Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre

15.08.1851  Dagbogsuddrag Fredag 15. Varmt, spadseret; Frøken Anna* reiser til Berlin, Fru Serre og jeg følge hende til Jernbanen sidste Station før Dresden, hvorfra vi dog tage til Pilnitz; jeg var gnaven, havde Ulyst. Fra Winckler* kom Bud at Fruen* laae syg, Indbydelse til Middag fik vi fra Frau von Lyttichau* . Da vi med Færgen kom over Elben stod Frøken Winckler* der og fulgte os op til Excellensen Lyttichau* , han var særdeles elskværdig, sagde at han havde givet Winkler* Ordre at sende mig hver Aften Billet, jeg sagde jeg ingen havde faaet, (W* vidste ikke min Bopæl og havde tilsidst i Poletiet erfaret den). Fru Lüttichau* var meget lykkelig ved »I Schwerrig«, sagde at den var en Velsignelse i dette Øieblik i Tydskland, hvor den reliøse Stemning var saa mørk. Vi spiiste til Middag der, Lyttichau* vilde gjerne have et Stykke af mig paa Dresdner Theater. – Vi gik op i hans Viinhave og kom først Klokken 6 til Geheimeraad Carus* der i 3 Timer havde ventet os med Kaffe; han var ganske opfyldt af »I Sverrig« og meente at den vilde gjøre stor Virkning i Tydskland. – Fik en stor Blomster-Bouquet sendt fra Frøken Winkler* , kjørte Klokken 7 tilbage til Maxen. (Ved Jernbanen var to tamme Skader, den ene var mishandlet af nogle Børn og ganske som plukket, den sprang som en drukken). – Det var 3 Mile at kjøre, det blev mørkt, Lyn paa Lyn, Hestene vare sky; lidt over ni kom vi hjem. Brev fra Emil Devrient* om Mulatten.

 

Frøken Anna* : Anna Richardi* (?-?) evt. søster til Minna Richardi* , familie med F.A.Serre.

Frau von Lyttichau* … Excellensen Lyttichau* : ægteparret Ida von Lüttichau, f. von Knobelsdorff* (1798-1856) og Wolf von Lüttichau* (1786-1863), der var generalintendant ved Hofteatret i Dresden.

Winckler*  … Fruen* laae syg: Th. W.s*  hustru hed Anna Sybilla W., f. Arntz* (1805-80)

Frøken Winkler* : Hendrina Winkler* (1830-1904).

Brev fra Emil Devrient* om Mulatten: endnu et vidnesbyrd om HCA.s anstrengelser for at skaffe sine dramatiske arbejder opført på scenen i Dresden. Se dagbog [1851-08-10]

(BrevID 23791 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 23791

16.08.1851 Dagbogsuddrag Løverdag den 16.  Diareh! Varmt. – (Ida Hahn-Hahn* har gjort Alt for at omvende Fru Lüttichau* , der siger at ved Hahn-Hahn* kan hun begribe Bartholomeus Natten. At Hahn* vilde gyse ved at jeg vovede at have Ord af Bibelen i min Mund). Mit Skinnebeen jeg stødte da Viggo* reiste smerter mig. Diareh! – Læst en heel Deel af »I Sverrig«. – Om Aftenen kom til Fods Moltke-Hvidfeldt* med sin Søn Harald* , han behager mig ikke; har hverken Bekjendtskab eller Interesse for Litteratur; han* og Sønnen* snakkede til Midnat i deres Sovkammer, saa at jeg ikke sov.

 

Ida Hahn-Hahn* … at omvende fru Lüttichau* : IH-H* var gået over til katolicismen og forsøgte åbenbart at få fru v. L.* til at gøre sig følgeskab.

Bartholomeus Natten: betegnelse for den massakre, som de fanatiske katolsk-sindede Pariserborgere fore­tog natten mellem 24. og 25. august 1572 på de mange huguenotter, som var forsamlet i Paris for at fejre brylluppet mellem Marguerite de Valois* og Henrik af Bourbon* , den senere kong Henrik IV* .

Moltke-Hvidfeldt* med sin Søn Harald* : grev A. G. Moltke-Huitfeldt* (1796-1876), som HCA på daværende tidspunkt kun havde et flygtigt kendskab til (ældste* søn af hans mangeårige vært på Glorup, grev Gebhard M-H* ), som på fodturen fra Dresden til Maxen var ledsaget af sin 13-årige søn Harald M-H* . –

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

17.08.1851 Dagbogsuddrag  Søndag 17.  Den Mand gaaer med en bitter Smag i Munden, jeg føler mig uhyggelig hos ham; ikke et Øieblik taler  han til mig om Hjemmet. Ærgerlig; ikke tilfreds her i Maxen. – Op ad Dagen kom Moltke* og var indsmigrende fortrolig, beklagede sig over sin Fader* ; jeg vil troe at denne er for stiv; – her kom Baronesse Excüll* og Mand* ; hendes Søster en ung rusisk Dame Emilí Walther* var ganske indtagen og kjæk; fortalte hvorledes hun som 9 Aars Barn havde smuglet sig til at læse mine Eventyr istedetfor sine Lexier. Jeg spiiste for meget til Middag følte mig ikke vel, maatte læse og blev syg; nu kom Indbydelse igjen fra Fru Winkler* og at Emil Devrient* var indbudt og glædede sig til at træffe mig; jeg blev lynende gal, og skjændte, jeg havde jo sagt jeg ikke vilde til Pilnitz; syg, ærgerlig; da jeg kom til Seng blev jeg vækket ved Larm, man gik med Lygte over Gaarden, Fruen kaldte paa sine Hunde & – det var ikke andet end at nu gik de andre til Sengs. –

 

beklagede sig over sin Fader* ; jeg vil troe at denne er for stiv: det kan formodes, at uoverensstemmelsen mellem far*  og søn*  skyldes sidstnævntes behov for økonomisk støtte – som førstnævnte åbenbart ikke har villet yde.

Baronesse Excüll* og Mand* … Emilí Walter* : ægteparret Üxküll* * tilhørte den baltiske adel (med svensk oprindelse). Navnet staves også Uexküll. Om HCA har ret i, at søstrene var af russisk oprindelse, får stå hen.

Fruen kaldte paa sine Hunde: FrS havde et større hundehold, hvilket HCA ikke var umiddelbart begejstret for.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

18.08.1851 Dagbogsuddrag  Mandag 18. Stærk Regn. Læste en Deel; slog mit Vindue itu. Stærk Byge saa det skøllede efter. – Mit Træ blev paa ny understøttet og en Vei forbi det, nedenom, projecteret; jeg følte mig nerveus paa Touren. Gik tidlig til Sengs, efter at have maattet lave Blomstermænd og afskrevet Vers til det halve Huus.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

19.08.1851 Dagbogsuddrag Tirsdag 19. Graat. Fruen i Taarer over at en gammel Hund de havde var dødssyg. – Dersom det nu havde været en Pappegøie saa kunde det benyttes komisk, hun græd, vilde ikke afsted tog dog til Byen for at høre en Opera, da der vilde blive talt om den og saa vidste man ikke Besked; Mand og Huusholderske vilde pleie den o s v. – Kl 9 kjørte vi fem i Vognen, min Kuffert bagpaa og i Regn kom vi Klokken halv 12 til Dresden, hvor jeg [i] Stadt Rom igjen kom op i 4 Etage ved Siden af hvor jeg og Viggo* boede.  Løb om Billet til Theatret, det var lukket; Vesitkort fra Bendemann* . Om Eftermiddagen hos Fru Serre for at hun kunde faae et Gips-Aftryk af min Haand, Gipseren kom ikke og vi kjørte da til Theatret; saae anden Forestillingen af Operaen »Die letzten Tage von Pompeji« af Pabst* , Musik af Pabst* ; langtrukket, uden Melodie, men særdeles pragtfuldt udstyret; fuldt Huus, skrækkeligt hedt, nær forkommet, men blev rask og gik hjem Brev fra Fru Drewsen* og fra en tydsk Baron von Lütgendorf Leinburg* i Würtzburg. -

Operaen "Die letzten Tage von Pompeji" af Pabst* : operaen hedder rettelig "Die letzten Tage Pompejis", med musik og libretto af Friedrich August Pabst* (1811-85), der var broder til dramaturgen Julius Pabst (1817-81) * ved Hofteatret i Dresden.

Brev fra fru Drewsen* (BrevID 24934 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).

en tydsk Baron von Lütgendorf Leinburg* : Gottfried Lütgendorff-Leinburg* (1825-93), forfatter og oversætter. (BrevID 17511 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). HCA besvarede brevet 22/8, (BrevID 22339 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). Der udviklede sig ikke nogen  egentlig korrespondance mellem de to. Ejendommeligt nok fik HCA mange år senere, i juli 1875, da han lå på sit dødsleje hos familien Melchior * * , en fornyet henvendelse fra baronen, en tilsendelse af en oversættelse af Esaias Tegnérs*  "Frithiofs saga" med dedikation til HCA, samt et portrætkort, som nu er i H. C. Andersens Hus, mus.nr. XI-102-0017.

Visitkortfoto af Leinburg

Leinburgs dedikation

BrevID 23737, BrevID 22646

HCAs takkefoto med dedikation: BrevID 25041

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 24934, 22339, 25041

19.08.1851

Eine Gattin

Die Gattin schmückt das Haus, gleich eine Ranke
Reicht sie dem Mann des Lebens besten Wein,
Durch sie begeistert oft sich sein Gedanke,
Ihr zartes Lächeln wird zur Rose fein;
Sie gleicht dem Engel, den Tobias fand,
Das edle Weib bleibt stets in jedem Kreise
Der beste Schatz in des Besitzers Hand.

#

Ein Weib, das Mutter ist, – aus ihrem Herzen
Strömt einer Quelle, frische, weiche Kraft;
Ihr Kuß vertreibt der Jugend flüchtige Schmerzen
Für eines Reiches Glück sie wirkt und schafft;
Sie zieht Gedanken groß, die Früchte bringen,
Durch die Geschlechter bis zur fernsten Zeit.
Der Mütter und des Weihes Name klingen
Vereint, durch einen Genius geweiht!

#

Vom Ausdruck, eines Mutteraug’s bezwungen,
Man Ehrfurcht ihr und Lieb gerne zollt;
Und Gott, der an die Herzen eingedrungen,
Weiß, dieses Herz ist ein geprüftes Gold.
D‘rum habe dich mein Sang – breit aus die Schwingen!
Schnell’ höher auf, wie volles Saitenspiel
Läßt jedem edlen Weib dies Lied uns bringen,
Und, Gott sei Dank! auf Erden giebt es viel’!

H. C. Andersen

Erinnerung an Maxen 19 August 1851

 

Hustruen smykker huset som en ranke,

hun rækker manden livets bedste vin,

hun styrker og begejstrer tit hans tanke,

hvert smil af hende blev en rose fin;

hun deler hver en hjertets byrde trolig,

hun er hvad englen for Tobias var,

en ædel hustru blev i hver en bolig

den bedste skat, som husets ejer har.

 

En hustru som er moder, er et hjerte

der gyder ud sit friske, rige væld,

hun kysser bort den hele ungdoms smerte,

hun virker stille til et riges held;

hun ånder tanker ind, hvis frugter gløde

igennem slægter, mange, mange år,

sødt moders navn i hustruens skal møde,

en genius i dem forenet står!

 

Et eget udtryk har en moders øje

man føler, man må være hende huld,

Gud som ransager alle hjerter nøje,

ved, dette hjerte blev et prøvet guld.

Thi hæv dig sang! udbred din svanevinge!

svulm højt, som strengens tone og forgå!

Hver ædel hustru dette kvad vi bringe,

og Gud ske tak, på jorden er ej få!

 

Ny kongelig Samling 2642, mikrofilm 78, 35-36. BFN 442, saml. Skr. XII, 311

Supplerende oplysninger

Genre/type: Brev.
HCA brevbase BrevID: 24866.

20.08.1851 Dagbogsuddrag Onsdag 20.  Sendt Brev til Viggo* , med en Skrivelse til Fru Drevsen* og til min Vertinde Madam Anholm* . Gik til Emil Devrient* der var meget opmærksom og elskværdig og vilde gjerne »berige den tydske Scene« med Arbeider af mig! – Gik til Vogelstein* , der forærede mig sit Portræt; (jeg har senere tabt det.) Gik til Dahl* der ikke var hjemme; hos Fru Serre var en Gipser der tog Afstøbning af min Haand. – Kjørte med Fru Serre hen til Grev Moltke-Hvidtfeldt* der har gjort mig Vesit, hun* var meget venlig og elskværdig; viiste mig flere af sine gode Portrætter. Gik til Kohl* , der viiste mig Billeder af tydske Byer der vare ganske danske. – Ved Table d hote havde jeg en Italiener til Naboe, som jeg maatte tale Italiensk med. – Efter Bordet kom en Hr Oppe[n]heimer* der boer i Leipzig og var anden Naboe ved Bordet, hans Kone sværmer for mine Skrifter, jeg maatte endelig see hende. Aflagt Besøg hos Fru Deeken* , Kongen* har faaet min Bog »In Schweden«. – I Theatret Bauernfelds* Bürge[r]lich og romantisch: E. Dewrient* spillede. Da jeg efter Comedien kom hjem Besøg af Hauptmann Zöllner* der talte kun om sin Kones* Værker.

 

Brev til Viggo: Drevsen* (BrevID 24935 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Skrivelse til Fru Drevsen* :Ingeborg Drewsen* .: (BrevID 24936 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Til min Vertinde Madam Anholm* (BrevID 24937 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Vogelstein* , der forærede mig sit Portræt: maleren og tegneren Vogel von Vogelstein* , som 10 år tidligere havde tegnet HCA.s portræt, sendte nu et visitkortfoto:  HCA XV-8

An Herrn Ritter von Andersen zur freundlichen Erinnerung von seinem Verehrer und treuem Freund C. Vogel v. Vogelstein* Dresden d 20/8 1851 BrevID 23792

Oversættelse:Til hr ridder Andersen til venlig erinding fra hans ærende og tro ven C. Vogel v. Vogelstein* . Dresden den 20.8.1851.

[text der giver mening for en ikke-seende]

[text der giver mening for en ikke-seende]

Grev Moltke-Hvidtfeld* der har gjort mig Vesit, hun* var meget venlig: skal nok forstås derhen, at greven* har aflagt HCA en visit, som denne har besvaret med en contre-visit, hvor han også traf grevinden* .

I Theatret Bauernfelds* Bürgerlich und romantisch: skuespillet er forfattet af Eduard von Bauernfeld* (1802-90), østrigsk skuespilforfatter.

Hauptmann* , der kun talte om sin Kones*  Værker: Hauptmann Zöllner* , død 8.6.1856, ven af Serres. HZ* var gift med Karoline von Zöllner* , som havde skrevet romanerne "Die Adoptivtochter " og "Christian Wohlgemuth".

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 24936, 24937, 23792

21.08.1851 Dagbogsuddrag Torsdag 21. Besøg til Morgen af  , siden af Dahl* . Gik at kjøbe en Madonna del Dresda for Viggo* . Gik paa Galleriet og sagde Maddonna Lev vel! Klokken 12½ paa Jernbane fra Dresden til Leipzig, […]

 

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

02.09.1851

Fra: Hans Christian Andersen  Til: Friederike Serre

Glorup in Fühnen d. 2. Sept: 1851.

Liebe Frau von Serre!

Ich bin in Fühnen, auf das alte Glorup, mitten in die Buchenwälder, aber herbstliche Winde, Regen und Kälte sind auch hier, schon in Hamburg begegneten wir uns, es scheint daß der schöne sonnenwarme Sommer-Traum zu Ende ist; doch die Erinnerungen davon, wunderschöne Bilder des Reiselebens sind immer da, und unter diesen stehen am schönsten die Tagen in Maxen, ich weiß und wußte daß ich da wilkommen war, ich sehe alle die milde Augen die mir da begrüßten. Meinen innigsten Dank, theure Frau von Serre, für Ihre Freundschaft und Güte gegen mich, ich schätze beide, und thue es auf das innigste, da ich weiß wir edel und gut Sie, und Ihr tüchhticher Hr. Gemal sind gegen ./. so viele Arme[udstreget: n], ich weiß wie viel Gutes Sie beide im Stillen thuen; Grüssen Sie den Herrn Major, geben ihm einen herzlichen Handdruck; Grüßen Sie links und rechts Alle in Ihrer theuren Umgebung, und vergeßen Sie nicht Fräulein Minna* wie auch die Margrethe* ; für beide bringe ich ein Blumen-Mann, wenn die Blumen-Männer blühen und wenn wir sehen uns wieder. Wenn die geistvolle Fanny Tarnow* noch in Maxen ist, sagen Sie Ihr, wie innig ich Sie schätze; ach, es ist so schön die Seele [overstreget: zu sehen wie bei die Tarnow* , immer jung], frisch, jung und liebevoll zu sehen wie bei der [Tarnow* ]. Einen Gruß an den Herrn Pflegesohn* , ich hoffe wir sehen uns einmal in Copenhagen und daß ich da seinen Führer sein kann.

Die Reisemappe im Samet und Seide ist gar zu schön, alle künftige Blumen meines Dichterwaldes schließe ich da hin ein, als in das bedste [sic] Wartezimmer bevor sie die Reise ./. in der Welt antrete. –

Aus Leipzig habe ich, durch meinen Buchhändler, Ihnen, gnädige Frau, gleich ein Exemplar “der Glücksblume" zugeschickt, auch eins an Hrn E. Devrient* , der Mulatte ging mit als Begleiter; jetzt bin ich neugierig darauf, ob die Blume oder der Mulatte [overstreget: spricht] am meisten anspricht oder ob sie vielleicht gar nicht anspricht; etwas hierüber höre ich wohl, aber wie es auch wird, bitte ich Sie, liebe Frau von Serre, meinen Dank und Gruß an Emil Devrient* und S: Excellenz v. Lüttichau* abzustatten.Wenn Sie den Geheimerath Carus* sehen, sagen Sie ihm dann wie ich ihm schätze und lieb habe. –

Die Ruckreise, bis Hamburg, war sehr schön, da, wie gesagt fing es an mit Sturm und Regen, doch mitten in diesem, hörte ich die schönste Männerstimme, im Stadt Theater sang in die Faworitinn, der ausgezeichnete Sänger Roger* aus Paris, er ist Sanger und Schauspieler zugleich, es war ein ./. wahrer Genuß.

Künftigen Sonabend wird Graf Moltke* und die Gräfinn* erwartet hier auf Glorup, ich bleibe deswegen noch bis Montag, und gehe dann nach Copenhagen, wo das Theater schon geöffnet ist und wohin ich bringe meine neuste Mährchen-Comedie: “die Fliedermutter", in Copenhagen, hoffe ich, kommt eine Brief Taube aus Maxen, und wenn die Taube meine Hausnummer kennen will, dann wohne ich: Nummer 34, Nÿhavn. –

Leben Sie heiter, gesund und glücklich! grüßen Sie den theuren Dahl* , Kohl und alle Freunde;

für immer Ihr dankbare treu ergebener

H. C. Andersen.

 

Glorup på Fyn, d. 2. sep. 1851

Kære Fru von Serre

Jeg er på Fyn, på det gamle Glorup, midt i bøgeskovene, men efterårsvinde, regn og kulde er her også, allerede i Hamborg mødte det os, det lader til at den skønne sommervarme sommerdrøm er til ende, men mindet derom, skønne billeder af rejselivet er der, og blandt disse står skønnest dagene i Maxen, jeg ved og vidste, at jeg var velkommen der, jeg ser alle de milde øjne, som der hilste mig. Min hjerteligste tak, dyrebare fru von Serre, for Deres venskab og godhed overfor mig, jeg sætter så stor pris på begge, og gør det så inderligt, da jeg ved hvor ædel og god De og Deres dygtige hr gemal er mod så mange fattige, jeg ved hvor meget godt, De begge gør i det stille, hils majoren, giv ham et hjerteligt håndtryk, hils til venstre og højre alle i Deres dyrebare omgivelse, og glem ikke frøken Minna* ligesom Margrethe* , til begge bringer jeg en blomstermand, når blomstermændene blomstrer og når vi ses igen. Hvis den åndrige Fanny Tarnow* endnu er i Maxen, så sig til hende, hvor inderligt jeg værdsætter hende, ak det er så skønt at se en sådan sjæl som hos Tarnow* : frisk, ung og elskværdig. En hilsen til plejesønnen* , jeg håber vi ses engang i København og at jeg der kan være hans guide.

Rejsemappen i fløjl og silke er alt for fin, alle fremtidige blomster i min digterskov lukker jeg derind, som det bedste venteværelse før rejsen ud i verden. –

Fra Leipzig har jeg gennem min boghandler straks bedt om at få sendt et eksemplar af "Lykkens Blomst" til Dem nådige frue, også et til hr. E. Devrient* , Mulatten gik med som ledsager, nu er jeg nysgerrig efter at vide, om blomsten eller Mulatten tiltaler mest – eller måske slet ikke, jeg hører vel noget herom, men uanset hvad, beder jeg Dem, fru von Serre, overbringe min tak og hilsen til Emil Devrient* og hans excellence von Lüttichau* . Hvis De ser geheimeråd Carus* , så sig ham hvor højt jeg skatter ham og hvor kær han er mig.

Hjemrejsen til Hamborg var meget smuk, som sagt begyndte det med storm og regn, men midt i dette hørte jeg den skønneste mandestemme, i byteatret sang i "Favoritinden" den udmærkede sanger Roger* fra Paris, han er sanger og skuespiller samtidig, det var en sand nydelse.

Kommende lørdag ventes grev Moltke* og grevinden* her på Glorup, jeg bliver derfor endnu til mandag, og går så til København, hvor teatret allerede er åbent og hvortil jeg vil bringe min nyeste eventyr-komedie "Hyldemor", i København håber jeg, kommer en brevdue fra Maxen, og hvis duen vil kende mit husnummer, så bor jeg Nummer 34, Nyhavn.

Lev nu glad, sund og lykkelig! Hils den dyrebare Dahl* , Kohl og alle venner, for altid Deres taknemmeligt tro hengivne

H.C. Andersen

 

BrevID 17517: : HCA-brev af 2/9 1851 (Collin XVI, 582, billedid 5479-82).

Fräulein Minna* : Fräulein Minnas* efternavn nævnes ikke en eneste gang i de mange breve fra FrS til HCA, et tegn på at hun hørte til familien. Den pågældende dame var en kusine, altså en nær slægtning til FAS og bar efternavnet Richardi. Hendes moder hed Caroline Richardi* (1767-1836). Minna Richardis* fader  må være en broder til FASs moder. Frøken Minnas* slægtskab med FAS bestyrkes af den omstændighed, at denne i sit testamente havde tilsagt hende en arv. Hendes fødsels- og dødsår kan ikke oplyses. Hun opholdt sig i 16 år i det Serreske hus, agerede som en slags selskabsdame, men udførte også pligter i hushold­nin­gen. Hun sendte/modtog  talrige hilsener til/fra HCA, på linje med selskabsdamen Margaret Thomas* og "hus­be­sty­rerinden" Frau von Berge* . Og hun var forlovet med Serres forretningsfører i Maxen, hr. Geisenheimer* , indtil dennes bedragerier over for Serres kom for en dag og han måtte forlade Maxen.

den Herrn Pflegesohn: pleje- og adoptivsønnen Carl Serre f. Levin* (1820-90), som HCA havde truffet på Maxen under besøget i 1851.

Blomstermand: HCA havde tidligere (i 1848) klippet blomstermand (link til Portmanns samling i det kongelige Bibliotek: http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101105081554/http://www2.kb.dk/elib/mss/hcaklip/portman/P287-1.htm (link oktober 2019)

ein Exemplar der "Glücksblume" … der Mulatte ging mit als Begleiter: HCA afbrød sit ophold på Maxen i sommeren 1851 for efter indbydelse at deltage i en middag i Pillnitz hos Hofteatrets generalintendant, excellencen Wolf von Lüttichau* (jf. BrevID 16935), som iflg. HCA.s dbg. "gjerne vilde have et Stykke af mig paa Dresdner Theater". (DBG 4, 61)

HCA sendte åbenbart de nævnte dramatiske arbejder (udg. i tysk oversættelse henh. 1845-1847 og 1847) via FrS for via denne at fremme sin sag.

Glücksblume: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16153

Mulatte: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16146

Emil Devrient* : skuespilleren ED* (1803-72) fungerede tillige som dramaturg og kunne i denne egenskab være en nyttig hjælper i HCA.s bestræbelser på at få sine stykker op på scenen i Dresden, jf. dagbog [1851-08-08]

den Geheimerath Carus* : Carl Gustav Carus* (1779-1868) kgl. sachsisk livlæge, fremtrædende medicinsk viden­skabs­mand, filosof og maler. Nær ven af familien Serre. HCA lærte CGC* at kende hos Serres i 1846 og var siden ofte sammen med ham i Dresden og på Maxen.

Roger* : Gustave Hippolyte Roger* (1815-79), som i Hamborg optrådte i operaen La favorite (ital. La favorita) af komponisten Gaëtano Donizetti* (1797-1848).

Die Fliedermutter: HCA.s "fantasispil" Hyldemoer opførtes 1. gang på Casino 1/12 1851. HCA forsøgte at få Carl B. Lorck* til at optage en oversættelse af skuespillet i Gesammelte Werke, subs. i Sämtliche Werke (1853), men det lykkedes ham ikke, hvorfor det på tysk kun er udkommet trykt som manuskript, i over­sættelse ved Heinrich Zeise* (HT-J* s. 15 m.fl.steder: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983).

Lorck* : BrevID 6264, BrevID 6305, BrevID 6501

Zeises* svar til Lorck* . BrevID 24742, BrevID 19854

Lorck* : BrevID 6591. I brev til Carl Alexander* 23.6.1852: BrevID 6548 tyder formuleringen på, at HCA i begyndelsen af 1852 tror på det: Wenn ich komme wieder hoffe ich daß der Fliederbaum blüht auf der Bühne; nehmen Sie die Dichtung Freundschaft­voll an, meiner theurer Erbgroßherzog* .

 

Supplerende oplysninger

Genre/type: Brev.
HCA brevbase BrevID: 17517. Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 6501, 6591, 6548, 16935

02.10.1851

Fra: Friederike Serre  Til: Hans Christian Andersen  

Maxen am 2. Octbr. [1851]

Mein verehrter, theurer Freund!

Längst hätte ich Ihnen geschrieben, denn meine Gedanken bauten sich längst eine Brücke zu Ihnen hinüber – aber ich hoffte immer Emil Devrient* sprechen zu können!

Leider fesseln mich allerhand unangenehme Familien Angelegenheiten ans Haus, meine Nichte ist mit ihrem kleinen Wochenkind* bey mir – und krank und trostlos, da die verdrehten Leute* * troz dem, daß sie sich eigentlich lieben auf dem Wege der Scheidung begriffen sind, da Burchardie*  nach Amerika übersiedeln will! Um nur diese Sache zu ordnen, möglichst Alles wieder ins gute Gleis zu bringen – habe ich mit ihnen und Rechtes Gelehrten zu thun, da mein Mann und Carl* in Teplitz sind, ihre Ältern* * nach Berlin zurück, ruht dies allein auf mir! – Das hat mich denn auch sehr in Anspruch genommen. – ./.

So habe ich Emil Dewrient geschrieben* und in seiner Antwort gesehen, daß er von der Poesie der Glücksblume entzückt ist – aber den Mulatten mehr zur Aufführung geeignet findet. Er und Winkler* meinen aber, er müsse, zuvor für die deutsche Sprache und Bühne, eine Umarbeitung arbeiten. Wie gern übernähme das Winkler* selbst, fühlte er sich nicht zu alt zu solcher Arbeit.

Auch wir haben uns an Rogers* Sang und Spiel erfreut. Er hat eine tiefe Empfindung, Mimik, höhere Auffassung wie Tishaschek [Tichatscheck]* , was von einer feinern Geistesbildung zeugt, aber leider detonirt er so sehr, daß die Künstler und Capelle außer sich darüber sind, und dies für einen Fehler im Gehör und Organ erkennen. Vom Grafen Moltke* erhielt ich Gestern aus Moltkenburg einen Brief, er wird seinen Sohn* nach Carlscrona begleiten und erst den l2-15 Octbr hier sein../. Die Gräfin* und Berthas* * müssen diese Tage eintreffen. Ich bin begierig, wie sie sich gegenseitig gefallen haben mögen. Eliza* kann himmlisch gut sein, aber auch wieder abstoßend kalt. Auf jedem Fall ist sie treu, wenn sie jemand lieb gewonnen und hat freundliche aber auch unangenehme Eigenschaften – ich liebe sie wie eine Schwester, und den Grafen* wie einen Bruder, so haben sie sich unverändert zu mir bewiesen! –

Nicht wahr Sie haben die Kleinigkeit an Caroline Bull geb. Dahl* nach Christiania, gesendet die Moltkens* * mitgenommen, und Ihnen zur Besorgung schicken wollten? –

Frau von Zöllner* verläßt Dresden für 2 Monate und geht zu einer kranken Schwester nach Mecklenburg. -

Wie schön haben sich Ihre kleinen so geschmackvoll geordneten Sträußer gepreßt.

Anna* [overstreget: Minna* ] ist in Gedanken ihres Mannes,* der freilich die rothen Wangen verloren glücklich und schreibt darüber, daß sie immer Neid erweckte damit. Minna* hofft immer, sie werden ./. ihm einmal Eins mit Fleisch und Blut aus Dänemark schicken, sie und Margaret* rufen mir recht, recht herzliches an den himmlichen Andersen zu – wie sie sagen.

Ja, es war eine wahre Seligkeit Sie hier gehabt zu haben – wir zehren Alle in der Erinnerung! Möchten Sie nun nächsten Sommer auf Monate zu uns kommen, ich wollte Ihnen eine stille Stube einräumen, wo Sie Ihren Gedanken Audienz geben könnten und Sie pflegen und hätscheln! Es muß doch auch eine angenehme Überzeugung sein, durch seine Gegenwart, solche Freude zu machen! Noch erinnere ich Sie, mir eine Handschrift von Jenny Lind* , und von der Carléen* und von Orstedt*  zu schicken bitte. So gern hätte ich Orsteds*    [sic] Büste, alle Umkosten trage ich so gern, wenn sie nur dort eingepackt direct an mich expedirt werden könnte. Mein Carl* übernimmt ein kleines Gut zu Ostern und studirt in Tharandt noch einige Monate Forst und Landwirtschaft diesen Winter. Wir denken im Novbr zur Stadt zu ziehen! Beglücken Sie mich bald, bald mit einem Briefe!

In Treue und Freundschaft

Ihre Fr. Serre

 

[i margenen s. 1:] Noch Tausend Dank für die Glücksblume, die ich von Leipzig erhalten.

 

Maxen den 2. Oktober [1851]

Minærede, dyrebare ven!

Jeg ville for længst have skrevet til Dem, thi mine tanker byggede allerede for længe siden en bro over til Dem, men jeg håbede hele tiden at kunne få Emil Devrient* i tale.

Desværre binder alle slags ubehagelige familieanliggender mig til hjemmet, min niece er med sit ugegamle barn* hos mig – og syg og utrøstelig, da de forvirredemennesker* * , til trods for at de egentlig elsker hinanden, står i færd med at blive skilt, da Burchardie* vil flytte til Amerika! For blot at ordne denne sag, om muligt at få den tilbage på det rette spor, har jeg meget at gøre med dem og retslærde, da min mand og Carl* er i Tepliz for at bringe hendes forældre* * tilbage til Berlin, så hviler alt dette på mig! – Og det har da også krævet mig fuldt ud!

Så har jeg skrevet til Emil Devrient* og set i hans svar, at han er henrykt over poesien i "Lykkens Blomst" – men at han finder Mulatten bedre egnet til opførelse. Men han og Winkler* mener, at han, før det bliver opført på tysk på scene, skal omarbejde det. Hvor gerne overtog Winkler* det selv, hvis ikke han følte sig for gammel til et sådant arbejde.

Vi har også glædet os over Rogers* sang og spil. Han har en dyb følelse, mimik, højere opfattelse end Tichatscheck* , hvilket vidner om en finere åndsdannelse, men desværre synger han så ofte falsk, at kunstnerne og kapellet er ude af sig selv derover og anser dette for en fejl i gehør og organ. Fra grev Moltke* modtog  jeg i går fra Moltkenborg et brev, han vil ledsage sin søn* til Karlskrona og først være her den 12-15. oktober. Grevinden* og Berthas* * må indtræffe her en af dagene. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvorledes de har behaget hinanden. Eliza* kan være himmelsk god, men også frastødende kold. Under alle omstændigheder er hun tro, når hun har fået én kær og har venlige men også ubehagelige egenskaber – jeg holder af hende som en søster, oggreven* som en broder, således har de uforandret bevist det for mig.

Ikke sandt, De har sendt den lille ting til Caroline Bull, f. Dahl* , til Kristiania, som Moltkes* * tog med, og gav Dem til besørgelse?

Fruvon Zöllner* forlader Dresden i to måneder og tager til en syg søster i Mecklenburg. –

Hvor smukt er deres smagfuldt ordnede buketter blevet presset.

Anna* tænker på sinmand*   , hun har ganske vist lykkeligt mistet de røde kinder og skriver derom, at hun altid måtte vække misundelse dermed. Minna* håber altid, de vil sende ham noget med kød og blod fra Danmark, hun og Margaret* råber netop nu til mig noget ganske hjerteligt til den himmelske Andersen – som de siger,

Ja det var en sand salighed at have haft Dem her – vi nærer os alle ved mindet! Gid De næste sommer ville komme til os i månedsvis, jeg ville tildele Dem en stille stue, hvor De kunne holde audiens for Deres tanker, pleje dem og forkæle dem. Det må dog også være en behagelige overbevisning at kunne bibringe en sådan glæde ved sin blotte tilstedeværelse.  Endnu må jeg minde Dem om at sende mig en håndskrift af Jenny Lind* , af Carlén* og Ørsted* . Jeg ville så gerne have Ørsteds* buste, alle omkostninger derved bærer jeg gerne, hvis den blot der kunne pakkes og ekspederes direkte til mig. Min Carl* overtager et lille gods til påske og studerer endnu nogle måneder denne vinter i Tharandt skovbrug og landbrug. I november påtænker vi at flytte til byen. Gør mig snart, snart lykkelig med et brev.

I troskab og venskab

Deres Fr. Serre

Igen tusind tak for Lykkens Blomst, som jeg modtog fra Leipzig.

 

BrevID 6265: : FrS-brev af 2/10 1851 (Collin XI, 11/157, billedid 4983-86).

meine Nichte: den pågældende niece var FAS’s søsterdatter, Marie Burchardi, f. Klein* (fødsels- og dødsår kendes ikke), g. m. Friedrich von Burchardi* (1805-82) til godset Hermsdorf i Bielatal i det sachsiske Schweiz. Senere skilt fra samme efter påstået ægteskabsbrud. Under den pinagtige skilsmisseproces støttede FAS og FrS på bedste vis niecen. Det i brevet til HCA omtalte "Wochenkind"* blev født 28/6 1851 og fik ved sin dåb i aug. s.å. navnet Eirene* (Irene).(Kilde: Mario Bauch* , Ehebruch im Hause Burchardi)

die Ältern: FAS’s søster Caroline Serre* (1791-1872), g.m. "Stadtrat" Johan Klein* (1777-1856), Berlin.

Tishaschek* : operasangeren Joseph Aloys Tichatschek* (1807-86), som fra 1837 til 1870 var knyttet til Dresdens Hoftheater som dettes førstetenor, jf. dagbog [1844-07-05]. Han udførte bl.a. titelrollerne i Wagners*  "Rienzi" og "Tannhäuser".

Moltke*wird seinen Sohn* nach Carlscrona begleiten: grev Wladimir M-H* (1834-94) blev uddannet som svensk søofficer, før han etablerede sig som godsejer i Sverige.

Die Gräfin und Berthas* : grevinde Eliza M.-H.* og datteren Bertha* (1832-57), der var gift med en italiensk adels­mand ved navn Luigi di Ferrari Corbelli* (ca. 1802-62). Formuleringen "Berthas"* lader formode, at hun var ledsaget af ægtemanden* .De fik et misdannet barn i 1854, som døde , jf. BrevID 17680.

Caroline Bull geb. Dahl* : maleren J. C. Dahls* datter (1822-94), g.m. norsk generalkrigskommissær Anders Sandøe Ørsted Bull* .

Anna* : formentlig den " Frøken Anna* ", som HCA havde været sammen med på Maxen sommeren 1851 (Dbg. IV. 64). Muligvis en søster til Minna Richardi* og altså en kusine til FAS.

Handschrift von Jenny Lind* , und von der Carlén* und von Orstedt* : FrS var en ivrig samler af håndskrifter af/fra bekendte personligheder, hér eftersøger hun sådanne fra sangerinden Jenny Lind* (jf. BrevID 17108), fra den svenske forfatterinde Emilie Flygare-Carlén* (1807-92) og fra den danske fysiker og filosof H.C. Ørsted* (1777-1851).

die Glücksblume: det drejer sig formentlig om 1847-udgaven, udg. af Lorck* som særtryk af Gesammelte Werke, Bd. 25. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16153

 

Supplerende oplysninger

Genre/type: Brev.
HCA brevbase BrevID: 6265. Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 17680, 17108