nyligt udkomne bog af Carus* Simbolik der menschlichen Gestalt! Den finder stor og almindelig anerkendelse, og jeg håber, De ofte vil læse deri! Gerne havde jeg vedføjet den ½ årgang af Gutzkows* nyeste tidsskrift [Unterhaltungen am häuslichen Herd] – men jeg vover ikke at gøre min pakke for stor. De ville deri have små prøver af alle her levende digtere!
Endelig er jeg kommet Jenny Lind* nærmere! Hun lever fuldstændig tilbagetrukket fra mennesker og verden, begrænset til sin mand* , som hun elsker sværmerisk, og sin husholdning, de uanmeldte besøg, som tilbagevises uvenligt, men ligeså venlig er hun overfor de nærmere venner! Hun synger ikke en tone uden for huset, men velsagtens hjemme! Men da hun venter sin nedkomst, er hendes stemme ikke mere så smuk. Hun flytter nu til Lösnitz på landet for sommeren, og tænker at købe sig en ejendom her, og senere at foretage rejser herfra. Hun* har besøgt mig sammen med manden* – men vi er kun adskilt for sommeren. I dag venter jeg den stakkels sørgende familie Carus* * , og Fr. von Lüttichau* til te!
Hele verden gør det vidunderlige naturspil efter og lader borde og hylstre og andre genstande dreje, som De vil have læst af alle aviser – praktiserer man det også i København? Man kan således på letteste vis more et selskab ved – kedsomhed! – Alle håber snart igen at læse en stor roman af Dem! Nu læser og sværmer grevinde Hohenthal Königsbruck* , søsteren til den kommende konge* af Danmark, for Deres værker. Grevinde Hahn-Hahn* har besøgt fr. von Lüttichau* på sin gennemrejse iført nonnedragt. Hun har den mission at samle ind til endnu et kloster til det hellige hjerte – og at omvende sig, hvorfor hun er blevet sendt på rejse. Således vil hun ikke tynge konfirmations-tiden.
Man venter bogen om Java fra den afdøde fru von Lützow* , som Fanny Lewald* udgiver. Også prinsesse Amalie af Holsten* har skrevet en ny bog, Forårs Sommer Efterårs og Vinterkærlighed. Fru v. Zöllner* offentliggør en ny roman. De ser her stor aktivitet blandt damerne. På scenen venter man negeren Aldridge* . Man har som primadonna engageret sangerinden Ney* fra Wien, en hæslig men komplet kunstnerinde og med herlig stemme. Em. Devrient* er i England denne sommer!
Jeg har endnu ingen faste planer.
[i margenen, p. 1] Det er muligt at jeg i slutningen af juli igen tager til Rehme, i maj og juni kommer Fanny Tarnow* til mig.
[i margenen, p. 2] Hver plads på mit lille ark er fyldt, tilbage er kun at række Dem min hånd i troskab.
Deres Fr. Serre.
BrevID 6871: FrS-brev af 18/4 1853 (Collin XI, 10/148, billedid 4948-51).
Glorup … ein Volks Fest: til trods for, at grev Moltke-Huitfeldt* kun havde besiddet godset i 2 år og hans kone* på det nærmeste var ukendt på egnen, fejredes deres sølvbryllup 20/7 som en virkelig folkefest, jf. HCA.s almanak s. 219.
Carus* , Simbolik der menschlichen Gestalt: C. G. Carus* udsendte i 1853 dette værk, med undertitlen Ein Handbuch zur Menschenkentniß. Heri foregreb han Jungs* teorier om "det ubevidste".
Gutzkow* … am häuslichen Herd: Karl Gutzkow* , som allerede tidligere havde redigeret adskillige tidsskrifter, redigerede fra 1852 og 10 år frem tidsskriftet Unterhaltungen am häuslichen Herd, med Dickens’* Household Words som forbillede.
Endlich bin ich Jenny Lind* näher gekommen: efter sin definitive afsked med scenen (London 1849) og et års koncerttourné i Amerika samt giftermålet med pianisten Otto Goldschmidt* trak JL* sig tilbage til privatlivet og bosatte sig i Dresden.
Alle Welt macht das wunderbare Naturspiel nach … und läßt Tisch: der er tale om borddans, et spiritistisk arrangement, som blev drevet som en art underholdning og hvor deltagerne var forsamlede omkring et bord, afventende kontakt med ånderne, som gav sig til kende ved bankelyde i bordet.
Gräfin Hohenthal Königsbruck* : grevinde Marie Hohenthal Königsbruck* (1810-69) var født prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, ældste søster til den senere kong Christian IX* af Danmark. Hun var 1. gang g.m. oberst og kammerherre Friedrich von Lasberg* (1796-1843), der var formynder for hendes yngre søster, prinsesse Frederikkes* evnesvage mand, hertug Alexander af Anhalt-Bernburg* . Efter FvL.s* død giftede hun sig 2. gang, i 1846, med grev Alfred Hohenthal Königsbrück* (1806-60), der ejede det lille gods Döbernitz ved Dresden. Hér blev hun veninde med FrS.
Gräfin Hahn-Hahn* … als eingekleidede Nonne: den ofte i brevvekslingen nævnte forfatterinde, grevinde Ida Hahn-Hahn* , var i 1850 gået over til katolicismen og havde i 1852 trukket sig tilbage i et kloster i Frankrig, som hun senere ombyttede med et af hende selv grundlagt kloster i nærheden af Mainz. Hun blev dog ikke nonne, om end hun klædte sig som en sådan.
Frau v. Lützow* : forfatterinden, friherreinde Therese von Lützow* (1804-52), som 1825-49 var gift med Robert von Bacheracht* (1798-1884), jf. BrevID 17108, fra ca. 1841-49 kæreste med Karl Gutzkow* – og i 1849 blev hun gift med den hollandske oberst, Freiherr Heinrich von Lützow* . Hun boede fra 1849-52 med sin gemal på det østlige Java og ved sin død efterlod hun et skrift om sit ophold og sine rejser på Java. Det lykkedes dog ikke den nævnte Fanny Lewald* at få bogen udgivet.
Prinzessin Amalie von Holstein* : prinsessen (1810-70) var datter af den augustenborgske prins Emil* (1767-1841), som i 1801 havde giftet sig med den danske adelsdame Sophie Eleonora Skeel* , et ægteskab det danske kongehus betragtede som en mesalliance. Han* bosatte sig derfor i Leipzig.
die Ney* : den østrigske operasangerinde (sopran) Jenny Bürde-Ney* (1826-86) blev i 1853 kaldt til Dresden, hvor hun efterfulgte Wilhelmine Schröder-Devrient* som operaens 1. dame.
den Neger Aldridge* : den afro-amerikansk skuespiller Ira Aldridge* (1807-67), som HCA blev præsenteret for adskillige år senere, under verdensudstillingen i Paris 1867.
19.08.1853 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22440 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
28.08.1853
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Bad Oeynhausen] Am 28. August [18]53
Ihren lieben Brief aus Silkeborg habe ich Gestern hier her erhalten. Es war mir wie immer ein Festtag, wenn ich von Ihnen eine Nachricht bekomme.
So oft dachte ich Ihrer, bey den traurigen Nachrichten, und der Opfer welche in Copenhagen und der Umgegend, durch die Cholera fielen. Längst hätte ich Ihnen geschrieben, und Ihnen vorgeschlagen, zu uns zu kommen, auf dem Lande, in freier, schöner Natur, dem Würg Engel zu entgehen – aber ich ./. wußte Sie in Glorup geborgen, ja ich dachte an Constanze Jacobi – und bildete mir ein, die Poesie müsse der Musik die Hand reichen.
Sie wissen wie unaussprechlich glücklich uns Ihre Gegenwart macht, und wenn Ihnen unsre einfache Häuslichkeit genügt, zum Contrast für den Luxus in Glorup – so kommen Sie – und Sie werden sich, auf den Händen getragen fühlen! – Ich fahre Morgen, nach meiner Heimath zurück und es würde mir die freudigste Nachricht, ebenso meinem ganzen Hause sein – wenn ein Brief uns Ihr Kommen verkündigte! Bleiben Sie dann so lange es Ihnen gefällt – Wochen Monate, arbeiten in Ihrem Cabinet wie es Ihnen zumuthe gerade – ./. nichts soll Sie stören und geniren!
Von hier ist nichts zu sagen. Baron Redwitz* der Verfasser der Amaranth war 8 Tage im July bey uns, auch der Astronom, Staatsrath v. Mädler* aus Torpat. Ich freue mich wenn Ihnen meine kleine Sendung von Carus* Simbolique lieb war – es ist viel Schönes und Begreifliches darin! –
Auch Henselt* der berühmte Pianiste aus Petersburg, besuchte uns Anfang dieses Monats auf mehrere Tage! – Unter solchen geistigen Sonnenschein erblühen die schönsten Blumen in dem Kranze meines Lebens – der nicht auch ohne Trauer wäre!-
Gutzkow* und Auerbach* verbrachten auch vergnügt und froh einen Tag in Maxen – und erfreuten sich der schönen Natur. ./.
Frau von Berge* ist leidend an einem schlimmen Fuß, ein langwieriges Übel. Wie werden Sie wieder herrlich Ihren Aufenthalt in Silkeborg und dessen Eigenthümlichkeiten schildern! –
Wir sind Näher bekannt mit Jenny Goldschmidt-Lind* geworden – Der Mann* ist liebenswürdig – und talentvoll und Künstler! –
Für heute den innigsten Herzens Gruß.
In treuen Gesinnungen
Ihre Fr. Serre
[tilføjelse f.n. p. 4:] Kohl* arbeitet an einem Werk über Amerika in Dresden.
Sie besuchten wohl auch Friederike Bremer* ?
Bad Oyenhausen, 28. aug. 1853
Deres kære brev fra Silkeborg har jeg modtaget her i går. Det var som altid en festdag, når jeg får en hilsen fra Dem.
Så ofte tænkte jeg på Dem, ved de sørgelige efterretninger, og de ofre, som i København og omegn blev ofre for koleraen. Jeg ville have skrevet til Dem for længst for at foreslå, at De skulle komme til os, på landet, i fri, skøn natur, for at slippe fri af den kvælende engel – men jeg vidste, at de var skjult på Glorup, ja jeg tænkte på Constanze Jacobi – og bildte mig ind, at poesien måske kunne række musikken hånden.
De ved hvor usigeligt lykkelig Deres nærvær gør os – og hvis De har nok i vores enkle hjemlighed, som kontrast til Glorups luksus – så kom – og De vil føle at De bliver båret på hænder! Jeg rejser i morgen tilbage til min hjemegn og det ville være mig den glædeligste efterretning – ligeså for hele mit hus – hvis et brev meddelte os Deres ankomst. Bliv så længe De behager – uger måneder, arbejd i Deres værelse, præcis som De lyster, intet skal forstyrre eller genere Dem!
Her er intet at melde. Baron Redwittz* forfatteren til Amaranth var 8 dage i juli hos os, også astronomen, statsråd v. Mädler* fra Torpat. Jeg glæder mig hvis min lille forsendelse fra Carus* Simbolique var Dem kær, der er meget skønt og begribeligt deri!
Også Henselt* den berømte pianist fra Petersborg besøgte os flere dage i begyndelsen af denne måned. – I sådant åndeligt solskin blomstrer de smukkeste blomster i mit livs krans – som dog heller ikke var uden sorger! –
Gutzkow* og Auerbach* tilbragte også fornøjede og glade en dag i Maxen og glædede sig over den skønne natur.
Fru von Berge* er lidende på grund af en dårlig fod, et langvarigt onde. Hvor herligt vil De igen skildre Deres ophold i Silkeborg og dets ejendommeligheder.
Vi er blevet nærmere bekendte af Jenny Goldschmidt-Lind* . – Manden* er elskværdig – talentfuld og kunstner.
Min inderligste hjertelige hilsen.
I trofast sindelag
[tilføjelse f.n. p. 4:] Kohl* arbejder på et værk om Amerika i Dresden.
De besøgte vel også Fredrika Bremer* ?
BrevID 17642: FrS-brev af 28/8 1853 (Collin XI, 13/189, billedid 5103-06).
Ihren lieben Brief aus Silkeborg: HCA havde 19/8 skrevet til FrS fra Silkeborg, hvortil han var vendt tilbage efter sin rejse til Glorup for at deltage i greveparret Moltke-Huitfeldts* * sølvbryllup. Når han drog tilbage til Silkeborg, skyldes det bl.a., at han dér følte sig i sikkerhed for den koleraepidemi, som var brudt ud i København umiddelbart efter hans afrejse fra hovedstaden.
Constanze Jacobi* : CJ* (1824-96), pianistinde, elev af Schumann* og Mendelssohn* , veninde af greveparret Moltke-Huitfeldt* * . Hun deltog ligesom HCA i sølvbrylluppet på Glorup, ved hvilken lejlighed han forærede hende et "håndskrift" med det af ham ofte benyttede sentens "In der englischen Marine geht durch alles Tauwerk etc.", som nu tilhører Heinrich-Heine-Institut, Düsseldorf. CJ* blev senere g.m. skuespilleren Bogumil Dawison* , Dresden BrevID 23093
Baron Redwitz* … Amaranth: friherre Oskar v. Redwitz* (1823-91) udsendte i 1849 det romantiske epos Amaranth, som gjorde ham umådelig bekendt og som kom i 42 oplag indtil 1898.
Staatsrath v. Mädler* aus Torpat: astronomen J. H. v. Mädler* (1794-1874) virkede 1840-65 som professor i astronomi ved universitetet i Dorpat (Tartu) i Estland.
Henselt* : Adolph von Henselt* (1814-89) komponist og klavervirtuos. H. var fra 1836 en af familien Serres nærmeste venner. H.* var i det meste af sit liv bosat i Sct. Petersborg, hvor han var tilknyttet czarhoffet som hofpianist. Sædvanligvis besøgte han i sommerperioden Tyskland, hvor han 1852-66 ejede godset Gersdorf i Schlesien og derefter en villa i Bad Warmbrunn.
Ihren Aufenthalt in Silkeborg … schildern: HCA skildrede sin rejse til og opholdet i Silkeborg i rejseberetningen Silkeborg, som udsendtes i "Folkekalender for Danmark" 1853 (med 1854 på titelbladet). http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=638
Kohl* arbeitet an einem Werk über Amerika: eftersom J. G. Kohl* først i 1854 berejste U.S.A., må hans arbejde i Dresden i 1853 være indsamling af stof til en bog, som skulle udkomme forud for rejsen.
Friederike Bremer* : her må FrS have misforstået noget. HCA havde i 1853 ikke anden kontakt med FrB* end et brev, han sendte til hende 18/5 1853, BrevID 19998
06.10.1853
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 6. Octbr. [18]53.
Mein theuerster Herr Andersen! –
Seit die Colera in Jütland hauset – seit sie den Norden mehr nachgezogen – und wir nicht wissen wo Sie jetzt verweilen haben wir keine Ruhe! -
In Stockholm starb der Consul Schutz* , ein lieber Bekannter, der erst von Hamburg dahin versetzt – in Christiania wohnt, Pf. Dahls* Tochter* , er zittert für sie! – Warum reisen Sie nicht fort – warum kommen Sie nicht nach Dresden – zu uns? – Wollen Sie nicht einmal einen Winteraufenthalt in Dresden nehmen?
Sie haben mir nicht geantwortet auf meinen Brief nach Silkeborg – haben Sie ihn erhalten, ich erfuhr eine andere Addresse! ./.
Die Entfernung Graf Moltkes* , wird mir eine schmerzliche Leere verursachen – auch Frau v. Schwanenfeld* geht nach Rom, Hr. Professor v. Vogelstein* siedelt über nach München zu seinem Sohn* der dort heirathet. Er war ein liebenswürdiger Freund und Gesellschafter. Frau v. Deken* beklagt den Tod der alten Ober Hofm. von Timpling* ! -
Es gibt viel Herzweh hier wieder. Vor 8 Tagen wurde Perez und Philipp aufgeführt, Gutzkows* neues Drama. Sehr reich ausgestaltet – der Applaus schien mehr der Aufführung als dem Stück zu gelten. Wie unbegreifl. schwer, ist es doch für die Bühne zu schreiben. In bin begierig auf Oskar von Redwitz* – Sigelinde, die ./. er uns wiederholt vorgelesen, und mit welcher er von Neuen den Saamen des Glaubens aber nach seiner chatholischen Weise aus zu streuen denkt – es hat mündlich viel Schönes.
Ich sehne mich sehr nach einer Nachricht von Ihnen! Gott möge Sie doch behüthen, eine Zeitungs Annonce hat uns erschreckt!
In Treue
Ih. Fr. Serre
[tilføjelse f.n. p. 3:] Jenny Goldschmidt-Lind* ist selig in ihrem Söhnchen* und wohnt, äußere Pirn. Gasse, am Schlage, über Graf Baudissin* Etage. Sie will mit Concertm. Schubert* zum Winter 6 musical. Soireen geben, so hörte ich.
[i margenen p. 1:] Sie wissen, wenn es Ihnen genügt, daß unser Haus Ihnen zum Wohnen offen mit tausend, tausend Freunden
[udskrift:]
Dem Herrn Professor und Schriftsteller H. Ch. Andersen
Copenhagen
frey
Addresse
Sr-Excellenz dem Herrn Geheimerath Collin*
[stemplet:] DRESDEN 10.OCT.53
Maxen 6. okt. 1853
Min dyrebareste hr Andersen!
Efter at koleraen nu også huserer i Jylland – efter at De er trukket længere mod nord – og vi ikke ved, hvor De nu opholder Dem, har vi ingen ro!
I Stockholm døde konsul Schutz* , en kær bekendt, som først var udstationeret dertil – i Kristiania bor professor Dahls* datter* , han skælver for hende! Hvorfor rejser De ikke afsted – hvorfor rejser De ikke til Dresden – til os? Vil De ikke engang tage vinterophold i Dresden?
De har ikke svaret på mit brev til Silkeborg – har De modtaget det, jeg blev oplyst om en anden adresse!
Fjernelsen af grev Moltke* vil forårsage mig en smertelig tomhed – også fru v. Schwanenfeld* rejser til Rom, professor v. Vogelstein* flytter til München til sin søn* , som har giftet sig der. Han var en kær ven og selskabsmand. Fru von Decken* beklager den gamle overhofmesterinde von Timplings* død!
Her er igen meget hjertesorg. For 8 dage siden blev Perez og Philipp opført, Gutzkows* nyeste drama. Meget rigt udstyret – applausen syntes at gå mere på opførelsen end på stykket. Hvor ubegribeligt svært er det dog at skrive for scenen. Jeg er nysgerrig efter Oskar von Redwitz* – Sieglinde, som han gentagne gange har læst for os, og hvormed han på ny vil strø troens frø på sin katolske måde – mundtligt er der meget smukt i den.
Jeg længes meget efter en efterretning fra Dem! Gud bevare Dem, en avisannonce har forskrækket os!
I troskab
[tilføjelse f.n. p. 3:] Jenny Goldschmidt-Lind* er salig over sin lille søn* og bor på det yderste af Pirnagasse, ved svinget, over grev Baudissins* etage. Hun vil med koncertmester Schubert* til vinter give 6 soireer, efter hvad jeg hørte.
[i margenen p. 1:] De ved, at vort hus står åbent for Dem med tusindvis af venner.
BrevID 17649: FrS-brev af 6/10 1853 (Collin XI, 13/190, billedid 5107-10).
Consul Schutz* : kan ikke identificeres.
Frau von Schwanenfeld* : Emma von Schwanenfeld f. Wilamowitz* (1800-76), som HCA havde lært at kende under sit ophold i Rom 1846.
Professor v. Vogelstein* : maleren og tegneren C. C. Vogel von Vogelstein* (1788-1868), nåede i sit lange liv at portrættere de fleste af den tids kendte europæere, bl.a. Thorvaldsen* og Andersen. Sønnen hed Johannes Vogel v. Vogelstein* (1827-89), var stadsretsassesor i München og gift med Emilie, f. von Puckpeckh* (1830-68).
Ober Hofm. von Timpling* : den nævnte overhofmesterinde, som formentlig har været gift med med et medlem af den thüringske adelsslægt Tümpling, må have været tilknyttet det kgl. sachsiske hof, hvilket fru von der Decken* også var, det var Maria Josephe Auguste Freifrau von Tümpling, geb. Gräfin von Lamberg* (1769-1853), overhofmesterinde hos dronningen af Sachsen.
Perez und Philipp: Karl Gutzkows* historiske drama Philipp und Perez.
Oskar von Redwitz* … Sigelinde: OvR.s* tragedie "Sieglinde", som først udkom i 1854.
Jenny Goldschmidt-Lind* … ihrem Söhnchen* : JL* fødte i 1853 sønnen Walter Goldschmidt* (1853-1913).
Concertm. Schubert* : Franz [François] Anton Schubert* (1808-78), som kun var navnebror til komponisten FS* , han var violinist og koncertmester i Dresden, også virksom som komponist. –
08.10.1853
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udateret, 1853-10-08]
Kjære Fru Serre!
Allerede for et Par Uger siden skulde De have havdt Brev fra mig, til Tak for Deres hjertelige Skrivelse og Deres venlige Indbydelse at see mig i Maxen, men jeg har ikke skrevet, fordi jeg var i Kamp med mig selv om jeg skulde reise fra Danmark eller blive. Jeg var paa Silkeborg hørte hver Post-dag fra Kjøbenhavn hvor Choleraen vel var i aftagende, men hvor dog endnu daglig flere døde, det var mig ikke mueligt at fjerne mig længere fra Hjemmet end jeg var, og da endelig Efterretningerne stadig lød bedre, havde jeg endnu en Frygt for at det kunne slaae om med denne Bedring; blev det Tilfældet raadede min Læge mig hellere at reise bort; jeg var endnu uvis om hvad der vilde skee, da jeg gik fra Silkeborg til Sorø, hvor jeg tilbragte en otte Dage hos Digteren Ingemann* , her hørte jeg hvorledes ./. daglig det tog af med Dødsfald inde i Staden, og da min Længsel efter at see de Kjære der, Gud har ladet mig beholde, bestemte jeg mig til at opgive Reisen til Dresden for iaar og endelig at komme til Kjøbenhavn, der fra vilde jeg skrive Dem til. Jeg reiste og netop ved min Ankomst til Byen var skeet et Omsving til det Værre, den Dag jeg kom var 9 angrebne af Soten, det virkede ikke godt ind paa mig, imidlertid tog det dagligt af igjen, saa jeg levede i Tvivl om at blive elle reise. Mine samlede Skrifter kommer just nu iaar ud her i Danmark, min Nærværelse her var i den Henseende af Vigtighed, især da allerede hen ved 20 Ark Correctur ventede mig; jeg blev altsaa og har været her nu i 14 Dage, men de første 8 Dage følte jeg mig aldeles an- ./. grebet af Luften her, følte de samme Fornemmelser, de andre der ere blevne sunde have følt under den værste Cholera; jeg havde i otte Dage en Fornemmelse, som om jeg var til tilsøes og hvert Øieblik maatte blive søesyg, leed der ltil af en infernalsk Tørst og hver Nat laae jeg som i et Dampbad, først forrige Fredag følte jeg mig aclimatiseret og i den sidste Uge er flere Dage gaaet uden nogen Syg er anmældt, i Dag erklæres, i Statstidende, Epedemien som hævet, og jeg aander op igjen. – Meget Arbeide har jeg med Correctur og ordnen af mine Skrifter, det er i Danmark første Gang at de samlede komme ud. – En ny tydsk Udgave er i disse Dage [overstreget: kommet] leveret i Leipzig, jeg skal skrive til min Boghandler* der at han, fra mig, sender Dem den samlede Udgave og De er saa venlig at give den et Hjem i Deres ./. Bogskab og naar De læser i den eller seer Bindene, tænker paa Forfatteren, der taknemligt skatter Deres Venskab, glæder sig usigelig til at samles med Dem og Deres fortræffelige Gemal. – Maal ikke mit Venskab, min Hengivenhed efter Brevenes Mængde De erholde, men efter Hjerteslaget i dem. – Bliv mig altid en søsterlig god Veninde. Bring alle Kjære i Deres Omgivelse min Hilsen. Tunge Dage have vi prøvet denne Sommer her i Danmark; naar man hver Time gaaer og man vænner sig til Tanken om, de Kjæreste og Bedste Du har, ere maaskee i dette Øieblik gaaet bort, saa skatter man [overstreget: Venskab og Troskab] det at eie trofaste Venner; mellem de enkelte ret trofaste ude regner jeg Dem Fru Serre og med al mit Hjerte [overstreget: takker jeg] skatter jeg dette Gode.
Deres hjerteligt hengivne
[ingen underskrift]
BrevID 7075: HCA-brev af 8/10 1853 (Collin XVII, 32/579, billedid 5473-76).
Sorø … hos Digteren B. S. Ingemann* : digteren B. S. Ingemann* (1789-1862) var én af HCA.s allerældste og kæreste venner. Han virkede som lektor ved Sorø Akademi. HCA besøgte ofte Ingemann* og hans hustru Lucie I. f. Mandix* (1792-1868) på vejen til/fra udlandet såvel som på sine rejser til det vestlige Danmark.
Mine samlede Skrifter: den danske udgave af HCA.s Samlede Skrifter begyndte at udkomme på Reitzels* forlag i 1853 og afsluttedes i 1. omgang med bd. 22, 1855. Derefter forøgedes rækken med flere bd., indeholdende HCA.s senere arbejder, således at der ved hans død i 1875 var udkommet 28 bd. Udgivelsen fortsattes og afsluttedes først med bd.33 + et supplementsbd. i 1879. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=635
En ny tydsk Udgave: en sådan udkom hos Carl B. Lorck* i Leipzig, med titlen Sämmtliche Werke Vom Verfasser besorgte Ausgabe. I-VIII, Leipzig 1853: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20553, jf. HT-J* p. 281 http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983
15.11.1853
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udateret, 1853-11-15]
Kjære Fru Serre!
Vore to sidste Breve maa have krydset hinanden, De vil have modtaget en Skrivelse fra mig netop paa samme Tid, som jeg fik Deres seneste, og De veed altsaa at jeg er frisk og vel, og at jeg taknemligt skatter Deres Deeltagelse, Deres søsterlige Sind for mig; jeg kom saaa gjerne endnu i Vinter til Dresden, men som sagt, den nye danske samlede Udgave af mine Skrifter give mig fuldt op at bestille og det er ogsaa Skyld i at jeg ikke øieblikkelig sendte Brev igjen; men til min Boghandler i Leipzig skrev jeg at han, som en lille Bouquet fra mig skulde sende Dem den sidste tydske Udgave af alle mine samlede Skrifter, jeg vil haabe den er indtruffet og har bragt min Hilsen. – Vil Gud, kommer jeg selv lidt næste Aar! – Siig Deres Mand, Frøken Minna* og Alle i Deres Omgivelse at jeg saa tidt med Tanken er hos Dem, og da er det altid deiligt Solskin. Roserne blomstre, alt er saa festligt og godt, som min Erindring gjemmer det. Her i Danmark have vi en smuk Eftersommer; Cholera er aldeles forbi ja den ellers sædvanlige Døde-Liste er kommet ned under det Sædvanlige, Theatrene ere opfyldte, Selskabslivet begyndt. Alt har sit gode gamle Udseende. –
I forrige Uge var jeg Jubilar, ja man bliver gammel! – tænk, iaar er det 25 Aar siden at jeg blev Student; nu er det i de senere Aaringer blevet Brug i Danmark at alle de Mænd, som i eet og samme Aar bleve Studenter her ved Universitetet, samles til et stort Gilde og feire de fem og tyve Aar; ved denne sidste Fest var det Eiendommelige at vi Studenter fra 1828 havde, som vi den Gang i unge Aar spøgende sagde 4 store og 12 smaa Poeter i blandt os: der var virkeligt sexten Stykker som den Gang havde ladet trykke Vers, nu efter 25 Aars Forløb hedt det sig af de fire Store, som jeg den Gang allerede af Kammeraterne hørte til, var den eneste, som der havde holdt sig, og blandt de dengang 12 Smaa var nu Een blevet til en sand stor, nemlig Paludan Müller* Forfatteren til den geniale Digtning Amor og Psyche; ved Festen som vi iaar holdt, blev af Professor Clausen* , tidligere dansk Minister ./. en smuk Skaal udbragt for den unge Digtning i Danmark og navnlig for Paludan-Müller* og mig; senere bleve alle de andre Kammerater, der nu ere Embedsmænd, Etatsraader, Professorer, Præster og Herremænd, enige om at stifte et Slags Minde, om dette Studenteraar og de have bestemt at tilveiebringe en Pengesum hvis Renter som et lille Legat aarligt i Tiden skal tilfalde en ung dansk Digter, som ikke har Ansættelse, og dette Legat skal bære Navn af det "Andersen-Paludanmüllers* Legat". – Ideen er smuk og jeg er glad ved den Erkjendelse og det gode Sindelag det af Academi-Kammeraterne tyder paa.
For Resten lever jeg temmelig stille, idet, som sagt, mine danske samlede Skrifter optage min meeste Tid, kun Middags Timerne kommer jeg hos mine nærmeste Venner, og om Aftenen i Theatrene, der maa jeg hen, der vifter aandeligt Digtningens Luft, der skinner dens Solskin, og man taaler bedre at det i de nu meer og meer korte Dage, bliver mattere og koldere. Send mig ellers lidt Maxner Solskin i et et [sic] lille Brev, og lad mig vide hvorledes De Alle leve og have det. – Jeg lider imidlertid stærk af Udvee, Længsel efter Italien; og derhen er en heel Udvandring skeet herfra i dette Efteraar, mellem vore fælleds Bekjendte er saaledes Baron Stampes* * , Mand* , Kone* og Børn* * * . Og nu Lev vel! og tak for Deres trofast søsterlige Sind, kjære Fru Serre.
Deres hjerteligt hengivne
ærbødige
H.
BrevID 7113: HCA-brev af 15/11 1853 (Collin XVII, 32/580, billedid 5477-78 og mikrofilm 12, 145-47).
til min Boghandler i Leipzig skrev jeg: om eksemplaret af den nye tyske udgave i 8 bd. til FrS skrev HCA i brev til Carl B. Lorck* af 26/10 1853, jf. HT-J* p. 284 i: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983 BrevID 7093
I forrige Uge var jeg Jubilar: sammen med andre jubilarer fejrede HCA sit 25 års studenterjubilæum på Skydebanen i København 22. oktober 1853, og forfattede en sang: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=612
Paludan Müller* Forfatteren til den geniale Digtning Amor og Psyche: digteren Frederik Paludan-Müller* (1809-76). Hans lyrisk-mytologiske drama "Amor og Psyche" udkom i 1834, d.v.s. adskillige år før hovedværket "Adam Homo" (1841 og 1845-48).
Professor Clausen* : teologen og politikeren H. N. Clausen* (1793-1877).
det "Andersen-Paludan-Müllers* Legat": den smukke tanke om legatet med HCA.s og P-M.s* navne blev aldrig ført ud i livet.
Baron Stampes* * , Mand* , Kone* og Børn* * * : Familien bestod af forældrene baron Hendrik S.* (1794-1876) og baronesse Christine S.* (1797-1868) samt sønnerne Henrik S* . (1821-92, )Holger S.* (1822-1904) og Christian S.* samt døtrene Elise* (1824-83) og Jeanina S.* (1833-61). Rejseselskabet bestod af forældrene baron Hendrik S.* og baronesse Christine S.* samt sønnen)Holger S.* og døtrene Elise* og Jeanina S.* De havde alle sammen tidl., i 1841, besøgt familien Serre på Maxen, hvor familien Stampe ledsagede Thorvaldsen* på dennes sidste rejse til Rom. Siden dette besøg opretholdt de to fruer en nær kontakt pr. brev plus enkelte besøg hos Serres i Sachsen.
01.12.1853
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 1. Dcbr. Dresden [18]53
Mein theuerster Herr Andersen !
Ihre Briefe sind meine größte Herzensfreude, wüßten Sie nur, welche glückl. Stunden, Sie mir durch sie bereiten! – Tausend, innigen Dank für das kostbare und theure Geschenk Ihrer Werke, welches Sie mir zugedacht! Gewiß will mir der Verleger* , eine Weynachtsfreude dadurch bereiten, weßhalb er die Sendung verzögert, denn sie sind noch nicht in meinen Händen! -
Gestern ist Sigwald Dahl* abgereiset mit dem Sohn* von Carus* ! Sigw.* geht mit ihm bis Livorno wo er b[e]y Baron Stampes* * einige Tage bleibt – und dann nach Florenz wo Graf Moltkes* * eintreffen wollen Mitte Decbr, da sie sich jetzt noch in Paris befinden, und Carus* erwählt als Hofmedicus und Begleiter des Prinzen Georg* nach Italien, Frankreich pp, für 7 Monate, trifft den Prinzen in Turin! -
Da ich glaube es hat Interesse für Sie, eingedenk der theuren Freundin, sende ich Ihnen das Programm ./. von Jenny Goldschmidts* Soirée. Leider sind doch Alle Urtheile übereinstimmend, daß ihre Stimme sehr verloren haben soll, es macht gewiß, daß sie jetzt ihr Söhnchen Walther* stillt – sie ist ganz Mutter und Hausfrau – beschränkt sich auf einen ganz kleinen häusl. Kreis, und hat durch Unfreundliches Abwenden von Bekanntschaften, Manche sich abgewandet, in ihren Räumen soll sie aber die Liebenswürdigkeit selbst sein. Goldschmidt[s]* Spiell ist sehr correct, mit Geschmack und Künstlerschaft – doch er hat wenig Ton, und man findet nur Clavier-Soiréen etwas monoton!-
Kennen sie den häusl. Herd, eine Zeitschrift von Gutzkow* ? Schon lange wollte ich Ihnen den 1. Jahrgang schicken, weil Alle hiesigen und jetzt in Deutschland bekannte, deutsche Schriftsteller daran arbeiten, und Aufsätze liefern – wüßte ich nur ob Sie ihn nicht haben und ob er Sie interessirt?
Ach wie schön wäre es, wenn Sie im Winter vielleicht im März, Fbr. nach Dresden kämen. Sie könnten b[e]y uns absteigen und wohnen – wenn Sie vorlieb nähmen – und würden auf Händen getragen werden, am Hofe und ./. der 1. Gesellschaft, ist es denn nicht mögl.[?] Im Hofe sind die Stuben der Frau von Berge* die sie Ihnen so gern einräumt! Kommen Sie doch im Fbr! Sie würden sich schon gefallen und wie gern, würde ich schwesterlich für alle kleinen materiellen Bedürfnisse, und wo möglich auch geistige, so viel in meinen Kräften!
Jetzt erscheint ein Werk vom Bibliothekar Klemm* hier, Die Frauen. Schilderungen ihrer Cultur Geschichte pp. – Ach, der arme Falkenstein* , sein Vorgänger – Er lebt auf dem Sonnenstein, und seines Geistes Licht ist umflort, und er ist fast kindisch. Kohl* arbeitet diesen Winter in Berlin auf der Bibliothek – und will dort nach Neujahr Vorlesungen halten über sein Werk über Amerika! –
Ich fürchte nur er verliert sich in das Weitläufige dabey wieder zu sehr! -
Wollen wir uns nicht 1855, im May in Paris ein Rendezvous geben, wo die weltberühmte, Londoner überstrahlende Ausstellung Statt finden wird! Jetzt werden Häuser für Fremde dazu schon gebaut, in denen schon alle Quartiere bestellt sind! –
Nun aber Genug! Bedenken Sie daß ein Brief von Ihnen mir immer einen Festtag bereitet.
Alle meine Umgebungen wollen Ihnen empfohlen sein.
Ih[re] Fr. Serre
[udskrift:]
An dem Herrn Professor und Dichter Andersen
in Copenhagen
frey
[stemplet:] DRESDEN 7 DEC.53
Dresden, 1. dec. 1853
Min dyrebareste hr Andersen!
Deres breve er min største hjertens glæde, om blot De vidste, hvilke lykkelige stunder, De bereder mig derved! – Tusind gange inderlig tak for den kostbare og dyre gave i Deres værker, som De har tiltænkt mig. Forlæggeren vil helt sikkert berede mig en juleglæde derved, hvorfor han venter med sendingen – thi de er endnu ikke i mine hænder!
Sigwald Dahl* er i gårafrejst med Carus’* søn* ! Sigwald* rejser sammen med ham til Livorno, hvor han bliver nogle dage hos baron Stampes* * – og så til Florenz hvor grev Moltkes* * vil indtræffe i midten af december, da de endnu befinder sig i Paris, og har valgt Carus* som hoflæge og ledsager til den lille prins Georg* til Italien, Frankrig, osv. i 7 måneder, til prinsen ankommer til Turin!
Da jeg tror, det har interesse for Dem, i betragtning af den dyrebare veninde, sender jeg Dem programmet til Jenny Goldschmidts* soiree. Desværre er alle anmeldelser ensstemmige om, at hendes stemme har mistet meget, det forlyder, at hun nu ammer sin lille søn Walther* – hun har helt helliget sig at være moder og hustru – begrænser sig til en ganske lille hjemlig kreds, og har ved uvenlig afvisning af bekendte, afvist mange, men i hendes hjem skal hun være elskværdigheden selv. Goldschmidts* spil er meget korrekt, med smag og kunst – men han har ikke meget tone, og man finder klaversoireerne noget monotone!
Kender De den häusl. Herd, – et tidsskrift af Gutzkow* ? Jeg har længe villet sende Dem 1. årgang, fordi alle tyske forfattere, som nu er kendt her, arbejder på at levere artikler – vidste jeg nu blot om De ikke allerede har den og om det interesserer Dem?
Ak hvor ville det være skønt, hvis De kom til Dresden om vinteren, måske i marts, februar. De kunne gøre holdt hos os og bo – som De foretrækker det – og ville blive båret på hænder ved hoffet og det bedste selskab – er det da ikke muligt? I gården er fru von Berges* stue, som hun så gerne indretter til Dem. Kommer De dog i februar! De ville hurtigt falde til, og hvor gerne ville jeg som en søster sørge for alle Deres små materielle behov, og hvis muligt også åndelige, så langt mine kræfter rækker!
Nu udkommer et værk af bibliotekar Klemm* , Die Frauen. Skildringer af deres kulturhistorie osv. – Ak, den stakkels Falkenstein* , hans forgænger. Han lever på Sonnenstein, og hans ånds lys er tilsløret, han er næsten som et barn. Kohl* arbejder denne vinter i Berlin på biblioteket – og vil der efter nytår holde forelæsninger over sit værk om Amerika!
Jeg frygter blot, at han derved igen fortaber sig for meget i det vidtløftige!!
Skal vi ikke aftale et møde i 1855 i maj i Paris, hvor den verdensberømte udstilling, som skal overstråle den i London, finder sted! Nu bliver der allerede bygget huse til gæster, hvor alle kvarterer er booket på forhånd.
Men nu er det nok! Tænk på, at et brev fra Dem altid er en festdag for mig.
Alle mine omgivelser hilser Dem.
Deres Fr. Serre.
Til hr. professor og digter Andersen i København
[Stemplet:] Dresden 7. december 1853
BrevID 17660: FrS-brev af 1/12 1853 (Collin XI, 13/192, billedid 5116-19).
das kostbare und theure Geschenk Ihrer Werke: den nye tyske udgave i 8 bd., jf. note til BrevID 7075.
Carus* erwählt als Hofmedicus und Begleiter des Prinzen Georg* : en søn af den kgl. livlæge, C. G. Carus* , lægen Albert Carus* (1817-91), der med titel af hofmedicus ledsagede det sachsiske kongepars næstældste søn, prins Georg* (1832-1904, konge fra 1902) på dennes frierfærd til hoffer med giftefærdige døtre.
das Programm von Jenny Goldschmidts* : det som Soirée nævnte program er ikke vedlagt brevet.
Walther* : Jenny Linds* søn, Walter Goldschmidt* (1853-1913) i det ægteskab, hun i 1852 indgik med pianisten og komponisten Otto Goldschmidt* (1829-1907).
Bibliothekar Klemm* … Die Frauen: Gustav Klemm* (1802-67) udsendte værket Die Frauen. Culturgeschichtliche Schilderungen des Zustandes und Einflusses der Frauen in den verschiedenen Zonen und Zeitaltern i 6 bd. i årene 1853-59.
der arme Falkenstein* : overbibliotekar Constantin Falkenstein* (1801-55) måtte på grund af en sindslidelse indlægges på den sindssygeanstalt, som i 1811 var oprettet på slottet og fæstningen Sonnenstein i Pirna, ikke langt fra Maxen.
Kohl* … will dort Vorlesungen halten über sein Werk über Amerika: J. G. Kohl* har formentlig samlet stof til sin berejsning af U.S.A., som han påbegyndte året efter.
1855, im May in Paris ein Rendezvous: HCA efterkom ikke opfordringen til sammen med Serres at besøge Paris i maj 1855.
04.01.1854
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden. Am 4. J.[anuar]
[18]54.
Theurer, verehrter Herr Andersen
Den innigen Antheil kennend, welchen Sie an Allem nehmen, was uns betrifft erlaube ich mir, Ihnen unsres Pflegesohnes* Verlobung anzuzeigen. Es ist die Tochter des frühren commandirenden Generals unsrer Armee [tilføjet i margenen: Clementine von Cerrini di Monte-Varchi* ] – vor 10 Jahren, waren sie schon im Stillen verlobt, aber Beide zu jung und Carls* Verhältniße noch nicht geordnet, um heirathen zu können. Treue Liebe und Ausdauer führt aber doch zum Ziele, und meine künftige Tochter ist ein sehr hübsches, liebenswürdiges, und anspruchloses Mädchen.
Am 28st. April zu meinem Geb.tag wird ihre Hochzeit sein! – oder viel mehr Polterabend, die Trauung den 29. ./.
Vor allem aber, nun, noch einmal den innigsten Dank, für das kostbare – und mir, da es aus Ihrer Hand kommt, noch theuereren Geschenk – Ihre Werke!: – Bald nach dem neuen Jahre bekam ich die Sendung!
Von Florenz höre ich, daß die Gräfin M.* sich jetzt dort gefällt, und Paris etwas vergessen hat, und im May nach Baden mit Sigwald Dahl* reiset, um eine Wassercur zu versuchen der Graf* aber früher nach Glorup zurück geht! – .
Oskar v. Redwitz* der ein fanatischer Anhänger seines chatholischen Glaubens ist, hat eine Vertheitigung –[tilføjet i margenen: Hirtenbrief genannt] – des Bischoffs von Baden* geschrieben [tilføjet i margenen: haben soll], kann leider sein Lieblingskind Sieglinde, nicht auf die Bühne bringen, eben wegen seiner zu frommen ./. Tendenz! Ich erhielt kürzlich einen Brief von ihm, und die Zusendung dieses dramatischen Gedichtes, was sehr viel Schönes und Großes enthält.
Auch mit Jenny Goldschmidt* verbrachte ich einen Abend, sie sagte mir, sie hätte ihre Reise nach England aufgeben, auch wegen ihres noch zu kleinen Sohn* – wolle nach Berlin und Wien und hätte, eigentl. keine andere Zukunft mehr, als den Besitz des Kindes* , und Mann* – und einer glücklichen und ruhigen Häuslichkeit. Sie hat enge Schranken um sich gezogen, singt nie außer ihrem Hause und vermeidet alle Gesellschaften! – Nur für den FrauenVerein hat sie sich bereden lassen, Morgen ein Concert zu singen, und Goldschmidt* wird spielen! –
[fortsættelse:] Am 18. Fbr.
So lange sind diese Zeilen liegen geblieben. Unter der Zeit hat Jenny Goldschmidt* 3 Concerte für die Armen gegeben, und damit den Eintritt wieder in das öffentliche und Künstlerleben. Ihre Stimme hat sich sehr wieder erhohlt – ihre Kunst ist unerreichbar, und hat man sie gehört, genügt Keine Andere mehr, Zuerst geht Sie nach Berlin und Wien! –
Davison* ist eingetroffen, und Emil Devrient* geht fort, zwar fürs Erste auf 6 Monate Urlaub, doch da er Carakther Rollen einstudirt, als Lear, Richard der 2t pp, um dadurch dem Publikum zu beweisen, daß er auch Künstler in diesem Fache ist – und Davison* hier unnöthig – so fürchtet man, ihn zu verlieren. Er ist oft in Soireen b[e]y uns diesen Winter, eben so Gutzkow* und Auerbach* . Ersterer schreibt an einem Lustspiel. Der 2te reiset nach Tyrol, um neuen Stoff zu sammeln!-
Dekens* * * * grüßen Sie innigst! Erfreuen Sie bald mit einem Brief
Ihre treuergebene
Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Ach, wie freut mich Ihre Sendung Ihrer Werke! Tausend Dank!
[i margenen p. 3:] Man fragt so viel nach Ihnen, und verlangt Sie wieder hier zu haben. Wann kommen Sie?
[tilføjet f.n. p. 3:] Der arme Dahl* ist sehr elend ja hüthet meist das Bette und bangt sich nach seinem Sigwald* .
[i margenen p. 4:] Hier oder in Maxen, bitte steigen Sie b[e]y uns ab und lassen sich unsre Räume zu wohnen gefallen.
Dresden 4. januar 1854
Dyrebare, ærede hr Andersen.
Da jeg ved hvor inderligt De tager del i alt, hvad os angår, tillader jeg mig at fortælle Dem om vores plejesøns* forlovelse. Det er en datter af den tidligere kommanderende general i vores armé – [tilføjet i margenen: Clementine von Cerrini di Monte-Varchi* ] – for 10 år siden blev de i stilhed forlovet, men begge var for unge og Carls* forhold var endnu ikke ordnede, så han kunne gifte sig. Tro kærlighed og vedholdenhed fører imidlertid til målet, og min fremtidige datter er en meget nydelig, elskværdig og fordringsløs pige.
Den 28. april til min fødselsdag skal der være bryllup – eller snarere polteraften, og vielsen er den 29.
Men frem for alt, endnu en gang hjertelig tak for den for mig kostbare, dyrebare gave, Deres værker, da det jo kommer fra Deres hånd. Kort efter nytår fik jeg forsendelsen!
Fra Florens hører jeg at grevinde M.* befinder sig godt, og i nogen grad har glemt Paris, og i maj rejser til Baden med Sigwald Dahl* , for at forsøge en vandkur, men at greven* rejser tidligere tilbage til Glorup.
Oskar v. Redwitz* er fanatisk tilhænger af sin katolske tro, han [i margin: skal have] skrevet et forsvar for [i margen: kaldet hyrdebrev] for biskoppen af Baden* , men kan desværre ikke få sit yndlingsbarn Sieglinde på scenen, på grund af dens alt for fromme tendens. Jeg modtog for kort tid siden et brev fra ham, sammen med hans dramatiske digt, som indeholder meget smukt og stort.
Også med Jenny Goldschmidt* tilbragte jeg en aften, hun sagde til mig, hun havde opgivet sin rejse til England, også på grund af den alt for lille søn* – ville til Berlin og Wien, og at hun egentlig ikke havde nogen anden fremtid end det at have barn* og mand* – og en lykkelig og rolig hjemlighed. Hun har trukket snævre grænser omkring sig, synger aldrig uden for huset og undgår alle selskaber! – Kun for kvindeforeningen har hun ladet sig overtale til at synge i morgen – og Goldschmidt* vil spille! –
Fortsættelse 18. februar.
Så længe blev disse linier liggende. I mellemtiden har Jenny Goldschmidt* givet 3 koncerter for de fattige, og er dermed atter trådt ind i det offentlige og i kunstnerlivet. Hendes stemme har genfundet sin klang – hendes kunst er uopnåelig, og har man hørt hende, gælder ingen andre – først tager hun til Berlin og Wien! –
Davison* er indtruffet, og Emil Devrient* rejser videre, i første omgang på 6 måneders ferie, men da han indstuderer karakterroller, som Lear, Richard den 2. osv, for derved at kunne overbevise publikum om, at han er kunstner i dette fag – og det er unødvendigt for Davison* – derfor frygter man at miste ham. Han deltager denne vinter ofte i soireer hos os, ligeså Gutzkow* og Auerbach* . Førstnævnte skriver på et lystspil. Den sidstnævnte rejser til Tyrol for at samle stof!
Deckens* * * * hilser Dem inderligt. Glæd mig snart med et brev.
Deres tro hengivne
Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Åh, hvor tilsendelsen af Deres værker glæder mig! Tusind tak!
[i margenen p. 3:] Man spørger så meget til Dem, og ønsker at have Dem her igen. Hvornår kommer De?
[tilføjet f.n. p. 3:] Den stakkels Dahl* er meget elendig, ja passer mest sengen, og ængstes for sin Sigwald* .
[i margenen p. 4:] Kom nu hertil eller til Maxen – kom nu og lad vore værelser behage Dem.
BrevID 7167: FrS-brev af 4/1 1854 (Collin XI, 13/193, billedid 5120-23).
unsres Pflegesohnes Verlobung: pleje- og adoptivsønnen Carl Friedrich Wilhelm Serre, f. Levin* (1820-90) ægtede 1/5 1854 Marianne Clementine von Cerrini di Monte Varchi* (1823-1901), som var datter af Clemens von Cerrini di Monte Varchi* (1785-1852). Faderen havde i årene 1831-49 som generalløjtnant ført overkommandoen over den sachsiske hær.
Sigwald Dahl* : J. C. Dahls* søn, maleren Sigwald Dahl* (1827-1902), kom med tiden i et nærmest sønligt forhold til grevinde Eliza Moltke-Huitfeldt* og ledsagede den meget hypokondre grevinde på utallige rejser til kursteder i Tyskland, Østrig og Frankrig.
Oskar v. Redwitz* … Vertheidigung … des Bischoffs von Baden: den stærkt katolske forfatter OvR* forfattede en slags hyrdebrev til støtte for ærkebiskop Hermann von Vicari* (biskop 1842-68) i dennes kamp mod de verdslige myndigheder i staten Baden.
Dawison* ist eingetroffen: skuespilleren Bogumil Dawison* (1818-72), der var barn af jødiske forældre i Warszawa, havde tidligt vist stort talent som skuespiller. I 1854 blev han engageret til Hofteatret i Dresden, hvilket skuespilleren Emil Devrient* med god grund optog som en tilsidesættelse.
07.02.1854
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udateret]
Kjære Fru Serre!
Lad mig endelig vide paa hvilken Tid De er hjemme i dette Foraar og Sommer, thi jeg modtager Deres venlige Indbydelse og kommer en 14 Dages Tid til det sommerskjønne Maxen, hvor jeg veed jeg har trofaste Venner, men da jeg har en større Reiseplan er det mig om at gjøre at vide Tiden De og Deres Mand er der, om jeg altsaa paa Ud- eller Hjemrejsen skal bedst kunne vælge at komme. –
Stampes* * er paa Sicilien hvor de leve Baller og Glæde; den yngste af Sønnerne* er her i Kjøbenhavn og gaar nu i østrisk Tjeneste. Stamherren* , gift med Viggo Drewsens* Søster* , er denne Vinter i Kjøbenhavn og har to nydelige Smaapiger* * , jeg er Gudfader for den Ældste* og [har] naturligviis ligesom "lille Viggo* ", alt faaet et Digt af mig. – Nu hører jeg snart fra Dem!
Deres o.s.v.
BrevID 21458: HCA-brev af 7/2 1854 (Collin XVII, mikrofilm 12, 39).
Datering: det lille udaterede brevs indhold kendes fra en kladde, skrevet på en dansk kladde til et brev til storhertugen* af Sachsen-Weimar, dat. 7/2 1854. BrevID 7202
Stampes … den yngste af Sønnerne: sønnen Christian Stampe* (1831-97) gik i østrigsk tjeneste og blev dragonløjtnant.
Stamherren* , gift med Viggo Drewsens* Søster* : baron Henrik Stampe* (1821-92) havde i 1850 ægtet Jonna Drewsen* (1827-78), datter af Adolph Drewsen* (1803-85) og Ingeborg D. f. Collin* (1804-77).
to nydelige Smaapiger: Rigmor S* (1850 -1923) og Astrid Stampe* .(1852-1930). HCA var fadder til Rigmor* .
"lille Viggo"* ": Jonna Drewsens* broder, Viggo Drewsen* (1830-88).
