Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre

18.06.1856 Dagbogsuddrag Onsdag 18. I Nat Tordenveir; sov slet! min Hovedpude for blød; ær[ger]lig over G; imorgen var Hunden igjen nede og strax af Kurven efter mig; føler mig ikke hyggelig her, Lyst til at komme afsted! – Brev fra Drevsen* og Wanscher* i Neapel, skrevet den 12. Ved Aftensbordet væltede G.* sig ind paa mig mod »Under Piletræet«, det var Sentimentalitet, unaturligt, Christian var »blöde«, jeg forstod mig ikke paa Børn!, jeg forsvarede mig, sagde han ikke havde forstaaet og læst dybt nok Digtningen. Serre, Fru Serre og Fru Zöllner* toge heftigt mit Parti mod ham; jeg søgte at synes rolig og tog det tilsyneladende godt, men sov ikke snart; Regnen skyllede ned; i Dag oversat fra Bladet: Fuglen i Pæretræet. –

Brev fra Drevsen* og Wanscher* : Drewsen* , Wanscher* : (BrevID 23801 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

i Dag oversat fra Bladet: Fuglen i Pæretræet: oversættelsesarbejdet må være foranlediget af en plan om at opføre denne vaudeville på major Serres fødselsdag 28/7.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 23801

19.06.1856 Dagbogsuddrag Torsdag 19. Fru Serre græd, sagde hun kunde banke G* , der nu [jog] hendes kjæreste Venner bort, Serre kom og talte forsonende til mig, bad mig endelig ikke være dem vrede, G* gjorde mig Visit, Alt var nydeligt og godt. Præstens* Frue* var her med Datter* og Factorens unge Søster* , jeg læste høit. Alt var solbestraalet.

Præstens Frue var her med Datter og Factorens unge Søster: Præsten: sognepræsten i Maxen, August Ludwig Fränzel* (1788-1870), som sammen med Serre tog initiativ til kolonier for forældreløse børn. Fruen* og Datteren* kan ikke identificeres. Hverken faktoren eller dennes søster* kan ikke idenficeres

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

20.06.1856 Dagbogsuddrag Fredag 20. Klokken 10½ til Rabenhorst; her modtoges jeg og Gutzkow* med et Digt af Fru Serre, som hun i Taarer fremsagde til Svanen og Ørnen. Rabenhorst skulde nu hede Adlerhorst; der blev spillet paa Lire og spiist Frokost; varmt Solskin; Floden brusede afsted under os. Vi gik til »Schwanennest«, mit Navn og hele Indskriften der var bekrandset. Factorens unge Søster* fremsagte i bævende Angest et Digt af hende selv til mig! – Paa Hjemveien var ogsaa mit Træ bekrandset. Frøken Sidonie Römer* var gaaet fra Röhrsdorf for at bringe mig en Krands, hun kom ud til Schwanennest.(Minna* dreiede Lirekassen)

Sidonie Römer* : Sidonie von Römer* (1822-1902), tilhørte en familie, som indtil 1945 besad godset og slottet Neumark nordligt i Sachsen.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

21.06.1856 Dagbogsuddrag Løverdag 21. Imorges Klokken 7½ fra Maxen ind til Dresden med Fru Serre, som tog Sidonie Römer* med; det blæste meget koldt. Tog ind i Stadt Rom, gik at besøge Thyberg* , der igaar har havdt et Tilfælde i Haven, han faldt om der og fik sin Krampe. – Brev til Ingemann* og lille Daniel Swane* i Sorø. Brev til Fru Ingeborg Drevsen* Louise Lind* , Wanscher* og Drevsen* i Kjøbenhavn. – Paa Posthuset hørte jeg at der en Time forud var sendt Brev til mig, det var fra Fru Ingeborg Drevsen* . Hos Fru Serre, kom Abedil* (?) Kühnes* Moder* , Frøken Bölte* , Fru Reinsberg født Düringsfeldt* , hun gjorde et overvældende Indtryk paa mig. (De hilser  Mange men kjender faae! sagde hun paa min Yttring om Vind* jeg hilser ham men vi kjende ikke saaledes hinanden) Jeg blev aldeles nerveus; mine Hænder zittrede. I Theatret saae jeg de 3 første Acter af Hugenotterne, men jeg var saa træt at jeg da gik hjem.

Brev til Ingemann* og lille Daniel Swane* : BIngemann brev 207 (brevet til Daniel Swane* indlagt heri). –

Ingemann* : BrevID 17824

Daniel Swane* : BrevID 8144

Brev til fru Ingeborg Drewsen* : (BrevID 23803 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Louise Lind: jf. Anderseniana 2002. – BrevID 8147

Wanscher* : (BrevID 23802 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Abedil* : må være den "skikkelige gamle Baron", jf. dagbog [1855-07-14]

Kühnes Moder* : moderens navn er ukendt.

Fru Reinsberg født Düringsfeldt* : friherreinde Ida von Reinsberg f. von Düringsfeld* (1815-76), forfatterinde.

Vind* : Emil Vind* (1829-1906), der på daværende tidspunkt var legationssekretær ved det danske forbundsgesandtskab i Frankfurt.

Huguenotterne: opera af G. Meyerbeer* (1791-1864).

 

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 23802

21.06.1856 Brevid 23588

Fra: Friederike Serre  Til: Hans Christian Andersen

Dresden u. dato, [21/6 1856]

Da Sie mir nicht auf der Reise frieren dürfen, so bitte ich den lieben Freund – diesen Schawl um den Hals der recht warm ist, zu tragen.

Auf bald und Glückliches Wiedersehen!

Ihre Fr. ./.

Das kleine Fläschchen Knichtel für den Magen! –

 

[udskrift:] Herrn Professor Andersen.

 

Dresden u. dato [21.6.1856]

Da jeg ikke synes, De må fryse på Deres rejse, så beder jeg den kære ven om at bære dette sjal om halsen, så den kan holdes godt varm.

På et snarligt og lykkeligt gensyn.

Deres Fr.

Den lille flaske Knickel til maven!

Hr. professor Andersen.

 

BrevID 23588: FrS-brev af 21/6 1856 (Collin XI, 9/123, billedid 4900-02).

Datering: det udaterede brev modtog HCA i Dresden 22/6, umiddelbart før afrejsen til Weimar. "Før 6 kom et uldent Shal til mig fra Fru Serre og en lille Flaske Knickel for Reisen. Hun er en mageløs omhyggelig, kjærlig Sjæl mod mig" (Dbg. IV, 212).

Knichtel: da. Knickel, middel mod maveonde.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Brev

22.06.1856 Dagbogsuddrag Søndag 22. Før 6 kom et uldent Schal til mig fra Fru Serre og en lille Flaske Knickel for Reisen. Hun er en mageløs omhyggelig, kjærlig Sjæl mod mig. Klokken 10 gik jeg afsted med Toget, […]

et uldent Schal … og en lille Flaske Knickel: jf. brev id BrevID 23588.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

29.06.1856 Dagbogsuddrag Søndag 29.— Strax iaftes kom jeg i den frygteligste Sveed, men sov ikke, Klokken to i Nat laae jeg i eet Vand, som da jeg var i Heilbronn, jeg stod op og fik tørt paa, vendte Teppet og havde det lidt bedre, men leed af Tørst. – Gik Klokken  8¾ med Banetog til Dresden; en ung Mand........fra Leipzig der gik til Prag, talte med megen Kjendskab til tydsk Literatur. I Dag har jeg ondt i den lille Hævelse paa Testiklen. Tog ind i Stadt Rom. – Gik at besøge Ch: Thyberg* . I Theatret »Rose og Röschen« af Mad: Birck-Pfeifer* ; jeg kom i Amphitheatret til at sidde ved Siden af Componisten Spohr* fra Cassel, han og hans to Damer glædede sig derover

jeg kom i Amphitheatret til at sidde ved siden af Componisten Spohr* fra Cassel: Louis Spohr* (1784-1859), komponist og violinvirtuos, kapelmester i Kassel.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

30.06.1856 Dagbogsuddrag Mandag 30: Brev til Fru Serre at jeg var indtruffet. Gik saa til Auerbach*  der boer i struvische Gasse 8. han var kjærnesund, hjertelig og meddelende, han betroede mig sin ny Roman Barfüssele, en Aschenbrödel uden Trylleri; et Træk deri, med Instrumentet der kunde holde Veiret var beslægtet med Historien om Harmonikaen i min Roman. – Han dadlede Gutzkows* Kulde. – Besøgt Thyberg* , der efter mit Forslag har indbudt Jonas* at komme her i Ferien. – I Theatret »Robert og Bertram«, en temmelig vild Posse af Räder* . – Da jeg kom hjem gik der hul paa Bylden og det satte mig i taknemlig glad Humeur. Jeg fandt alle mine Reiseplager at være smaa Nissedrillerier, lige fra jeg blev bidt til nu. —

Auerbach* …en Aschenbrödel uden Trylleri: Auerbachs*  Askepot-fortælling/roman udkom senere i 1856 og blev straks en stor succes. Blev hurtigt oversat til adskillige sprog (dansk 1861).

Besøgt Thyberg* , der efter mit Forslag har indbudt Jonas* at komme her i Ferien: Chr. Thyberg* , som var morbroder til den unge Jonas Collin* , disponerede i Dresden over en stor lejlighed, hvor han både kunne huse nevøen Jonas*  og HCA skulle så "føre ham om", hvilket CT* p.gr.a. sin sygdom ikke selv kunne. Og HCA ville efterfølgende indføre ham på Maxen. Der blev imidlertid ikke noget af planerne, idet faderen, Edvard Collin* , blankt afslog at give sin tilladelse, med henvisning til Jonas’* alder (16 år), jf. BEC brev 288. – BrevID 8180

Räder* : Gustav Räder* (1810-68), skuespiller og skuespilforfatter.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 8180

30.06.1856

Fra: Hans Christian Andersen  Til: Friederike Serre

Dresden 30 Juni 1856.

Liebe Frau Serre!

Eben komme ich aus Weimar und wohne in Stadt Rom! – Mittwoch möchte ich gerne nach Maxen kommen, und freue mich innig darann. Grüßen Sie den Herrn Gemahl, die beide Fräuleins und schreiben Sie mir einige Worte, daß ich weiß wann Sie nach der Stadt kommen.

Ihr dankbar ergebener

H. C. Andersen

 

[udskrift:] Wohlgeboren

Frau Majorin Serre

in Maxen.

 

Dresden 30 Juni 1856

Kære fru Serre!

Netop kommer jeg fra Weimar og bor i Stadt Rom. – Onsdag ville jeg gerne komme til Maxen og glæder mig inderligt dertil. Hils Deres hr gemal, begge frøkenerne, og skriv mig et par ord, så jeg ved, hvornår De kommer til byen.

Deres taknemligt hengivne

H.C. Andersen

 

BrevID 8162: HCA-brev af 30/6 1856 (Laage-Petersen, MS 202, billedid 6516-17).

Eben komme ich aus Weimar: HCA.s Tysklandsrejse i 1856 rettede sig udelukkende mod Dresden/Maxen og Weimar. Han besøgte familien Serre i 2 omgange, først 10-21/6 i Dresden og på Maxen, og igen 29/6-4/8, ligeledes i Dresden og på Maxen.

Stadt Rom: HCA.s foretrukne hotel, når han opholdt sig i Dresden. Det lå på Altmarkt. Det opr. hotel gik til ved bombardementet af Dresden febr. 1945.

 

Supplerende oplysninger

Genre/type: Brev.
HCA brevbase BrevID: 8162.

01.07.1856 Dagbogsuddrag Tirsdag 1. Meget forkjølet, laae i febril Sveed, mat over alle Lemmer. Sendt Brev til Grev­inde Holstein* født Zahrtmann  og til Faderen Collin* , samt til Theodor Collin* . Koldt Veir. Kjørt til Fru Serre og Christian Thyberg* blev saa hjemme hele Dagen, spiiste ikke ved Table d hote, øm i alle Lemmer, Hovedpine, ondt i Testiklen der gjør mig angest; Smerte i Brystet naar jeg hoster. Hr Wahle* besøgte mig og i det jeg meest levende skildrede min slette Tilstand, sagde han, det glæder mig at finde Dem saa vel og at see saa rask ud! – I Theatret var forandret fra Jødinden til den Stumme og da til Freischütz, men jeg frøs, mine Tænder klapprede, jeg havde Feber og gik i Seng Klokken 5, laae [i] febril Sveed hele Aften og Nat; tre Gange tog jeg tørt paa[;] mit Hovede ban­kede jeg var meget ilde.

Brev til Grevinde Holstein* : der må være tale om det brev, som HCA daterede Weimar 8. Juni og som han først afsendte fra Dresden 28/6. Brevet er trykt i Anderseniana Vol. V-1 s. 38 f. – BrevID 8157

til Faderen Collin* og til Theodor Collin* : jf. BJC brev 302 (dat. 30/6) – BrevID 8161

og til Theodor Collin* (BrevID 23804 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).

I Theatret var forandret fra Jødinden til den Stumme og da til Freischütz: de tre nævnte operaer er "Jødinden" (af F. Halévy* ), Den Stumme i Portici (af Daniel-François-Esprit Auber* , 1782-1871) komponist, og Der Freischütz (af Carl Maria von Weber* , 1786-1826), komponist).

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 8157, 23804