24.08.1857  Dagbogsuddrag Mandag 24. Klokken 8 skulde vi afsted, Hestene kom først halv ni, vi vare langt hiin Side Maxen da savnedes min Plaid, jeg løb tilbage og i Landsbyen laae den paa Veien, hvor Fru Serre var traadt i Vognen. Drivende af Sveed kom jeg i Vognen, Vinden blæste koldt, det var Efteraar, jeg blev indpakket i Plaid[en]. I Dresden gav man i Theatret ikke »Nur eine Seele«, men Nehmt ein Exempel daran, Der Hausmeister in tausenden Ängsten og Er is nicht eifersüchtig. Jeg saae kun de to første Stykker. Lüttichau* havde givet mig Billet til sin Loge saalænge jeg var her. Bestilt nye Buxer.

"Nur eine Seele": skuespil af den forfatter, Wilhelm Wolfsohn* (1820-65), som HCA traf dagen efter under besøg hos Berthold Auerbach* .

"Nehmt ein Exempel daran", lystspil af Karl Töpfer* (1792-1871).

Er ist nicht eifersüchtig", skuespil af Alexander Elz. (pseud. f. Adolph Friedrich Stein)* , årstal ukendt.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag