23.08.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen. 23. August [18]57
Die Passionsblume
Es naht die Trennungsstunde,
Der theure Freund zieht fort.
Aus deßen lieben Munde
Erklang manch herrlich Wort.
Und mancher Tag wird enden
Und kalte Lüfte weh’n,
Und keiner Blumen spenden
Von Garten, Feld und Höh’n.
Da seh ich grün um rungen
Dich, zartes Schmerzensbild,
Als sprächen Hoffnungs Zungen
Aus Deinem Kelche mild.
Dich Blume, will ich hegen,
Du bist mir lieb so sehr,
Und deine Ranken pflegen
Verheißt ja – Wiederkehr!
Fr.
Maxen. 23. August [18]57
Passionsblomsten
Afskedens time nærmer sig,
Den dyrebare ven drager bort
Fra hvis kære mund
Lød mangt et herligt ord
Og mangen dag vil ende
Og kolde vinde blæse
Og ingen blomster uddele
Fra haver, mark og høje.
Da ser jeg grønt omkranset,
Du, mit sarte smertebilled,
Som talte håbets tunger
Mildt fra din strube
Om du, blomst, vil jeg hæge
Du er blevet mig så kær
Og dine ranker plejer,
Lover – gensyn
Fr.
BrevID 8625: FrS-digt af 23/8 1857 (Collin XI, 14/205, billedid 5171).
die Trennungsstunde / der theure Freund zieht fort: HCA opholdt sig i 1857 i en længere periode i Dresden og på Maxen, fra 26/7 til 31/8, derfra drog han videre til Weimar, hvor han deltog i festlighederne omkring afsløringen af dobbeltstatuen af Goethe* og Schiller* og derfra hjem til København.
