Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
01.11.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 1. Novbr [18]56.
Theuerster, verehrter Freund!
Wie herzlich haben wir uns über Ihren letzten Brief gefreut, der endlich von Ihrer bessern Gesundheit, und erneuten Lebens und Geistesfrische sprach, die Sie vor Allem zum Schaffen und Vollenden neuer und schöner Werke thätig und fähig macht! – Der neue Roman wird vom tiefen und zugleich erhebenden Stoffe sein, und gewiß einen großen Eindruck auf die Menschen machen! -
Vom Regisseur Dittmars* soll ich Ihnen sagen daß der Theater Musik D[irektor] Fischer* Ihren Birnbaum in Musik gesetzt und er vor Weihnachten noch, zur Aufführung kommen würde. Jetzt ist Alles Theatralische und Musikalische, beschäftigt, mit den Hochzeits Angelegenheiten, die den 4t Novbr. und dem 24st. die 2t Vermählung, vor sich gehen wird. ./. Man führt Abends Ifigenie von Gluck* mit einem Prolog von Pabst* auf – nachdem früh die Trauung, und Mittag Bankett war – und den 24st Oberon, [tilføjet i margenen p.1:] zur 2t Trauung der Prinzessin Anna* . Unser königl. Paar* * ist tief bekümmert über die Messalliance der Herzogin von Genua* , mit dem ital. Captain und Marquis* . Gewiß ist, daß diese Nachricht ganz unerwartet kam, den[n] selbst Prinz Georg* der bis den 18 Sptbr. b[e]y der Herzogin* auf ihrer Villa war, ahndete [sic] nichts davon – und erhielt nach Florenz – telegrafisch die Nachricht da sie den 4. Octbr. in aller Stille getraut wurde und wie die Augsburger und östreichischen Zeitungen schreiben sich zugleich in gesegneten Umständen, befinden soll. Die säch[s]ischen Zeitungen dürfen dieses Ereigniß durchaus nicht erwähnen! – Schlimm ist, daß nach dortigen Gesetzen, sie Allem verlustig wird – und nun von ihrem sächsischen Eingebrachten leben muß, selbst die Kinder* * sind ihr sofort weg genommen! – ./.
Denken Sie Heinrich Riccius* hat einen Ruf als Concertmeister nach Kölln bekommen, ist in dieser Funktion den 1st Octbr bereits angetreten, und als er das 1st Mal öffentl. im Concert spielt, ist man so durch drungen, von seiner Fähigkeit und Talent, daß man ihm noch extra den Titel Professor gegeben, er bekommt im Ganzen gegen 800 rh Gehalt – ist das nicht eine schöne Carriere?
Hier macht das Schauspiel nur eine Seele von Wolfsohn* solches Glück – daß es jede Woche mit vollem Hause 2-3 Mal gegeben wird – und der Verfaßer immer gerufen wird. Serre meinte, es sey wirklich höchst spannend und voller ergreifenden Scenen. Auch Narciss hat im Allgemeinen gefallen! – Gutzkow* ist in Berlin, sein neues Stück Lorbeer und Mirthe, oder Corneille und Racine aufführen zu laßen, was sehr gelobt wird. Von der Burrow* habe ich seit ihrer Rückkehr keine Briefe, sie ist mit Wechseln ihrer ./. Wohnung begriffen, ist Großmama geworden. – und hat sie Ihnen, die Fortsetzung Ihres Weidenbaumes zugeschickt? Eine große Entschädigung diese Winter ist mir für so viele Verluste von Freunden, besonders unsrer unvergeßl. Lüttichau* , die Gegenwart Frau v. Göthes* und ihrer Schwester, Fräulein von Bochwitsch [Pogwisch]* – die eine hübsche Wohnung genommen und alle Abende zum Thee, einige angenehme Menschen b[e]y sich sehen! – Nichts Erhebliches begegnet ihr wo sie mich nicht Theil nehmen läßt und ich fühle – daß sie mich wahrhaft liebt.
Ich aber war 14 Tage krank, an Fieber geschwollenen Drüsen am Hals und Gesichtsschmerzen, so daß ich Niemand sehen konnte. Neugebauer* ist wieder durch Dresden geflogen nach Turin! –
Frau v. Zöllner* bleibt in Mecklenburg den Winter, und Amely Bölte* reiset mit einem reichen Amerikaner und seiner Tochter, als Reise Gesellschafterin, nach Rom, – bleibt da die heilge Woche. dann über Spanien, Frankreich nach Dresden zurück, welche Reise 1 Jahr dauern soll. ./.
Endlich ist auch die 1st Nummer der Zeitschrift erschienen, worinnen Ihr Silkeborg steht! Von Hrn Pögemann* sieht und hört man nichts mehr, Wellys Herz, ist wirklich vergeben! –
Gräfin Moltke* schreibt mir in Extase wie zum Segen der Menschheit, Gott diese Wunder Docktorin gesendet! – sie selbst hätte sich nie so wohl, als nach der Cur gefühlt, Sigwald* ist auch mit großen Hoffnungen geschieden von Schleitz. Wieder sitzt er fest in Glorup und der alte, kranke Vater* lamentirt darüber! – Wird nicht bald der 2te Band, von Thorwalzens* Leben erscheinen? – Gustav Kühne* , Redacteur der Europa hat sich auch in Dresden etablirt – André, Hr. von Schober* Salomon* der Fr. Nissen* zur Frau, und seine Oper auf führen lassen will! – Jenny Lind* und ihr Mann* sind wieder heimisch in Dresden – Rossini* wird erwartet ./. kurz man erwartet einen in verschiedener Richtung hier, geselligen Winter. Schade, daß Sie sich nicht entschließen können, auch einmal heimisch hier zu werden. Ich schicke Ihnen die Beschreibung eines Festes, was Ihnen vielleicht Interesse gewährt, zu lesen. Nicht 17 Kinder 52 aber wurden damals schon von unsrem Hofknechte herausgefahren, der nach 25 Jahren sie abermals vor unsre Pforte brachte! Sie können denken, wie viel Menschen aus der Umgegend sich dab[e]y eingefunden hatten! Es war wirkl. ein schönes Fest! – Lange hörte ich nichts von der Baronesse Stampe* wie geht es dort, was macht Ihr lieber kranker Freund* ? –
Mein Mann will Ihnen herzlichst empfohlen sein, Margaret* , Minna* , wir Alle lieben und verehren Sie so sehr! Behüthe Sie Gott und erhalten Sie Ihre herzl. Gesinnungen
Ihrer Fr. Serre
[i margenen p. 4:] Frau v. Berge* wartet auf Gräfe* , es ist mögl.daß sie vor dem Frühling nicht operirt wird.
[i margenen p. 6:] Der Facktor entgegnet freundl. Ihren Gruß! Der kleine Herrmann* auch.
Dresden den 1. Novbr [18]56
Hvor har vi glædet os over Deres seneste brev, som endelig fortalte om Deres bedre helbred og om fornyet livs- og åndsfriskhed, som frem for alt sætter Dem i stand til at skabe og fuldende nye og skønne værker! Den nye roman vil være om dybt og opløftende stof, og bestemt gøre et stort indtryk på menneskene!
Fra regissør Dittmars* skal jeg meddele Dem, at teatermusik-direktør Fischer* har sat Deres Pæretræ i musik og at den vil komme til opførelse endnu før jul. Nu er alt med teater og musik beskæftiget med bryllupsforberedelser, som vil foregå den 4 november og den 24, med den 2. formæling. Om aftenen opfører man Ifigenie af Gluck* med prolog af Pabst* – efter at der først var vielse og middagsbanket – og den 24. Oberon [tilføjet i margenen:] ved prinsesse Annas* vielse] –Vort kongelige par* * er dybt bekymret over mesalliancen med hertuginden af Genua* med den italienskekaptajn og markis* . Det er helt sikkert, at denne efterrretning kom ganske uventet, endog for prins Georg* , som indtil den 18. september var hos hertuginden* i hendes villa, og havde ingen anelse derom – og modtog telegrafisk besked i Florenz, da hun den 4. oktober i al stilhed blev viet og som de augsburgske og østrigske aviser skriver er i lykkelige omstændigheder. De saksiske aviser må overhovedet ikke nævne denne hændelse! – Det er slemt, at efter lovene der, taber hun alt – und nu må leve af sin saksiske medgift, selv børnene* * er straks taget fra hende! –
Tænk Dem Heinrich Riccius* har fået et kald som koncertmester i Kölln, er allerede den 1. oktober tiltrådt i denne funktion, og da han den første gang spiller til offentlig koncert, er man så overbevist om hans evner og talent, at man derudover giver ham titlen af professor, han får i alt henimod 800 rh i løn, er det ikke en flot karriere?
Her gør skuespillet Kun en sjæl af Wolfsohn* så stor lykke, at det hver uge gives 2-3 gange for fulde huse – og forfatteren bliver hver gang fremkaldt. Serre mente, det var virkelig spændende og fuld af gribende scener. Også Narciss har tiltalt alment. Gutzkow* er i Berlin, for at lade det nye stykke Laurbær og myrte, eller Corneille og Racine opføre, og det roses meget. Fra Burrow* har jeg ingen breve, siden hun kom tilbage, hun har travlt med at flytte, er blevet bedstemor. – Og har hun sendt Dem sin "Fortsættelse af Piletræet"? En stor godtgørelse for mig denne vinter for de mange tab af venner, er især vores uforlignelige Lüttichau* , fru von Göthe* og hendes søster, frk. von Pogwischs* tilstedeværelse, som har fået en nydelig bolig og hver aften ser nogle behagelige mennesker hos sig til te. Intet betydeligt sker hende, uden at hun lader mig deltage, og jeg føler at hun i sandhed holder af mig!
Men jeg var syg i 14 dage, med feberhævede kirtler i halsen og ansigtssmerter, så jeg ikke kunne modtage nogen. Neugebauer* er igen fløjet igennem Dresden til Turin!
Fru v. Zöllner* bliver i Meklenburg i vinter, og Amely Bölte* rejser med en rig amerikaner og dennes datter som rejseledsager til Rom – bliver der i den hellige uge, så over Spanien, Frankrig retur til Dresden, og denne rejse skal vare 1 år.
Endelig er da også første nummer af det tidsskrift udkommet, hvori Deres Silkeborg står. Om hr Pögemann* ser og hører man ikke mere, Wellys hjerte, er virkelig givet bort.
Grevinde Moltke* skriver til mig i ekstase, hvorledes Gud har sendt denne vidunderdokter til menneskehedens velsignelse – hun selv har aldrig følt sig så vel som efter denne kur, Sigwald* er også draget fra Schleitz med stort håb. Nu sidder han igen i Glorup og den gamle syge fader* klager derover! Kommer 2. bind af Thorvaldsens* liv ikke snart? Gustav Kühne* , redaktør for Europa har også etableret sig i Dresden.
Hr. von Schober* Salomon* , som er gift med Fr. Nissen* , vil lade sin opera André opføre. – Jenny Lind* og hendes mand* er igen hjemlige i Dresden – Rossini* ventes – og snart venter man her en selskabelig vinter i mange retninger. Skade, at De ikke kunne beslutte også engang at gøre Dem det hyggeligt her. Jeg sender Dem beskrivelsen af en fest, som måske vil interessere Dem at læse. Ikke 17, men 52 børn blev allerede dengang kørt herud af vores gårdskarle, og de stod her endnu en gang 25 år efter! De kan tænke Dem, hvor mange mennesker fra omegnen der har indfundet sig der! Det var virkelig en skøn fest. – Længe hørte jeg intet fra baronesse Stampe* , hvordan går det der, hvad gør Deres kære syge ven* ?
Min mand hilser hjerteligst, Margaret* , Minna* , vi alle holder så meget af Dem og beundrer Dem! Gud bevare Dem og bevar Deres hjertelige sindelag.
Deres Fr. Serre.
[i margenen p. 4:] Fru v. Berge* venter på Gräfe* , det er muligt, at hun ikke bliver opereret før foråret.
[i margenen p. 6:] Faktoren svarer hjerteligt på Deres hilsen, ligeså den lille Hermann.
BrevID 17859: FrS-brev af 1/11 1856 (Collin XI, 14/202a-b, billedid 5156-61).
Trauung der Prinzessin Anna* : kong Johanns* datter Anna* (1836-59) blev i 1856 gift med storhertug Ferdinand IV af Toscana* (1835-1908).
Die Meßalliance der Herzogin von Genua, mit dem ital. Capitain und Marquis* : Elisabeth af Sachsen* (1830-1912), datter af det sachsiske kongepar, var enke efter prins Fernando af Savoyen* (1820-55), en yngre broder til den senere kong Vittorio Emanuele II af Italien* . Prinsen førte titlen hertug af Genua (Genova). Den italienske kaptajn, som kongedatteren* fra Dresden ægtede efter sin mands død, var marchese og hed Niccolo Rapallo* .
Prinz Georg* : (1832-1904) søn af det sachsiske kongepar Johann* (1801-73) og Amalia Augusta* (1801-77). Georg* efterfulgte sin ældre broder Albert* (1902-04) som konge af Sachsen.
die Kinder* * : datteren Margherita af Savoyen* (1851-1926), sen. gift med sin fætter kong Umberto I af Italien* , og sønnen Tómas* (1854-1931), 2. hertug af Genova.
Narciß: dette skuespil er muligvis den italienske dramatiker Zeno Apostolos* skuespil "Narcissus" fra 1763.
Gutzkow* … sein neues Stück Lorbeer und Mirthe, oder Corneille und Racine: skuespillet havde sin førsteopførelse i Berlin 1855, uden succes.
Burow* … die Fortsetzung Ihres Weidenbaumes: jf. BrevID 8261, hvor fortsættelsen af "Under Piletræet" dog tillægges forfatterinden Fanny Tarnow* .
unsere unvergeßl. Lüttichau* : teaterchefen Wolff v. L.s* hustru, Ida v. L.* (1798-1856).
die Gegenwart Frau v. Göthes * und ihrer Schwester, Fräulein von Bochwitsch* : De to søstre førte en meget omskiftelig tilværelse. Snart boede de – sammen eller hver for sig – i Weimar, snart i Wien, Rom eller Venedig og snart i Dresden.
Amely Bölte* : ty. forfatterinde (1811-91), som HCA flere gange var sammen med hos Serres i midten af 1850’erne. I 1856 talte han "med Frøken Bölte* om de 48 Forfatterinder her i Dresden, jeg sagde at der kunde blive et Eventyr Walpurgisnacht, hvorledes de som Hexene [i] Faust rede paa der[es] Penne-Kosteskafter til Bloxbjerg og udtalte sig deres Aand". (Dbg. 1856, 219 [1856-07-03].
die 1st Nummer der Zeitschrift … Ihr Silkeborg: rejseskildringen kom i nr. 1 af "Illustrirte deutsche Monats Hefte", udg. okt. 1856 af Westermanns* forlag i Braunschweig; Heinrich Boegekamp* havde udviklet konceptet med månedshæfter. HB døde 1879. (ikke Pögemann, som FrS skrev). http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16495
https://archive.org/details/westermannsmona02verlgoog/page/n28 [link januar 2019]
Wellys Herz: det er ikke muligt at fastslå, hvad dette drejer sig om.
"André", Hr. von Schober* Salomon* der Fr. Nissen* zur Frau: der kan være tale om en opera ved navn "André" (eller "Andrée), med libretto af den østrigske digter Franz von Schober* (1796-1882) og musik af den danske komponist Siegfried Saloman* (1816-99), der var gift med den svenske sangerinde, Henriette Nissen-Saloman* (1819-79) .
die Beschreibung eines Festes: der er tale om 25 års jubilæet for en "Waisenkolonie", som var grundlagt i Maxen 1821 af major Serre og Maxens sognepræst, August Ludwig Fränzel* (1788-1870), til gavn for 17 forældreløse børn fra Dresden. 52 af de børn, som i løbet af de 25 år på skift havde været "elever" i denne sociale institution, kunne deltage i jubilæumsfesten.
Ihr lieber kranker Freund: arkitekten Chr. Thyberg* .
Der Faktor: hans navn kendes ikke. Han er næppe identisk med hr. Geisenheimer* , som fra 1840’erne havde været FAS.s godsforvalter m.m. på Maxen, og – som det vil fremgå af senere breve fra FrS – misbrugte majorens grænseløse tillid til ham og tilvendte sig betydelige midler af dennes formue.
04.01.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 4. Januar [18]57.
Mein theurer, verehrter Freund!
Schon gegen Weihnachten hätte ich Ihnen geschrieben, wenn nicht der, von Glorup zurück gekehrte, Sigwald Dahl* , mir mitgetheilt, daß Sie die Feiertage und den heilg. Abend in Basnes, bey Fr. v. Scavenius* , zugebracht und dort eine Ihrer Comedien oder Vaudeville aufgeführt! So waren Sie zu sehr beschäftigt – und mein Brief soll Sie in ruhigen Stunden finden! -
Lange, lange habe ich keine Nachricht von Ihnen, nur S. Dahl* erzählte von Ihrem Aufenthalt in Glorup. – Das 1st Heft, des Braunschw. Journal, worinnen Silkeborg steht, ist in meinen Händen, natürlich auch in den Ihrigen, und hat Fr. von Göthe* und ihre Schwester* unendlich gefreut. Beide leben diesen Winter in Dresden, und ich sehe sie täglich, da Fr. v. Göthe* mir eine warme Zuneigung beweiset. Viel wird von Weimar gesprochen, und den Tod der Frau v. Plötz* – werden Sie wohl schon gehört haben. Maltiz* hat ein schönes Sonnet auf denselben gemacht! – ./.
Zuerst entlegige [sic] ich mich eines dringenden und wiederhohlten Auftrags der Capellmeister Reißiger* . Dem Professor Grahl* * wird an seinem 25 j. Hochzeittag ein Album übergeben, worinnen Maler Zeichner, Gelehrte und Dichter sich durch einige Worte einschreiben! Sie läßt Sie dringend ersuchen, zu diesem Zweck ihr einige Zeilen Ihrer Hand zu senden, darauf bezüglich und baldigst! – Der Hochzeittag ist der 3te oder 7te Fbr. hier in den Zeitungen las ich, daß Clara Schuman[n]* in Copenhagen sich mit dem Wittwer, Gade* verlobt. Ist das wahr? – Eine geistreiche und ausgezeichnete Künstlerin bekommen Sie dort in ihr, aber 8 Kinder ist für einen Mann eine schwere Zugabe! –
Die arme Fr. v. Deken* ist außer sich, Gestern ist ihr Arzt, der Hofrath Wolf* gestorben, welcher eben so ihr Freund war! – ihr Sohn* , der den Abschied aus östr. Diensten genommen ./. läuft hier, ohne Beschäftigung und Beruf herum und verbraucht viel Geld ohne daß er es sich verdient. – Moltkens* * werden auch außer sich über Hofr. Wolfs* Todt sein, er war auch ihr homöopathischer Arzt!
Gutzkow* ist sehr verstimmt! sein neues Stück hat in Berlin nicht gefallen, Corneille und Richelieu oder Mirthe und Lorbeer! – und da seine Frau bald ihre Niederkunft erwartet, geht er nicht nach Italien! –Emil Devrient* gibt als jetzt Ehrenmitglied nur noch Gastrollen als Essex von Laube* –Coriolan pp! -
Hat nun die Burrow* Ihnen die Forts[etzung] des Weidenbaumes geschickt? Ich möchte Ihr Gesicht dabey sehen! –
Ich höre der 3te Theil von Thorwalzen* Leben, ist erschienen, ich will Morgen mir ihn von Leipzig verschreiben laßen. Rietschels* Statue von Schiller* und Göthe* ist vollendet, man sieht sie jetzt in Gips aufgestellt – und wird von Allen außerordentlich schön gefunden! –
Sigwald* kann nur mit Entzücken v. Frau von Skavenius* , Ihrer Freundin sprechen! Ich möchte sie wohl auch kennen lernen! Wie geht es den Herrn Duberg [Thyberg* ], den armen Kranken? –
Nun, wo auch Sie dieser Brief treffe, er sage Ihnen von den treuen Gesinnungen
Ihrer ergebenen
Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Margaret* und Sigwald* welche an meiner Seite tragen mir tausend Grüße auf!
[i margenen, p. 3:] Frau von Berge* kann nicht im März operirt werden.
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen
in Copenhagen Dänemark
[stemplet:] DRESDEN 5 JAN. 57]
Den 4. januar [18]57.
Allerede hen mod jul ville jeg have skrevet til Dem, hvis ikke Sigwald Dahl* , som kom fra Glorup, havde meddelt mig, at De tilbragte helligdagene og den hellige aften på Basnæs hos fru Scavenius* og der ville opføre en af Deres komedier eller vaudeviller. Således var De alt for beskæftiget – og mit brev skal finde Dem i rolige timer!
Længe, længe har jeg intet nyt om Dem, kun S. Dahl* fortalte om Deres ophold på Glorup. Det første hefte af Braunschweig-Journalen, hvori Silkeborg står, er i mine hænder, naturligvis også i Deres, hvilket har glædet Fr. von Goethe* og hendes søster* uendeligt. Begge lever denne vinter i Dresden, og jeg ser dem dagligt, da fru v. Goethe* viser mig en varm sympati. Der tales meget om Weimar og fru v. Plötz’* død – hvilket De formentlig allerede har hørt. Maltitz* har lavet en smuk sonnet om samme!
Allerførst udfører jeg en presserende og gentaget ordre fra kapelmester Reißiger* . Professor Grahl* * får til sin 25. års bryllupsdag overrakt et album, hvori malere, tegnere, lærte og digtere indskriver sig med nogle ord! De anmodes indtrængende om til dette formål at sende nogle linjer fra Deres hånd – i denne anledning og snarest muligt! Bryllupsdagen er den 3. eller 7. februar. I aviserne læste jeg, at Clara Schuman* har forlovet sig med enkemanden Gade* . Er det sandt? En åndrig og udmærket kunstnerinde får De i hende, men 8 børn er for en mand en svær tilgift!
Den stakkels Fr. von Deken* er ude af sig selv, i går døde hendes læge, hofråd Wolf* , som også var hendes ven! – hendes søn* , som er blevet afskediget fra østrigsk tjeneste, går omkring her uden arbejde og bruger mange penge, som han ikke har. –
Moltkes* * vil også være ude af sig over Wolfs* død, han var også hendes homøpatiske læge.
Gutzkow* er meget forstemt! Hans nye stykke har ikke vakt behag i Berlin, hverken Corneille og Richelieu eller Myrter og laurbær! – og da hans kone snart venter sin nedkomst, rejser han ikke til Italien! – Emil Devrient* giver nu som æresmedlem kun gæsteroller som Essex af Laube* , Corolian osv.
Har Burrow* nu sendt sin fortsættelse af Piletræet? Jeg ville i den forbindelse gerne se Deres ansigt!
Jeg hører, at 3. del af Thorvaldsens* liv er udkommet, jeg vil i morgen bestille et eksemplar fra Leipzig. Rietschels* statue af Schiller* og Goethe* er fuldendt, man ser den nu opstillet i gips, og bliver af alle bedømt som særdeles smuk.
Sigwald* kan kun tale om fru v. Scavenius* , Deres veninde, med henrykkelse! Jeg ville også gerne lære hende at kende! Hvorledes går det hr Thyberg* , den stakkels syge?
Nu – hvor end dette brev træffer Dem, gid det så må melde Dem om vores trofaste sindelag.
Deres hengivne Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Margaret* og Sigwald* , som er ved min side, beder mig hilse tusindfold.
[i margenen, p. 3:] Fru von Berge* kan ikke blive opereret i marts.
Til hr. professor h. Ch. Andersen i København
BrevID 17875: FrS-brev af 4/1 1857 (Collin XI, 14/203, billedid 5162-65).
Sie die Feiertage und den heilig. Abend in Basnes … zugebracht: skønt HCA var stærkt forkølet, tog han dog til Basnæs i julen, det første af flere juleophold på denne herregård. Besøget var imidlertid p.gr.a. forkølelsen noget mislykket, "Comedien, Ballet, al den Lystighed kunde jeg ikke vise min gamle Ivrighed" (BHW II, brev 284).
S. Dahl* erzählte von Ihrem Aufenthalt in Glorup: på hjemvejen fra Maxen/Dresden i 1856 aflagde HCA besøg på Glorup, hvor han traf både greven og grevinden plus Sigwald Dahl* .
Das 1ste Heft, des Braunschw. Journal … Silkeborg: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16495 .
den Tod der Frau v. Plötz* : kammerherre K. H. v. Plötz’* hustru, jf. note til BrevID 17703. Kammerherren gjorde tjeneste ved det weimaranske hof. Hans afdøde kones navn kendes ikke.
Capellmeister Reißiger* . Dem Professor Grahl* : den ty. komponist C. G. Reissiger* (1798-1859), der tillige var leder af Dresdner-operaen.
Maleren August Grahl* (1791-1868), som i 1846 havde malet et portræt af HCA (HCA 1949/79,
daß Clara Schumann* sich mit dem Wittver, Gade* verlobt: der er tale om et løst rygte. Clara Schumann* var blevet enke i 1856 og Niels W. Gade* (1817-90) enkemand i 1855.
der Hofrath Wolf* : lægen Paul Wolf* (1795-1857), anset som foregangsmand inden for homøopatien.
Essex: Skuespil af Heinrich Laube* (1806-84): Count Essex fra 1856.
Rietschels* Statue von Schiller* und Göthe* : der er tale om gipsmodellen til det dobbeltmonument af Ernst Rietschel* (1804-61), som 4/9 1857 afsløredes foran teatret i Weimar.
09.01.1857
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udateret, København 9. januar 1857]
Liebe theure Frau Serre
Mehr als einen Monath bin ich krank gewesen, ein Cathar, noch stärker als in Maxen, mit Husten, Magenkrämpfen und Rückschmerzen, noch bin ich gar nicht wohl, aber doch weit besser. Acht Tage vor Weynachten wollte ich nach Basnæs, wie Sie wissen, mein Artz meint, wenn ich sehr gut eingepackt in Manteln und [overstreget: mit Warmes für die Füsse] ging es, ich fuhr auf der Eisenbahn nach Slagelse und von da, noch vier Meilen in einer bequemen zugeschlossenen Kutsche mit vier Pferden [overstreget: des ohngeachtet] weiter nach dem Herrenhoff am Großen Belte, aber die ganze Zeit, beinahe zwei Wochen, bin ich da immer in die Stube geblieben, nahm nicht wie gewohnlich frohlichen Theil [overstreget: mit] am Weinachts Baum, Theater, Bälle etc. – und vorgestern kam ich wieder als eingeschnürte Mumie wieder zurück!
Der Graf Moltke* war bei uns, auf Basnæs, Weihnachten, er war sehr heiter und liebenswürdig, er scheint mir so gütig, es ist als ob die Liebe seines Vaters* für mich auf ihm übergegangen war. Die Frau von Scavenius* ist eine edle hübsche junge Witwe, da sind nette Kinder* * und zwei sehr gebildede Gouvernanten eine deutsche und eine Englanderinn* . Zur Weinachtsgeschenk bekam ich eine hübsch gestickte Sopha-Kissen von Frau Scavenius* selbst gemacht. Da ich nach Kopenhagen kam fand ich meinen ganzen Tisch voll von liebevollen Briefen und Neujahrs Geschenken, Schriften von dänischen Schriftstellern und auch aus Deutschland von Deutschen, die liebe gute Frau von Z* – hat mich auch liebenswürdig bedacht mit ihrem neuesten Buch, ich fandt Geschenke von Damen, ohne Nahmen am meisten, selbst aus den danischen Provinzen; ich war beinahe gerührt; die Menschen sind doch gar zu gut.
Clara Schumann* ist längere Zeit bei uns gewesen, sie wohnte bei der reichen musikalischen Frau * , ich war da mehr mahls mit ihr zusammen, wir kennen uns seit 11 Jahren, sie war tief in Trauer und Thränen über ihren Verlust, sie sprach mit mir so innig über den Verstorbenen; Gade* nahm sich sehr der Schuman* Sache an, aber ich bin im vollen Herzen fast überzeugt daß was Sie, theure Freundinn schreibten, daß die Zeitungen, von den beyden sagen, eine Verlobung ist unwahr, nie kam so was in die Gedanken beyder, es ist nur böses Plaudern,. ich weiß es ganz genau! Die Schuman* vergißt nicht so schnell ihren theuren Gatten* und auch Niels Gade* , lebt noch in Erinnerung seiner Sophie* . – Den letzten Mittag bei den Tuteins* * mit der Schumann* war sie meine Tischdame, sie [overstreget: fragte] sprach mit mir viel uber Maxen, uber Sie und den herlichen Hrn Major. Auch M* und M* und die Hunde selbst kamen mit in unser freudiges Gespreche. Sie sprach schön und wahr ueber Sie und ihren edlen Gemahl* , wir rückten einander näher beinahe durch die gemeinsamen Freunde in ihr liebes Vaterland. – Wie gehts mit dem Vogel in Birnbaum? Auch Hartmann* hat kein Wort noch von “Klein Karin"; bei Gelegenheit fragen Sie doch Dr Pabst* , ich lege einen Gruß dabei! – [overstreget: Sagen Sie] einige Zeilen für Grahls* * Album schicke ich bald, ich freue mich daran og [sic] danke Hrn Kapelmeister R* daß er sich meiner gedacht habe. Den lieben guten S. Dahl* grüßen Sie herzlich und innig, doch erst mein Neujahrs Gruß: Gesundheit und ein gutes Humeur für Sie und den vortrefflichen Hrn Gemahl! –
Wie gehts der Frau von Berg* , dem kleinen Hermann* , und allen lieben.
Eine illustrirte deutsche Ausgaben meiner Historien kommt als Weinachts Gruß etwas spät, aber ich konnte nicht früher! Grüßen Sie die reichbegabte geistreiche Frau von Goethe* , sagen Sie, daß Sie in meinen neuen Roman sehen wird wie ich liebe und werthe ihren Schwiegervater* , den ich leider nie sehen sollte. Mitte Mai kommt der Roman heraus, dansk, dänisch
[ingen afslutning, ingen underskrift]
[udateret, København 9. januar 1857]
Mere end en måned har jeg nu været syg, en katar, endnu stærkere end i Maxen, med hoste, mavekramper og rygsmerte, endnu er jeg ikke helt vel, men dog langt bedre. Otte dage før jul ville jeg til Basnæs, som De ved, min læge mente, at hvis jeg var meget godt indpakket i frakker (overstreget: med varmt om fødderne) gik det, jeg tog på jernbanen til Slagelse og derfra, endnu fire mil i en bekvem lukket drosche med fire heste videre til herregården ved Storebælt, men hele tiden, næsten to uger, blev jeg der i stuen, tog ikke del i den sædvanligvis glade del ved juletræet, teatret, baller osv. og i forgårs kom jeg retur som indpakket mumie!
Grev Moltke* var hos os på Basnæs i julen, han var meget munter og elskværdig, han synes mig så god, det er som om hans faders* hengivenhed for mig er overdraget til ham. Fru von Scavenius* er en ædel, smuk ung enke, der er søde børn* * og to meget dannede guvernanter, en tysk og en engelsk* . Som julegave fik jeg en smukt syet sofapude, som fru Scavenius* selv har lavet. Da jeg kom til København fandt jeg hele mit bord fuld af elskværdige breve og nytårsgaver, skrifter af danske forfattere og fra Tyskland – fra tyskere – den kære gode Fru von Z* har også betænkt mig elskværdigt med sin nyeste bog, jeg fandt gaver fra damer, for det meste uden navn, selv fra de danske provinser, jeg var ganske rørt, menneskene er dog for gode.
Clara Schumann* har været hos os i et længere stykke tid, hun boede hos den rige musikalske fru Tutein* , jeg var flere gange sammen med hende der, vi har kendt hinanden i 11 år, hun var i dyb sorg og tårer over sit tab, hun talte så inderligt med mig om den døde, Gade* tog sig meget af Schumann* sagen, men jeg er fuldstændig overbevist om, at hvad De, dyrebare veninde skrev, at aviserne skrev om dem begge, det er ikke rigtigt med en forlovelse, det var ikke i deres tanker, det er kun ond sladder, jeg ved det! Fru Schumann* glemmer ikke så nemt sin dyrebare ægtefælle* og Niels Gade* lever endnu i erindringen om sin Sophie* . – Ved den sidste middag hos Tuteins* * med Fru Schumann* var hun min borddame, hun talte meget om Maxen, om Dem og om den herlige hr. major. Også M* og M* og selv hundene blev nævnt i vore muntre samtaler. Hun talte smukt og sandt om Dem og hendes ædle gemal* , vi rykkede næsten hinanden nærmere ved den fælles glæde over hendes elskede fædreland. – Hvorledes går det med Fuglen i pæretræet? Heller ikke Hartmann* har hørt et ord om "Liden Kirsten", ved lejlighed må De spørge Dr. Pabst* , jeg vedlægger en hilsen, jeg sender snart nogle linier til Grahls* * album, jeg glæder mig dertil og takker kapelmester R* , at han havde mig i tanken. Hils den kære gode S. Dahl* hjerteligt fra mig, men først min nytårshilsen: Sundhed og et godt humør til Dem og den fortræffelige gemal!
Hvorledes går det Fru von Berge* , den lille Hermann* og alle kære.
En illustreret tysk udgave af mine historier kommer noget sent som julehilsen, men den kunne ikke komme tidligere! Hils den rigtbegavede, åndrige fru von Goethe* , sig hende, at De vil se hende i min nye roman, hvorledes jeg elsker og ærer hendes svigerfader* , som jeg desværre aldrig mødte. Midt i maj udkommer romanen på dansk.
[ingen afslutning, ingen underskrift]
BrevID 8378: HCA-brev af 9/1 1857, (Collin XVII, 32/576, billedid 5464-67).
Datering: HCA afsendte brevet 9/1 1857, jf. Almanak s. 251.
Graf Moltke* : AGM-H* til Glorup, ofte nævnt i brevvekslingen. Hans kone* tålte ikke den danske vinter, hvorfor han alene tilbragte julen 1856 som gæst hos kusinen, Henriette Scavenius* på Basnæs. Hans far var Gebhard Moltke-Huitfeldt* (1764-1851)
nette Kinder* * : datteren Lucie Scavenius* (1844-1920) og sønnen Otto Scavenius* (1849-1913). Faderen hed Jacob Brønnum Scavenius* (1811-50), besidder af Basnæs, hofjægermester.
zwei sehr gebildete Gouvernanten: der kan være tvivl om, hvem den tyske guvernante var, men den engelske guvernantes navn var Agnes Dunlop* (1830-1908), som i øvrigt ikke var født i England. Hendes forældre havde en plantage på St. Croix i Dansk Vestindien.
Frau von Z* : Karoline von Zöllner* . Hendes nyeste bog kan være romanen "Frauenliebe und Künstlerberuf" (Hamburg 1856).
Clara Schumann* ist längere Zeit bei uns gewesen: pianistindenClara Schumann* (1819-96) gav for 1. gang koncert i Kbh. i nov. 1856, i hvilken anledning HCA var inviteret sammen med hende til en middag hos fru Josepha (Pepina) Tutein, f. Siboni* (1806-66), datter af hans gamle velgører, syngemester Giuseppe Siboni* (1780-1839) og gift med den rige grosserer Ferdinand T.* (1788-1880).
tief in Trauer: hendes ægtemand, komponisten Robert Schumann* (1810-56) var død 29/7 1856.
in Erinnerung seiner Sophie: Niels W. Gades* 1. kone, Sophie Gade, f. Hartmann* (1831-55), datter af komponisten J. P. E. Hartmann* .
auch M* und M* und die Hunde: slægtningen Minna Richardi* og selskabsdamen Margaret Thomas* , jf. BrevID 17517. – HCA.s gode ven, J.P.E. Hartmann* (1805-1900) havde komponeret musikken til HCA.s opera Liden Kirsten, og den skulle selvfølgelig genanvendes ved den påtænkte opførelse i Weimar.
eine illustrirte Ausgabe meiner Historien: Gesammelte Historien von H. C. Andersen. Mit 75 Illustr. Nach Originalzeichnungen von V. Pedersen* , in Holz geschnitten von Ed. Kretzschmar* , Leipzig 1857. https://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20568
Frau von Göthe* … ich liebe und werthe ihren Schwiegervater* : jf. kapitlet Goethes* "Faust" og Esther, i At være eller ikke være (R & R. bd.V s. 137 ff.)
Mitte Mai kommt der Roman aus : At være eller ikke være udkom 20/5 1857 på Reitzels* forlag.
Da: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=763
Ty: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20558
Anmeldelse: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=13593
29.01.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 29. Januar [18]57. Dresden.
Mein verehrter Freund!
Gestern erhielt ich, durch Ihre Güte die Historien, und bedarf ich auszusprechen wie glücklich mich das theure Buch macht – ? Eingeschrieben waren die Worte, von Wiedemann* vom Verfaßer!
Wie ließen Sie mich, einblicken in Ihre Weihnachtstube so schön und duftig – mit Blumen und Liebesgaben geschmückt, wer sollte auch ein so edles, liebes Gemüth wie das Ihrige nicht lieben und verehren!
Vor Allem aber mahne ich Sie an das versprochene Albumblatt für Grahls* * , die Reissiger* war schon bey mir und fragte ob es noch nicht angekommen, da der 7te der Jubiläumstag – ./. ich zeigte ihr, Ihre freundliche Antwort.
Sehr beunruhigt sind wir über Gräfin Moltke* , der Abbé* schrieb an Sigwald* sie sey gefährlich erkrankt, und der junge Harald* – welcher hier durchreisete – und den Abend bey mir war um nach Glorup zu gehen, war erstaunt seine Ältern* * dort noch zu finden, er wußte von nichts. Ich erwarte tägl. vom Grafen* eine Antwort! – Dresden ist diesen Winter sehr still der Hof gibt nur Bälle, die er nicht vermeiden kann der preuß. Gesandte* hat Trauer um seine Nichte, die östr. Gesandtin, Fürstin Metternich* erwartet ihre Niederkunft, und so wird nur b[e]y einigen engl. Familien getanzt. Außer Fürst Schwarzenberg* (Lands Knecht) wüßte ich keinen interessanten Fremden, welcher durch Dresden gegangen.
Der Entwurf zum letzten Gericht ./. vonCornelius* ist hier ausgestellt – aber Alle tadeln die rein chatolische Darstellung da doch der preuss. König und seine Familie, unten vor dem Altar, sitzend – in Erwartung flehend – den Vordergrund bilden, und das Gemählde, für den Dom zu Berlin bestimmt ist. – Obgleich Ihr Vöglein – längst in Aufnahme ist – Herr von Lüttichau* sagt es wird gegeben – so hat gewiß Em. Devrients* Gastspiele eine Verzögerung herbeigeführt. Auch Auerbach* ist trostlos, daß sein Stück was auch angenommen, nicht in der nächsten Zeit aufgeführt wird, es heißt die Wahlbrüder. Gutzkow* hat seinen Lorbeer und Mirthe zurück genommen, da es in Berlin nicht gefallen! Er hat Auerbach* tief beleidigt – da er im häußl. Heerd, eine scharfe Critik über Barfüssele geschrieben, was Auerbach* für sein bestes Buch hält, und was in 3 Monaten wo 5,000 Exemplare bey Cotta* gedruckt worden schon eine neue Auflage erhält! –
Ihre Eiche in Maxen ist ein Viertel Elle gewachsen läßt Ihnen Minna* sagen. Sie lebt mit Frau v. Berge* sehr einsam dort. Mein Mann der Ihnen tausend Grüße sendet, hat durch eine starke ./. Erkältung Gicht in der Schulter und im Arm bekommen, kann vor Schmerzen keine Nacht schlafen und hüthet die Stube. Dies, wie mein fortwährend Übelbefinden – ohne so krank zu sein, um zu Bette zu liegen – hält mich von jeder Geselligkeit ab! – Ich sehne mich nach dem Frühjahr – mache im Stillen Pläne, die ja Alle von den Launen des Schicksals – oder viel mehr von Gottes Willen abhängen – und benutze jeden freien Abend um b[e]y der lieben Fr. von Göthe* und ihrer Schwester, Fräulein von Pochwitsch [Pogwisch]* zuzubringen, leider hüthet die Erstere mehr das Bette, als daß sie Jemand empfangen könnte.
Wie ist man auf Ihren Roman gespannt, gewiß haben Sie ihn bald vollendet; auch Gutzkow* arbeitet anhaltend, und stellt große Hoffnungen darauf! -
Wie berechne ich die Zeit, wo ich wieder eine Nachricht von Ihnen erhalten könnte! Behüthe Sie Gott gebe Ihnen Wohlsein!
Ihre Fr Serre
Den 29. januar [18]57. Dresden.
I går modtog jeg, takket være Dem, Deres Historier og behøver jeg sige, hvor lykkelig den dyrebare bog har gjort mig? Ordene var indskrevet, af Wiedemann* fra forfatteren!
Hvor De lod mig se ind i Deres julestue, så smuk og duftende – smykket med blomster og gaver, hvem ville ikke også ære og elske et så ædelt, kært gemyt som Deres!
Men frem for alt minder jeg Dem om det lovede Albumblad til Grahls* * , fru Reissiger* har allerede været her og spurgt, om det var ankommet, da den 7. er jubilæumsdag, jeg viste hende Deres venlige svar.
Vi er meget urolige for grevinde Moltke* , Abbé* skrev til Sigwald* at hun var frygtelig syg og den unge Harald* , som rejste herigennem og tilbragte en aften hos mig, ville tage til Glorup og var forbavset over endnu at finde sine forældre* * der, han anede intet. Jeg venter dagligt svar fra greven* . – Dresden er meget stille denne vinter, hoffet giver kun baller, som ikke kan undgås, den preussiske gesandt* er i sorg over sin niece, den østrigske gesandtfrue, fyrstinde Metternich* venter sin nedkomst, og således bliver der kun danset hos nogle engelske familier. Foruden fyrst Schwarzenberg* (landsknægt) ved jeg ikke af nogen interessante fremmede, som er rejst gennem Dresden.
Udkastet til Dommedag af Cornelius* er udstillet her – men alle bebrejder den rent katolske fremstilling, da den preussiske konge og hans familie sidder nede foran alteret – i forventning bønfaldende – og danner forgrunden, og maleriet er bestemt til Berlins domkirke. – Skønt Deres lille fugl for længst er godkendt – hr von Lüttichau* siger, det bliver opført – så har Emil Devrients* gæstespil helt sikkert medført en forsinkelse. Også Auerbach* er utrøstelig over, at hans stykke, som også var antaget, ikke bliver opført i den nærmeste tid, det hedder Valgbrødrene. Gutzkow* har tilbagekaldt sin Laurbær og myrter, da det ikke har behaget i Berlin! Han har fornærmet Auerbach* dybt, da han i "hausl. Herd"har skrevet en hård kritik over "Barfüssele", og den anser Auerbach* for sin bedste bog, og på 3 måneder er den trykt i 5.000 eksemplarer hos Cotta* – og har allerede fået et nyt oplag!
Deres eg i Maxen er vokset en kvart alen, meddeler Minna* . Hun lever meget ensomt der med fru von Berge* . Min mand, som sender Dem 1000 hilsener, har efter en stærk forkølelse fået gigt i skulderen og armen, kan ikke sove om natten for smerter, og bliver i stuen, dette – og mit vedvarende ildebefindende – uden at være så syg, så jeg må ligge i sengen, afholder mig fra enhver selskabelighed! Jeg længes efter foråret, lægger planer i det stille, som jo alle afhænger af skæbnens luner eller snarere af Guds vilje – og benytter hver friaften til at være hos den kære fru von Goethe* og hendes søster, frøken Pogwish* , desværre passer førstsnævnte oftere sengen, og derfor kan hun ikke modtage nogen.
Hvor er man spændt på Deres roman, de har ganske sikkert snart fuldendt den, også Gutzkow* arbejder vedvarende, og har store forhåbninger dertil!
Hvorledes skal jeg beregne den tid, hvor jeg igen kan få efterretning fra Dem! Gud bevare Dem og give Dem velbefindende.
BrevID 17878: FrS-brev af 29/1 1857 (Collin XI, 14/204, billedid 5166-69).
Wiedemann* : L. Wiedemann* (1824-93) overtog ved årsskiftet 1856-57 Carl B. Lorcks* forlag i Leipzig og blev dermed også forlægger for HCA.s senere værker.
Albumblatt für Grahls* * , die Reissiger* : jf. note til BrevID 17875. HCA havde truffet såvel kapelmesteren Reissiger* som dennes kone, Marie Reissiger, f. Stobwasser* , på Maxen i sommeren 1856.
der Abbé: iflg. dagbogen 19.8.1856, bd IV, p. 238 skulle denne "abbé", som fungerede som grevindens sjælesørger under opholdet på Glorup, føre navnet Diis* , hvilket lyder meget lidt fransk. Grevinden havde kort forinden konverteret fra den russisk-ortodokse til den romersk-katolske tro.
der östr. Gesandtin, Fürstin Metternich* : fyrstinde Pauline von Metternich, f. Sándor de Szlavnicza* (1836-1921), g.m. den daværende østrigske gesandt i Dresden (til 1859, senere gesandt i Paris) Richard von Metternich* .
Fürst Schwarzenberg* (Landsknecht): fyrst Friedrich Schwarzenberg* (1800-70), østrigsk-bøhmisk militærmand og forfatter. Tilnavnet "der Landsknecht" (el. "Lanzknecht") gav han sig selv i titlen på sin bog "Aus dem Wanderbuch eines verabschiedeten Landsknecht" (1844-48)
Der Entwurf zum letzten Gericht von Cornelius* : den tyske historiemaler Peter von Cornelius* (1783-1867) var i 1841 blevet kaldet til Berlin for at forestå udsmykningen af en planlagt, men ikke udført domkirke i Berlin og den til domkirken knyttede "Campo Santo". Hans udkast til en dommedagsfremstilling tilhører nu det berlinske Alte Nationalgalerie.
Ihr Vöglein: HCA.s "Fuglen i Pæretræet", jf. note til BrevID 8261.
Auerbach ist trostlos: Auerbach* udsendte i 1855 sørgespillet "Die Wahlbrüder", som endnu i 1857 ikke kom til opførelse. Hans af Gutzkow* hårdt kritiserede "Barfüssele" udkom året efter og blev straks en stor publikumssucces, også internationalt
häußl. Heerd: Unterhaltung am häuslichen Herd, 1856-57 udgivet af Gutzkow*
21.03.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 21. März [1857]
Mein theurer, verehrter Freund!
Wieder naht der Tag Ihrer Geburt – und wieder ziehen meine Gedanken begleitet mit den wärmsten Wünschen für Ihr Wohl zu Ihnen hinüber – hinüber über das weite Meer – daß [sic] uns von Ihnen trennt! – Möge dies neue Jahr ein Gesegnetes für Sie sein – Ihre Gesundheit stärken, und die Erfüllung stiller Wünsche bringen. Ich begrüße froh die Frühlingssonne – denn sie führt die Zeit herbei, wo wir den theuren Freund wieder hoffen in unsrer Mitte zu sehen. Mein Mann welcher Ihnen die Freundeshand ./. reicht und die besten Wünsche Ihnen sendet – freut sich unendlich, und verspricht recht fleißig zu sein und hofft, Sie geben ihm angenehme Arbeit. –
Beifolgenden Fußteppich – der Ihnen täglich – "Willkommen" zurufen soll, ich grüße Sie, habe ich in meinen Tagen des Unwohlseins – (denn ich war fast immer elend diesen Winter, und konnte daher ungestört arbeiten – ) mit tausend Gedanken herzinniger Ergebenheit – für Sie genäht möchte er Ihnen doch eine kleine Freude machen, ich sorge, daß ./. er gerade am 4. April [der står 4. April] Morgens bey Ihnen, durch Frau von Scavenius* zugesendet wird! –
Welches Bad ich diesen Sommer besuchen werde, ist noch ungewiß. Auf jeden Fall richte ich es ein, daß ich zurück bin, oder nachher reise – wenn wir die Freude haben Sie bey uns zu sehen., daher möchte ich gern die Zeit, wo wir auf Ihre Gegenwart rechnen können! –
Von Dresden kann ich wenig Interessantes Ihnen schreiben – 6 Wochen ist strenge Trauer um die Prinzessin Louise* des Königs* Stiefmutter, in Rom gestorben – selbst das Theater ist 8 Tage geschloßen! – Wenig Neues ./. im Theater. Auerbachs* * , Wolfsohn* – Gutzkows* Stücke zurückgewiesen – und nur Essex von Laube* , und die Grille nach La petite Fadette von der George Sand* – von der Birch Pfeiffer* arrangirt gefiel! – An den Vogel im Birnbaum ist vor der Hand nicht zu denken was ich recht unfreundlich von Hrn von Lüttichau* finde, zu welchem leider die Brücke durch den Tod seiner herrlichen Frau* für mich abgebrochen. Eine große Entschädigung für den Verlust der Theueren, bietet mir Frau von Göthe* , welche Sie vielleicht noch in Dresden finden. Jetzt ist ihr 2ter Sohn* aus Weimar hier. Rührend ist dies schöne Verhältnis zwischen Sohn und Mutter. KammerherrBadbergs* * – reisen zum Winter nach Rom und bieten Alles auf uns auch zu dieser Reise zu bereden. – ./.
Auch Sie sind dort, vielleicht auch die Göthe* , welche Magnete! – Erlaubt es meine Gesundheit, und Serre kann sich losmachen, so ziehe auch ich dahin! Amely Bölte* schreibt mir von dort, sie ist mit einer amerikanischen Familie dahin gereiset – kann sich aber nicht eingewöhnen in dem fremden Boden – nicht die große Vergan[gen]heit mit ihren Denkmälern, nicht die Kunstschätze und Herrlichkeit – nur die interessanten Menschen die sie begegnet – schildert sie – als z. B. Mrs. Beecher Stove [Stowe]* , die Königin von Spanien* * – pp. pp. Gutzkow* schreibt fleißig an seinem großen Roman, und hofft noch immer ./. die letzten Theile in Italien, wo er spielt – zu vollenden –
Kühne* , Redacteur der Europa – liest heute Demetrius vor, bey Fr. v. Göthe* , und hatte den Muth Schillers* Anfang – zu bearbeiten, es soll in Weimar gefallen haben. Hier ist es noch nicht angenommen worden. Emil Devrients* Gastrollen füllen wieder das Haus sonst sind schon alle Vögel von Bedeutung – der Bühne ausgeflogen. –
Wann ist Ihr Buch beendet – und wird gedruckt – man sieht mit großer Erwartung darauf – .
Frau von Berge* fährt Morgen ./. nach Berlin zu ihrer Augen Operation., Gebe Gott Gelingen!
Hat die Burrow* die Fortsetzung des Weidenbaumes Ihnen zugeschickt? – ein kühnes Unternehmen – ich hörte seit dem sie ihren 3 bändigen Roman der Armuth Leid und Glück mir sandte nichts wieder von ihr.
Frau von Zöllner* geht zum Frühling nach Schwerin um in der herzogl. Bibliothek, Studien zu einem geschichtl. mecklenburgischen Roman zu machen! –
Aber immer kann ich kein Ende finden! Wir sehnen uns nach Nachricht von Ihnen!
Mit treuen Wünschen und Grüßen von dem ganzen Serreschen Hause
Ihre Sie verehrende
Fr.
[udskrift:] Herrn Professor H. Ch. Andersen
Zum 2ten April.
Dresden den 21. marts [1857]
Min dyrebare, ærede ven!
Igen nærmer Deres fødselsdag sig – og igen drager mine tanker ledsaget af de varmeste ønsker for deres velbefindende til Dem – over det åbne hav, som skiller os fra Dem! – Måtte dette nye år være velsignet for Dem – styrke Deres sundhed og bringe opfyldelse af Deres ønsker. Jeg hilser glad forårssolen – thi den fører den tid med sig, hvor vi igen kan håbe at se vores dyrebare ven i vor midte. Min mand, som rækker Dem en venskabelig hånd og sender Dem de bedste hilsner, glæder sig uendeligt og lover at være flittig og håber, De giver ham behageligt arbejde.
Medfølgende fodtæppe – som dagligt skal hilse Dem "Velkommen" – jeg hilser Dem, har jeg syet til Dem, mens jeg var syg (thi den forgangne vinter var jeg næsten konstant syg og kunne derfor arbejde uforstyrret – ) syet med tusinde tanker af hjertelig hengivenhed. Gid det må bringe Dem glæde, jeg sørgede for, at det netop den 4. april om morgenen vil blive Dem tilsendt ved fru Scavenius* !
Hvilket bad jeg vil besøge denne sommer, er endnu uvist. I hvert fald indretter jeg det således, at jeg er tilbage, eller jeg rejser bagefter, hvis vi skulle have den glæde at se Dem hos os, derfor vil jeg gerne vide, hvornår vi kan regne med Deres tilstedeværelse.
Fra Dresden kan jeg kun skrive meget lidt interessant – 6 uger i streng sorg over prinsesse Louise* , kongens* stedmoder, som døde i Rom, selv teatret var lukket 8 dage. – Ganske lidt nyt i teatret. Auerbachs* * , Wolfsohn* – Gutzkows* stykker er blevet afvist – og kun Essex af Laube* og die Grille efter La petite Fadette af George Sand* , som var arrangeret af Birch-Pfeiffer* , behagede! På Fuglen i Pæretræet kan der i øjeblikket ikke tænkes – hvilket jeg finder ret uvenligt af hr. von Lüttichau* , min forbindelse til ham er afbrudt, siden hans dejlige kone* døde. En stor erstatning for tabet af de dyrebare byder fru von Göthe* mig, og hun er måske endnu i Dresden. Nu er hendes 2. søn* fra Weimar her. Rørende er dette smukke forhold mellem søn og mor. Kammerherre Badbergs* * rejser i vinter til Rom og tilbyder os at drøfte alt, også om denne rejse med os.
Også De er der, måske også fru Göthe* , hvilke magneter! – Hvis mit helbred tillader det, og Serre kan løsrive sig, så drager jeg også derhen! Amely Bölte* skriver derfra til mig, hun er rejst derhen med en amerikansk familie, men kan ikke helt finde sig til rette i det fremmede – ikke den store fortid med alle mindesmærkerne, ej heller kunstskattene og deres herligheder – kun de interessante mennesker, som hun møder, skildrer hun – som f.eks. fruBeecher Stow* , dronningen af Spanien* * osv.osv. Gutzkow* skriver flittigt på sin store roman og håber hele tiden på at kunne fuldende de sidste dele i Italien, hvor den foregår.
Kühne* , Europas redaktør, læser i dag Demetrius op, hos fru v. Göthe* og havde modet til at bearbejde Schillers* begyndelse – den skal have behaget i Weimar. Her er ikke godtaget noget. Emil Devrients* gæsteroller fylder igen huset – ellers er alle fugle af betydning fløjet fra scenen.
Hvornår er Deres bog færdig – og bliver trykt – man ser frem til den med stor forventning.
Fru von Berge* rejser i morgen til Berlin for at få øjnene opereret – Gud give det lykkes!
Har Fr. Burrow* sendt Dem Under piletræets fortsættelse? – et dristigt foretagende – siden hun sendte mig sin trebinds roman om Armuth, Leid und Glück ikke noget fra hende.
Fru von Zöllner* tager til foråret til Schwerin for at gore studier i det hertugelige bibliotek til studier til en historisk, mecklenburgsk roman.
Men jeg kan ikke få sluttet! Vi længes efter nyheder fra Dem!
Med tro ønsker og hilsner fra hele det serreske hus.
Deres ærende Fr.
BrevID 8460: FrS-brev af 21/3 1857 (Collin XI, 8/107a-b, billedid 4839-44).
Mein Mann … hofft, Sie geben ihm angenehme Arbeit: det er uklart, hvilket arbejde HCA kunne give FAS. Måske et oversættelsesarbejde i stil med det, FAS og HCA foretog i sommeren 1856, ved oversættelse til tysk af Fuglen i Pæretræet.
Prinzessin Louise* : prinsesse Luisa af Bourbon og Etrurien* (1802-57). g.m. prins Maximilian af Sachsen* (1759-1838). Prinsessen var et år yngre end sin stedsøn, kong Johann* .
Essex von Laube* : Essex jf BrevID 17875 Laube* havde færdiggjort stykket i 1856: "Graf Essex".
die Grille nach La petite Favorite von der George Sand* von der Birch Pfeiffer* arrangirt: skuespilleren og skuespilforfatterinden Charlotte Birch-Pfeiffer* (1800-68) omarbejdede George Sands* roman "La petite Fadette" til skuespillet "Die Grille".
die Brücke durch den Tod seiner herrlichen Frau* : FrS var nær veninde med teaterchefen v. Lüttichaus* hustru* og har åbenbart via hende forsøgt at påvirke manden* til at antage HCAs skuespil til opførelse på teatret i Dresden.
Kammerherr Badbergs* : Kammerherren fungerede som "Hofkavaler" hos den ugifte prinsesse Maria Augusta af Sachsen* (1782-1863), d.a. Frederik August I af Sachsen* . Ferdinand Alexander Budberg* (1795-1876) og Adelheid, f. Pfister* (d. 22.4.1872). Ægteparret var meget nære venner af FrS i den senere del af hendes liv.
Beecher-Stowe* : Harriet Beecher Stowe* (1811-96), amerikansk forfatterinde til bl.a. Onkel Toms Hytte.
Königin von Spanien* * : Det kan være Dronning Cristina* (1808-78), enke e. Kong Fernando VII* (1784-1833), det kan også være hendes datter, Isabella II* , som var Dronning 1833-68, g.m. Francisco* , som var titulær konge af Spanien.
Auch Sie sind dort: HCA havde ingen planer om at besøge Rom i 1857. Hans rejse dette år havde England og Dickens* som mål.
Demetrius … Kühne* … hatte den Muth Schillers* Anfang – zu bearbeiten: ved sin død i 1805 efterlod Fr. Schiller* dramaet "Demetrius" ufærdigt, hvilket nok er årsagen til, at Kühne* påtog sig at bearbejde indledningen. Som dramafragment blev "Demetrius" uropført i Weimar i febr. 1857.
Hat die Burrow* die Fortsetzung des Weidenbaumes Ihnen zugeschickt: FrS har åbenbart med spænding afventet HCA.s reaktion på forfatterinden Julie Burows* (eller Fanny Tarnows* ) fortsættelse af "Under Piletræet", som vistnok aldrig kom ham for øje.
der Armuth Leid und Glück: denne roman udkom i 1857 hos Brockhaus* i Leipzig.
05.04.1857 Almanak : Brev til Fru Serre
19.04.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 19. Apr. [1857]
Mein theurer, verehrter Freund!
Wie glücklich macht es mich, daß Sie eine kleine Freude über meinen Teppich gehabt – den ich diesen Winter wo so wenig ich ausgehen durfte, mit tausend herzlichen Gedanken für den Entferndten, werthen Freund genäht! Ja, ich grüßte Sie durch denselben, und legen Sie ihn vor Ihre Pforte, so grüßen Sie damit ja – jeden Eintretenden, nach Ihrer Herzens Weise!
Wie viele Beweise der Anerkennung und wahrer Ergebenheit – hatten Sie an Ihrem Geburtstage – es konnte ja nicht Anders sein, ./.denn wo Geist und Gemüth vereint walten und schaffen – da werden die Herzen erworben.
Gott erhalte Körper und Geist frisch und kräftig -und segne Sie und laße Ihren Glücksstern hell strahlen; lange, lange – ungetrübt!
Vor Ihrem Kommen, erwarte ich eine entscheidende Nachricht danach richte ich meine Badereise ein; und meine Sommerpläne. Wie freut sich mein Mann mit Ihnen zu arbeiten! – Wie schmerzte es uns, als uns Reissiger* , Pabst* , Hr. von Lüttichau* , selbst Dittmars* , sagten, die Theaterpiecen wären zu ./. sehr dänisch und lokal, als daß sie für eine deutsche Bühne sich eigneten.
Denken Sie welche entsetzliche Tage wir verlebt; Frau von Berge* reisete nach Berlin, und begab sich in Hrn Dr. v. Gräfes* Augen Klinique, die Operation war gräßlich aber ging doch glücklich – nach 6 Tagen, erhielten wir eine telegrafische Depesche Fr. v. B.* läge an innrer Verblutung am Tode! Sofort benutzten wir den 1sten Zug nach Berlin, und fanden sie in Todes Gefahr, doch noch lebend, wieder 3 Tage und 3 Nächte vergingen in dieser Spannung, ich war abwechselnd Tag und Nacht, an ihrem Bette in der stockfinstern Stube, bis endl. Doktor v. Gräfe* sagte, jetzt ist sie außer Gefahr, und wir reiseten zurück und ließen Frau von Hann* bey ihr! – Die Operation ./. ist geglückt, sie wird sehen! – Ich selbst bin angegriffen, erkältet und fühle mich recht unwohl! -
Der junge Hartmann* brachte mir Ihren Brief, zufällig war Concertm. Schubert* da, und ich stellte ihn, ihm vor, er lud ihn ein, und versprach ihm jede Gefälligkeit in musicalischer Hinsicht. Heute aß er Mittag b[e]y uns, ich bat den Pianisten Wehnert* , unsren 1sten Clavierspieler, einen Herrn aus der Capelle, der die Zitter meisterhaft spielt, und 2 junge schöne Mädchen wovon die Eine ihn sehr gefiel und er immer an ihrer Seite blieb, Laura v. Falkenstein* er sagte, er hätte schon hier, ein Clarinettenquartett componirt und so bat ich die passenden Künstler aus der Capelle, und Donnerstag wird er es mit ihnen in meinem Salon probiren! Sie sehen es geht Ihrem Protegé gut.
./. Gutzkow* ist Papa eines 3ten Töchterchens gestern geworden, arbeitet fleißig an seinem ital. Roman.
So wird denn wohl nichts aus Ihren Plan nächsten Winter in Rom zuzubringen? – Bleiben Sie lieber in Dresden einmal! –
Ich zähle die Zeit und Stunden, bis ich Ihren Roman in Händen habe, er wird mir ein wahres Andachtsbuch sein! So Gott will ziehe ich Sonnabend den 25, nach Maxen. Baron Sternberg* brachte mir Heute sein neustes Buch, Novellen über Bilder der Gallerie, welche er fortsetzen will! –
Amely Bölte* schreibt aus Italien, Briefe, über Venedig, Florenz, Rom im häußlichen Heerd. Von der Burrow* hörte ich lange nichts ./.
Was das Albumblatt in Pr. Grahls* * Stammbuch anbelangt, so ist eigentlich der Zweck, eine Autografie von Ihnen darinnen zu haben, ich werde von der Hand eines von Ihnen mir aufgeschriebenen Gedichten geben, bis Sie selbst kommen, dann schreiben Sie in Maxen etwas auf. Nicht an einem Buche, aber an Ihrer Handschrift fürs Album liegt ihnen! – Jetzt ist auch Walter von Göthe* aus Weimar hier, und Einer* wie der Andere* ist Herz und Gemüth – und liebevolles Wohlwollen für Andere, ich sehe Fr. von Göthe* täglich, und bestellte Ihren Gruß. Schreiben Sie bald
Ihrer stets Ihnen treu ergebenen
Fr.
[i margenen, p. 1:] Verzeihung meiner eiligen Schrift
[i margenen, p. 4:] En hjertelig Hilsen fra Deres Emil Hartmann* .
[i margenen, p. 5:] Sie wissen, wie heilig mir ein Brief; darum keine Sorge mehr, wenn Sie eilig schreiben!-
[i margenen, p. 6:] Margaret* , Minna* und Serre grüßen tausendmal.
Dresden den 19. apr. [1857]
Min dyrebare, ærede ven!
Hvor gør det mig lykkelig, at De har haft lidt glæde af mit tæppe, som jeg har syet med tusinde hjertelige tanker om den fjerne, værdifulde ven i denne vinter, hvor jeg måtte gå så lidt ud! Ja jeg hilste Dem med det, og læg det foran Deres dør, så hilser De jo enhver indtrædende efter Deres hjertes måde!
Hvor mange beviser for anerkendelse og sand hengivenhed fik De på Deres fødseldag, det kunne jo ikke være anderledes, thi hvor ånd og hjertelag hersker og virker i samklang, der bliver vundet hjerter.
Gid Gud må holde krop og ånd frisk og kraftig og velsigne Dem og lade Deres lykkestjerne stråle, længe, længe uformørket.
Før De kommer, venter jeg en klar besked, derefter indretter jeg min baderejse og mine sommerplaner. Hvor min mand glæder sig til at arbejde sammen med Dem! – Hvor det smertede os, da Reissiger* , Pabst* , hr. von Lüttichau* , selv Dittmars* sagde til os, at teaterstykkerne var alt for danske og lokale til at de egnede sig for en tysk scene.
Tænk Dem hvilke forfærdelige dage vi har haft; fru von Berge* rejste til Berlin og begav sig til dr. v. Gräfes* øjenklinik, operationen var frygtelig, men gik dog godt – efter 6 dage modtog vi telegrambesked, at Fru von Berge* på grund af indre blødninger lå for døden! Straks tog vi med det første tog til Berlin, og fandt hende døden nær, men endnu levende, yderligere 3 dage og 3 nætter gik i denne spænding, jeg var skiftevis dag og nat ved hendes seng i den totalt mørkelagte stue, indtil doktor v. Gräfe* endelig sagde, hun nu er uden for fare, og vi rejste tilbage og lod fru von Hann* blive hos hende. Hendes operation er gået godt og hun kommer til at kunne se.
Jeg selv er angrebet, forkølet og føler mig ganske utilpas! –
Den unge Hartmann* bragte mig Deres brev, tilfældigvis var koncertmester Schubert* der, og jeg præsenterede ham, han inviterede ham og lovede ham al tjenstvillighed i musikalsk henseende. I dag spiste han til middag hos os, jeg indbød pianisten Wehnert* , vores dygtigste klaverspiller, en herre fra kapellet, som spiller citar mesterligt, og 2 unge skønne piger, hvoraf den ene især behagede ham, og han blev hele tiden ved hendes side, Laura v. Falkenstein* , og han sagde, at han allerede her komponeret en klarinetkvartet, og således indbød jeg de passende kunstnere i kapellet, og torsdag vil de øve det i min salon! De ser, det går godt for Deres protegé.
Gutzkow* er i går blev far til en tredje lille datter, han arbejder flittigt på sin italienske roman.
Så bliver der vel intet af Deres plan om at tilbringe næste vinter i Rom?
Bliv hellere engang i Dresden!
Jeg tæller timerne, til jeg har Deres roman i hænderne, det vil være mig en sand andagtsbog! Om Gud vil flytter jeg lørdag den 25. til Maxen. Baron Sternberg* bragte mig i dag sin nyeste bog, Noveller over galleribillederne, som han vil skrive en fortsættelse til.
Amely Bölte* skriver fra Italien breve om Venedig, Florenz, Rom Im häußlichen Herd. Fra Fru Burrow* har jeg længe ikke hørt noget.
Hvad albumbladet i professor Grahls* * stambog angår, så er det egentlig hensigten at have en autograf fra Dem deri, jeg vil give dem et af de digte, De har selv skrevet til mig, indtil De selv kommer, så skriver De noget i Maxen. Ikke i en bog, men De bedes indtrængende, ikke om en bog, men om Deres håndskrift. Nu er også Walter von Goethe* fra Weimar her, og både den ene* og den anden* er hjerte og sind – og elskværdig velvære for andre, jeg ser fru von Goethe* daglig, og [hun] bestilte Deres hilsen. Skriv snart.
Deres altid tro hengivne
[i margenen, p. 1:] Undskyld min hastige skrift.
[i margenen, p. 4:] En hjertelig hilsen fra Deres Emil Hartmann*
[i margenen, p. 5:] De ved hvor kært et brev fra Dem er mig, se derfor stort på, hvis De må skrive hurtigt.
[i margenen, p. 6:] Margaret* , Minna* og Serre hilser 1000 gange.
BrevID 8481: FrS-brev af 19/4 1857 (Collin XI, 10/139, billedid 4918-22).
Über meinen Teppich: det lille tæppe, som FrS havde broderet, ankom på fødselsdagen 2. april og 3 dage senere sendte han hende sin tak, jf. Almanak s. 252.
Reißiger* , Pabst* , Hr. von Lüttichau* , selbst Dittmars* : hermed havde alle de kyndige ved Hofteatret (lederen af operaen* , dramaturgen* , generalintendanten* og overregissøren* ) samstemmende afsagt en dødsdom over HCA.s dramatiske arbejder, de egnede sig ikke til fremførelse på en tysk scene.
Frau von Berge* … Dr. v. Gräfes* Augen Klinique: jf. BrevID 17817. Veninden fru von Berge* er formentlig blevet opereret for grå stær
der junge Hartmann* : komponisten J.P.E. Hartmanns* søn, den unge komponist Emil Hartmann* (1836-98). Efter af have været elev af sin far, af Niels Ravnkilde* og Anton Rée* fortsatte han sine studier i Leipzig og aflagde derfra et kortvarigt besøg i Dresden, formentlig udstyret med et introduktionsbrev fra HCA til Serres.
Concertm. Schubert* : koncertmester Franz [François] Schubert* (1808-78) var i mange år koncertmester i Dresden.
Linkischen Bade: Det Linckske Bad var et udflugtssted med gæstgiveri, sommerteater og koncertsal i Dresden. Samtidig var det et af de første friluftsbade, blev anlagt ved Prießnitz’ udmunding, bag "Schwarzen Tor, var forbundet med Neustadt ved en allé, dengang med adressen Schillerstraße.
den Pianisten Wehnert* : pianistens rette navn er Rudolph Wehner* . Richard Wagner* , som 1842-49 var kapelmester i Dresden, efterlyser i et brev af 7/2 1869 til musikkritikeren Richard Pohl* (1826-96) et RW* -udkast til en opera "Die Sarazenin", som sidst havde været i hænderne på den nu afdøde Rudolph Wehner* i Dresden.
Ihren Roman: HCA.s Sein oder nicht Sein.
Amely Bölte* … im häuslichen Heerd: AB.s* rejsebreve fra Italien udkom som bidrag til det af Karl Gutzkow* redigerede tidsskrift "Unterhaltungen am häuslichen Herd".
das Albumblatt in Pr. Grahls* Stammbuch: jf. BrevID 17875.
Einer wie der Andere: brødrene Walther* og Wolfgang von Goethe* , sønner af August von Goethe* og FrS.s nære veninde Ottilie von Goethe* . –
02.05.1857 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 23595 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
04.05.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 4. May [1857].
Theuerster, verehrter Freund.
Ach, ich war recht traurig daß an meinem Gebt. [Geburtstag] den 28 st. Ap. kein Briefchen von Ihnen kam! – Es wäre mir der schönste Blüthenzweig gewesen! Denken Sie nur der liebe junge Hartmann* hat mir 3 reizende Lieder, echt nordischen Characters und modernem Style zu meinem Gebt. dedicirt! Wir wollen so gern, daß er in unsre Nähe zieht wo Hr. Tyberg* gewohnt, daß er Sigwald* näher ist, und man ihm mehr nützen kann, er wohnt so weit, hinter dem Linkischen Bade! – Ich hatte die besten Kräfte gebeten und unsern 1. Clarinettist Hern Lauterbach* , und so spielten sie 3 Stunden lang das Clarinettquartett was Hartmann* hier componirt. Alle waren erfreut, über das Originale Volks Eigenthümliche darin, immer etwas melancolisch klagendes liegt in den Melodien! Auch mit Krägen* , der sich immer an wahrem Talente freut ./. hat er Bekanntschaft angeknüpft, und so glaube ich wird er sich bald heimisch fühlen, er bereut schon so lange in Leipzig geblieben zu sein! –
Leider bin ich so elend, daß Carus* und Alle Ärzte mich so schleunig als möglich nach Ems schicken. Seit vielen Wochen ganz heiser, Husten, Fieber beständig und geschwollene Füße, machen mich, noch mehr die mich lieben bange! Wie gut daß Sie später kommen wenn ich zurück bin, ich hätte keine Ruhe gehabt. Ich denke den 16t von hier abzureisen, über Cösen wo ich eine Nacht bleibe, und in Ems, bis den 18, 20st Juny zu bleiben. So sehe ich wohl noch den Papa* unsres lieben jungen Mannes* ! –
Neigebauer* flog durch Dresden nach Braunschweig Hamburg in verschiedene Bäder.
Vielleicht könnten Sie ein paar aufgeschriebene Worte von Dickens* mir mitbringen, nicht wahr? – ./. Kommt Ihr Buch nicht vor den 14th-l6. hier an, wird es mir sofort nachgeschickt. Werden Sie von Ihrer Reise wohl einmal schreiben.
Sigwald* hatt eine gute Bestellung für 3 Bilder der Gallerie, welche ihm wohl 5 bis 600 rh [Taler] eintragen, doch muß er 3 Monate emsig jeden Tag dort malen. Von Molkens* * lange keine Nachricht. Pr. Hettner* geht nach Paris sein Werk über franz. Litteratur zu vollenden! -
Wird es nicht beßer mit mir, soll ich zum Winter nach dem Süden. Haben Sie denn noch Pläne dort hin, Frau v. Göthe* , Kammerherr vonBadbergs* * wollen Alle nach Venedig oder Rom.
Ihr Eichbaum sprießt – den Lerchenbaum umgibt Immergrün, der ganze Hügel um das Schloß, die Gärten sind in weißer Blüthenflor! – Ich kann mich nur auf Tage, des schönen Anblicks erfreuen – und hoffe dafür ihre Früchte zu kosten! –
Mein Mann ist in Maxen, Mad. Helmcke* die Ihnen den Apollo von Hamburg ausgesendet ist zurück und steht Morgen Gevatter bey D. Pabst* geht aber in den nächsten Tagen nach Carlsbad. Gutzkow* ist hipocondrisch, die Kinder krank.
[i margenen, p. 1:] Lassen Sie den Teppich vor Ihrer Abreise gegen Motten schützen
[i margenen, p. 2:] Jetzt grüße ich Sie von ganzer Seele, und zähle die Tage bis ich wieder von Ihnen höre. Fr. Serre.
[i margenen, p. 3:] Die Zöllner* bleibt in Mecklenburg, die Burrow* in Bromberg.
[udskrift:] Dem Herrn Professor H. Ch. Andersen
in Copenhagen
[stemplet:] DRESDEN 5 5
Franco
Dresden den 4. maj [1857].
Ak jeg var ret trist, at der på min fødselsdag den 28. april ikke kom nogen hilsen fra Dem. – Det ville have været den skønneste blomsterbuket for mig. Tænk Dem, den kære unge Hartmann* har dedikeret mig 3 henrivende sange, ægte nordisk karakter og moderne stil til min fødseldag. Vi vil så gerne have, at han flytter ind i vores nærhed, hvor hr. Thyberg* har boet, så han er nærmere på Sigwald* og man kan få mere glæde af ham, han bor så langt borte, bag de linkske bade! – Jeg havde inviteret de dygtigste musikere og vores førsteklarinettist hr. Lauterbach* , og således spillede de i 3 timer klarinetkvartetten, som Hartmann* har komponeret her. Alle var glade over det originale folke-ejendommelige deri, der er altid noget melankolsk klagende i melodierne. Også med Krägen* , som altid glæder sig over sandt talent, har han knyttet venskab, og således tror jeg, at han snart vil føle sig så meget hjemme, at han vil fortryde at have tilbragt så lang tid i Leipzig.
Desværre er jeg så elendig, at Carus* og alle læger så hurtigt som muligt vil sende mig til Ems. I mange uger har jeg været ganske hæs, har hostet, bestandig med feber og hævede fødder – og det gør mig og alle mine kære bange! Hvor godt, at De kommer senere, når jeg er tilbage, jeg ville ikke have haft ro. Jeg tænker at rejse herfra den 16. over Cösen, hvor jeg bliver en nat, og at blive i Ems til den 28.-20. juni. Så ser jeg vel endnu faderen* til vores kære unge mand* .
Neigebauer* suste gennem Dresden til Braunschweig Hamburg til forskellige bade.
Måske kan De medbringe et par skrevne ord af Dickens* til mig, ikke sandt? Ankommer Deres bog ikke her før den 14.-16., bliver den straks eftersendt til mig. Vil De engang skrive om Deres rejse?
Sigwald* har fået en god bestilling på 3 billeder til galleriet, som vel vil indbringe ham 5-600 Daler, men så må han også male der intenst hver dag i 3 måneder. Fra Moltkes* * har jeg længe ikke hørt noget. Professor Hettner* rejser til Paris for at fuldende sit værk om fransk litteratur.
Bliver det ikke bedre med mig, skal jeg til vinter til syden. Har De planer dertil, fru von Goethe* , kammerherre von Badbergs* * vil alle til Venedig eller Rom.
Deres egetræ springer ud – lærketræet er omgivet af stedsegrønt, hele højen omkring slottet, haven er er i hvidt blomsterflor. – Jeg kan kun glæde mig over synet, og håber at kunne høste frugterne deraf.
Min mand er i Maxen, fru Helmcke* , som sendte Dem Apollo fra Hamburg, er tilbage og står i morgen fadder hos D. Pabst* og rejser en af de nærmeste dage til Carlsbad. Gutzkow* er hypokondrisk, børnene syge.
[i margenen, p. 1:] Lad tæppet beskytte mod møl før Deres afrejse.
[i margenen, p. 2:] Nu hilser jeg Dem af hele min sjæl og tæller dagene, til jeg hører fra Dem. Fr. Serre.
[i margenen, p. 3:] Fru Zöllner* bliver i Mecklenburg, Fru Burrow* i Bromberg.
BrevID 8497: FrS-brev af 4/5 1857 (Collin XI, 11/166, billedid 5015-18).
Hr. Tyberg* : arkitekten Chr. Thyberg* (fra 1866 Tybjerg) (1815-79), broder til Henriette Collin* . CT* havde i 1856 opholdt sig længe i Dresden, hvor han søgte helbredelse for sin sygdom. Under dette ophold må han have boet i nærheden af familien Serre.
3 reizende Lieder: det er uvist, hvilke sangmelodier Emil Hartmann hat tilegnet FrS til fødselsdagen 28/4.
Clarinettist Hern Lauterbach* : formentlig den aldrende klarinettist Johann Gottlob (el. Gottlieb) L.* (1780-1860).
den Papa unsres lieben jungen Mannes: Emil Hartmanns* fader, komponisten J. P. E. Hartmann* . Emil Hartmann* (1836-98), komponist, havde besøgt familien Serre, øjensynligt i 1857, på Maxen. J.P.E. Hartmanns* brev til HCA 6/8 1858, i " J. P. E. Hartmann* og hans kreds", bd. I s. 654, hvor JPEH* skriver "skulde jeg virkelig engang faae hende (d.v.s. FrS) at see med legemlige Øine, er jeg temmelig vis paa at mit Billede ikke passer. Men i ethvert Tilfælde beder jeg Dig at bringe Fru Serre, saaledes som hun er, min ærbødige Tak for Emil* , samt hans egen Hilsen og Tak dertil". BrevID 8209 (tekst må ikke vises online)
Neugebauer* : rejsebogsforfatteren Ferdinand Neigebauer* : jf. brevene BrevID 17455 og BrevID 17703.
ein paar aufgeschriebene Worte von Dickens* : FrS, som var en lidenskabelig samler af "håndskrifter" fra betydelige mænd og kvinder, kunne med rette forvente, at HCA hjembragte nogle linjer fra Charles Dickens’* hånd fra det ugelange besøg hos CD* i sommeren s.å.
Mad. Helmcke* : denne dame kan ikke identificeres med sikkerhed. Det vides, at hendes fornavn var Johanna el. Johanne, at hun var hjemmehørende i Hamborg og at hun var rig (havde givet FAS 1000 daler til den af ham grundlagte Tiedge* -Stiftung) samt at hun var vidt berejst og vistnok også selv skrev rejsebøger. Navnet staves både Helmcke – som her – og Helmke og Helmche. HCA havde truffet Madam Helmke* på Maxen året forud, i 1856, og ved den lejlighed må hun have lovet HCA at tilsende ham et eksemplar af "Apollo von Hamburg", hvad det så end er. HCA traf hende igen smst. i efteråret 1869. Hun optræder ikke i "Lexikon deutscher Frauen der Feder", så det er måske tvivlsomt, om hun har omsat sine mange rejseindtryk i rejsebøger. [og i http://www.stadtwikidd.de/wiki/Elfriede_von_M%C3%BChlenfels [link dec. 2018] er hun som donator nævnt: Johanna Helmeke* . Hun optræder i Adressbuch Dresden nævnes " Jhne. Helmke* " første gang i 1859 på Zwingerstr. 1, og benævnes som rentier. I 1863 flytter hun til Bürgerwiesenstsr. 6, og i 1865 er hun opført på Porticusstr. 6, hvor hun sidste gang er nævnt i 1875.
D. Pabst* : Julius Pabst* (1817-81) var dramaturg ved Hofteatret i Dresden fra 1855 og til sin død. Barnet, hun stod fadder til, var Walter Pabst* (1857-84)
03.07.1857 Dagbogsuddrag : Brev til Fru Serre
(BrevID 22350 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
