21.03.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 21. März [1857]
Mein theurer, verehrter Freund!
Wieder naht der Tag Ihrer Geburt – und wieder ziehen meine Gedanken begleitet mit den wärmsten Wünschen für Ihr Wohl zu Ihnen hinüber – hinüber über das weite Meer – daß [sic] uns von Ihnen trennt! – Möge dies neue Jahr ein Gesegnetes für Sie sein – Ihre Gesundheit stärken, und die Erfüllung stiller Wünsche bringen. Ich begrüße froh die Frühlingssonne – denn sie führt die Zeit herbei, wo wir den theuren Freund wieder hoffen in unsrer Mitte zu sehen. Mein Mann welcher Ihnen die Freundeshand ./. reicht und die besten Wünsche Ihnen sendet – freut sich unendlich, und verspricht recht fleißig zu sein und hofft, Sie geben ihm angenehme Arbeit. –
Beifolgenden Fußteppich – der Ihnen täglich – "Willkommen" zurufen soll, ich grüße Sie, habe ich in meinen Tagen des Unwohlseins – (denn ich war fast immer elend diesen Winter, und konnte daher ungestört arbeiten – ) mit tausend Gedanken herzinniger Ergebenheit – für Sie genäht möchte er Ihnen doch eine kleine Freude machen, ich sorge, daß ./. er gerade am 4. April [der står 4. April] Morgens bey Ihnen, durch Frau von Scavenius* zugesendet wird! –
Welches Bad ich diesen Sommer besuchen werde, ist noch ungewiß. Auf jeden Fall richte ich es ein, daß ich zurück bin, oder nachher reise – wenn wir die Freude haben Sie bey uns zu sehen., daher möchte ich gern die Zeit, wo wir auf Ihre Gegenwart rechnen können! –
Von Dresden kann ich wenig Interessantes Ihnen schreiben – 6 Wochen ist strenge Trauer um die Prinzessin Louise* des Königs* Stiefmutter, in Rom gestorben – selbst das Theater ist 8 Tage geschloßen! – Wenig Neues ./. im Theater. Auerbachs* * , Wolfsohn* – Gutzkows* Stücke zurückgewiesen – und nur Essex von Laube* , und die Grille nach La petite Fadette von der George Sand* – von der Birch Pfeiffer* arrangirt gefiel! – An den Vogel im Birnbaum ist vor der Hand nicht zu denken was ich recht unfreundlich von Hrn von Lüttichau* finde, zu welchem leider die Brücke durch den Tod seiner herrlichen Frau* für mich abgebrochen. Eine große Entschädigung für den Verlust der Theueren, bietet mir Frau von Göthe* , welche Sie vielleicht noch in Dresden finden. Jetzt ist ihr 2ter Sohn* aus Weimar hier. Rührend ist dies schöne Verhältnis zwischen Sohn und Mutter. KammerherrBadbergs* * – reisen zum Winter nach Rom und bieten Alles auf uns auch zu dieser Reise zu bereden. – ./.
Auch Sie sind dort, vielleicht auch die Göthe* , welche Magnete! – Erlaubt es meine Gesundheit, und Serre kann sich losmachen, so ziehe auch ich dahin! Amely Bölte* schreibt mir von dort, sie ist mit einer amerikanischen Familie dahin gereiset – kann sich aber nicht eingewöhnen in dem fremden Boden – nicht die große Vergan[gen]heit mit ihren Denkmälern, nicht die Kunstschätze und Herrlichkeit – nur die interessanten Menschen die sie begegnet – schildert sie – als z. B. Mrs. Beecher Stove [Stowe]* , die Königin von Spanien* * – pp. pp. Gutzkow* schreibt fleißig an seinem großen Roman, und hofft noch immer ./. die letzten Theile in Italien, wo er spielt – zu vollenden –
Kühne* , Redacteur der Europa – liest heute Demetrius vor, bey Fr. v. Göthe* , und hatte den Muth Schillers* Anfang – zu bearbeiten, es soll in Weimar gefallen haben. Hier ist es noch nicht angenommen worden. Emil Devrients* Gastrollen füllen wieder das Haus sonst sind schon alle Vögel von Bedeutung – der Bühne ausgeflogen. –
Wann ist Ihr Buch beendet – und wird gedruckt – man sieht mit großer Erwartung darauf – .
Frau von Berge* fährt Morgen ./. nach Berlin zu ihrer Augen Operation., Gebe Gott Gelingen!
Hat die Burrow* die Fortsetzung des Weidenbaumes Ihnen zugeschickt? – ein kühnes Unternehmen – ich hörte seit dem sie ihren 3 bändigen Roman der Armuth Leid und Glück mir sandte nichts wieder von ihr.
Frau von Zöllner* geht zum Frühling nach Schwerin um in der herzogl. Bibliothek, Studien zu einem geschichtl. mecklenburgischen Roman zu machen! –
Aber immer kann ich kein Ende finden! Wir sehnen uns nach Nachricht von Ihnen!
Mit treuen Wünschen und Grüßen von dem ganzen Serreschen Hause
Ihre Sie verehrende
Fr.
[udskrift:] Herrn Professor H. Ch. Andersen
Zum 2ten April.
Dresden den 21. marts [1857]
Min dyrebare, ærede ven!
Igen nærmer Deres fødselsdag sig – og igen drager mine tanker ledsaget af de varmeste ønsker for deres velbefindende til Dem – over det åbne hav, som skiller os fra Dem! – Måtte dette nye år være velsignet for Dem – styrke Deres sundhed og bringe opfyldelse af Deres ønsker. Jeg hilser glad forårssolen – thi den fører den tid med sig, hvor vi igen kan håbe at se vores dyrebare ven i vor midte. Min mand, som rækker Dem en venskabelig hånd og sender Dem de bedste hilsner, glæder sig uendeligt og lover at være flittig og håber, De giver ham behageligt arbejde.
Medfølgende fodtæppe – som dagligt skal hilse Dem "Velkommen" – jeg hilser Dem, har jeg syet til Dem, mens jeg var syg (thi den forgangne vinter var jeg næsten konstant syg og kunne derfor arbejde uforstyrret – ) syet med tusinde tanker af hjertelig hengivenhed. Gid det må bringe Dem glæde, jeg sørgede for, at det netop den 4. april om morgenen vil blive Dem tilsendt ved fru Scavenius* !
Hvilket bad jeg vil besøge denne sommer, er endnu uvist. I hvert fald indretter jeg det således, at jeg er tilbage, eller jeg rejser bagefter, hvis vi skulle have den glæde at se Dem hos os, derfor vil jeg gerne vide, hvornår vi kan regne med Deres tilstedeværelse.
Fra Dresden kan jeg kun skrive meget lidt interessant – 6 uger i streng sorg over prinsesse Louise* , kongens* stedmoder, som døde i Rom, selv teatret var lukket 8 dage. – Ganske lidt nyt i teatret. Auerbachs* * , Wolfsohn* – Gutzkows* stykker er blevet afvist – og kun Essex af Laube* og die Grille efter La petite Fadette af George Sand* , som var arrangeret af Birch-Pfeiffer* , behagede! På Fuglen i Pæretræet kan der i øjeblikket ikke tænkes – hvilket jeg finder ret uvenligt af hr. von Lüttichau* , min forbindelse til ham er afbrudt, siden hans dejlige kone* døde. En stor erstatning for tabet af de dyrebare byder fru von Göthe* mig, og hun er måske endnu i Dresden. Nu er hendes 2. søn* fra Weimar her. Rørende er dette smukke forhold mellem søn og mor. Kammerherre Badbergs* * rejser i vinter til Rom og tilbyder os at drøfte alt, også om denne rejse med os.
Også De er der, måske også fru Göthe* , hvilke magneter! – Hvis mit helbred tillader det, og Serre kan løsrive sig, så drager jeg også derhen! Amely Bölte* skriver derfra til mig, hun er rejst derhen med en amerikansk familie, men kan ikke helt finde sig til rette i det fremmede – ikke den store fortid med alle mindesmærkerne, ej heller kunstskattene og deres herligheder – kun de interessante mennesker, som hun møder, skildrer hun – som f.eks. fruBeecher Stow* , dronningen af Spanien* * osv.osv. Gutzkow* skriver flittigt på sin store roman og håber hele tiden på at kunne fuldende de sidste dele i Italien, hvor den foregår.
Kühne* , Europas redaktør, læser i dag Demetrius op, hos fru v. Göthe* og havde modet til at bearbejde Schillers* begyndelse – den skal have behaget i Weimar. Her er ikke godtaget noget. Emil Devrients* gæsteroller fylder igen huset – ellers er alle fugle af betydning fløjet fra scenen.
Hvornår er Deres bog færdig – og bliver trykt – man ser frem til den med stor forventning.
Fru von Berge* rejser i morgen til Berlin for at få øjnene opereret – Gud give det lykkes!
Har Fr. Burrow* sendt Dem Under piletræets fortsættelse? – et dristigt foretagende – siden hun sendte mig sin trebinds roman om Armuth, Leid und Glück ikke noget fra hende.
Fru von Zöllner* tager til foråret til Schwerin for at gore studier i det hertugelige bibliotek til studier til en historisk, mecklenburgsk roman.
Men jeg kan ikke få sluttet! Vi længes efter nyheder fra Dem!
Med tro ønsker og hilsner fra hele det serreske hus.
Deres ærende Fr.
BrevID 8460: FrS-brev af 21/3 1857 (Collin XI, 8/107a-b, billedid 4839-44).
Mein Mann … hofft, Sie geben ihm angenehme Arbeit: det er uklart, hvilket arbejde HCA kunne give FAS. Måske et oversættelsesarbejde i stil med det, FAS og HCA foretog i sommeren 1856, ved oversættelse til tysk af Fuglen i Pæretræet.
Prinzessin Louise* : prinsesse Luisa af Bourbon og Etrurien* (1802-57). g.m. prins Maximilian af Sachsen* (1759-1838). Prinsessen var et år yngre end sin stedsøn, kong Johann* .
Essex von Laube* : Essex jf BrevID 17875 Laube* havde færdiggjort stykket i 1856: "Graf Essex".
die Grille nach La petite Favorite von der George Sand* von der Birch Pfeiffer* arrangirt: skuespilleren og skuespilforfatterinden Charlotte Birch-Pfeiffer* (1800-68) omarbejdede George Sands* roman "La petite Fadette" til skuespillet "Die Grille".
die Brücke durch den Tod seiner herrlichen Frau* : FrS var nær veninde med teaterchefen v. Lüttichaus* hustru* og har åbenbart via hende forsøgt at påvirke manden* til at antage HCAs skuespil til opførelse på teatret i Dresden.
Kammerherr Badbergs* : Kammerherren fungerede som "Hofkavaler" hos den ugifte prinsesse Maria Augusta af Sachsen* (1782-1863), d.a. Frederik August I af Sachsen* . Ferdinand Alexander Budberg* (1795-1876) og Adelheid, f. Pfister* (d. 22.4.1872). Ægteparret var meget nære venner af FrS i den senere del af hendes liv.
Beecher-Stowe* : Harriet Beecher Stowe* (1811-96), amerikansk forfatterinde til bl.a. Onkel Toms Hytte.
Königin von Spanien* * : Det kan være Dronning Cristina* (1808-78), enke e. Kong Fernando VII* (1784-1833), det kan også være hendes datter, Isabella II* , som var Dronning 1833-68, g.m. Francisco* , som var titulær konge af Spanien.
Auch Sie sind dort: HCA havde ingen planer om at besøge Rom i 1857. Hans rejse dette år havde England og Dickens* som mål.
Demetrius … Kühne* … hatte den Muth Schillers* Anfang – zu bearbeiten: ved sin død i 1805 efterlod Fr. Schiller* dramaet "Demetrius" ufærdigt, hvilket nok er årsagen til, at Kühne* påtog sig at bearbejde indledningen. Som dramafragment blev "Demetrius" uropført i Weimar i febr. 1857.
Hat die Burrow* die Fortsetzung des Weidenbaumes Ihnen zugeschickt: FrS har åbenbart med spænding afventet HCA.s reaktion på forfatterinden Julie Burows* (eller Fanny Tarnows* ) fortsættelse af "Under Piletræet", som vistnok aldrig kom ham for øje.
der Armuth Leid und Glück: denne roman udkom i 1857 hos Brockhaus* i Leipzig.
