Dato: 30. juni 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

302. Til Jonas Collin. Dresden 30 Juni 1856.

Min kjære faderlige Ven!

Endelig er jeg igjen i Dresden og tager om to Dage ud til Maxen for i Ro at arbeide paa Romanen; Storhertugen af Weimar meente at dette kunde jeg ligesaa [godt] paa hans Slot, men jeg havde Fornemmelsen af at det slet ikke gik, der var for megen Afvexling. De kan ikke tro hvor hjertelig han, hans Gemalinde og Enkestorhertuginden modtoge mig, det var sandelig som om jeg kunde være een af deres egen Slægt. Jeg har skrevet udførligt derom til Eduard, han har vist meddeelt Dem det. Christian Thyberg synes mig at have det bedre og vil nu boe privat, da. det er skrækkeligt dyrt i Ho­tellet. Den unge Dahl har skaffet ham en god Leilighed, imorgen kjører jeg med Thyberg hen at see paa den. -Jeg havde haabet at jeg igaar paa Farten gjennem Leipzig skulde, efter mit sædvanlige Reise-Held, have mødt Drevsen og Wanscher, da de jo netop paa denne Tid flyve mod Hjemmet og de i Hotellet, jeg anbefalede dem i Leipzig endnu ikke vare indtrufne, maaskee ere de reiste strax videre og have altsaa endt deres store Fart, bring dem begge min hjertelige Hilsen. Jeg besøgte i Formiddags Auerbach, hvem jeg betragter som den betydeligste Digter, Tydsk­land i vor Tid har, han var i Arbeide med et stort nyt Værk og da jeg for­talte ham et Træk i min Roman blev han ganske overrasket, det samme havde han ganske i sin, han tog Manuskriptet frem, det endnu Ingen havde seet og viiste mig et heel t Stykke, ganske det samme j eg har skrevet; jeg raadede ham til at beholde det, jeg beholdt mit, det var altfor morsomt med en saadan Tilfældighed. Gutzkow, som jeg har været sammen med i Maxen behager mig mindre, han er ganske kun Forstands-Menneske, kold og krittisk, "Ritter vom Geiste" er mig ogsaa en alfor bred Bog, hvem kan i vore Dage læse en Roman i 9 Bind.

Vil De, naar den 7 Juli det store Lotteri trækkes lægge Mærke til om jeg har vundet[,] mine Nummere ere »68-195«, jeg drømte forleden jeg havde faaet 1000 Rdlr, jeg gad vide om det bliver ved Drømmen.

Meget forkjølet er jeg i disse Dage, og har vel paadraget mig dette ved Festlighederne i Ettersburg. Derude paa Slottet i det prægtige Galleri fandt jeg ogsaa min Buste opstillet i Rækken og det paa en meget hæderfuld Plads, nemlig mellem Wieland og den afdøde Storhertug; lige over for min Buste staaer Goethes.

Længe har jeg nu ikke hørt hjemme fra; (De veed at naar man tumler sig meget blive Dagene rigere og det synes Een som en meget lang Tid var gaaet, medens man i et stille eensartet Liv kun har Forestillingen om at det var faae Dage). Til Theodor har jeg skrevet et Par, jeg haaber at faae igjen et lille Epistel fra ham. Christian Thyberg har eller vil indbyde Jonas og Louise at besøge sig i Dresden i Ferien som kommer, nu kunde jo Theodor ledsage dem og nok anvende en 14 Dage paa den Tour, her er et for­træffeligt Theater og Forestilling hver Aften. - Jeg reiser, om ikke til Kjøbenhavn saa dog til Danmark først i August, saa følges vi ad, men rimeligviis komme ingen af dem, dog tænkerjeg at Skylden hverken bli­ver hos Jonas eller Louise. Kommer Jonas alene efter Onkelens Indby­delse, da skal j eg tage mig afham at han faaer noget at see i Byen og Omegnen, hvilket Thyberg ikke kan. Jeg finder iøvrigt at han seer vel ud og 10 er meget glad ved længere Besøg, noget jeg syntes ikke var Tilfældet i Kjø­benhavn. Hils nu hjerteligt Deres Børn og Svigerinder, Sønnerne, de tre til Haven og Havemanden med dersom han er kommet hjem.

Deres sønligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus