Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
15.11.1853
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udateret, 1853-11-15]
Kjære Fru Serre!
Vore to sidste Breve maa have krydset hinanden, De vil have modtaget en Skrivelse fra mig netop paa samme Tid, som jeg fik Deres seneste, og De veed altsaa at jeg er frisk og vel, og at jeg taknemligt skatter Deres Deeltagelse, Deres søsterlige Sind for mig; jeg kom saaa gjerne endnu i Vinter til Dresden, men som sagt, den nye danske samlede Udgave af mine Skrifter give mig fuldt op at bestille og det er ogsaa Skyld i at jeg ikke øieblikkelig sendte Brev igjen; men til min Boghandler i Leipzig skrev jeg at han, som en lille Bouquet fra mig skulde sende Dem den sidste tydske Udgave af alle mine samlede Skrifter, jeg vil haabe den er indtruffet og har bragt min Hilsen. – Vil Gud, kommer jeg selv lidt næste Aar! – Siig Deres Mand, Frøken Minna* og Alle i Deres Omgivelse at jeg saa tidt med Tanken er hos Dem, og da er det altid deiligt Solskin. Roserne blomstre, alt er saa festligt og godt, som min Erindring gjemmer det. Her i Danmark have vi en smuk Eftersommer; Cholera er aldeles forbi ja den ellers sædvanlige Døde-Liste er kommet ned under det Sædvanlige, Theatrene ere opfyldte, Selskabslivet begyndt. Alt har sit gode gamle Udseende. –
I forrige Uge var jeg Jubilar, ja man bliver gammel! – tænk, iaar er det 25 Aar siden at jeg blev Student; nu er det i de senere Aaringer blevet Brug i Danmark at alle de Mænd, som i eet og samme Aar bleve Studenter her ved Universitetet, samles til et stort Gilde og feire de fem og tyve Aar; ved denne sidste Fest var det Eiendommelige at vi Studenter fra 1828 havde, som vi den Gang i unge Aar spøgende sagde 4 store og 12 smaa Poeter i blandt os: der var virkeligt sexten Stykker som den Gang havde ladet trykke Vers, nu efter 25 Aars Forløb hedt det sig af de fire Store, som jeg den Gang allerede af Kammeraterne hørte til, var den eneste, som der havde holdt sig, og blandt de dengang 12 Smaa var nu Een blevet til en sand stor, nemlig Paludan Müller* Forfatteren til den geniale Digtning Amor og Psyche; ved Festen som vi iaar holdt, blev af Professor Clausen* , tidligere dansk Minister ./. en smuk Skaal udbragt for den unge Digtning i Danmark og navnlig for Paludan-Müller* og mig; senere bleve alle de andre Kammerater, der nu ere Embedsmænd, Etatsraader, Professorer, Præster og Herremænd, enige om at stifte et Slags Minde, om dette Studenteraar og de have bestemt at tilveiebringe en Pengesum hvis Renter som et lille Legat aarligt i Tiden skal tilfalde en ung dansk Digter, som ikke har Ansættelse, og dette Legat skal bære Navn af det "Andersen-Paludanmüllers* Legat". – Ideen er smuk og jeg er glad ved den Erkjendelse og det gode Sindelag det af Academi-Kammeraterne tyder paa.
For Resten lever jeg temmelig stille, idet, som sagt, mine danske samlede Skrifter optage min meeste Tid, kun Middags Timerne kommer jeg hos mine nærmeste Venner, og om Aftenen i Theatrene, der maa jeg hen, der vifter aandeligt Digtningens Luft, der skinner dens Solskin, og man taaler bedre at det i de nu meer og meer korte Dage, bliver mattere og koldere. Send mig ellers lidt Maxner Solskin i et et [sic] lille Brev, og lad mig vide hvorledes De Alle leve og have det. – Jeg lider imidlertid stærk af Udvee, Længsel efter Italien; og derhen er en heel Udvandring skeet herfra i dette Efteraar, mellem vore fælleds Bekjendte er saaledes Baron Stampes* * , Mand* , Kone* og Børn* * * . Og nu Lev vel! og tak for Deres trofast søsterlige Sind, kjære Fru Serre.
Deres hjerteligt hengivne
ærbødige
H.
BrevID 7113: HCA-brev af 15/11 1853 (Collin XVII, 32/580, billedid 5477-78 og mikrofilm 12, 145-47).
til min Boghandler i Leipzig skrev jeg: om eksemplaret af den nye tyske udgave i 8 bd. til FrS skrev HCA i brev til Carl B. Lorck* af 26/10 1853, jf. HT-J* p. 284 i: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983 BrevID 7093
I forrige Uge var jeg Jubilar: sammen med andre jubilarer fejrede HCA sit 25 års studenterjubilæum på Skydebanen i København 22. oktober 1853, og forfattede en sang: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=612
Paludan Müller* Forfatteren til den geniale Digtning Amor og Psyche: digteren Frederik Paludan-Müller* (1809-76). Hans lyrisk-mytologiske drama "Amor og Psyche" udkom i 1834, d.v.s. adskillige år før hovedværket "Adam Homo" (1841 og 1845-48).
Professor Clausen* : teologen og politikeren H. N. Clausen* (1793-1877).
det "Andersen-Paludan-Müllers* Legat": den smukke tanke om legatet med HCA.s og P-M.s* navne blev aldrig ført ud i livet.
Baron Stampes* * , Mand* , Kone* og Børn* * * : Familien bestod af forældrene baron Hendrik S.* (1794-1876) og baronesse Christine S.* (1797-1868) samt sønnerne Henrik S* . (1821-92, )Holger S.* (1822-1904) og Christian S.* samt døtrene Elise* (1824-83) og Jeanina S.* (1833-61). Rejseselskabet bestod af forældrene baron Hendrik S.* og baronesse Christine S.* samt sønnen)Holger S.* og døtrene Elise* og Jeanina S.* De havde alle sammen tidl., i 1841, besøgt familien Serre på Maxen, hvor familien Stampe ledsagede Thorvaldsen* på dennes sidste rejse til Rom. Siden dette besøg opretholdt de to fruer en nær kontakt pr. brev plus enkelte besøg hos Serres i Sachsen.
01.12.1853
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 1. Dcbr. Dresden [18]53
Mein theuerster Herr Andersen !
Ihre Briefe sind meine größte Herzensfreude, wüßten Sie nur, welche glückl. Stunden, Sie mir durch sie bereiten! – Tausend, innigen Dank für das kostbare und theure Geschenk Ihrer Werke, welches Sie mir zugedacht! Gewiß will mir der Verleger* , eine Weynachtsfreude dadurch bereiten, weßhalb er die Sendung verzögert, denn sie sind noch nicht in meinen Händen! -
Gestern ist Sigwald Dahl* abgereiset mit dem Sohn* von Carus* ! Sigw.* geht mit ihm bis Livorno wo er b[e]y Baron Stampes* * einige Tage bleibt – und dann nach Florenz wo Graf Moltkes* * eintreffen wollen Mitte Decbr, da sie sich jetzt noch in Paris befinden, und Carus* erwählt als Hofmedicus und Begleiter des Prinzen Georg* nach Italien, Frankreich pp, für 7 Monate, trifft den Prinzen in Turin! -
Da ich glaube es hat Interesse für Sie, eingedenk der theuren Freundin, sende ich Ihnen das Programm ./. von Jenny Goldschmidts* Soirée. Leider sind doch Alle Urtheile übereinstimmend, daß ihre Stimme sehr verloren haben soll, es macht gewiß, daß sie jetzt ihr Söhnchen Walther* stillt – sie ist ganz Mutter und Hausfrau – beschränkt sich auf einen ganz kleinen häusl. Kreis, und hat durch Unfreundliches Abwenden von Bekanntschaften, Manche sich abgewandet, in ihren Räumen soll sie aber die Liebenswürdigkeit selbst sein. Goldschmidt[s]* Spiell ist sehr correct, mit Geschmack und Künstlerschaft – doch er hat wenig Ton, und man findet nur Clavier-Soiréen etwas monoton!-
Kennen sie den häusl. Herd, eine Zeitschrift von Gutzkow* ? Schon lange wollte ich Ihnen den 1. Jahrgang schicken, weil Alle hiesigen und jetzt in Deutschland bekannte, deutsche Schriftsteller daran arbeiten, und Aufsätze liefern – wüßte ich nur ob Sie ihn nicht haben und ob er Sie interessirt?
Ach wie schön wäre es, wenn Sie im Winter vielleicht im März, Fbr. nach Dresden kämen. Sie könnten b[e]y uns absteigen und wohnen – wenn Sie vorlieb nähmen – und würden auf Händen getragen werden, am Hofe und ./. der 1. Gesellschaft, ist es denn nicht mögl.[?] Im Hofe sind die Stuben der Frau von Berge* die sie Ihnen so gern einräumt! Kommen Sie doch im Fbr! Sie würden sich schon gefallen und wie gern, würde ich schwesterlich für alle kleinen materiellen Bedürfnisse, und wo möglich auch geistige, so viel in meinen Kräften!
Jetzt erscheint ein Werk vom Bibliothekar Klemm* hier, Die Frauen. Schilderungen ihrer Cultur Geschichte pp. – Ach, der arme Falkenstein* , sein Vorgänger – Er lebt auf dem Sonnenstein, und seines Geistes Licht ist umflort, und er ist fast kindisch. Kohl* arbeitet diesen Winter in Berlin auf der Bibliothek – und will dort nach Neujahr Vorlesungen halten über sein Werk über Amerika! –
Ich fürchte nur er verliert sich in das Weitläufige dabey wieder zu sehr! -
Wollen wir uns nicht 1855, im May in Paris ein Rendezvous geben, wo die weltberühmte, Londoner überstrahlende Ausstellung Statt finden wird! Jetzt werden Häuser für Fremde dazu schon gebaut, in denen schon alle Quartiere bestellt sind! –
Nun aber Genug! Bedenken Sie daß ein Brief von Ihnen mir immer einen Festtag bereitet.
Alle meine Umgebungen wollen Ihnen empfohlen sein.
Ih[re] Fr. Serre
[udskrift:]
An dem Herrn Professor und Dichter Andersen
in Copenhagen
frey
[stemplet:] DRESDEN 7 DEC.53
Dresden, 1. dec. 1853
Min dyrebareste hr Andersen!
Deres breve er min største hjertens glæde, om blot De vidste, hvilke lykkelige stunder, De bereder mig derved! – Tusind gange inderlig tak for den kostbare og dyre gave i Deres værker, som De har tiltænkt mig. Forlæggeren vil helt sikkert berede mig en juleglæde derved, hvorfor han venter med sendingen – thi de er endnu ikke i mine hænder!
Sigwald Dahl* er i gårafrejst med Carus’* søn* ! Sigwald* rejser sammen med ham til Livorno, hvor han bliver nogle dage hos baron Stampes* * – og så til Florenz hvor grev Moltkes* * vil indtræffe i midten af december, da de endnu befinder sig i Paris, og har valgt Carus* som hoflæge og ledsager til den lille prins Georg* til Italien, Frankrig, osv. i 7 måneder, til prinsen ankommer til Turin!
Da jeg tror, det har interesse for Dem, i betragtning af den dyrebare veninde, sender jeg Dem programmet til Jenny Goldschmidts* soiree. Desværre er alle anmeldelser ensstemmige om, at hendes stemme har mistet meget, det forlyder, at hun nu ammer sin lille søn Walther* – hun har helt helliget sig at være moder og hustru – begrænser sig til en ganske lille hjemlig kreds, og har ved uvenlig afvisning af bekendte, afvist mange, men i hendes hjem skal hun være elskværdigheden selv. Goldschmidts* spil er meget korrekt, med smag og kunst – men han har ikke meget tone, og man finder klaversoireerne noget monotone!
Kender De den häusl. Herd, – et tidsskrift af Gutzkow* ? Jeg har længe villet sende Dem 1. årgang, fordi alle tyske forfattere, som nu er kendt her, arbejder på at levere artikler – vidste jeg nu blot om De ikke allerede har den og om det interesserer Dem?
Ak hvor ville det være skønt, hvis De kom til Dresden om vinteren, måske i marts, februar. De kunne gøre holdt hos os og bo – som De foretrækker det – og ville blive båret på hænder ved hoffet og det bedste selskab – er det da ikke muligt? I gården er fru von Berges* stue, som hun så gerne indretter til Dem. Kommer De dog i februar! De ville hurtigt falde til, og hvor gerne ville jeg som en søster sørge for alle Deres små materielle behov, og hvis muligt også åndelige, så langt mine kræfter rækker!
Nu udkommer et værk af bibliotekar Klemm* , Die Frauen. Skildringer af deres kulturhistorie osv. – Ak, den stakkels Falkenstein* , hans forgænger. Han lever på Sonnenstein, og hans ånds lys er tilsløret, han er næsten som et barn. Kohl* arbejder denne vinter i Berlin på biblioteket – og vil der efter nytår holde forelæsninger over sit værk om Amerika!
Jeg frygter blot, at han derved igen fortaber sig for meget i det vidtløftige!!
Skal vi ikke aftale et møde i 1855 i maj i Paris, hvor den verdensberømte udstilling, som skal overstråle den i London, finder sted! Nu bliver der allerede bygget huse til gæster, hvor alle kvarterer er booket på forhånd.
Men nu er det nok! Tænk på, at et brev fra Dem altid er en festdag for mig.
Alle mine omgivelser hilser Dem.
Deres Fr. Serre.
Til hr. professor og digter Andersen i København
[Stemplet:] Dresden 7. december 1853
BrevID 17660: FrS-brev af 1/12 1853 (Collin XI, 13/192, billedid 5116-19).
das kostbare und theure Geschenk Ihrer Werke: den nye tyske udgave i 8 bd., jf. note til BrevID 7075.
Carus* erwählt als Hofmedicus und Begleiter des Prinzen Georg* : en søn af den kgl. livlæge, C. G. Carus* , lægen Albert Carus* (1817-91), der med titel af hofmedicus ledsagede det sachsiske kongepars næstældste søn, prins Georg* (1832-1904, konge fra 1902) på dennes frierfærd til hoffer med giftefærdige døtre.
das Programm von Jenny Goldschmidts* : det som Soirée nævnte program er ikke vedlagt brevet.
Walther* : Jenny Linds* søn, Walter Goldschmidt* (1853-1913) i det ægteskab, hun i 1852 indgik med pianisten og komponisten Otto Goldschmidt* (1829-1907).
Bibliothekar Klemm* … Die Frauen: Gustav Klemm* (1802-67) udsendte værket Die Frauen. Culturgeschichtliche Schilderungen des Zustandes und Einflusses der Frauen in den verschiedenen Zonen und Zeitaltern i 6 bd. i årene 1853-59.
der arme Falkenstein* : overbibliotekar Constantin Falkenstein* (1801-55) måtte på grund af en sindslidelse indlægges på den sindssygeanstalt, som i 1811 var oprettet på slottet og fæstningen Sonnenstein i Pirna, ikke langt fra Maxen.
Kohl* … will dort Vorlesungen halten über sein Werk über Amerika: J. G. Kohl* har formentlig samlet stof til sin berejsning af U.S.A., som han påbegyndte året efter.
1855, im May in Paris ein Rendezvous: HCA efterkom ikke opfordringen til sammen med Serres at besøge Paris i maj 1855.
04.01.1854
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden. Am 4. J.[anuar]
[18]54.
Theurer, verehrter Herr Andersen
Den innigen Antheil kennend, welchen Sie an Allem nehmen, was uns betrifft erlaube ich mir, Ihnen unsres Pflegesohnes* Verlobung anzuzeigen. Es ist die Tochter des frühren commandirenden Generals unsrer Armee [tilføjet i margenen: Clementine von Cerrini di Monte-Varchi* ] – vor 10 Jahren, waren sie schon im Stillen verlobt, aber Beide zu jung und Carls* Verhältniße noch nicht geordnet, um heirathen zu können. Treue Liebe und Ausdauer führt aber doch zum Ziele, und meine künftige Tochter ist ein sehr hübsches, liebenswürdiges, und anspruchloses Mädchen.
Am 28st. April zu meinem Geb.tag wird ihre Hochzeit sein! – oder viel mehr Polterabend, die Trauung den 29. ./.
Vor allem aber, nun, noch einmal den innigsten Dank, für das kostbare – und mir, da es aus Ihrer Hand kommt, noch theuereren Geschenk – Ihre Werke!: – Bald nach dem neuen Jahre bekam ich die Sendung!
Von Florenz höre ich, daß die Gräfin M.* sich jetzt dort gefällt, und Paris etwas vergessen hat, und im May nach Baden mit Sigwald Dahl* reiset, um eine Wassercur zu versuchen der Graf* aber früher nach Glorup zurück geht! – .
Oskar v. Redwitz* der ein fanatischer Anhänger seines chatholischen Glaubens ist, hat eine Vertheitigung –[tilføjet i margenen: Hirtenbrief genannt] – des Bischoffs von Baden* geschrieben [tilføjet i margenen: haben soll], kann leider sein Lieblingskind Sieglinde, nicht auf die Bühne bringen, eben wegen seiner zu frommen ./. Tendenz! Ich erhielt kürzlich einen Brief von ihm, und die Zusendung dieses dramatischen Gedichtes, was sehr viel Schönes und Großes enthält.
Auch mit Jenny Goldschmidt* verbrachte ich einen Abend, sie sagte mir, sie hätte ihre Reise nach England aufgeben, auch wegen ihres noch zu kleinen Sohn* – wolle nach Berlin und Wien und hätte, eigentl. keine andere Zukunft mehr, als den Besitz des Kindes* , und Mann* – und einer glücklichen und ruhigen Häuslichkeit. Sie hat enge Schranken um sich gezogen, singt nie außer ihrem Hause und vermeidet alle Gesellschaften! – Nur für den FrauenVerein hat sie sich bereden lassen, Morgen ein Concert zu singen, und Goldschmidt* wird spielen! –
[fortsættelse:] Am 18. Fbr.
So lange sind diese Zeilen liegen geblieben. Unter der Zeit hat Jenny Goldschmidt* 3 Concerte für die Armen gegeben, und damit den Eintritt wieder in das öffentliche und Künstlerleben. Ihre Stimme hat sich sehr wieder erhohlt – ihre Kunst ist unerreichbar, und hat man sie gehört, genügt Keine Andere mehr, Zuerst geht Sie nach Berlin und Wien! –
Davison* ist eingetroffen, und Emil Devrient* geht fort, zwar fürs Erste auf 6 Monate Urlaub, doch da er Carakther Rollen einstudirt, als Lear, Richard der 2t pp, um dadurch dem Publikum zu beweisen, daß er auch Künstler in diesem Fache ist – und Davison* hier unnöthig – so fürchtet man, ihn zu verlieren. Er ist oft in Soireen b[e]y uns diesen Winter, eben so Gutzkow* und Auerbach* . Ersterer schreibt an einem Lustspiel. Der 2te reiset nach Tyrol, um neuen Stoff zu sammeln!-
Dekens* * * * grüßen Sie innigst! Erfreuen Sie bald mit einem Brief
Ihre treuergebene
Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Ach, wie freut mich Ihre Sendung Ihrer Werke! Tausend Dank!
[i margenen p. 3:] Man fragt so viel nach Ihnen, und verlangt Sie wieder hier zu haben. Wann kommen Sie?
[tilføjet f.n. p. 3:] Der arme Dahl* ist sehr elend ja hüthet meist das Bette und bangt sich nach seinem Sigwald* .
[i margenen p. 4:] Hier oder in Maxen, bitte steigen Sie b[e]y uns ab und lassen sich unsre Räume zu wohnen gefallen.
Dresden 4. januar 1854
Dyrebare, ærede hr Andersen.
Da jeg ved hvor inderligt De tager del i alt, hvad os angår, tillader jeg mig at fortælle Dem om vores plejesøns* forlovelse. Det er en datter af den tidligere kommanderende general i vores armé – [tilføjet i margenen: Clementine von Cerrini di Monte-Varchi* ] – for 10 år siden blev de i stilhed forlovet, men begge var for unge og Carls* forhold var endnu ikke ordnede, så han kunne gifte sig. Tro kærlighed og vedholdenhed fører imidlertid til målet, og min fremtidige datter er en meget nydelig, elskværdig og fordringsløs pige.
Den 28. april til min fødselsdag skal der være bryllup – eller snarere polteraften, og vielsen er den 29.
Men frem for alt, endnu en gang hjertelig tak for den for mig kostbare, dyrebare gave, Deres værker, da det jo kommer fra Deres hånd. Kort efter nytår fik jeg forsendelsen!
Fra Florens hører jeg at grevinde M.* befinder sig godt, og i nogen grad har glemt Paris, og i maj rejser til Baden med Sigwald Dahl* , for at forsøge en vandkur, men at greven* rejser tidligere tilbage til Glorup.
Oskar v. Redwitz* er fanatisk tilhænger af sin katolske tro, han [i margin: skal have] skrevet et forsvar for [i margen: kaldet hyrdebrev] for biskoppen af Baden* , men kan desværre ikke få sit yndlingsbarn Sieglinde på scenen, på grund af dens alt for fromme tendens. Jeg modtog for kort tid siden et brev fra ham, sammen med hans dramatiske digt, som indeholder meget smukt og stort.
Også med Jenny Goldschmidt* tilbragte jeg en aften, hun sagde til mig, hun havde opgivet sin rejse til England, også på grund af den alt for lille søn* – ville til Berlin og Wien, og at hun egentlig ikke havde nogen anden fremtid end det at have barn* og mand* – og en lykkelig og rolig hjemlighed. Hun har trukket snævre grænser omkring sig, synger aldrig uden for huset og undgår alle selskaber! – Kun for kvindeforeningen har hun ladet sig overtale til at synge i morgen – og Goldschmidt* vil spille! –
Fortsættelse 18. februar.
Så længe blev disse linier liggende. I mellemtiden har Jenny Goldschmidt* givet 3 koncerter for de fattige, og er dermed atter trådt ind i det offentlige og i kunstnerlivet. Hendes stemme har genfundet sin klang – hendes kunst er uopnåelig, og har man hørt hende, gælder ingen andre – først tager hun til Berlin og Wien! –
Davison* er indtruffet, og Emil Devrient* rejser videre, i første omgang på 6 måneders ferie, men da han indstuderer karakterroller, som Lear, Richard den 2. osv, for derved at kunne overbevise publikum om, at han er kunstner i dette fag – og det er unødvendigt for Davison* – derfor frygter man at miste ham. Han deltager denne vinter ofte i soireer hos os, ligeså Gutzkow* og Auerbach* . Førstnævnte skriver på et lystspil. Den sidstnævnte rejser til Tyrol for at samle stof!
Deckens* * * * hilser Dem inderligt. Glæd mig snart med et brev.
Deres tro hengivne
Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Åh, hvor tilsendelsen af Deres værker glæder mig! Tusind tak!
[i margenen p. 3:] Man spørger så meget til Dem, og ønsker at have Dem her igen. Hvornår kommer De?
[tilføjet f.n. p. 3:] Den stakkels Dahl* er meget elendig, ja passer mest sengen, og ængstes for sin Sigwald* .
[i margenen p. 4:] Kom nu hertil eller til Maxen – kom nu og lad vore værelser behage Dem.
BrevID 7167: FrS-brev af 4/1 1854 (Collin XI, 13/193, billedid 5120-23).
unsres Pflegesohnes Verlobung: pleje- og adoptivsønnen Carl Friedrich Wilhelm Serre, f. Levin* (1820-90) ægtede 1/5 1854 Marianne Clementine von Cerrini di Monte Varchi* (1823-1901), som var datter af Clemens von Cerrini di Monte Varchi* (1785-1852). Faderen havde i årene 1831-49 som generalløjtnant ført overkommandoen over den sachsiske hær.
Sigwald Dahl* : J. C. Dahls* søn, maleren Sigwald Dahl* (1827-1902), kom med tiden i et nærmest sønligt forhold til grevinde Eliza Moltke-Huitfeldt* og ledsagede den meget hypokondre grevinde på utallige rejser til kursteder i Tyskland, Østrig og Frankrig.
Oskar v. Redwitz* … Vertheidigung … des Bischoffs von Baden: den stærkt katolske forfatter OvR* forfattede en slags hyrdebrev til støtte for ærkebiskop Hermann von Vicari* (biskop 1842-68) i dennes kamp mod de verdslige myndigheder i staten Baden.
Dawison* ist eingetroffen: skuespilleren Bogumil Dawison* (1818-72), der var barn af jødiske forældre i Warszawa, havde tidligt vist stort talent som skuespiller. I 1854 blev han engageret til Hofteatret i Dresden, hvilket skuespilleren Emil Devrient* med god grund optog som en tilsidesættelse.
07.02.1854
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udateret]
Kjære Fru Serre!
Lad mig endelig vide paa hvilken Tid De er hjemme i dette Foraar og Sommer, thi jeg modtager Deres venlige Indbydelse og kommer en 14 Dages Tid til det sommerskjønne Maxen, hvor jeg veed jeg har trofaste Venner, men da jeg har en større Reiseplan er det mig om at gjøre at vide Tiden De og Deres Mand er der, om jeg altsaa paa Ud- eller Hjemrejsen skal bedst kunne vælge at komme. –
Stampes* * er paa Sicilien hvor de leve Baller og Glæde; den yngste af Sønnerne* er her i Kjøbenhavn og gaar nu i østrisk Tjeneste. Stamherren* , gift med Viggo Drewsens* Søster* , er denne Vinter i Kjøbenhavn og har to nydelige Smaapiger* * , jeg er Gudfader for den Ældste* og [har] naturligviis ligesom "lille Viggo* ", alt faaet et Digt af mig. – Nu hører jeg snart fra Dem!
Deres o.s.v.
BrevID 21458: HCA-brev af 7/2 1854 (Collin XVII, mikrofilm 12, 39).
Datering: det lille udaterede brevs indhold kendes fra en kladde, skrevet på en dansk kladde til et brev til storhertugen* af Sachsen-Weimar, dat. 7/2 1854. BrevID 7202
Stampes … den yngste af Sønnerne: sønnen Christian Stampe* (1831-97) gik i østrigsk tjeneste og blev dragonløjtnant.
Stamherren* , gift med Viggo Drewsens* Søster* : baron Henrik Stampe* (1821-92) havde i 1850 ægtet Jonna Drewsen* (1827-78), datter af Adolph Drewsen* (1803-85) og Ingeborg D. f. Collin* (1804-77).
to nydelige Smaapiger: Rigmor S* (1850 -1923) og Astrid Stampe* .(1852-1930). HCA var fadder til Rigmor* .
"lille Viggo"* ": Jonna Drewsens* broder, Viggo Drewsen* (1830-88).
19.03.1854
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udateret, 19/3 1854]
Kjære Fru von Serre
Hjertelig Tak for Deres venskabelige sidste Brev der bragte mig den glade Fest-Nyhed, deres fortræffelige Pleiesøns* Forlovelse. De veed Alt hvad der angaaer Deres kjære Kreds har sand Interesse for mig! bring Søn* og Svigerdatter* min Lykønskning, jeg glæder mig til, om nogle Uger maaskee selv mundligt at kunne bringe den. Gjerne havde jeg skrevet strax ved Modtagelsen af Deres Brev, men jeg var paa den Tid og til disse sidste Dage saa særdeles beskjæftiget, ikke just med Poesie og øvrig digterisk Virke, men med Carneval, ja vi have her i Kjøbenhavn nu næsten i en heel Maaned havdt fire store Karnevals Maskerader og dertil et saadant Bal og Selskabs Liv. Da jeg i Vinter haar følt mig stærk nok til at modtage Indbydelser, har jeg været med, til jeg nu næsten er ødelagt igjen og maa tænke paa at flyve ud og aande Foraarsluft. – Prindsen af Hessen* gift med Prindsesse Anna af Preussen* gav i sit smukke Palais et stor rigt Maskebal, der var saa særdeles smukke Quadriller af Muscketaires, og kostelige rige Costumer. – Siden gav de unge Kunstnere et Carneval kun for Herrer, der var overstadigt lystigt, og her udmærkede sig især et Orchester fra Noas Ark, det vil sige en stor Skare klædt som Dyr, der spillede et heelt Musikstykke. Løven førte dem an. Der var en meget komisk Fisk, en ypperlig Kalkun. Derpaa blev til Indtægt for fattige Kunstneres ./. Enker givet et Carneval i Casino, flere af Academiets Professorer udgjorte Comiteen og i denne selv var jeg, tør jeg nok sige, een af de virksomste. – Jeg havde skrevet alle de dramatiske Scener og Sange, ligesom ordnet største Delen i Casinos smukke Pergola hvori er et stor levende Vandspring var forvandlet til en Have, med fire kunstige, men ypperligt gjorte høie Palmer, al den øvrige Decoration var levende Grønt og Blomster fra de kongelige Haver og Vinduerne skjult ved store prægtige Transperanter med Blomster af Blomstermaler Jensen* . Prindser og Prindsesser, alle Diplomater vare der og nok saa festligt vare alle Trapper og Gange med Tæpper. Nu for faae Dage siden gav Studenterne ogsaa i Casino et lignende Carneval, til Indtægt for deres nye Studenterforening, der var uendelig megen Afvexling, Comedie, Tragedie, Ballet, alt kort og parodisk, Optog og Sange og flere Tusinde Masker bevægende sig i det rige store Locale. Alle disse Lystigheder har jeg taget Deel i og mellem disse ligger Selskaber og Baller; alle de fremmede Diplomater og saa mange rige Privatmænd have ret givet Fester og seet Liv og Glæde om sig. Det er mig nu. ./. næsten blevet for meget, og jeg længes efter at flyve ud, vel holde Udgivelsen af mine samlede Skrifter mig tilbage, men sex a 8 Uger maa jeg tage mig fri og da jeg særdeles længes er det min Plan midt i Mai at flyve ud over Dresden og Wien til Venedig, derfra til München hvor jeg har lovet mine Venner at blive en fjorten Dage. Kongen af Bayern* er mig ogsaa meget naadig, [overstreget: har i det sidste Aar to Gange hædret mig med Brev] og jeg glæder mig til at udtale ham min Taknemlighed. Opholdet i Dresden bliver isærdeleshed for at hilse paa Dem og Deres Mand, jeg haaber at træffe Dem ude i Maxen omtrent midt i Mai, men lad mig forud vide om De er den Tid hjemme og om De har Plads til mig nogle Dage, efter Deres Svar indrettes Reisen over Dresden. – Jeg haaber at mit Fyrretræ trives og grønnes, jeg glæder mig til at gaae med Dem, kjære Frue, igjen den smukke Vei hvor Kirsebærtræer groe langs Kornmarker, og hvor man seer ud til den sachiske Sveitserland. – Tiden seer saa alvorsfuld ud, [overstr: man maa gribe de korte Solskins Dage], men jeg haaber dog vi beholde Fred og Ro her og i Nabolandene, deiligt er det at flyve ud, see milde Øine og trofaste Venner. Lev vel!
Deres trofast hengivne
H. C. Andersen
BrevID 17676: HCA-brev af 19/3 1854 (Collin XVII, 32/57, billedid 5470-72 og mikrofilm 12, 145-46. Tysk udgave billedid 5663-64).
Datering: brevet kan dateres, da Edvard Collin * har dateret sin oversættelse af HCAs danske udkast.
Prindsen af Hessen* … gav …et stort rigt Maskebal: prins Frederik af Hessen-Kassel* (1820-84), en søstersøn af kong Christian VIII* , g.m. prinsesse Anna af Preussen* (1836-1918). Prinseparret residerede i det Dehnske Palæ på Bredgade.
et Carneval kun for Herrer: dette karneval fandt sted 3/3 på Hotel Phoenix.
til Indtægt for fattige Kunstneres Enker: dette kunstnerkarneval – som blev afholdt i Casino – fandt sted 9/3.
Studenterne ogsaa i Casino et lignende Carneval: dette karneval afvikledes 16/3.
Kongen af Bayern* : kong Maximilian (Max) II* (1811-64, konge fra 1848), hvis bekendtskab HCA havde gjort under besøg på slottet Starnberg i 1852.
19.03.1854
Liebe Frau Serre
Herzlich Dank für Ihre freundschaftlichen letzten Briefe, die mir die frohe festliche Neuigkeit brachte, von der Verlobung Ihres vortrefflichen Pflegesohns. Sie wissen, daß alles was ihren lieben Kreis betrifft, ist von wahrer Interesse für mich. Bringen Sie an den Sohn und an die Schwiegertochter meinen Glückwunsch, ich freue mich darauf, daß ich ihnen diesen in ein paar Wochen selber mündlich bringen zu können. Gern hätte ich sofort geschrieben, beim Empfang Ihres Briefes, ich war aber zu dieser, Zeit und bin bis in die letzten Tage so überaus beschäftigt, nicht gerade mit Poesie und andere dichterische Tätigkeit, sonden mit Karneval, ja wir haben seit mehr als einem, Monat mehrere große Karnevalmaskeraden und dazu kommt ein solches Ball- und Gesellschaftsleben, und als ich diesen Winter mich stark genug gefühlt habe, Einladungen zu empfangen, habe ich das mitgemacht bis ich mich nun wieder einmal verdorben fühle und muß daran denken, aus der Stadt zu ziehen und Frühlingsluft atmen. Der Prinz von Hessen* , der mit Prinzessin Anna von Preußen* verheiratet ist, gab in seinem schönen Palais einen großen reichen Maskenball, es gab da zwei besonders schöne Quadrillen von Musketieren und köstliche Kostümen.-
Nachher gaben die jungen Künstler einen Karneval, nur für Herren, das war ausgelassen lustig, und hier hat sich ein Orchester ausgezeichnet, ein Orchester von der Arche Noah, d.h.ein großer Kreis von Tieren, die ein ganzes stück Musik gespielt haben, der Löwe führte sie an. Es gab ein sehr komischer Fisch, ein vorzüg licher Truthahn. Danach wurde zu Gunsten von armen Künstlern und Künstlerwitwen, ein Karneval im Casino gegeben, mehrere von den Professoren der Akademie waren im Komitee, und in diesem war ich – das wage ich zu sagen – einer der werksamsten. -Ich hatte alle dramatische Szenen und Lieder geschrieben als auch den größten Teil von Casinos schöne Pergola geordnet. Darin war ein großer Springbrunnen in einem Garten verwandelt, mit vier hohen Palmen, künstlich aber vorzüglich gemacht, die übrigen Decorationen waren lebende Blumen und grüne Pflanzen aus den königlichen Gärten, und die Fenster waren mit prächtigen Transparenten verborgen, deren Blumen vom Blumenmaler Jensen* gemalt waren. – Prinzen und Prinzessinnen, alle Diplomaten waren da, und alle Treppen und Korridore waren festlich mit Teppichen bedeckt. Nun, vor wenigen Tagen, gaben auch die Studenten im Casino einen ähnlichen Karneval, zu Gunsten des neuen Studentenvereins, es gab da eine Menge von Abwechslung, Komödie, Tragedie, Ballet, alles ganz kurz und parodistisch, Aufzüge und Lieder und mehrere ... Masken bewegten sich im neuen großen Saal. An allen diesen Festlichkeiten habe ich teil genommen und darzwischen gab es Parties und Bälle. Alle ausländische Diplomaten und so viele reiche Privatleute haben sehr viele Festlichkeiten gegeben und haben Leben und Freude um sich geschaffen. Es ist mir fast zu viel geworden, und ich sehne mich auszufliegen, allerdings hält mich die Herausgabe meiner Gesammelten Schriften davon zurück, aber ... in 6 Wochen muß ich mich davon frei machen und als ich mich sehne ganz besonders, habe ich den Plan Mitte Mai über Dresden und Wien nach Venedig zu fliegen, von dort weiter nach München, in welcher Stadt ich meinen Freunden versprochen habe, etwa zwei Wochen zu bleiben. Der König von Bayern* ist mir sehr gnädig (hat mir im letzten Jahr zweimal mit Briefen verehrt) und ich freue mich darauf, ihm meine Dankbarkeit auszusagen. Der Aufenthalt in Dresden hat als Absicht Sie und Ihren Mann zu besuchen, ich hoffe Sie ungefähr Mitte Mai in Maxen zu treffen, aber lassen Sie mir bitte voraus wissen, ob Sie für einige Tage mich beherbergen werden können, Ihrer Antwort gemäß wird die Reise über Dresden arrangiert. – Ich hoffe, daß mein Kiefer sich in Gedihen begrünt, ich freue mich darauf, mit Ihnen, liebe Frau, noch einmal den schönen Weg zu gehen, wo die Kirschbäume längs der Kornfelder wachsen og von wo aus man in die Sächsiche Schweiz sieht. – Die Zeit kommt mir ernst vor (und man muß die kurzen sonnigen Tage greifen), ich hoffe aber, daß wir Frieden und Ruhe hier und in den Nachbarländern behalten können; herzlich ist es auszufliegen, milde Augen und treue Freunde zu sehen.
Leben Sie wohl!
Ihr treu ergebener
H.C.Andersen
Oversættelse: se HCAs brev 19. marts 1854 ovenfor, BrevID 17676
BrevID 17676: (Collin XVII, 32/57, billedid 5663-64 og mikrofilm 12, 145-46).
datering på grundlag af Edvard Collins* oversættelse med dato samt HCAs almanak: 20.3.1854: Brev til Fru Serre i Dresden.
11.04.1854
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 11. April. [1854]
Theuerster Freund!
Sie fühlen, wie die Nachricht Sie Mitte May hier erwarten zu dürfen mich mit wahrem Jubel erfüllte! So wird wieder unser Herzens Wunsch erreicht, und wie dankbar sind wir Ihnen für den Herzens und Geistes Genuß, welchen Ihre Gegenwart uns bringen wird. Bringen Sie ja mit wem Sie wollen, ein Jeder wird herzlich willkommen sein und sparen Sie nur nicht allzusehr die Zeit uns zu, wo Sie bleiben – Jetzt sind wir mit Gutzkow* -Auerbach* näher bekannt, und können Ihnen Alle die geistreichen Männer einladen, die Ihnen gerade angenehm zu treffen sind! –
Es ist Heute der 12te Tag, daß ich kaum ./. auf dem Wege der Besserung bin, von einer lebensgefährlichen Krankheit Lungen Entzündung, die mich mit aller Heftigkeit überfallen. Ich darf einige Stunden im Bette aufsitzen, und mich etwas beschäftigen, nur nicht sprechen, und so sollen Ihnen, die ersten Augenblicke des neu geschenkten Lebens gewidmet sein. Wir halten große Festlichkeiten zum 28st. April, meinem Geburtstag vor, wo Carls* Polterabend sein sollte, aber der Arzt verlangt noch lange Ruhe und Schonung meiner armen Lunge, und so soll nur en famille, diese Tage vergehen! Doch kommt Hr.von Abbadic* aus Paris und noch einige Freunde hierher, die uns innig befreundet! Ach, hätten wir Sie doch hier in diesen Tagen! – ./.
Den 1 May soll die Trauung erst in der chatholischen Kirche, Clementinens* , dann in der reformirten, unsrer Kirche, sein, dann nach einem Diner fahren die jungen Leute* * auf ihr Gut! –
Es wäre herrlich wenn wir Sie dabey hatten. Ich bitte nur ja vorher zu schreiben wenn Sie kommen, damit Sie hübsch bey uns absteigen und wenn es Ihnen nicht zu sehr genirt wohnen können! -
Ich hatte die Freude den allerliebsten jungen Baron Christian Stampe* bey mir eintreten zu sehen der nach Wien ging und einen Mittag bey mir dinirte Auch Baron v. Klesheim* der Verfasser des Schwarzblattl’ pp. pp. Gedichte im östreichischen Dialect, so naiv – so gemüthvoll, war bey uns und er hat auch mit Musik Einiges vorgetragen. ./. Leider wurde ich darüber krank – und 14 Tage ist meine Thür bereits verschloßen! -
Den 20 st. Ap. erwarten wir hier Graf Moltke* der bis zum 24 st. bleibt. Die Gräfin* geht mit ihrer Tochter* in ein ital. Bad bey Venedig. Sie werden sie dort finden. – Leider sollten sie mit dem Enkelchen ein großes Unglück haben, was ganz mißgestaltet zur Welt gekommen, natürlich erwähnen sie selbst nichts davon und verheimlichen es, doch weiß es doch die Welt. Sigwald* begleitet die Gräfin* bis Wien – doch der alte Dahl* ist sehr elend, und wünscht seinen Sohn* sehnlichst zurück.
Jetzt ist meine Hand müde! Tausend Grüße von allen meinen Umgebungen mit Freude und Sehnsucht erwartet Sie
Ihre Fr Serre
[i margenen p. 4:] Bitte schreiben Sie vorher! Ist der 2te Theil von Thorwalsens* Leben heraus?
Dresden den 11. April. [1854]
Dyrebareste ven!
De føler, hvorledes beskeden om, at vi kan vente Dem her i midten af maj fyldte mig med sand jubel! Således bliver vort hjertes ønske opfyldt, og vi er Dem så taknemlige for den hjertets og åndens nydelse, som Deres nærvær vil bringe os. Bring nu med Dem, hvem De vil, enhver vil være hjerteligt velkommen og gør nu ikke tiden alt for kort hos os – nu er vi nærmere bekendt med Gutzkow* -Auerbach* , og kan invitere alle De mænd, som det vil behage Dem at møde!
Det er nu 12. dag i træk, at jeg knap er i bedring, af en livsfarlig sygdom: Lungebetændelse, som har angrebet mig voldsomt. Jeg må sidde op nogle timer i sengen, og beskæftige mig lidt, men ikke tale – og derfor skal de første øjeblikke i det på ny skænkede liv vies til Dem. Vi holder store festligheder den 28. april, min fødselsdag, hvor Carls* polteraften skulle være, men lægen kræver endnu lang hvile og at mine arme lunger skånes, og derfor skal denne dag kun hengå i stilhed! Men Hr Abbadic* kommer fra Paris hertil sammen med nogle venner, som er ganske nære. Ak, havde vi blot Dem her i disse dage!
Den 1. maj skal vielsen først ske i den katolske kirke, Clementines* , så i den reformerte, som vi tilhører, og så efter en middag rejser de unge mennesker* * til deres gods!
Det ville være herligt, hvis vi havde Dem her. Jeg beder Dem om blot skrive i forvejen, når De kommer, så De nydeligt kommer til os og hvis det ikke er for besværligt for Dem, så bor De hos os!
Jeg havde den glæde at se den allerkæreste unge baron Christian Stampe* hos mig, han var på vej til Wien og spiste middag her. Også baron v. Klesheim* , forfatteren til Schwarzblattl, osv., digte i østrigsk dialekt – så naiv, så hjertelig, var hos os og han har også underholdt med musik. Desværre blev jeg derefter syg – og allerede i 14 dage har min dør været lukket!
Den 20. april venter vi grev Moltke* her og han bliver til den 24. Grevinden* rejser med datteren* til et italiensk bad ved Venedig. De vil finde dem der. – Desværre har de haft et stort uheld med barnebarnet, som kom ganske misdannet til verden, naturligvis nævner de det ikke selv og forbigår det i tavshed, men alle ved det. Sigwald* ledsager grevinden* til Wien – men den gamle Dahl* er meget dårlig og ønsker at få sinsøn* tilbage.
Nu er min hånd træt. Tusinde hilsner fra alle omgivelser, som med glæde og længsel venter Dem.
Fr. Serre.
[i margenen p. 4:] Vær så venlig at skrive forud. Er 2. del af Thorvaldsens* liv udkommet?
BrevID 17680: FrS-brev af 11/4 1854 (Collin XI, 10/142, billedid 4930-33).
Datering: At årstallet må være 1854, fremgår af omtalen af sønnens og svigerdatterens forestående bryllup. HCA modtog brevet i Kbh.16/4, jf. Almanak p. 226.
Bringen Sie ja mit wem Sie wollen: HCA indbød Einar Drewsen* til at ledsage sig på denne rejse.
Hr. von Abbadic* aus Paris: denne bryllupsgæst kan formentlig identificeres med den baskisk-fransk-irske geograf, etnolog og lingvist Antoine Thomsen d’Abbadie * (1810-97), som sammen med sin yngre broder i årene 1838-48 berejste Ethiopien
Baron von Klesheim* : Anton von Klesheim* (1812-84), østrigsk digter og skuespiller. Hans digtsamling ’s Schwarzblättl aus.n Weanerwald, med undertitlen Gedichte in der oesterreichischen Mundart (1851) udkom i adskillige oplag. Ejendommeligt nok havde HCA året før, i november i Kbh., påhørt en oplæsning ved AvK* af egne digte og under indtryk heraf tilskrevet ham digtet "Ved Harpen forstaaer Du at sjunge etc.", som nu befinder sig i Jean Hersholts samling, Library of Congress. BrevID 21028
Gräfin mit ihrer Tochter: Eliza Moltke-Huitfeld* med datteren Bertha Moltke-Huitfeldt* (1832-57), g.m. den italienske adelsmand Luigi di Ferrari Corbelli* .
Leider sollten sie mit dem Enkelchen ein großes Unglück: det vides ikke, hvori barnebarnets misdannelse bestod.
der zweite Theil von Thorwalzens* Leben: der må være tale om en oversættelse til tysk af J. M. Thieles* Thorvaldsen* s Biographi, der udkom i 4 bd. 1851, 1852, 1854 og 1856.
23.04.1854 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22441 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
27.04.1854
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 27.[April 1854] Abends. Dresden.
Mein theuerster Herr Andersen
Ich benutze die Gelegenheit mit Baron Stampes* * , um Ihnen von uns Allen, einen Herzens Gruß zu senden, und die Freude wiederhohlt, des baldigen Wiedersehens auszusprechen. Schon warten Viele, unsrer gelehrten Welt auf Sie! Ich bin auf jeden Fall in Dresden , die 2 Tage die Sie hier zubringen wollen, und fahre dann mit Ihnen und Ihrem jungen Freund nach Maxen. Auch mein Mann läßt es sich nicht nehmen. Ich denke ich lade hier Gutzkow* , Auerbach* , pp. zum Thee ein, und Baron Klesheim* , der jetzt hier, Verfasser der Schwarzblätterl, pp. so haben Sie es am Bequemsten, einige Stunden sie zu sehen! – Ich sende Ihnen, das Letzte was aus Tieks* Nachlaße gedruckt worden, sein Jugend Gedicht – was darum interessant, und lesen Sie beifolgendes Blättchen was eine sehr talentvolle und beliebte Schriftstellerin* über Sie geschrieben, in dem Buche, das Leben eines Glücklichen! Das Buch finden Sie hier! Es erquickt mein Herz, wenn ich die warme Verehrung finde, b[e]y würdigen Personen die unsere Seele für Sie empfindet!. –
In Maxen liegt ½ Elle hoch Schnee, aber Sie bringen den warmen Sonnenschein mit, der Alles neu belebt! – B. Stampes* * haben uns, mich, dringend nach Nisoe eingeladen – ich hätte die größte Lust – aber Sie und Moltkes* * muß ich ./. dort wissen! Das schöne Copenhagen mit Thorwalsens* Schätzen, möcht ich gar zu gern schauen! Die Baronin* hat mir ein Armband von seinen Haaren geschenkt. Nicht wahr, Sie schreiben auch – den Tag Ihrer Ankunft? Janina von Stampe* hat den Brüdern* * meiner Schwiegertochter* , 2 liebenswürdigen und guten Offizieren* * recht unend entlich (?) gefallen! [tilføjet i margenen: wie natürlich uns Allen das talentvolle, liebenswürdige Mädchen* ]. Ich glaube, sie haben den Tag heute, in meinem Hause, gern hier (?) zugebracht. Elise* war sehr ermüdet und zog sich bald zurück! – Es war uns eine rechte Freude, die liebe Familie hier zu sehen! –
Jetzt, eilt die Zeit! Auf bald, bald Wiedersehen.
Von Allen Grüße!
Fr.
[udskrift:]
An dem Herrn Professor und Dichter C. H. [sic] Andersen
in Copenhagen
d. G.
Den 27.[Apri1 1854] Aften. Dresden.
Min dyrebareste hr Andersen
Jeg benytter lejligheden til at sende en hjertelig hilsen fra os alle med baron Stampes* * , og gentager den glæde, det vil berede os snarest at gense Dem. Mange i vores lærde verden venter allerede på Dem! Jeg er i hvert fald i Dresden, de 2 dage, de vil tilbringe her, og rejser så med Dem og Deres unge ven til Maxen. Heller ikke min mand vil undvære det. Jeg tænker, jeg indbyder Gutzkow* , Auerbach* , osv. til te, også baron Klesheim* , som er her nu, forfatteren til Schwarzblätterl osv, så har De det behageligst ved at kunne møde dem i nogle timer! – Jeg sender dem det seneste, som er trykt fra Tiecks* dødsbo, hans ungdomsdigt, som derfor er interessant, og læs vedlagte lille blad, som en talentfuld kær forfatterinde* har skrevet om Dem, i den lille bog, en lykkeligs liv! Bogen finder De her. Det opmuntrer mit hjerte, når jeg hos værdige personer finder den varme ærbødighed, som vore sjæle nærer for Dem.
I Maxen ligger ½ alen høj sne – men De medbringer det varme solskin, som beliver alt! B. Stampes* * har indstændigt inviteret os – mig til Nysø, jeg havde stor lyst, men jeg må vide, at De og Moltkes* * er der. Det skønne København med Thorvaldsens* skatte ville jeg alt for gerne se! Baronessen* har skænket mig et armbånd af sit hår! Ikke sandt, De skriver også, hvilken dag De ankommer? Jeanina von Stampe* har meget behaget min svigerdatters* brødre* * , 2 elskværdige og gode officerer – [tilføjet i margenen: hvor er den unge elskværdige pige* naturlig over for os alle]. Jeg tror, at de gerne havde tilbragt dagen her, i mit hus. Elise* var meget træt, og trak sig hurtigt tilbage! Det var os en sand glæde at se den kære familie her!
Nu løber tiden! På snarligt, snarligt gensyn.
Alle hilser.
Fr.
Til professoren og digteren C.H. Andersen
BrevID 7288: FrS-brev af 27/4 1854 (Collin XI, 9/117, billedid 4883-85).
Datering: også dette brev må årsdateres til 1854, jf. omtalen af den fra Italien hjemvendende familie Stampe* * * * * .
das Leben eines Glücklichen: hermed menes bogen "Aus dem Leben eines Glücklichen", udg.1852 af forfatterinden Julie Burow* .
Jeanina von Stampe* : J.S.* (1833-61) den 21-årige baronesse har åbenbart charmeret de to officerer, som skulle deltage i søsterens* bryllup. Der er tale om løjtnanterne Anton Maria* (1829-?) og Karl Mariotto von Cerrini di Monte Varchi* (1831-89), jf. Gothaisches Taschenbuch der freiherrlichen Häuser. Iøvrigt traf HCA dem senere s.å, under sit ophold på Maxen (Dbg. IV, 134).
11.05.1854 Dagbogsuddrag Torsdag 11 Mai. […] Klokken 5½ kjørt fra Leipzig og kom til Dresden Klokken 9; tog ind i Stadt Rom. —
tog ind i Stadt Rom: det hotel i Dresden, som HCA foretrak. –
