Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
06.05.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 6. May [18]56.
Theuerster Freund!
Täglich correspondire ich mit Ihnen in Gedanken, und wünsche und sehne Sie herbey! Denn Alles blüht und grünt – bald auch blüht der Hollunder – und zum Pfingstfest haben sich viele Bekannte angekündigt. Aber recht heimisch bin ich noch nicht hier geworden. Wir begleiteten nämlich Frau v. Berge* nach Berlin, welche der berühmte Graeve* vom Grauen Stahr operiren wollte und zu dieser Zeit sie bestellt. Schon waren ihre Zimmer im Clinique genommen – da erklärte er – vor dem Herbst wäre eine Operation unmöglich, sie müsse erst auf beide Augen erblinden! Eine schlimme und traurige nächste Zukunft! Gerade an meinem Geburtstag – dem 28 st. April, saßen ./. wir von Mittag 12 Uhr bis ½ 4 in dem Clinique, in dem Operations Saale, und warteten auf seinen Ausspruch, unter den stöhnenden und ächzenden Kranken. Da meine Familie noch in tiefer Trauer ist – so war auch für mich keine Zeit zu Vergnügungen , und darum kehrten wir den 4. Tag nach Dresden zurück – wo ich 27 liebe Briefe zu beantworten vorfand – daher Verzeihung, wenn ich später als ich gedacht antworte.
Auch lag der Harald Moltke* von Paris nach Wien durchreisend, an Unterleibs Entzündung gefährlich krank – und es war uns ein Trost ihn diese 8 Tage zur Seite stehen zu können. Nun ist er nach Wien fort, bat mich aber dringend, dem Papa* nichts davon zu schreiben, da er seiner Unvorsichtigkeit diese ./. Krankheit verdankte! Graf Moltke* schrieb mir, er hätte sie [Sie] bey einer Cousine* auf dem Lande gefunden! Nun aber, bitte erfreuen Sie uns bald mit Mittheilung Ihrer Sommerpläne! Im Anfang Juny kommen 2 sehr musicalische junge Damen nach Maxen, Anfang Juli Julie Burrow* auf 8 Tage – bis Anfang August bleibe ich in Maxen, da mein Mann mich gern zu seinem Gebt. hier hat, den er gern heiter begeht.
Ihr Zimmer ist immer bereit, unser Herz schlägt Ihnen entgegen, der Frühling öffnet Ihnen auch hier seine Arme, Ihre Sidonia Japonica blüht – die kleine Eiche fängt an zu knospen. Auch der Lerchenbaum über den Rosenkranz erhebt sein grünendes Haupt. Alles ruft – den theuren Freund. -
Somit erwarte ich Nachricht! – Tausend Herzliches von meinem Mann, Minna* , Marg.* und Ihrer treuergebenen
Fr. Serre
[i margenen p. 2:] Von Cholera weit und breit keine Spur, sie existirt jetzt gar nicht.
[i margenen p. 3:] Nur die Kälte ist schlimm, wir müssen noch tägl. hitzen und keine Pflanzen kommen heraus.
[udskrift] An den Professor H. Ch. Andersen
in Copenhagen
zu anfragen bey Sr. Excellenz dem Hrn. Staatsrath von Collin
frey
[stemplet:] DRESDEN 7 MAI 56
Maxen den 6. maj [18]56.
Dyrebareste ven!
Dagligt korresponderer jeg med Dem i tankerne, og længes efter at have Dem her. Thi alt blomstrer og grønnes – snart blomstrer også hylden – og til pinse har mange bekendte meldt sig. Men jeg har endnu ikke fået gjort mig det rigtig hyggeligt. Vi ledsager nemlig fru v. Berge* til Berlin, da den berømte Graeve* ville operere hende for grå stær og bad hende være der nu. Værelset var allerede reserveret i klinkken – da erklærede han, at en operation først ville være mulig til efteråret – hun skulle først være blind på begge øjne!
En frygtelig og sørgelig nærmeste fremtid! Netop på min fødselsdag – den 28. april, sad vi fra kl 12 til halv fire i klinikken, på operationsstuen og ventede på hans dom, blandt de stønnende og plagede syge. Da min familie stadig er i dyb sorg, er der heller ikke for mig tid til fornøjelser, og derfor vendte vi 4. dagen tilbage til Dresden – hvor jeg fandt 27 breve, jeg skulle svare på – deraf forklaringen på, hvorfor jeg svarer senere end planlagt.
Også Harald Moltke* , som rejste fra Paris til Wien, lå farligt syg af underlivsbetændelse – og det var os en trøst at kunne stå ved hans side i de 8 dage. Nu er han igen rejst til Wien, men bad mig indtrængende ikke at skrive til hans far* derom, da han kunne takke sin uforsigtighed for denne sygdom! Grev Moltke* skrev til mig, at han havde mødt Dem hos en kusine* på landet! Men nu glæd os snart med meddelelsen om Deres sommerplaner! I begyndelsen af juni kommer 2 meget musikalske unge damer til Maxen, i begyndelsen af juli [kommer] Julie Burrow* i 8 dage – indtil begyndelsen af august bliver jeg i Maxen, da min mand gerne ser mig her til sin fødselsdag, som han fejrer muntert her.
Deres værelse er altid parat, vort hjerte banker imod Dem, foråret åbner også her sine arme for Dem, deres japanske kvæde blomstrer – den lille eg står i knopper. Også lærketræet løfter sit grønne hoved over rosenkransen. Alt kalder på den dyrebare ven. – Således venter jeg besked! – tusind hjertelige hilsner fra min mand, Minna* , Marg.* og Deres tro hengivne
Fr. Serre
[i margenen p. 2:] Ingen spor af kolera her vidt og bredt, den eksisterer nu slet ikke.
[i margenen p. 3:] Kun kulden er slem, vi må endnu hver dag have varme på og ingen planter bliver sat ud.
BrevID 17817: FrS-brev af 6/5 1856 (Collin XI, 14/200, billedid 5148-51).
Der berühmte Graeve* : øjenlægen Albrecht von Gräfe* (1828-70), der også var professor ved Berlins Universitet.
Da meine Familie noch in tiefer Trauer ist: det kan ikke oplyses, hvem familien Serre sørgede over.
Harald Moltke* … an Unterleibs Entzündung gefährlich krank: da den unge grev Moltke, der i 1856 kun var 18 år gammel, havde pådraget sig denne underlivssygdom ved "Unvorsichtigkeit", må man formode, at det drejede sig om en kønssygdom, som helst skulle holdes skjult for familien.
Graf Moltke* … hätte Sie bey einer Cousine* auf dem Lande gefunden: A. G. Moltke-Huitfeldt* og Henriette Scavenius* var fætter og kusine.
da mein Mann mich gern zu seinem Gebt. hier hat: FAS havde fødselsdag 28/7, hvilken dag gerne tilbragtes på Maxen med talrige venner som gæster.
die kleine Eiche: i nærheden af den lærk, som HCA i sin tid havde "reddet" og som siden blev plejet omhyggeligt af FrS, havde man plantet et lille egetræ, som også blev tildelt HCA.
10.06.1856
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
Dresden 10 Juni 1856.
Liebe, theure Frau Serre!
heute Mittag bin [ich] angekommen und freue mich sehr Sie und den Herrn Gemahl, so wie alle Lieben in Maxen zu grüßen; ich bin nach Deutschland gegangen diesen Jahr nur um Maxen und Weimar zu besuchen. Freitag früh wollte ich gern in Maxen seyn, (Donnersthag wird "Ferdinand Cortes["] gegeben, sonst komme ich schon Morgen). Schreiben Sie mir doch bald ein Paar Worten; nicht wahr, Sie und der Hrr Major sehen mir gern! [udråbstegn rettet til spørgsmålstegn]
Ihr treue ergebener
H.C. Andersen.
Fraulein Minna* und Margarith* viele Grüßen!
in Eile!
Stadt Rom in Dresden
Dresden, 10. juni 1856
Kære trofaste fru Serre.
I dag til middag er jeg ankommet og glæder mig tila thilse på Dem og Deres gemal, samt alle på Maxen, jeg er rejst til Tyskland i år, blot for at besøge Maxen og Weimar. Fredag tidligt ville jeg gerne være i Maxen (torsdag bliver Ferdinand Cortes opført, ellers ville jeg være kommet jeg allerede i morgen).
Skriv mig dog snart et par ord, ikke sandt, De og Deres mand ser mig gerne!
Mange hilsener til frøken Minna* og Margarith* .
I hast
BrevID 23021: HCA-brev af 10/6 1856 (University Library, Amsterdam, Diederichs Coll. hs131 P1).
“Ferdinand Cortes": nævnte dag (10/6) gav man nu ikke “Ferdinand Cortez" af G. L. Spontini* , men "Propheten" af G. Meyerbeer* (Dbg. IV, 208).
10.06.1856 Dagbogsuddrag Tirsdag 10. Reiste Klokken 8¾ fra Leipzig til Dresden, Consul Lork* fulgte mig til Vogns, der traf jeg en Professor Mensing* fra Erfurth der blev glad ved at vide hvem jeg var. I Stadt Rom fik jeg Plads ved Table d hote ved Verten og en ung smuk Mand der præsenteredes mig som Prinds af Arenberg* , han er i østerisk Tjeneste og Kammerath med Christian Stampe* , hvem jeg sendte en Hilsen. Fru Serre traf jeg; hun var kommet herind i det at Hauptmann Zöllner* i Søndags pludseligt var død ved Slag Tilfælde. Christian Thyberg* fandt jeg ret livlig. I Theatret saae jeg »Romeo og Julie« af Schackspeare* .
Consul Lork: den dansk-fødte forlagsboghandler Carl B. Lorck* (1814-1905), Leipzig, HCA.s forretningsforbindelse nr. 1 i Tyskland.
Professor Mensing* fra Erfurth: J.G.W. Mensing* (1792-1864), professsor ved gymnasiet i Erfurt.
Prinds af Arenberg: Charles* , prins af Arenberg (1831-96), østrigsk dragonløjtnant.
Christian Thyberg* : arkitekt, broder til Henriette Collin* (1813-94). Christian Thyberg* (1815-79) var taget til Dresden for at søge lægehjælp hos dr. Carus* . Når HCA var i Dresden, besøgte han flittigt CT* i dennes logi.
11.06.1856 Dagbogsuddrag Onsdag 11. Siegwald Dahl* kom i morgenstunden til mig, gik med ham til Baronesse Deeckens* * * * der endnu var her i Byen, besøgte derpaa gamle Dahl* der malede, som han sagde, paa sit sidste Stykke. Besøgt Christian Thyberg* . Ved Table dhote sammen igjen med den unge Prinds* , der siden kom paa mit Værelse og sagde mig Levvel! I Theatret »Dr Robin« og »Richards Wanderleben«, begge Hovedrollerne udførte den unge Devrient* fra Hanover. Jeg havde fri Plads i Amphietheater, hvor efter Dr Pabst* Bestemmelse, under mit Ophold her, jeg altid kan gaae! – Dr Pabst* lovede at interessere sig for »Klein Karin«. Kl 11 iaftes søgte mig endnu den unge Dahl* og Retzius* .
I "Dr. Robin" og "Richards Wanderleben": "Dr. Robin", skuespil af Jules-Martial Régnault de Prémary* , bearb. af Wilh. Friedrich* , og "Richards Wanderleben" efter det engelske ved Johann Georg Kettel* .
den unge Devrient* fra Hanover: Friedrich D* . (1825-71), søn af Carl Devrient* .
Dr. Pabst* : Julius P.* (1817-81), dramaturg ved Hofteatret i Dresden.
12.06.1856 Dagbogsuddrag Torsdag 12. Besøgt Grev Knuth* , Fru Serre og Thyberg* hvor jeg traf Carus* . Sendt Brev til Fru Scavenius* i Ems og til Faderen Collin* i Kjøbenhavn, Fru Ingeborg Drevsen* og Hartmann* . Meget varmt i Dag og igaar. – Var paa Udstillingen og saa Raphaels* , Murillos* og Holbeins Madonna* . – Om Aftenen i Theatret med Grev Knuth* og hørt: » Propheten«; bag ved mig kom Eduard Hansen* fra Casino.
Besøgt Grev Knuth* : det er uvist, hvilken grev Knuth* det drejer sig om.
Brev til Fru Scavenius* i Ems: (BrevID 23988 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
til Faderen Collin* : jf. BJC brev 299. BrevID 8136
Fru Ingeborg Drevsen* : (BrevID 23799 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Hartmann* :. (BrevID 25111 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Eduard Hansen* : Edvard Hansen* (1820-74), skuespiller ved Casino.
13.06.1856 Dagbogsuddrag Fredag 13. Daarlig Mave, drak Portviin; bedre! Kjørte med Fru Serre, Sigwald Dahl* og den lille Arthur Falkenstein* til Maxen, hvor Minna* , Margarethe* , Frau von Berg* og den gamle Baron Abedil* (?) saa hjertelig modtog mig, men den ene af Hundene, Lola sprang op og bed mig i Bagdelen af Laaret, jeg blev forfærdet, der var ingen Blod at see, men et Indtryk af Tænder; jeg fik Brændeviin med Salt at bade det med. – Læst høit for dem. Tordenveir.
14.06.1856 Dagbogsuddrag Løverdag 14. Idag kom Majoren; det er meget varmt; gaaet til mit Træ, spiist og dovnet; læst Fru Zöllners* Bog »Christian Wohlgemuth«, det er jo ganske mig i Liv og Levnet hun har givet. – Hunden igjen efter mig. Tordenveir.
Fru Zöllners* Bog "Christian Wohlgemuth": fru Zs* roman udkom først 1857. – med resumé: https://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18693
15.06.1856 Dagbogsuddrag Søndag 15. Skrevet Breve og spadseret. Graat Veir. Til Middag kom Statsrath Grim* med Frue* , Børn og Svigermoder Baronesse Bystram* , han har været Thronfølgerens* Lærer og Ledsager paa Reise, der var noget afmaalt hos dem, koldt, som dog tøede op; Fruen* roste ikke Jenny Lind* , selv sang hun med Skole, men uden Sjæl. – Svigermoderen* talte meget om Prinds Frederik* da han var i Rusland. – Digteren Sternbergs* Kone* var med; Manden* hader Musik og løber sin Vei naar han hører den; men det er originalt blev der sagt! – Da de vare afsted, kom seent paa Aftenen Gutzkow* tilfods.
Statsrath Grimm* med Frue* etc.: Theodor Grimm* (1805-78), russisk statsråd, forfatter, opdrager af czar Alexander IIs* børn: Maria Alexandrovna* (1853-1920), Alexander (III)* 1845-84), kejser 1881.
Fruen: Annette Grimm, f. baronesse Bistram* (1820-87).
Svigermoderen: baronesse Amalie Bistram, f. von Pfeiffer* (1791-1878), g.m. Burgrichter Friedrich Carl Bistram* (1776-1861). Hun var i mange år forstanderinde for en opdragelsesanstalt i St. Petersborg.
Prinds Frederik* : prins/landgreve Frederik af Hessen-Kassel* (1820-84), som i jan. 1844 giftede sig med storfyrstinde Alexandra Nikolajevna* (1825-44) af Rusland. Denne døde imidlertid s.å., efter en 3 måneder for tidlig fødsel, og prinsen vendte tilbage til Danmark, hvor hans forældre og søskende boede. Faren: Wilhelm af Hessen-Kassel* (1787-1867), moren = Charlotte af Danmark* (1789-1864), søster til Christian VIII* . Frederiks* (levende) søstre i 1856: Marie af Hessen-Kassel* (1814-95), g.m. Frederik August af Anhalt-Dessau* (1799-1864), Louise af Hessen* (1817-98) , g.m. Christian IX* , Augusta af Hessen-Kassel* (1823-89), g.m. baron Blixen-Finecke* .
Digteren Sternbergs* Kone* : Karoline von Ungern-Sternberg* (1811-67), g.m. friherre og forfatter Alexander v. U-S* (1806-68).
16.06.1856 Dagbogsuddrag Mandag 16. I Nat Tordenveir, til morgen tykt graat. Sendt Brev til Beaulieu* i Weimar og til Jette Collin* og Mathilde Ørsted* . I Eftermiddag Klokken 5 reiste Fru Falkenstein* ind med sine Børn* * * * . Spadseret med Gutzkow* der fortalte mig hvorledes han havde indrettet anden Deel af Faust for Scenen. —
Sendt Brev til Beaulieu* i Weimar: brevet til COB-M* : (BrevID 23800 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
til Jette Collin* : jf. BEC brev 284. – BrevID 8140
og Mathilde Ørsted* , 13/6 1856, KB. BrevID 17831
17.06.1856 Dagbogsuddrag Tirsdag 17. Varmt Solskin! Til Middag kom her ud Enken Fru Zöllner* . Jeg føler mig ikke ret fri og gemytlig i Gutzkows* Selskab. I Dag var i Kirken Brudevielse; det var Bønderfolk men klædte som en Frøken og Professor; Kirken propfuld af Mennesker. En stor Vogn med Musikanter kjørte først, saa Brudefolkene hvis Vogn var behængt med Krandse og Digte, skrevne og trykte; Hestene foran de andre Vogne havde røde Baand paa Halen. – G.* er kold, forsigtig, afgjørende, ikke ganske elskværdig. De som er halv voxet ind i Tydskland kjender dens Literatur saa lidt! sagde han da jeg ærlig tilstod at mellem over 40 Forfatterinder i Dresden jeg kun kjendte 3 a 4. Han var taktløs til at spørge om jeg aldrig havde elsket, man fandt det ikke i mine Bøger, der kom Kjærligheden saadan ned som en Fee, jeg var selv en Slags Halvmand! —
