19.04.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 19. Apr. [1857]
Mein theurer, verehrter Freund!
Wie glücklich macht es mich, daß Sie eine kleine Freude über meinen Teppich gehabt – den ich diesen Winter wo so wenig ich ausgehen durfte, mit tausend herzlichen Gedanken für den Entferndten, werthen Freund genäht! Ja, ich grüßte Sie durch denselben, und legen Sie ihn vor Ihre Pforte, so grüßen Sie damit ja – jeden Eintretenden, nach Ihrer Herzens Weise!
Wie viele Beweise der Anerkennung und wahrer Ergebenheit – hatten Sie an Ihrem Geburtstage – es konnte ja nicht Anders sein, ./.denn wo Geist und Gemüth vereint walten und schaffen – da werden die Herzen erworben.
Gott erhalte Körper und Geist frisch und kräftig -und segne Sie und laße Ihren Glücksstern hell strahlen; lange, lange – ungetrübt!
Vor Ihrem Kommen, erwarte ich eine entscheidende Nachricht danach richte ich meine Badereise ein; und meine Sommerpläne. Wie freut sich mein Mann mit Ihnen zu arbeiten! – Wie schmerzte es uns, als uns Reissiger* , Pabst* , Hr. von Lüttichau* , selbst Dittmars* , sagten, die Theaterpiecen wären zu ./. sehr dänisch und lokal, als daß sie für eine deutsche Bühne sich eigneten.
Denken Sie welche entsetzliche Tage wir verlebt; Frau von Berge* reisete nach Berlin, und begab sich in Hrn Dr. v. Gräfes* Augen Klinique, die Operation war gräßlich aber ging doch glücklich – nach 6 Tagen, erhielten wir eine telegrafische Depesche Fr. v. B.* läge an innrer Verblutung am Tode! Sofort benutzten wir den 1sten Zug nach Berlin, und fanden sie in Todes Gefahr, doch noch lebend, wieder 3 Tage und 3 Nächte vergingen in dieser Spannung, ich war abwechselnd Tag und Nacht, an ihrem Bette in der stockfinstern Stube, bis endl. Doktor v. Gräfe* sagte, jetzt ist sie außer Gefahr, und wir reiseten zurück und ließen Frau von Hann* bey ihr! – Die Operation ./. ist geglückt, sie wird sehen! – Ich selbst bin angegriffen, erkältet und fühle mich recht unwohl! -
Der junge Hartmann* brachte mir Ihren Brief, zufällig war Concertm. Schubert* da, und ich stellte ihn, ihm vor, er lud ihn ein, und versprach ihm jede Gefälligkeit in musicalischer Hinsicht. Heute aß er Mittag b[e]y uns, ich bat den Pianisten Wehnert* , unsren 1sten Clavierspieler, einen Herrn aus der Capelle, der die Zitter meisterhaft spielt, und 2 junge schöne Mädchen wovon die Eine ihn sehr gefiel und er immer an ihrer Seite blieb, Laura v. Falkenstein* er sagte, er hätte schon hier, ein Clarinettenquartett componirt und so bat ich die passenden Künstler aus der Capelle, und Donnerstag wird er es mit ihnen in meinem Salon probiren! Sie sehen es geht Ihrem Protegé gut.
./. Gutzkow* ist Papa eines 3ten Töchterchens gestern geworden, arbeitet fleißig an seinem ital. Roman.
So wird denn wohl nichts aus Ihren Plan nächsten Winter in Rom zuzubringen? – Bleiben Sie lieber in Dresden einmal! –
Ich zähle die Zeit und Stunden, bis ich Ihren Roman in Händen habe, er wird mir ein wahres Andachtsbuch sein! So Gott will ziehe ich Sonnabend den 25, nach Maxen. Baron Sternberg* brachte mir Heute sein neustes Buch, Novellen über Bilder der Gallerie, welche er fortsetzen will! –
Amely Bölte* schreibt aus Italien, Briefe, über Venedig, Florenz, Rom im häußlichen Heerd. Von der Burrow* hörte ich lange nichts ./.
Was das Albumblatt in Pr. Grahls* * Stammbuch anbelangt, so ist eigentlich der Zweck, eine Autografie von Ihnen darinnen zu haben, ich werde von der Hand eines von Ihnen mir aufgeschriebenen Gedichten geben, bis Sie selbst kommen, dann schreiben Sie in Maxen etwas auf. Nicht an einem Buche, aber an Ihrer Handschrift fürs Album liegt ihnen! – Jetzt ist auch Walter von Göthe* aus Weimar hier, und Einer* wie der Andere* ist Herz und Gemüth – und liebevolles Wohlwollen für Andere, ich sehe Fr. von Göthe* täglich, und bestellte Ihren Gruß. Schreiben Sie bald
Ihrer stets Ihnen treu ergebenen
Fr.
[i margenen, p. 1:] Verzeihung meiner eiligen Schrift
[i margenen, p. 4:] En hjertelig Hilsen fra Deres Emil Hartmann* .
[i margenen, p. 5:] Sie wissen, wie heilig mir ein Brief; darum keine Sorge mehr, wenn Sie eilig schreiben!-
[i margenen, p. 6:] Margaret* , Minna* und Serre grüßen tausendmal.
Dresden den 19. apr. [1857]
Min dyrebare, ærede ven!
Hvor gør det mig lykkelig, at De har haft lidt glæde af mit tæppe, som jeg har syet med tusinde hjertelige tanker om den fjerne, værdifulde ven i denne vinter, hvor jeg måtte gå så lidt ud! Ja jeg hilste Dem med det, og læg det foran Deres dør, så hilser De jo enhver indtrædende efter Deres hjertes måde!
Hvor mange beviser for anerkendelse og sand hengivenhed fik De på Deres fødseldag, det kunne jo ikke være anderledes, thi hvor ånd og hjertelag hersker og virker i samklang, der bliver vundet hjerter.
Gid Gud må holde krop og ånd frisk og kraftig og velsigne Dem og lade Deres lykkestjerne stråle, længe, længe uformørket.
Før De kommer, venter jeg en klar besked, derefter indretter jeg min baderejse og mine sommerplaner. Hvor min mand glæder sig til at arbejde sammen med Dem! – Hvor det smertede os, da Reissiger* , Pabst* , hr. von Lüttichau* , selv Dittmars* sagde til os, at teaterstykkerne var alt for danske og lokale til at de egnede sig for en tysk scene.
Tænk Dem hvilke forfærdelige dage vi har haft; fru von Berge* rejste til Berlin og begav sig til dr. v. Gräfes* øjenklinik, operationen var frygtelig, men gik dog godt – efter 6 dage modtog vi telegrambesked, at Fru von Berge* på grund af indre blødninger lå for døden! Straks tog vi med det første tog til Berlin, og fandt hende døden nær, men endnu levende, yderligere 3 dage og 3 nætter gik i denne spænding, jeg var skiftevis dag og nat ved hendes seng i den totalt mørkelagte stue, indtil doktor v. Gräfe* endelig sagde, hun nu er uden for fare, og vi rejste tilbage og lod fru von Hann* blive hos hende. Hendes operation er gået godt og hun kommer til at kunne se.
Jeg selv er angrebet, forkølet og føler mig ganske utilpas! –
Den unge Hartmann* bragte mig Deres brev, tilfældigvis var koncertmester Schubert* der, og jeg præsenterede ham, han inviterede ham og lovede ham al tjenstvillighed i musikalsk henseende. I dag spiste han til middag hos os, jeg indbød pianisten Wehnert* , vores dygtigste klaverspiller, en herre fra kapellet, som spiller citar mesterligt, og 2 unge skønne piger, hvoraf den ene især behagede ham, og han blev hele tiden ved hendes side, Laura v. Falkenstein* , og han sagde, at han allerede her komponeret en klarinetkvartet, og således indbød jeg de passende kunstnere i kapellet, og torsdag vil de øve det i min salon! De ser, det går godt for Deres protegé.
Gutzkow* er i går blev far til en tredje lille datter, han arbejder flittigt på sin italienske roman.
Så bliver der vel intet af Deres plan om at tilbringe næste vinter i Rom?
Bliv hellere engang i Dresden!
Jeg tæller timerne, til jeg har Deres roman i hænderne, det vil være mig en sand andagtsbog! Om Gud vil flytter jeg lørdag den 25. til Maxen. Baron Sternberg* bragte mig i dag sin nyeste bog, Noveller over galleribillederne, som han vil skrive en fortsættelse til.
Amely Bölte* skriver fra Italien breve om Venedig, Florenz, Rom Im häußlichen Herd. Fra Fru Burrow* har jeg længe ikke hørt noget.
Hvad albumbladet i professor Grahls* * stambog angår, så er det egentlig hensigten at have en autograf fra Dem deri, jeg vil give dem et af de digte, De har selv skrevet til mig, indtil De selv kommer, så skriver De noget i Maxen. Ikke i en bog, men De bedes indtrængende, ikke om en bog, men om Deres håndskrift. Nu er også Walter von Goethe* fra Weimar her, og både den ene* og den anden* er hjerte og sind – og elskværdig velvære for andre, jeg ser fru von Goethe* daglig, og [hun] bestilte Deres hilsen. Skriv snart.
Deres altid tro hengivne
[i margenen, p. 1:] Undskyld min hastige skrift.
[i margenen, p. 4:] En hjertelig hilsen fra Deres Emil Hartmann*
[i margenen, p. 5:] De ved hvor kært et brev fra Dem er mig, se derfor stort på, hvis De må skrive hurtigt.
[i margenen, p. 6:] Margaret* , Minna* og Serre hilser 1000 gange.
BrevID 8481: FrS-brev af 19/4 1857 (Collin XI, 10/139, billedid 4918-22).
Über meinen Teppich: det lille tæppe, som FrS havde broderet, ankom på fødselsdagen 2. april og 3 dage senere sendte han hende sin tak, jf. Almanak s. 252.
Reißiger* , Pabst* , Hr. von Lüttichau* , selbst Dittmars* : hermed havde alle de kyndige ved Hofteatret (lederen af operaen* , dramaturgen* , generalintendanten* og overregissøren* ) samstemmende afsagt en dødsdom over HCA.s dramatiske arbejder, de egnede sig ikke til fremførelse på en tysk scene.
Frau von Berge* … Dr. v. Gräfes* Augen Klinique: jf. BrevID 17817. Veninden fru von Berge* er formentlig blevet opereret for grå stær
der junge Hartmann* : komponisten J.P.E. Hartmanns* søn, den unge komponist Emil Hartmann* (1836-98). Efter af have været elev af sin far, af Niels Ravnkilde* og Anton Rée* fortsatte han sine studier i Leipzig og aflagde derfra et kortvarigt besøg i Dresden, formentlig udstyret med et introduktionsbrev fra HCA til Serres.
Concertm. Schubert* : koncertmester Franz [François] Schubert* (1808-78) var i mange år koncertmester i Dresden.
Linkischen Bade: Det Linckske Bad var et udflugtssted med gæstgiveri, sommerteater og koncertsal i Dresden. Samtidig var det et af de første friluftsbade, blev anlagt ved Prießnitz’ udmunding, bag "Schwarzen Tor, var forbundet med Neustadt ved en allé, dengang med adressen Schillerstraße.
den Pianisten Wehnert* : pianistens rette navn er Rudolph Wehner* . Richard Wagner* , som 1842-49 var kapelmester i Dresden, efterlyser i et brev af 7/2 1869 til musikkritikeren Richard Pohl* (1826-96) et RW* -udkast til en opera "Die Sarazenin", som sidst havde været i hænderne på den nu afdøde Rudolph Wehner* i Dresden.
Ihren Roman: HCA.s Sein oder nicht Sein.
Amely Bölte* … im häuslichen Heerd: AB.s* rejsebreve fra Italien udkom som bidrag til det af Karl Gutzkow* redigerede tidsskrift "Unterhaltungen am häuslichen Herd".
das Albumblatt in Pr. Grahls* Stammbuch: jf. BrevID 17875.
Einer wie der Andere: brødrene Walther* og Wolfgang von Goethe* , sønner af August von Goethe* og FrS.s nære veninde Ottilie von Goethe* . –
