04.01.1854
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden. Am 4. J.[anuar]
[18]54.
Theurer, verehrter Herr Andersen
Den innigen Antheil kennend, welchen Sie an Allem nehmen, was uns betrifft erlaube ich mir, Ihnen unsres Pflegesohnes* Verlobung anzuzeigen. Es ist die Tochter des frühren commandirenden Generals unsrer Armee [tilføjet i margenen: Clementine von Cerrini di Monte-Varchi* ] – vor 10 Jahren, waren sie schon im Stillen verlobt, aber Beide zu jung und Carls* Verhältniße noch nicht geordnet, um heirathen zu können. Treue Liebe und Ausdauer führt aber doch zum Ziele, und meine künftige Tochter ist ein sehr hübsches, liebenswürdiges, und anspruchloses Mädchen.
Am 28st. April zu meinem Geb.tag wird ihre Hochzeit sein! – oder viel mehr Polterabend, die Trauung den 29. ./.
Vor allem aber, nun, noch einmal den innigsten Dank, für das kostbare – und mir, da es aus Ihrer Hand kommt, noch theuereren Geschenk – Ihre Werke!: – Bald nach dem neuen Jahre bekam ich die Sendung!
Von Florenz höre ich, daß die Gräfin M.* sich jetzt dort gefällt, und Paris etwas vergessen hat, und im May nach Baden mit Sigwald Dahl* reiset, um eine Wassercur zu versuchen der Graf* aber früher nach Glorup zurück geht! – .
Oskar v. Redwitz* der ein fanatischer Anhänger seines chatholischen Glaubens ist, hat eine Vertheitigung –[tilføjet i margenen: Hirtenbrief genannt] – des Bischoffs von Baden* geschrieben [tilføjet i margenen: haben soll], kann leider sein Lieblingskind Sieglinde, nicht auf die Bühne bringen, eben wegen seiner zu frommen ./. Tendenz! Ich erhielt kürzlich einen Brief von ihm, und die Zusendung dieses dramatischen Gedichtes, was sehr viel Schönes und Großes enthält.
Auch mit Jenny Goldschmidt* verbrachte ich einen Abend, sie sagte mir, sie hätte ihre Reise nach England aufgeben, auch wegen ihres noch zu kleinen Sohn* – wolle nach Berlin und Wien und hätte, eigentl. keine andere Zukunft mehr, als den Besitz des Kindes* , und Mann* – und einer glücklichen und ruhigen Häuslichkeit. Sie hat enge Schranken um sich gezogen, singt nie außer ihrem Hause und vermeidet alle Gesellschaften! – Nur für den FrauenVerein hat sie sich bereden lassen, Morgen ein Concert zu singen, und Goldschmidt* wird spielen! –
[fortsættelse:] Am 18. Fbr.
So lange sind diese Zeilen liegen geblieben. Unter der Zeit hat Jenny Goldschmidt* 3 Concerte für die Armen gegeben, und damit den Eintritt wieder in das öffentliche und Künstlerleben. Ihre Stimme hat sich sehr wieder erhohlt – ihre Kunst ist unerreichbar, und hat man sie gehört, genügt Keine Andere mehr, Zuerst geht Sie nach Berlin und Wien! –
Davison* ist eingetroffen, und Emil Devrient* geht fort, zwar fürs Erste auf 6 Monate Urlaub, doch da er Carakther Rollen einstudirt, als Lear, Richard der 2t pp, um dadurch dem Publikum zu beweisen, daß er auch Künstler in diesem Fache ist – und Davison* hier unnöthig – so fürchtet man, ihn zu verlieren. Er ist oft in Soireen b[e]y uns diesen Winter, eben so Gutzkow* und Auerbach* . Ersterer schreibt an einem Lustspiel. Der 2te reiset nach Tyrol, um neuen Stoff zu sammeln!-
Dekens* * * * grüßen Sie innigst! Erfreuen Sie bald mit einem Brief
Ihre treuergebene
Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Ach, wie freut mich Ihre Sendung Ihrer Werke! Tausend Dank!
[i margenen p. 3:] Man fragt so viel nach Ihnen, und verlangt Sie wieder hier zu haben. Wann kommen Sie?
[tilføjet f.n. p. 3:] Der arme Dahl* ist sehr elend ja hüthet meist das Bette und bangt sich nach seinem Sigwald* .
[i margenen p. 4:] Hier oder in Maxen, bitte steigen Sie b[e]y uns ab und lassen sich unsre Räume zu wohnen gefallen.
Dresden 4. januar 1854
Dyrebare, ærede hr Andersen.
Da jeg ved hvor inderligt De tager del i alt, hvad os angår, tillader jeg mig at fortælle Dem om vores plejesøns* forlovelse. Det er en datter af den tidligere kommanderende general i vores armé – [tilføjet i margenen: Clementine von Cerrini di Monte-Varchi* ] – for 10 år siden blev de i stilhed forlovet, men begge var for unge og Carls* forhold var endnu ikke ordnede, så han kunne gifte sig. Tro kærlighed og vedholdenhed fører imidlertid til målet, og min fremtidige datter er en meget nydelig, elskværdig og fordringsløs pige.
Den 28. april til min fødselsdag skal der være bryllup – eller snarere polteraften, og vielsen er den 29.
Men frem for alt, endnu en gang hjertelig tak for den for mig kostbare, dyrebare gave, Deres værker, da det jo kommer fra Deres hånd. Kort efter nytår fik jeg forsendelsen!
Fra Florens hører jeg at grevinde M.* befinder sig godt, og i nogen grad har glemt Paris, og i maj rejser til Baden med Sigwald Dahl* , for at forsøge en vandkur, men at greven* rejser tidligere tilbage til Glorup.
Oskar v. Redwitz* er fanatisk tilhænger af sin katolske tro, han [i margin: skal have] skrevet et forsvar for [i margen: kaldet hyrdebrev] for biskoppen af Baden* , men kan desværre ikke få sit yndlingsbarn Sieglinde på scenen, på grund af dens alt for fromme tendens. Jeg modtog for kort tid siden et brev fra ham, sammen med hans dramatiske digt, som indeholder meget smukt og stort.
Også med Jenny Goldschmidt* tilbragte jeg en aften, hun sagde til mig, hun havde opgivet sin rejse til England, også på grund af den alt for lille søn* – ville til Berlin og Wien, og at hun egentlig ikke havde nogen anden fremtid end det at have barn* og mand* – og en lykkelig og rolig hjemlighed. Hun har trukket snævre grænser omkring sig, synger aldrig uden for huset og undgår alle selskaber! – Kun for kvindeforeningen har hun ladet sig overtale til at synge i morgen – og Goldschmidt* vil spille! –
Fortsættelse 18. februar.
Så længe blev disse linier liggende. I mellemtiden har Jenny Goldschmidt* givet 3 koncerter for de fattige, og er dermed atter trådt ind i det offentlige og i kunstnerlivet. Hendes stemme har genfundet sin klang – hendes kunst er uopnåelig, og har man hørt hende, gælder ingen andre – først tager hun til Berlin og Wien! –
Davison* er indtruffet, og Emil Devrient* rejser videre, i første omgang på 6 måneders ferie, men da han indstuderer karakterroller, som Lear, Richard den 2. osv, for derved at kunne overbevise publikum om, at han er kunstner i dette fag – og det er unødvendigt for Davison* – derfor frygter man at miste ham. Han deltager denne vinter ofte i soireer hos os, ligeså Gutzkow* og Auerbach* . Førstnævnte skriver på et lystspil. Den sidstnævnte rejser til Tyrol for at samle stof!
Deckens* * * * hilser Dem inderligt. Glæd mig snart med et brev.
Deres tro hengivne
Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Åh, hvor tilsendelsen af Deres værker glæder mig! Tusind tak!
[i margenen p. 3:] Man spørger så meget til Dem, og ønsker at have Dem her igen. Hvornår kommer De?
[tilføjet f.n. p. 3:] Den stakkels Dahl* er meget elendig, ja passer mest sengen, og ængstes for sin Sigwald* .
[i margenen p. 4:] Kom nu hertil eller til Maxen – kom nu og lad vore værelser behage Dem.
BrevID 7167: FrS-brev af 4/1 1854 (Collin XI, 13/193, billedid 5120-23).
unsres Pflegesohnes Verlobung: pleje- og adoptivsønnen Carl Friedrich Wilhelm Serre, f. Levin* (1820-90) ægtede 1/5 1854 Marianne Clementine von Cerrini di Monte Varchi* (1823-1901), som var datter af Clemens von Cerrini di Monte Varchi* (1785-1852). Faderen havde i årene 1831-49 som generalløjtnant ført overkommandoen over den sachsiske hær.
Sigwald Dahl* : J. C. Dahls* søn, maleren Sigwald Dahl* (1827-1902), kom med tiden i et nærmest sønligt forhold til grevinde Eliza Moltke-Huitfeldt* og ledsagede den meget hypokondre grevinde på utallige rejser til kursteder i Tyskland, Østrig og Frankrig.
Oskar v. Redwitz* … Vertheidigung … des Bischoffs von Baden: den stærkt katolske forfatter OvR* forfattede en slags hyrdebrev til støtte for ærkebiskop Hermann von Vicari* (biskop 1842-68) i dennes kamp mod de verdslige myndigheder i staten Baden.
Dawison* ist eingetroffen: skuespilleren Bogumil Dawison* (1818-72), der var barn af jødiske forældre i Warszawa, havde tidligt vist stort talent som skuespiller. I 1854 blev han engageret til Hofteatret i Dresden, hvilket skuespilleren Emil Devrient* med god grund optog som en tilsidesættelse.
