01.11.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 1. Novbr [18]56.
Theuerster, verehrter Freund!
Wie herzlich haben wir uns über Ihren letzten Brief gefreut, der endlich von Ihrer bessern Gesundheit, und erneuten Lebens und Geistesfrische sprach, die Sie vor Allem zum Schaffen und Vollenden neuer und schöner Werke thätig und fähig macht! – Der neue Roman wird vom tiefen und zugleich erhebenden Stoffe sein, und gewiß einen großen Eindruck auf die Menschen machen! -
Vom Regisseur Dittmars* soll ich Ihnen sagen daß der Theater Musik D[irektor] Fischer* Ihren Birnbaum in Musik gesetzt und er vor Weihnachten noch, zur Aufführung kommen würde. Jetzt ist Alles Theatralische und Musikalische, beschäftigt, mit den Hochzeits Angelegenheiten, die den 4t Novbr. und dem 24st. die 2t Vermählung, vor sich gehen wird. ./. Man führt Abends Ifigenie von Gluck* mit einem Prolog von Pabst* auf – nachdem früh die Trauung, und Mittag Bankett war – und den 24st Oberon, [tilføjet i margenen p.1:] zur 2t Trauung der Prinzessin Anna* . Unser königl. Paar* * ist tief bekümmert über die Messalliance der Herzogin von Genua* , mit dem ital. Captain und Marquis* . Gewiß ist, daß diese Nachricht ganz unerwartet kam, den[n] selbst Prinz Georg* der bis den 18 Sptbr. b[e]y der Herzogin* auf ihrer Villa war, ahndete [sic] nichts davon – und erhielt nach Florenz – telegrafisch die Nachricht da sie den 4. Octbr. in aller Stille getraut wurde und wie die Augsburger und östreichischen Zeitungen schreiben sich zugleich in gesegneten Umständen, befinden soll. Die säch[s]ischen Zeitungen dürfen dieses Ereigniß durchaus nicht erwähnen! – Schlimm ist, daß nach dortigen Gesetzen, sie Allem verlustig wird – und nun von ihrem sächsischen Eingebrachten leben muß, selbst die Kinder* * sind ihr sofort weg genommen! – ./.
Denken Sie Heinrich Riccius* hat einen Ruf als Concertmeister nach Kölln bekommen, ist in dieser Funktion den 1st Octbr bereits angetreten, und als er das 1st Mal öffentl. im Concert spielt, ist man so durch drungen, von seiner Fähigkeit und Talent, daß man ihm noch extra den Titel Professor gegeben, er bekommt im Ganzen gegen 800 rh Gehalt – ist das nicht eine schöne Carriere?
Hier macht das Schauspiel nur eine Seele von Wolfsohn* solches Glück – daß es jede Woche mit vollem Hause 2-3 Mal gegeben wird – und der Verfaßer immer gerufen wird. Serre meinte, es sey wirklich höchst spannend und voller ergreifenden Scenen. Auch Narciss hat im Allgemeinen gefallen! – Gutzkow* ist in Berlin, sein neues Stück Lorbeer und Mirthe, oder Corneille und Racine aufführen zu laßen, was sehr gelobt wird. Von der Burrow* habe ich seit ihrer Rückkehr keine Briefe, sie ist mit Wechseln ihrer ./. Wohnung begriffen, ist Großmama geworden. – und hat sie Ihnen, die Fortsetzung Ihres Weidenbaumes zugeschickt? Eine große Entschädigung diese Winter ist mir für so viele Verluste von Freunden, besonders unsrer unvergeßl. Lüttichau* , die Gegenwart Frau v. Göthes* und ihrer Schwester, Fräulein von Bochwitsch [Pogwisch]* – die eine hübsche Wohnung genommen und alle Abende zum Thee, einige angenehme Menschen b[e]y sich sehen! – Nichts Erhebliches begegnet ihr wo sie mich nicht Theil nehmen läßt und ich fühle – daß sie mich wahrhaft liebt.
Ich aber war 14 Tage krank, an Fieber geschwollenen Drüsen am Hals und Gesichtsschmerzen, so daß ich Niemand sehen konnte. Neugebauer* ist wieder durch Dresden geflogen nach Turin! –
Frau v. Zöllner* bleibt in Mecklenburg den Winter, und Amely Bölte* reiset mit einem reichen Amerikaner und seiner Tochter, als Reise Gesellschafterin, nach Rom, – bleibt da die heilge Woche. dann über Spanien, Frankreich nach Dresden zurück, welche Reise 1 Jahr dauern soll. ./.
Endlich ist auch die 1st Nummer der Zeitschrift erschienen, worinnen Ihr Silkeborg steht! Von Hrn Pögemann* sieht und hört man nichts mehr, Wellys Herz, ist wirklich vergeben! –
Gräfin Moltke* schreibt mir in Extase wie zum Segen der Menschheit, Gott diese Wunder Docktorin gesendet! – sie selbst hätte sich nie so wohl, als nach der Cur gefühlt, Sigwald* ist auch mit großen Hoffnungen geschieden von Schleitz. Wieder sitzt er fest in Glorup und der alte, kranke Vater* lamentirt darüber! – Wird nicht bald der 2te Band, von Thorwalzens* Leben erscheinen? – Gustav Kühne* , Redacteur der Europa hat sich auch in Dresden etablirt – André, Hr. von Schober* Salomon* der Fr. Nissen* zur Frau, und seine Oper auf führen lassen will! – Jenny Lind* und ihr Mann* sind wieder heimisch in Dresden – Rossini* wird erwartet ./. kurz man erwartet einen in verschiedener Richtung hier, geselligen Winter. Schade, daß Sie sich nicht entschließen können, auch einmal heimisch hier zu werden. Ich schicke Ihnen die Beschreibung eines Festes, was Ihnen vielleicht Interesse gewährt, zu lesen. Nicht 17 Kinder 52 aber wurden damals schon von unsrem Hofknechte herausgefahren, der nach 25 Jahren sie abermals vor unsre Pforte brachte! Sie können denken, wie viel Menschen aus der Umgegend sich dab[e]y eingefunden hatten! Es war wirkl. ein schönes Fest! – Lange hörte ich nichts von der Baronesse Stampe* wie geht es dort, was macht Ihr lieber kranker Freund* ? –
Mein Mann will Ihnen herzlichst empfohlen sein, Margaret* , Minna* , wir Alle lieben und verehren Sie so sehr! Behüthe Sie Gott und erhalten Sie Ihre herzl. Gesinnungen
Ihrer Fr. Serre
[i margenen p. 4:] Frau v. Berge* wartet auf Gräfe* , es ist mögl.daß sie vor dem Frühling nicht operirt wird.
[i margenen p. 6:] Der Facktor entgegnet freundl. Ihren Gruß! Der kleine Herrmann* auch.
Dresden den 1. Novbr [18]56
Hvor har vi glædet os over Deres seneste brev, som endelig fortalte om Deres bedre helbred og om fornyet livs- og åndsfriskhed, som frem for alt sætter Dem i stand til at skabe og fuldende nye og skønne værker! Den nye roman vil være om dybt og opløftende stof, og bestemt gøre et stort indtryk på menneskene!
Fra regissør Dittmars* skal jeg meddele Dem, at teatermusik-direktør Fischer* har sat Deres Pæretræ i musik og at den vil komme til opførelse endnu før jul. Nu er alt med teater og musik beskæftiget med bryllupsforberedelser, som vil foregå den 4 november og den 24, med den 2. formæling. Om aftenen opfører man Ifigenie af Gluck* med prolog af Pabst* – efter at der først var vielse og middagsbanket – og den 24. Oberon [tilføjet i margenen:] ved prinsesse Annas* vielse] –Vort kongelige par* * er dybt bekymret over mesalliancen med hertuginden af Genua* med den italienskekaptajn og markis* . Det er helt sikkert, at denne efterrretning kom ganske uventet, endog for prins Georg* , som indtil den 18. september var hos hertuginden* i hendes villa, og havde ingen anelse derom – og modtog telegrafisk besked i Florenz, da hun den 4. oktober i al stilhed blev viet og som de augsburgske og østrigske aviser skriver er i lykkelige omstændigheder. De saksiske aviser må overhovedet ikke nævne denne hændelse! – Det er slemt, at efter lovene der, taber hun alt – und nu må leve af sin saksiske medgift, selv børnene* * er straks taget fra hende! –
Tænk Dem Heinrich Riccius* har fået et kald som koncertmester i Kölln, er allerede den 1. oktober tiltrådt i denne funktion, og da han den første gang spiller til offentlig koncert, er man så overbevist om hans evner og talent, at man derudover giver ham titlen af professor, han får i alt henimod 800 rh i løn, er det ikke en flot karriere?
Her gør skuespillet Kun en sjæl af Wolfsohn* så stor lykke, at det hver uge gives 2-3 gange for fulde huse – og forfatteren bliver hver gang fremkaldt. Serre mente, det var virkelig spændende og fuld af gribende scener. Også Narciss har tiltalt alment. Gutzkow* er i Berlin, for at lade det nye stykke Laurbær og myrte, eller Corneille og Racine opføre, og det roses meget. Fra Burrow* har jeg ingen breve, siden hun kom tilbage, hun har travlt med at flytte, er blevet bedstemor. – Og har hun sendt Dem sin "Fortsættelse af Piletræet"? En stor godtgørelse for mig denne vinter for de mange tab af venner, er især vores uforlignelige Lüttichau* , fru von Göthe* og hendes søster, frk. von Pogwischs* tilstedeværelse, som har fået en nydelig bolig og hver aften ser nogle behagelige mennesker hos sig til te. Intet betydeligt sker hende, uden at hun lader mig deltage, og jeg føler at hun i sandhed holder af mig!
Men jeg var syg i 14 dage, med feberhævede kirtler i halsen og ansigtssmerter, så jeg ikke kunne modtage nogen. Neugebauer* er igen fløjet igennem Dresden til Turin!
Fru v. Zöllner* bliver i Meklenburg i vinter, og Amely Bölte* rejser med en rig amerikaner og dennes datter som rejseledsager til Rom – bliver der i den hellige uge, så over Spanien, Frankrig retur til Dresden, og denne rejse skal vare 1 år.
Endelig er da også første nummer af det tidsskrift udkommet, hvori Deres Silkeborg står. Om hr Pögemann* ser og hører man ikke mere, Wellys hjerte, er virkelig givet bort.
Grevinde Moltke* skriver til mig i ekstase, hvorledes Gud har sendt denne vidunderdokter til menneskehedens velsignelse – hun selv har aldrig følt sig så vel som efter denne kur, Sigwald* er også draget fra Schleitz med stort håb. Nu sidder han igen i Glorup og den gamle syge fader* klager derover! Kommer 2. bind af Thorvaldsens* liv ikke snart? Gustav Kühne* , redaktør for Europa har også etableret sig i Dresden.
Hr. von Schober* Salomon* , som er gift med Fr. Nissen* , vil lade sin opera André opføre. – Jenny Lind* og hendes mand* er igen hjemlige i Dresden – Rossini* ventes – og snart venter man her en selskabelig vinter i mange retninger. Skade, at De ikke kunne beslutte også engang at gøre Dem det hyggeligt her. Jeg sender Dem beskrivelsen af en fest, som måske vil interessere Dem at læse. Ikke 17, men 52 børn blev allerede dengang kørt herud af vores gårdskarle, og de stod her endnu en gang 25 år efter! De kan tænke Dem, hvor mange mennesker fra omegnen der har indfundet sig der! Det var virkelig en skøn fest. – Længe hørte jeg intet fra baronesse Stampe* , hvordan går det der, hvad gør Deres kære syge ven* ?
Min mand hilser hjerteligst, Margaret* , Minna* , vi alle holder så meget af Dem og beundrer Dem! Gud bevare Dem og bevar Deres hjertelige sindelag.
Deres Fr. Serre.
[i margenen p. 4:] Fru v. Berge* venter på Gräfe* , det er muligt, at hun ikke bliver opereret før foråret.
[i margenen p. 6:] Faktoren svarer hjerteligt på Deres hilsen, ligeså den lille Hermann.
BrevID 17859: FrS-brev af 1/11 1856 (Collin XI, 14/202a-b, billedid 5156-61).
Trauung der Prinzessin Anna* : kong Johanns* datter Anna* (1836-59) blev i 1856 gift med storhertug Ferdinand IV af Toscana* (1835-1908).
Die Meßalliance der Herzogin von Genua, mit dem ital. Capitain und Marquis* : Elisabeth af Sachsen* (1830-1912), datter af det sachsiske kongepar, var enke efter prins Fernando af Savoyen* (1820-55), en yngre broder til den senere kong Vittorio Emanuele II af Italien* . Prinsen førte titlen hertug af Genua (Genova). Den italienske kaptajn, som kongedatteren* fra Dresden ægtede efter sin mands død, var marchese og hed Niccolo Rapallo* .
Prinz Georg* : (1832-1904) søn af det sachsiske kongepar Johann* (1801-73) og Amalia Augusta* (1801-77). Georg* efterfulgte sin ældre broder Albert* (1902-04) som konge af Sachsen.
die Kinder* * : datteren Margherita af Savoyen* (1851-1926), sen. gift med sin fætter kong Umberto I af Italien* , og sønnen Tómas* (1854-1931), 2. hertug af Genova.
Narciß: dette skuespil er muligvis den italienske dramatiker Zeno Apostolos* skuespil "Narcissus" fra 1763.
Gutzkow* … sein neues Stück Lorbeer und Mirthe, oder Corneille und Racine: skuespillet havde sin førsteopførelse i Berlin 1855, uden succes.
Burow* … die Fortsetzung Ihres Weidenbaumes: jf. BrevID 8261, hvor fortsættelsen af "Under Piletræet" dog tillægges forfatterinden Fanny Tarnow* .
unsere unvergeßl. Lüttichau* : teaterchefen Wolff v. L.s* hustru, Ida v. L.* (1798-1856).
die Gegenwart Frau v. Göthes * und ihrer Schwester, Fräulein von Bochwitsch* : De to søstre førte en meget omskiftelig tilværelse. Snart boede de – sammen eller hver for sig – i Weimar, snart i Wien, Rom eller Venedig og snart i Dresden.
Amely Bölte* : ty. forfatterinde (1811-91), som HCA flere gange var sammen med hos Serres i midten af 1850’erne. I 1856 talte han "med Frøken Bölte* om de 48 Forfatterinder her i Dresden, jeg sagde at der kunde blive et Eventyr Walpurgisnacht, hvorledes de som Hexene [i] Faust rede paa der[es] Penne-Kosteskafter til Bloxbjerg og udtalte sig deres Aand". (Dbg. 1856, 219 [1856-07-03].
die 1st Nummer der Zeitschrift … Ihr Silkeborg: rejseskildringen kom i nr. 1 af "Illustrirte deutsche Monats Hefte", udg. okt. 1856 af Westermanns* forlag i Braunschweig; Heinrich Boegekamp* havde udviklet konceptet med månedshæfter. HB døde 1879. (ikke Pögemann, som FrS skrev). http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16495
https://archive.org/details/westermannsmona02verlgoog/page/n28 [link januar 2019]
Wellys Herz: det er ikke muligt at fastslå, hvad dette drejer sig om.
"André", Hr. von Schober* Salomon* der Fr. Nissen* zur Frau: der kan være tale om en opera ved navn "André" (eller "Andrée), med libretto af den østrigske digter Franz von Schober* (1796-1882) og musik af den danske komponist Siegfried Saloman* (1816-99), der var gift med den svenske sangerinde, Henriette Nissen-Saloman* (1819-79) .
die Beschreibung eines Festes: der er tale om 25 års jubilæet for en "Waisenkolonie", som var grundlagt i Maxen 1821 af major Serre og Maxens sognepræst, August Ludwig Fränzel* (1788-1870), til gavn for 17 forældreløse børn fra Dresden. 52 af de børn, som i løbet af de 25 år på skift havde været "elever" i denne sociale institution, kunne deltage i jubilæumsfesten.
Ihr lieber kranker Freund: arkitekten Chr. Thyberg* .
Der Faktor: hans navn kendes ikke. Han er næppe identisk med hr. Geisenheimer* , som fra 1840’erne havde været FAS.s godsforvalter m.m. på Maxen, og – som det vil fremgå af senere breve fra FrS – misbrugte majorens grænseløse tillid til ham og tilvendte sig betydelige midler af dennes formue.
