Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
25.08.1857 Dagbogsuddrag Tirsdag 25. Besøgt igaar Auerbach* , der var Wolfsohn* , der kom op af Trappen med mig en Musik Lærer fra Postdam, man troede at han var med mig, han havde en Stambog, jeg skrev deri og Auerbach* og Wolfsohn* , Manden sang et Par Viser og gik. – »Das Leben ist das schönste Mährchen«, Auerbach* skrev Dette har A skrevet i mit Huus. Wolfson* : At disse to Dichter gjorte das Märchen zum Leben. – Besøgt Hr Edler von Qverfeldt* , en ung noget dvask Mand, han talte lidt dansk. – Bragt Auerbach* min ny Roman. Om Aftenen i Theatret: Spontinis* Opera »Ferdinand Cortes«, slet sat i Scene; Fru Vogel* og »die Räthinn« Caroline Klein, Majorens Søster* vare der ogsaa jeg tog en Vogn til dem hjem, den kostede da der var to Heste for ½ Thaler.
"Das Leben ist das schönste Märchen: HCA.s foretrukne sentens, når han blev bedt om en autograf eller "håndskrift". Autografen – med tilh. tilskrifter af Auerbach* og Wolfsohn* – eksisterer endnu og blev bortauktioneret hos Kotte Autographs i 2012. BrevID 23542
Spontinis* Opera "Ferdinand Cortes": operaen blev førstegangsopført i Paris, med titlen "Fernand Cortes, ou La Conquête du Mexique" med den italiensk-fødte komponist, Gasparo Spontini* (1774-1851) som dirigent.
26.08.1857 Dagbogsuddrag Onsdag 26. Besøg af Reticus* og een af hans litteraire Venner, der vilde oversætte Ole Lukøie; senere, Besøg af von Qverfeldt* . Besøgt Wolfsohn* der vil skrive en Anmældelse af »Sein oder nichtsein«, han ønskede der til at besidde mine samlede Skrifter, jeg forærede ham Romanen og han gav mig »Nur eine Seele« og sit nyeste Drama: »Der Osternacht«. – Vi talede sammen over en Time, han boer Sidonienstrasse № 4. Besøgt Dr: Kühne* . – I Theatret: Der Weiberfeind, et flaut letfærdigt Stykke: Ball zu Ellerbrunn; gik hjem med Generalinden* og følte mig nerveus.
Besøg af Reticus* : trods stavemåden må det dreje sig om violinisten og komponisten Karl August Riccius* , som FrS i sin tid havde taget sig af og som var bosat i Dresden
Besøg af von Qverfeldt* : den pågældendes navn har HCA misforstået. Han hed C.O. Edler von Querfurth* . Denne havde tidl. på året tilsendt HCA en digtning kaldet "Harald Sangerkönig", og i sit takkebrev udtrykte HCA håbet om et møde under sin Tysklandsrejse. Dette skete så denne dag, hvor v.Q.* forærede HCA sin digtsamling "Aus voller Seele. Gedichte", udg. i Dresden 1856, med dedikationen: Danmarks store og yndefulde Digteren H. C. Andersen hilser jeg ærbødigst og hjerteligst. Curt Oswalt* . Orig. i H. C. Andersens Hus. 1966/166 – BrevID 23181
HCAs takkebrev: BrevID 17877
Vi har ikke kunnet fastslå, om der findes en trykt anmeldelse af Wolfsohn* – af HCAs Sein oder Nichtsein.
Generalinden* : Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), g.m. Friedrich Georg v. V.*
27.08.1857 Dagbogsuddrag Torsdag 27. Drømt fælt om Natten, sovet daarligt, kjørt til Maxen Klokken 9 og kom her henimod 12. Meget varmt Veir. – Knikken i Hovedet.
28.08.1857 Dagbogsuddrag Fredag 28. Sendt Brev til Kammerherre Goethe* i Weimar. Idag Brev fra Fru I. Drevsen* i Kjøbenhavn, fraFru Recke* den unge Friman Koren* i Aalesund i Norge. Skrevet Brev til Fru Scavenius* og Ingemann* , de sendes afsted imorgen tidlig. – Majoren hoster, forkjølet, ækel.
Brev til Kammerherre Goethe* : Walther von Goethe* (1818-85), sønnesøn af J. W. G.* , komponist og af storhertugen af Sachsen-Weimar* udnævnt til kammerherre. BrevID 23846 ,
WvGs svar: BrevID 25021
Brev fra Fru I. Drevsen* (BrevID 23851 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
fra Fru Recke* : Caroline von der Recke, f. Lumbye* , (BrevID 23852 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
den unge Friman Koren* : (BrevID 23850 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Brev til Fru Scavenius* : jf. BScavenius brev 22. BrevID 8631
... og Ingemann* : jf. BIngemann brev 228. BrevID 17931
29.08.1857 Dagbogsuddrag Løverdag 29 Indqvarteringen kom en Friherre Major von Hausen* , en Adjudant von Duscher* ; ham førte jeg til mit Træ, han fortalte mig om en Engelænderinde. – Serre har mod sin Kones Villie dumt forpagtet bort Jagden her for 47 Thaler, gjør altid gale Projecter, vilde et Aar fore Heste med Brød og de bleve alle syge. Solgte Alt Qvæget; har tidt fixe Ideer. Læste et Par Eventyr. Daarlig Mave imorges.
30.08.1857 Dagbogsuddrag Søndag 30. Smukt Veir. En Søn* af Carl Maria Weber* kom her med Kone* og lille Datter* * i Besøg; han behagede mig, vi syntes at sympatisere, han lovede mig et Aftryk af sin Faders Døds Maske, fandt at jeg lignede ham. Der var stort Middagsbord, Klokken halv tre stod jeg op og det blev bestemt at »Räthinn« Klein* skulde tage med ind til Dresden da kunde jeg sove der i Serres Værelser. Fru Serre græd ved Afskeden ogsaa Generalinde Vogel* . Vi naaede Dresden før fem, og da mit Pas var paaskrevet gik jeg i Theatret og hørte: »Der Wasserträger« af Cherubini* . I Logen fik jeg Vesit af Hr Albrech* fra Kjøbenhavn (forlovet med Frøken Hering* ), han vilde vide en Reiseplan. —
En Søn af Carl Maria von Weber* , Kone* og lille Datter* * : friherre Max Maria v.W.* (1821-81), sachsisk finansråd og jernbanedirektør. Hans kone hed Katharina Huberta v. W., f. Kramer* (d. 1874), datteren er enten Maria Karoline von Weber* (1847-1920) eller Karoline Maria* (1848-78).
"Der Wassserträger" af Cherubini* : den italiensk-fødte komponist Luigi Cherubini* (1760-1842) boede og arbejdede det meste af sit liv i Paris, hvor han bl.a. komponerede musikken til "Les deux journées ou Le porteur d’eau, som i Tyskland (1800) opførtes under navnet "Der Wasserträger"
Hr Albrech* : Carl Albeck* (1830-1905), der var fabriksbestyrer i Kbh., sen. grosserer smst. Denne blev i 1860 g.m. Emilie Heering* (1834-1875).
31.08.1857 Dagbogsuddrag Mandag 31. Klokken 10 Gik Banetoget til Leipzig, […]
05.09.1857 Dagbogsuddrag 5.9.1857: Brev til Fru Serre
(BrevID 22354 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
06.09.1857 Berliner Zeitung. Berliner Börsen-Zeitung, 6. September 1857
Weimar, 4. September. Die Säcularfeier des Geburtstages des größten Fürsten* auf den Weimar’schen Thron, des genialen Carl August* ist in ihren haupfestlichkeiten zu Ende. Der Großherzog* hat es verstanden, das Fest des kleinen Landes zu einem Deutschen Feste zu erheben, indem er mit der Grundsteinlegung des Karl-August* denkmals die Enthüllung der Statuen der großen Männer verband, die dem gefeierten Fürsten bei ihren Lebzeiten so nahe gestanden, und durch deren Heranzeihung an seinem kunstsinnigen Hof sich der Fürst seinen unsterblichen Namen geschaffen, sowie des Mannes, dessen erzieherische Thätigkeit ihm hauptsächlich die Liebe zur Kunst und zu den Künstlern eingeflößt hatte, der Statuen Göthe’s* , Schiller’s* und Wieland’s* . Das kleine Weimar ist überfüllt mit Freunden, die den größten Dichtern unserer Nation ihren Tribut darbringen und gleichzeitig die Gelegenheit benutzen wollen, die mannigfachen klassischen Erinnerungsörter Weimars zu besichtigen, die während der Festtage mit Blumen geschmückt den Fremden offen standen. Das Feste, das durch eine reiche Brochürenliteratur bereits eingeleitet war, wurde mit der Grundsteinlegung zu einer zweiten Realschule vorgestern eröffnet. Festvorstellungen im Theater, unter denen die gestrige hervorzuheben ist, gaben den Tagen würdige Abschlusse. Gestern fand die Grundsteinlegung des Carl-August* denkmals statt, die durch die Gegenwart des Großherzoglichen Familie* * einen besondern Klang erhielt. Leider hatte sich schon früh der Himmel umzogen und es regnete während der ganzen Feierlichkeit ohne Aufhören. Heute aber hatte sich der Himmel wieder aufgeheitert, und Mittags zwei Uhr sanken unter nicht endenwollenden Jubelrufen der anwesenden Tausende die Hülle von der herrlichen Göthe* -Schiller* gruppe und der Statue Wieland’s* . Der Eindruck, den die erste Gruppe macht ist ein überwältigender, die beiden großen Dichter haben ein ihrer Größe würdiges Denkmal gefunden.
Hundredårsfesten til fejring af den store fyrstes* fødselsdag på den weimarske trone, den geniale Carl August* , er i hovedsagen slut. Storhertugen* har forstået at løfte festen i det lille land til en tysk fest, idet han forbandt grundstensnedlægningen for Karl August* -mindesmærket med afsløringen af statuerne for de store mænd, som i deres levetid har stået den fejrede fyrste så nær, og ved deres tilknytning til sit kunstinteresserede hof har fyrsten skabt sig et udødeligt navn, ligeså har manden, hvis opdragende virksomhed har indvirket på hans kærlighed til kunsten og til kunstnerne, altså Goethes* , Schillers* og Wielands* statuer. Det lille Weimar er overfyldt af venner, som bibringer de største digtere i vores nation deres hyldest og samtidig vil benytte lejligheden til at besøge Weimars mangeartede klassiske mindesteder, som i festdagene er åbnet og blomstersmykket for de fremmede. Festen, som allerede var indledt med en rig brochurelitteratur, blev åbnet i forgårs med grundstensnedlæggelse til endnu en realskole. Festforestillinger i teatret, hvoraf især den i går skal fremhæves, gav dagene en værdig afslutning. I går fandt grundstensnedlæggelsen for Carl-August* mindesmærket sted, og den fik en særlig klang ved den storhertugelige families* * deltagelse. Desværre var det tidligt blevet overskyet og det regnede uden ophør under hele højtideligheden. Men i dag er himlen igen lysnet op, og kl. 2 afsløredes under uendelige jubelråb Goethe* -Schiller* gruppen og Wieland* statuerne. Indtrykket, som den førstnævnte gruppe gør på en, er overvældende, begge digtere har fundet et værdigt mindesmærke svarende til deres storhed.
11.09.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 11. Sptbr [1857]
Verehrter, und lieber Freund!
Tausend Dank für Ihren lieben, ausführlichen Brief aus Weimar. Es wird Ihnen eine schöne Erinnerung bleiben dem Fest, unter der Gr. Herzogl.* besondern Huld, beigewohnt zu haben, und diese Auszeichnung welche Ihnen zu Theil dort geworden, ist selbst in der Berliner Zeitung erwähnt und hervorgehoben! – Sie schreiben nicht, ob Sie Hettner* , Auerbach* , Kühne* begegnet, die Alle dort waren! – Meine Gedanken verfolgten Sie fast jeden Augenblick, und ich habe nicht ausgesprochen, wie gerne ich dabey gewesen, doch ich fühlte, meine Gegenwart nothwendig im Hause, welches bey den vielen Gästen des Militairs einer steten Fürsorge bedarf; denn es vergeht kein Tag, wo die Officiere Visiten machen, und 6-8 derselben Mittag oder Abends sich einstellen! – Wie so anders vergehen ./. die Abende, welche Sie sonst mit geistreicher und belebender Lectüre würzten! Jetzt ist an Lesen nicht zu denken, es wird Karten gespielt; und um 10 Uhr geht Alles geistig und körperlich müde zu Bette! – Dafür haben wir freilich tägl. nach Tisch Musik, eine Stunde, und eine Schildwache zur Bewachung und nächstens den Besuch des Kronprinzen* , der sich schon mit seinem Adjud. angekündigt und hier residirt.
Ich möchte zu meiner Beruhigung und Rechtfertigung für Maxens Ordnung wissen, ob Sie von Dickens* nun einen Brief erhalten, und der Ihrige nicht verloren gegangen? – bitte, schreiben Sie es mir. Mit großem Schreck lesen wir in den Zeitungen, daß die Cholera wieder in Kopenhagen eingekehrt, ich vermuthe daher Sie sind sofort auf dem Lande. – Caroline* , meine Schwägerin geht auch nächste Woche fort, sie war ganz ./. betrübt, daß Sie ihr keinen Gruß in Ihrem Briefe gesendet! -
Auch die Zeitungen erwähnen Dingelstedts* Festspiel als das Hervortretenste! -
Man ist nicht einverstanden, daß Rietschel* wieder die Bestellung von Augusts Statue* bekommt, noch lebt ja Rauch* und Hähnel* hat Vortreffliches geschaffen, und von einem Meister der Scul[p]tur und einem Maler so viele Werke zu haben ist einseitig.
Denken Sie, ich erquicke mich jetzt in den stillen Stunden wo ich schlafen gehe, an dem Improvisator! Mit ihm spatziere ich herum, bis zur Quelle Egerias, und die Vergangenheit ersteht – und ich lebe im Geiste wieder in Rom. – Im Improvisator spricht sich die Gluth der Jugend aus, – mir geht kein andres Buch, selbst nicht von Ihnen über dieses Meisterwerk – was ja Alle bezaubert, ganz characterisirend war Ihre Schildrung der Entschleierung der Dichterstatue, während Andere sie sahen – und die Schönheit der Composition./. und Ausführung schildern, schmückten Sie sie mit der Psyche, die in Gestalt des Schmetterlings sie umflatterte – wie fühlte ich da wieder die tiefe Poesie mit welcher Sie durchströmt sind, daraus! – Ja, Gott hat Sie gesegnet, daß Ihr Auge den Blick für das Schöne, in Ihre Gedanken das Reich der Phantasie – und in Ihr Herz, das Edle und Gute, gelegt! –
Was wollen Sie sagen, daß Sie den Namen Vogel* in Ihrem Brief erwähnten, als Sie Grüße vom Gr.Her.* und Gr. Henckel* , schickten, ich verstand es nicht. Also hat der liebe Gr.Herzog* wirklich noch freundlich, meiner gedacht – könnte ich ihn nur alle Jahre eine Stunde sprechen, glauben Sie, es sollte zum Guten, und zum Nutzen sein, oder wäre es mir vergönnt, wie Ihnen, mit ihm zu correspondiren! – Die Göthe* wird mir viel von ihm erzählen, ich hoffe sie kommt bald nach Dresden! – Kammerherr von Badbergs* * haben mir vorgeschlagen mit ihnen im [fortsættes i margenen: im [sic] Octbr. für den Winter nach Rom zu gehen, wie gern! Aber Sie begreifen, meine Arbeit fesselt mich ans Haus! – ]
[i margenen, p. 1:] Noch Eins bitte ich! Vertrauen Sie mir, daß ich discret mit Ihren Briefen bin, und schreiben Sie ohne Fü[be]halt [Vorbehalt].
[i margenen, p. 2:] Immer steht ein Passionsblumenzwig auf meinem Schreibtisch. Behüthe Sie Gott, denken Sie herzlich und gern Ihrer Fr.
[i margenen, p. 3:] Wie herrlich wenn Sie auch mich in Ihren Briefen mit Liebe Freundin anredeten.
Maxen den 11. Sptbr [1857]
Ærede og kære ven.
Tusind tak for Deres kære, udførlige brev fra Weimar. Det vil være Dem et kært minde at have overværet festen under den storhertugelige* særlige gunst, og denne udmærkelse, som er blevet Dem til del, er endog nævnt og fremhævet i Berliner Zeitung. – De skriver ikke, om De har mødt Hettner* , Auerbach* , Kühne* , som alle var der! Mine tanker fulgte Dem næsten hvert øjeblik, og jeg har ikke udtalt, hvor gerne jeg ville have været der, men jeg følte, at min tilstedeværelse var nødvendig hjemme, som med de mange militærgæster krævede en vedvarende omsorg, thi der går ikke en dag, uden at officererne gør besøg og 6-8 indfinder sig til middag eller aften. – Hvor anderledes går Deres aftener, som De krydrer med åndrig og livlig lektyre. Nu kan der ikke tænkes på læsning, der bliver spillet kort, og kl 10 går alle i seng, åndeligt og legemligt trætte. – Til gengæld har vi næsten dagligt efter maden musik, en time, og en skildvagt til overvågning og derefter kronprinsens* kommende besøg – han har meldt sig med sin adjudant – og residerer her.
Til min egen beroligelse og retfærdigørelse af Maxens orden vil jeg gerne vide, om De nu har modtaget et brev fra Dickens* – og Deres ikke er gået tabt? Vær så venlig at skrive til mig derom. Med stor skræk læser vi i aviserne, at koleraen er vendt tilbage til København, jeg formoder derfor, at De straks er taget på landet. – Caroline* , min svigerinde, rejser også bort i næste uge, hun var ganske bedrøvet over, at De ikke sendte hende en hilsen i Deres brev.
Aviserne omtaler også Dingelstedts* festspil som særdeles fremragende.
Man er ikke indforstået med, at Rietschel* igen får bestillingen på Carl Augusts* statue, Rauch* lever jo endnu, og Hähnel* har skabt fremragende ting, og at have så mange værker af én mester i skulptur og én maler er jo ensidigt.
Tænk Dem i de stille stunder, før jeg går til ro, vederkvæger jeg med Improvisatoren. Med ham spadserer jeg omkring, til Egerias kilde, og fortiden genopstår – og jeg lever i ånden igen i Rom. I Improvisatoren udtales ungdommes glød – ingen anden bog af Dem overgår dette mesterværk, som jo har fortryllet alle, ganske karakterisktisk var Deres skildring af digterstatuens afsløring, mens andre så på – og skildrede kompositionens skønhed, smykkede De den med psyken, som i skikkelse af en sommerfugl flagrede omkring den – hvor følte jeg da derved igen den dybe poesi, som De er gennemstrømmet af! – Ja Gud har velsignet Dem, at Deres øje har blikket for det skønne, og i Deres tanker er fantasiens rige – og har lagt det ædle og gode i Deres hjerte!
Hvad mener De med, at De i Deres brev nævnte Vogel* , da De sendte hilsner fra storhertugen* og grev Henckel* – jeg forstod det ikke. Altså har storhertugen* igen tænkt venligt på mig – kunne jeg blot hvert år tale med ham en time, tro mig, det ville føre til godt og nyttigt eller hvis det blev mig forundt, som Dem, at korrespondere med ham! Fru Goethe* vil fortælle mig meget om ham, jeg håber hun kommer snart til Dresden. Kammerherre von Badbergs* * har foreslået, at jeg i vinter tager med dem til Rom, hvor gerne! Men De begriber, mit arbejde binder mig til hjemmet!
[i margenen, p. 1:] Endnu et beder jeg om: Tiltro mig, at jeg omgås diskret med Deres breve og skriv uden forbehold.
[i margenen, p. 2:] En passionsblomstgren står altid på mit skrivebord. Gud bevare Dem og tænk hjerteligt og gerne på Deres Fr. S
[i margenen, p. 3:] Hvor herligt, hvis De også ville tiltale mig Kære veninde i Deres breve.
BrevID 8647: FrS-brev af 11/9 1857 (Collin XI, 12/173, billedid 5039-43)
Gästen des Militairs: der har åbenbart været afholdt manøvrer i Maxens umiddelbare nærhed, med indkvartering på M. til følge.
Besuch des Kronprinzen* : kronprins Albert* (1828-1902), søn af kong Johann* , sachsisk konge fra 1873 til sin død.
ob Sie von Dickens* nun einen Brief erhalten: efter besøget hos Charles Dickens* (1812-70) og dennes familie i sommeren 1857 var det HCA magtpåliggende at opretholde en korrespondance-forbindelse med CD* . Han skrev et "tak for sidst"-brev fra Maxen 1/8 1857, BrevID 8599 og da CD* ikke reagerede, endnu ét. HCA har åbenbart hos FrS efterlyst et svar fra CD* , men det indtraf først i Kbh. 12/9, jf. Dbg. IV, 289. BrevID 17933 jf.også Elias Bredsdorff* , H. C. Andersen og Charles Dickens* . Et Venskab og dets Opløsning, 1951, p. 128 ff.
Caroline* , meine Schwägerin: jf. note til BrevID 6265.
Dingelstedts* Festspiel: til festforestillingen på Weimars teater havde den tyske digter Franz von Dingelstedt* (1814-81) i anledning af 100-året for storhertug Carl Augusts* fødsel skrevet et forspil, kaldet "Der Erntekranz", jf. Dbg. IV, 285. FvD* havde tidl. været intendant ved teatret i München, fik i 1857 samme stilling i Weimar, hvor han blev til 1867, og han sluttede af med lederstillingen ved Burgteatret i Wien.
Carl August* : CA* (1757-1828), hertug af Sachsen-Weimar und Eisenach fra 1758, storhertug 1815.
Rauch* : den tyske billedhugger C. D. Rauch* (1777-1857), hvis mest bekendte arbejde er rytterstatuen af Frederik den Store* i Berlin, som HCA havde beset under sit korte besøg dér 1/7 1855.
Hähnel* : Ernst Julius Hähnel* (1811-91), tysk billedhugger, knyttet til Dresden og æresmedlem af dettes kunstakademi.
Quelle Egerias: kilde i Rom, med navn af kildegudinden E., der dyrkedes i en lund ved Via Appia, uden for Rom.
den Namen Vogel* : den nævnte Vogel* må være den tidl. livlæge, Dr. Vogel* i Weimar, jf. BrevID 7836. Vogel* havde tidl. været gift med komponisten Adolf von Henselts* hustru, Rosalie H.*
Gr. Henckel* : greve Leo Henckel von Donnersmark* (1829-95), adjudant hos storhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimar.
