H.C. Andersen centret

16.08.1857 Dagbogsuddrag Søndag 16. Smerter i Bylderne Klokken 12 omtrent kom to store Selskaber, en General, der strax talte Poletik til mig, siden forsonede jeg mig med ham, han var godmodig; gik med til mit Træ; Hul paa Bylden.

17.08.1857 Dagbogsuddrag Mandag 17. Brev fra Storhertugen^*  af Weimar der var vred fordi jeg ikke havde saalænge skrevet og nu heller ikke kom til ham, der var imidlertid saa Meget Inderligt deri at jeg bestemte at tage derhen, vidste jeg kun hvad jeg skulde gjøre med Harald^* , plagede mig meget derover, besluttede at tage ham med. Brev fra Jette Wulff^* . Besøgt Pastor Fränzel^* , hans Kone^* og fire unge Piger vare her om Eftermiddag og Aften; der kom ogsaa, hvad her er usædvanligt, to Storke, satte sig paa Husets høie gamle Tag og overnattede i en Skylregn. Fru Berg^* og Fru Falckenstein^* kom ogsaa iaften. — Politisk Strid om Dansk og Tydsk med Serre.

18.08.1857 Dagbogsuddrag Tirsdag 18 Brev fra Harald^* at han ikke kunde komme, Regnveir. Skrevet Brev til Storhertugen^*  af Weimar til Fru Ingeborg Drevsen^* og Madam Anholm^* . Her kom om Aftenen  fra Berlin en Apotheker......... med sin Kone, en Slags Qvaksalver, der førte det store Ord, ingen Læger duede, han selv var lige dygtig i Chemi, Jura og Theologie; spidsfindig førte han Alt til sin Fordeel. Jeg kourerer ikke, jeg siger Menneskene Maaden hvorpaa de selv kunde hjælpe sig, jeg faaer fra alle Lande, nylig fra Kjøbenhavn, skriftlige Meddelelser om Sygdomme, maa gaae Brevene nøiagtig igjennem og besvare disse. Han laae i Strid med Politiet; han havde Middelet mod Cholera, man havde ved Politiet taget det fra ham, han havde udleveret 3 Flasker og ved den anden Ende af Disken solgt 20. En saadan colossal Forfængelighed  har jeg ikke kjendt, han førte alene Ordet; det var trættende. Jeg havde viist Generalinde Vogel^* Brevet til Hertugen^* af Weimar for at corrigeres, Fru Serre tog det ilde op, det var ikke Tillid til hende, hun udtalte det, jeg forklarede, hun kom igjen der med da jeg gik til sengs og jeg blev vred.

19.08.1857 Dagbogsuddrag Onsdag 19. Sovet daarlig, blev grebet i Klæderne af Hunden  Ali; Scene med Fru Serre, som jeg sagde at jeg havde udeladt i mit Brev at hun misundte mig de eensomme Øieblik  med Storhertugen, sagde at Sligt kunde jeg ikke skrive og ærede hende for meget dertil; hun græd og var utrøstelig for min ilde Stemning og Alt blev godt igjen! Apothekeren forærede Serre 6 Digte af sig, han har skrevet dem for at vise Verden at der endnu var Digtere; han læste aldrig noget af Andre han havde nok i sig selv. – Han og Konen reiste Kl 10. Der blev læst i Dag »Raphaella«.

20.08.1857 Dagbogsuddrag Torsdag 20 Skrevet paa Eventyret om »Flaskehalsen«, læst Historier af Zschokke^* . – Regnveir idag, som igaar. Var inde i Stuen den hele Dag. »Die Glücksbluhme« blev læst. Om Aftenen skrev jeg paa Tydsk Vers til opgivne Riim.

21.08.1857 Dagbogsuddrag Fredag 21 Veiret noget bedre. Skrevet Brev til Jette Wulf^* og til Bille^* , hvilke sendes afsted imorgen tidlig. Om Aftenen læstes høit mine »Skyggebilleder af en Reise til Harzen &«.

22.08.1857  Dagbogsuddrag Løverdag 22. Skrevet Brev til Malle Drevsen^* paa Silkeborg,  det kom afsted idag. Smukt Solskins Veir. – Mod Aften kom Carl Serre^* . Jeg gik op til Finkenfang, smuk Udsigt; var i Dag tre Gange ved mit Træ. Breve faaer jeg slet ikke, er meget urolig for at Dickens^* slet ikke har modtaget min Skrivelse. Til Aften lavet Charader:

Maxen.
Das erste is ein Königs Nahme,
Das Zweite ein halbes Notabene,
Das Ganse ist um die Hertzen ein Rahmen,
Der Natur die schönste Scene.

Margaretha^* .
Im Norden var es ein' Königinn,
In Maxen ist es ein treuer Sinn,
Der ganse Nahme der weiten Welt
Als ein ächte Perle gilt.

23.08.1857 Dagbogsuddrag Søndag 23. Sendt Brev til Wiedemann^* . Skrevet til Dickens^* ,det kommer først afsted imorgen. Smukt varmt Veir. Til Middag kom Hr Schmaltz^* med to Døttre^* . Brev fra Fru Scavenius^* . Sting i mit Hjerte. – Fru Serre egensindig vilde ikke  kjøre med Leie-Heste, da hendes egne vare syge, Gene[ra]linde Vogel^* fortvivlet, jeg arbeidet imod og det blev bestemt at vi imorgen skulde til Byen. —

23.08.1857

Fra: Friederike Serre  Til: Hans Christian Andersen 

Maxen. 23. August [18]57

Die Passionsblume

Es naht die Trennungsstunde,
Der theure Freund zieht fort.
Aus deßen lieben Munde
Erklang manch herrlich Wort.

 Und mancher Tag wird enden
Und kalte Lüfte weh’n,
Und keiner Blumen spenden
Von Garten, Feld und Höh’n.

Da seh ich grün um rungen
Dich, zartes Schmerzensbild,
Als sprächen Hoffnungs Zungen
Aus Deinem Kelche mild.

Dich Blume, will ich hegen,
Du bist mir lieb so sehr,
Und deine Ranken pflegen
Verheißt ja – Wiederkehr!

Fr.

24.08.1857  Dagbogsuddrag Mandag 24. Klokken 8 skulde vi afsted, Hestene kom først halv ni, vi vare langt hiin Side Maxen da savnedes min Plaid, jeg løb tilbage og i Landsbyen laae den paa Veien, hvor Fru Serre var traadt i Vognen. Drivende af Sveed kom jeg i Vognen, Vinden blæste koldt, det var Efteraar, jeg blev indpakket i Plaid[en]. I Dresden gav man i Theatret ikke »Nur eine Seele«, men Nehmt ein Exempel daran, Der Hausmeister in tausenden Ängsten og Er is nicht eifersüchtig. Jeg saae kun de to første Stykker. Lüttichau^* havde givet mig Billet til sin Loge saalænge jeg var her. Bestilt nye Buxer.