18.04.1853
Dato: 1853-04-18
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 18 Apri1.[1853]
Mein theuerster Herr Andersen !
Ich benutze die Gelegenheit, durch Graf Moltke* welcher nach Dänemark reiset, mich in Ihr Gedächtniß zu rufen. Schon seit 3 Monate müssen Sie einen Brief von mir erhalten haben, und vergebens hoffte ich immer auf eine Antwort darauf. Auch Frau von Deken* hat mir aufgetragen Sie zu fragen, ob Sie Ihre letzten Zeilen nach Neujahr erhalten haben. Die gute Frau hat ihre Wohnung wechseln müssen, was ihr ein wahrer Schmerz war, und ist immer kränklich. Der Frühling naht – die Sonne lacht, Knospen und Keimeharren – und ich frage im Stillen – wird unser theurer Andersen wohl kommen, werden wir seine liebe Stimme wieder hören? – Denken Sie, in einer Winternacht, hat man von Ihrem Baum, Stab und Schild, wo Ihre Hand, Ihren Namen unter ./. zeichnet – geraubt! Selbst der todte Träger desselben erwärmt einen kleinen Raum, wie aber der liebe Mensch – alle Herzen![sic]
Gewiß werden Sie im July nach Glorup zur silbernen Hochzeit von Moltkes* * wo ein Volks Fest veranstaltet werden wird. Von uns Deutschen – hat er Niemand eingeladen! Leider werden sie nächsten Winter in Florenz wieder zubringen, und wir nehmen abermals einen langen Abschied! –
Ich zerbrach mir den Kopf, was Ihnen wohl ein liebes, und sichtbares Erinnerungs Zeichen sein könnte, leider ist mir nur ein kleiner Raum, dazu gestattet, so sende ich Ihnen, das vor kurzem erschienene Buch von Carus* , Simbolik der menschlichen Gestalt! Es findet große und allgemeine Anerkennung, und ich hoffe Sie werden manchmal darin lesen! – Gern hätte ich den ½ Jahrgang von Gutzkows* ./. neusten Journal, [Unterhaltungen] am häuslichen Herd beygefügt – doch wage ich nicht, zu groß mein Paket zu schicken. Sie hätten darin kleine Proben, von allen jetzt hier lebenden Dichtern gefunden!
Endlich bin ich Jenny Lind* näher gekommen! Sie lebt gänzlich von der Welt und den Menschen zurück gezogen, beschränkt auf ihren Mann* , den sie schwärmerisch liebt und ihre Häuslichkeit, die unberufenen Besuche, werden unfreundlich zurück gewiesen, doch eben so liebens würdig ist sie mit den genauern Freunden! Sie singt keinen Ton außer dem Hause, wohl aber bey sich! Doch da sie ihre Entbindung erwartet, ist ihre Stimme jetzt nicht so schön. Sie zieht nach der Lösnitz aufs Land für den Sommer, und gedenkt sich hier anzukaufen, und später von hier aus Reisen zu unter nehmen. Sie* hat mich, mit dem Manne* besucht – doch sind wir nun für den Sommer getrennt. Heute, erwarte ich die arme trauernde Familie Carus* * , und Fr. von Lüttichau* zum Thee! -
Alle Welt macht das wunderbare Naturspiel nach und läßt Tisch und Hülse und andere Gegenstände drehen, wie Sie aus allen Zeitungen gelesen haben werden; Übt man es in Copenhagen ./. auch? man kann so auf die leichteste Weise eine Gesellschaft durch Ennui – amüsiren!. – Alles hofft von Ihnen bald wieder einen großen Roman zu lesen! Jetzt liest und schwärmt für Ihre Werke, Gräfin Hohenthal Königsbrück* , die Schwester [fortsættes i margenen: des zukünftigen Königs* von Dänemark.] Gräfin Hahn-Hahn* , hat Fr. von Lüttichau* auf ihrer Durchreise, als eingekleidete Nonne besucht. Sie hat die Mission, zu sammeln für ein 2tes Kloster zum heilgen Herzen, und zu bekehren, weshalb sie auf Reisen geschickt wird. So wird sie die Einfirmungs Zeit nicht drücken! -
Man erwartet das Buch über Java von der verstorbenen Frau v. Lützow* , was Fanny Lewald* erscheinen läßt. Auch die Prinzessin Amalie von Holstein* hat ein ein [sic] neues Buch geschrieben, Frühlings Sommer Herbst-und Winterliebe. Frau v. Zöllner* publicirt einen neuen Roman. Sie sehen hier viel Thätigkeit unter den Damen. Auf der Bühne erwartet man den Neger Aldridge* . Man hat als Prima Sängerin die Ney* aus Wien engagirt, eine häßl. aber vollendete Künstlerin und mit herrlicher Stimme. Em. Devrient* ist in England.für den Sommer! –
Ich habe noch keine festen Pläne
[i margenen p. 1:] Es ist möglich ich gehe Ende July nach Rehme wieder, im May und Juny kommt Fanny Tarnow* zu mir.
[i margenen p. 2:] Jedes Raum meines Blattes ist gefüllt, es bleibt mir auch Ihnen in Treue die Hand zu reichen. Ihre Fr. Serre
Dresden, 18. april 1853.
Min dyrebareste hr Andersen
Jeg benytter lejligheden, via grev Moltke* som rejser til Danmark, at minde Dem om mig. Allerede for 3 måneder siden må De have modtaget et brev fra mig, og hele tiden ønskede jeg forgæves et svar derpå. Også fru von Decken* har pålagt mig at spørge, om De har modtaget hendes sidste linjer efter nytår. Den gode kone har måttet have en anden bolig, hvilket var hende meget smerteligt, og hun er hele tiden svagelig. Foråret nærmer sig, solen ler, knopperne er spænstige og venter længselsfuldt – og jeg spørger i det stille – vil vores dyrebare Andersen måske komme, vil vi igen høre hans kære stemme? Tænk Dem, en vinternat har man fra Deres træ røvet Deres skilt med Deres håndskrift og navn nedenunder! Selv den døde holder står tilbage og varmer en lille plads, men hvor kan noget menneske – Herre Jemini!
Ganske sikkert vil De til Glorup i juli til Moltkes* * sølvbryllup, hvor der vil være forberedt en folkefest – Af os tyske – har han ikke indbudt en eneste! Desværre vil de tilbringe næste vinter i Florens, og vi tager endnu en gang en lang afsked! – Jeg brød mit hoved med, hvad der kunne være Dem et kært og synligt erindringstegn, desværre har jeg kun lidt plads dertil, så derfor sender jeg Dem den for nyligt udkomne bog af Carus* Simbolik der menschlichen Gestalt! Den finder stor og almindelig anerkendelse, og jeg håber, De ofte vil læse deri! Gerne havde jeg vedføjet den ½ årgang af Gutzkows* nyeste tidsskrift [Unterhaltungen am häuslichen Herd] – men jeg vover ikke at gøre min pakke for stor. De ville deri have små prøver af alle her levende digtere!
Endelig er jeg kommet Jenny Lind* nærmere! Hun lever fuldstændig tilbagetrukket fra mennesker og verden, begrænset til sin mand* , som hun elsker sværmerisk, og sin husholdning, de uanmeldte besøg, som tilbagevises uvenligt, men ligeså venlig er hun overfor de nærmere venner! Hun synger ikke en tone uden for huset, men velsagtens hjemme! Men da hun venter sin nedkomst, er hendes stemme ikke mere så smuk. Hun flytter nu til Lösnitz på landet for sommeren, og tænker at købe sig en ejendom her, og senere at foretage rejser herfra. Hun* har besøgt mig sammen med manden* – men vi er kun adskilt for sommeren. I dag venter jeg den stakkels sørgende familie Carus* * , og Fr. von Lüttichau* til te!
Hele verden gør det vidunderlige naturspil efter og lader borde og hylstre og andre genstande dreje, som De vil have læst af alle aviser – praktiserer man det også i København? Man kan således på letteste vis more et selskab ved – kedsomhed! – Alle håber snart igen at læse en stor roman af Dem! Nu læser og sværmer grevinde Hohenthal Königsbruck* , søsteren til den kommende konge* af Danmark, for Deres værker. Grevinde Hahn-Hahn* har besøgt fr. von Lüttichau* på sin gennemrejse iført nonnedragt. Hun har den mission at samle ind til endnu et kloster til det hellige hjerte – og at omvende sig, hvorfor hun er blevet sendt på rejse. Således vil hun ikke tynge konfirmations-tiden.
Man venter bogen om Java fra den afdøde fru von Lützow* , som Fanny Lewald* udgiver. Også prinsesse Amalie af Holsten* har skrevet en ny bog, Forårs Sommer Efterårs og Vinterkærlighed. Fru v. Zöllner* offentliggør en ny roman. De ser her stor aktivitet blandt damerne. På scenen venter man negeren Aldridge* . Man har som primadonna engageret sangerinden Ney* fra Wien, en hæslig men komplet kunstnerinde og med herlig stemme. Em. Devrient* er i England denne sommer!
Jeg har endnu ingen faste planer.
[i margenen, p. 1] Det er muligt at jeg i slutningen af juli igen tager til Rehme, i maj og juni kommer Fanny Tarnow* til mig.
[i margenen, p. 2] Hver plads på mit lille ark er fyldt, tilbage er kun at række Dem min hånd i troskab.
Deres Fr. Serre.
BrevID 6871: FrS-brev af 18/4 1853 (Collin XI, 10/148, billedid 4948-51).
Glorup … ein Volks Fest: til trods for, at grev Moltke-Huitfeldt* kun havde besiddet godset i 2 år og hans kone* på det nærmeste var ukendt på egnen, fejredes deres sølvbryllup 20/7 som en virkelig folkefest, jf. HCA.s almanak s. 219.
Carus* , Simbolik der menschlichen Gestalt: C. G. Carus* udsendte i 1853 dette værk, med undertitlen Ein Handbuch zur Menschenkentniß. Heri foregreb han Jungs* teorier om "det ubevidste".
Gutzkow* … am häuslichen Herd: Karl Gutzkow* , som allerede tidligere havde redigeret adskillige tidsskrifter, redigerede fra 1852 og 10 år frem tidsskriftet Unterhaltungen am häuslichen Herd, med Dickens’* Household Words som forbillede.
Endlich bin ich Jenny Lind* näher gekommen: efter sin definitive afsked med scenen (London 1849) og et års koncerttourné i Amerika samt giftermålet med pianisten Otto Goldschmidt* trak JL* sig tilbage til privatlivet og bosatte sig i Dresden.
Alle Welt macht das wunderbare Naturspiel nach … und läßt Tisch: der er tale om borddans, et spiritistisk arrangement, som blev drevet som en art underholdning og hvor deltagerne var forsamlede omkring et bord, afventende kontakt med ånderne, som gav sig til kende ved bankelyde i bordet.
Gräfin Hohenthal Königsbruck* : grevinde Marie Hohenthal Königsbruck* (1810-69) var født prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, ældste søster til den senere kong Christian IX* af Danmark. Hun var 1. gang g.m. oberst og kammerherre Friedrich von Lasberg* (1796-1843), der var formynder for hendes yngre søster, prinsesse Frederikkes* evnesvage mand, hertug Alexander af Anhalt-Bernburg* . Efter FvL.s* død giftede hun sig 2. gang, i 1846, med grev Alfred Hohenthal Königsbrück* (1806-60), der ejede det lille gods Döbernitz ved Dresden. Hér blev hun veninde med FrS.
Gräfin Hahn-Hahn* … als eingekleidede Nonne: den ofte i brevvekslingen nævnte forfatterinde, grevinde Ida Hahn-Hahn* , var i 1850 gået over til katolicismen og havde i 1852 trukket sig tilbage i et kloster i Frankrig, som hun senere ombyttede med et af hende selv grundlagt kloster i nærheden af Mainz. Hun blev dog ikke nonne, om end hun klædte sig som en sådan.
Frau v. Lützow* : forfatterinden, friherreinde Therese von Lützow* (1804-52), som 1825-49 var gift med Robert von Bacheracht* (1798-1884), jf. BrevID 17108, fra ca. 1841-49 kæreste med Karl Gutzkow* – og i 1849 blev hun gift med den hollandske oberst, Freiherr Heinrich von Lützow* . Hun boede fra 1849-52 med sin gemal på det østlige Java og ved sin død efterlod hun et skrift om sit ophold og sine rejser på Java. Det lykkedes dog ikke den nævnte Fanny Lewald* at få bogen udgivet.
Prinzessin Amalie von Holstein* : prinsessen (1810-70) var datter af den augustenborgske prins Emil* (1767-1841), som i 1801 havde giftet sig med den danske adelsdame Sophie Eleonora Skeel* , et ægteskab det danske kongehus betragtede som en mesalliance. Han* bosatte sig derfor i Leipzig.
die Ney* : den østrigske operasangerinde (sopran) Jenny Bürde-Ney* (1826-86) blev i 1853 kaldt til Dresden, hvor hun efterfulgte Wilhelmine Schröder-Devrient* som operaens 1. dame.
den Neger Aldridge* : den afro-amerikansk skuespiller Ira Aldridge* (1807-67), som HCA blev præsenteret for adskillige år senere, under verdensudstillingen i Paris 1867.
