Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
01.08.1856 Dagbogsuddrag Fredag 1. Gik paa Galleriet hvor jeg traf Auerbach* og hjemmefra Clausen* , jeg var nerveus fik ikke Raphaels* Madonna at see, gik op paa Terrassen, blev der saa mat at det var en Qval at komme ned, jeg tog tilsidst en Soldat under Armen og kom bort. – Brev fra Fru Hartmann (Thora)* . Thyberg* vilde med sin Hans* gaae i Theatret, jeg sad nerveus og ventede han kom ikke, derimod den lille Baron Nolchen* . Dawison* spillede »Hansjörge«, jeg var opløst i Graad, gik ned til Ditmarsch* der stod i Parquettet bad ham bringe Dawison* min Tak og Hilsen dersom han kjendte mit Navn. Ditmars* førte mig over Theatret til Dawison* , der sagde det var ham hans høieste Ønske at gjøre mit Bekjendskab. »Hvor træffer jeg dog i Selskab sammen med Andersen! har jeg i Dag sagt og skal jeg see Dem her! De har gjort mig uendelig lykkelig«. Jeg lovede at besøge ham og han lovede mig sit Portræt. – Bonjour spillede han mesterlig men oven paa Hansjörge havde det ikke den gribende Virkning som da jeg første Gang saae det.
traf …hjemmefra Clausen* : politikeren og teologen H. N. Clausen* (1793-1877).
Brev fra Fru Hartmann* : (BrevID 23830 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
Thyberg* vilde med sin Hans* gaae i Theatret: Hans* er den tjener, som Chr. Thyberg* havde taget med til Dresden.
den lille Baron Nolchen* : den svenske friherre Erik von Nolcken* .
Hansjörge: skuespillet Hans Jürge af Karl von Holtei* (1798-1880).
Bonjour: skuespil af ukendt forfatter.
Der skete en fejl i scriptet! fejl: Undefined array key 2582 type: 2, fil: /mnt/web/www13/sites/hca/htdocs/public/brevbase/serre/brevpost_func.inc.php, ln: 47