The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. august 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 387. Fra H. C. Andersen.

Maxen den 21 August 1857

Min kjre ssterlige Veninde!

Tak for Deres Brev, det jeg senest modtog og med det, Bilag af Dagbladet! hvor De dog altid er trofast og god mod mig, De ene er den jeg oftest hrer fra i det danske Hjem; De skulde kun fornemme min Glde hver Gang Deres Breve komme! sidste Gang var De ellers lidt for vred paa alle Tyskerne og utilfreds med at jeg gjerne er her, men husk paa hvor meget Venskab jeg her mder, hvor hjerteligt man forstaaer mig, og at det er Landet hvor Goethe, Mozart, Kant, ikke at nvne Luther fdtes, levede og virkede ind paa os. Dog alt dette veed og forstaaer De nok. Hvorfor jeg ikke blev lnger i Engeland? Sprger De og forundrer Dem! hvor man ret inderligt nskede at blive lnge og fle sig vel, der skal man bryde af i god Tid, Menneskene beholde ikke sine Sndagsklder paa, bliver man der mange Uger. Man har tidt alvorlige Grunde til sine Handlinger, Grunde man ikke udtaler; jeg troer saaledes at De har det, og det Grunde der i Flelses Sag kan vre aldeles overbevisende, hvorfor De ikke bliver i Hjemmet, hos en kjrlig velsignet Sster.

Naar vi, om Gud vil, engang mdes skal jeg fortlle Dem Meget om Engeland, mere end jeg har skrevet; dog De vil da altid hre at Dickens var den elskeligste meest deeltagende Ven, at hans Opmrksomhed var lige inderlig og stor fra den frste til den sidste Time, og dog vilde jeg ikke lnger

blive i Engeland. - Her i Maxen lever jeg som i mit danske Hjem, og lser en Deel, jeg har Ingen besgt i Dresden,3411) tager ikke derind og vilde nu i nste Uge til Danmark. I Weimar skal den 3die August3412) Schillers, Goethes og Wielands Statuer afslres, det er Carl Augusts l00 aarige Fest; Sangersalen i Wartburg skal, troer jeg, ogsaa indvies; Storhertugen vilde see mig der, men jeg var aldeles bestemt paa ikke at komme. Siden forrige Sommer jeg var der har jeg ikke skrevet ham til,3413 ) det er underligt nok og ikke Ret af mig, da han niagtig og inderligt strax gjengjelder hvert Brev, jeg var reist iaar forbi Weimar, men nu at gaae hjem uden at skrive et Brev derhen var mig piinligt, jeg skrev,3414 ) fortalte om mit Ophold hos Dickens, mit Besg i Maxen, og tilsidst at jeg i disse Dage reiste hjem; jeg fik strax en Skrivelse og det med Ret dadlende fordi jeg ikke saa uendelig lnge havde skrevet, og nu ikke vilde komme; der var iAlvor og Inderlighed udtalt saa Meget der lod mig nu see ind i etdelt Hjerte, en Ven jeg ikke havde viist nok min Hengivenhed[;] i det mindste, var det i min Tanke, jeg erkjendte at jeg burde nu tage mod den gjentagende Indbydelse at komme til Festen, og jeg skrev iforgaars at jeg kom. Festlighederne ende den 6te September, den syvende gaaer jeg afsted og er da midt i September, rimeligviis, i Danmark! De skal hre fra mig fr jeg forlader Weimar, det vil sige om jeg veed at De er i Kjbenhavn. Brev til mig gaaer nu til Weimar poste restante, derhen reiser jeg den 29 August. - Dickens skrev jeg til strax da jeg kom til Maxen, det er nu 3 Uger siden mit Brev gik afsted og jeg har ikke hrt et Ord, jeg frygter at mit Brev ikke er kommet til ham, her fra Maxen hrer jeg gaae ikke saa sjlden Breve tabt, imorgen skriver jeg altsaa igjen; naar De sender Brev til Mis Bentley hils hende da og fortl at jeg er til Schiller-Goethe Wielands Festen hos Hertugen af Weimar; sprg om hendes Brdre3416 ) ere reist til Norge og naar de vende hjemad over Danmark. Det glder mig at hre De synes godt om den ny Fru Lesse, bring de unge Folk min Hilsen, ligesaa min egen Fru Lesse; Ingemann, der jo er blevet Conferentsraad,3417 ) fortller mig at Vermehren3418 ) ogsaa er blevet gift, er det med hans tidligere Forlovede, eller med en Anden? Fra Sibbern3419 ) hrte jeg aldrig, hverken Ondt eller Godt siden jeg dedicerede ham min sidste Roman og sendte ham den! rsteds ere vel nu komne hjem fra Aalborg?, jeg lnges ret efter dem begge to og efter Snnen,3420 ) som jeg saa lnge ikke saae og nu er vendt hjem fra Engeland, hils dem hjerteligt! Det er ret tungt at det gaaer saa sygeligt altid med Deres Svoger, han der var saa kraftig og livsfrisk, det er ogsaa bitterligt for Deres Sster. Hils dem begge to saa deeltagende saa inderligt, bring ogsaa Snnerne en venlig Hilsen, bryde de sig derom. - Med Varmen synes det nu forbi her i Maxen, de sidste fire fem Dage havde vi stadigt Skylregn og det er Efteraarskoldt. I denne Egn kommer aldrig Storken, det var derfor en stor Overraskelse da forleden Aften et Storkepar havde taget Natleie her paa Taget, hele Gaarden var det en Begivenhed, Fru Serre meente at Storken kom for at hilse paa mig. I Dalen nedenfor var ikke frre end et Par Hundrede at see, nste Morgen fli de bort Alle tilsammen. Mit Fyrretr kneiser nok saa prgtigt og den lille Eeg jeg plantede for to Aar siden skyder Grene og Blade, et Danebrog vaier over det lille Tr, det har Miss Minna 3421 ) plantet. Bille har sendt mig Anmldelsen i Dagbladet, men De havde tidligere betnkt mig; jeg har skrevet ham nogle Ord til igjen vil De ikke nok srge for at disse komme snart og sikkert i hans Hnder; i det Brev staaer aldeles Intet han kan lade aftrykke, men jeg har lovet ham Brev om Festlighederne i Weimar, disse kunne maaskee have offentlig Interesse meddeelte af et ienvidne. Og nu lev vel min trofaste, ssterlige Veninde! Jeg veed ikke, men jeg har den faste Forestilling endnu at De bliver i Danmark Vinteren over, jeg nsten er forvisset derom, det er som om jeg i Drmme havde hrt det baade af Deres Svoger og Sster.

Deres broderlige VenH. C. Andersen.

Til Frken Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost