Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
06.08.1851 Dagbogsuddrag Onsdag 6. Hele Natten sovet i afbrudte febrile Partier; Tandpinen lagt sig men det halve Ansigt svollent; ondt i Hoved og i Lemmerne. Gik til Fru Deecken* og kom angrebet hjem. Skrevet et Par Ord i Viggos* Brev til hans Moder* . – Besøg af Borries* , hvem jeg gav nogle Kort med til Wien og München. Gik paa Galleriet, men maatte strax vende om. I Theatret at see Faust; Jomfru Genast* gav Gretchen; det Hele blev daarligt givet; Mephistopheles var en gammel Karl, en halv Comiker, der ikke syntes at have opfattet andet af Mephistoph end at han havde en Hanefod; jeg sad i en Hovedpine der var ulidelig og maatte længe før Slutningen afsted, kom i en Vogn og havde Febergys af Kulde.
Et Par Ord i Viggos* Brev til hans Moder: (BrevID 24932 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Borries: Carl Borries* (1827-52), cand.philol. og lærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn.
Theatret at see Faust: skuespil af J. W. Goethe* (1749-1832).
Jomfru Genast* : skuespillerinden Doris Genast* (1826-1912), der var rundet af et skuespillerdynasti med hjemsted i Weimar.
07.08.1851 Dagbogsuddrag Torsdag 7. hele Natten sovet i Portjoner, stærk Hovedpine, mere svollen, men dog bedre; gik med Brev til Fru Serre, førte Viggo* til Dahl* at sige Farvel og over de bryhlske Terrasser til Kirken. Gik hjem at skrive Brev. Table d hote med hovent Ansigt. Gik til Deckens* * * * at Viggo* kunde sige Levvel. I Theatret Spontinis* »Vestalinde«. – Febril da jeg gik hjem.
Gik med Brev til Fru Serre – (BrevID 22337 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Spontinis* "Vestalinde": operaen "La Vestale" af den italienske komponist Gasparo Spontini (1774-1851), opført 1. gang 1807 i Paris.
07.08.1851
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen, am 7. August [1851].
Theuerster Freund!
Mit großer Freude wissen wir Sie wieder in unsrer Nähe – und hegen die Aussicht Sie bald in unsrer Mitte zu haben! Und hoffentl recht lange. Sie bestimmen mir Sonnabend, so werde ich Ihnen meinen Wagen schicken, der Sie Sonnabend Nachmittag, oder Sontag Früh, wie es Ihnen am Bequemsten ist, nach Maxen bringen wird. – Vielleicht komme ich selbst zur Stadt, wenn ich mich von einem Geburtstag meiner Anna* , los machen kann, der gerade Sonnabend fällt. Auch Moltkens* * wollten Morgen den 8t zurückkommen, wie schön wenn Sie zusammen einen Tag in Maxen verlebten, da sie mit ihren verheiratheten Kindern* * mich hier besuchen wollten! – Laßen Sie doch nach fragen ob sie zurück sind! Dahl* kennt ihre Wohnung! – Wenn ich selbst zur Stadt komme, könnte es nur Sonnabend nach Tisch sein, und wir könnten erst Sontag Früh heraus.
[i margenen:] Ich werde Sonnabend gegen Mittag Ihnen noch eine Nachricht schicken.
Fr. Serre
[udskrift:]
Herrn
Herrn H. C. Andersen
Stadt Rom
Dresden
bald abzugeben
Maxen, den 7. August [1851].
Dyrebareste ven!
Med stor fornøjelse ved vi Dem igen i vor nærhed – og nyder udsigten til snart at have Dem iblandt os! Og forhåbentlig ganske længe. De bestemmer for mig lørdag, så vil jeg sende min vogn efter Dem, som enten lørdag eftermiddag, eller søndag morgen, som det nu er Dem mest bekvemt, vil bringe Dem til Maxen. – Måske kommer jeg selv til byen, hvis jeg kan frigøre mig fra min Annas* fødselsdag, som netop falder på lørdag. Også Moltkes* * ville komme tilbage i morgen den 8. Hvor ville det være dejligt, hvis De sammen tilbragte en dag i Maxen, da de med deres gifte børn* * ville besøge mig her! – Spørg dog om de er tilbage! Dahl* ved, hvor de bor! – Hvis jeg selv kommer til byen, kan det kun være lørdag efter aftensmaden, og vi kan først komme ud søndag morgen.
Jeg vil lørdag hen mod middag sende Dem en besked.
BrevID 6209: : FrS-brev af 7/8 1851 (Collin XI, 8/104, billedid 4830).
Mit großer Freude wissen wir Sie wieder in unsrer Nähe: FrS har samme dag modtaget HCA.s underretning om tilbagekomsten til Dresden. Hendes brev viser, hvorledes hun omhyggeligt forstod at tilrettelægge transporten Dresden-Maxen.
Moltkens …mit ihren verheiratheten Kindern . Adam* og Eliza Moltke-Huitfeldt* med datteren Bertha* og hendes mand, Luigi di ferrari Corbelli* .
08.08.1851 Dagbogsuddrag Fredag 8. Varmt, dog gyser jeg! min Kind er endnu hoven. Viggo* reiser i Dag over Berlin hjem; jeg har givet ham 10 preusiske Thaler med, Brev til Bjelke* og hjem til Excellensen paa Glorup* , til Fru Drewsen* og til Eduard* . – (Talte i Theatret i gaar endeel med Theodor Hells* Datter* ). – Klokken 3 kjørte jeg til Banegaarden med Viggo* , der tog 3 die Plads til Berlin; jeg var ganske veemodig stemt ved at slippe det kjære Menneske, gik hen til Deckens* * * * hvor Hofpræsten og Flere vare, en Grevinde........ fra Breslau, som bad mig besøge sig der; jeg læste saa jeg var udaset. Gik i Theateret Coriolan, (Emil Devrint* ) fortræffeligt! Moderen ypperlig; morede mig særdeles; fandt mig eensom hjem[me]; Larm af Vogne der kom fra »Vogelwiese«. – Efter Comedien kom hjem Borries* , der i Kjøbenhavn har glemt at faae østerisk Visa og ikke kan komme til Wien og Tyrol, jeg raadede ham at skrive om Pas hjem og gaae nu til Nyrnberg og München.
Brev til Bjelke* … til Excellencen paa Glorup* …til Fru Drewsen* og til Eduard* : HCA skrev til diplomaten Grev Rudolph Bielke* (1810-55), der i 1851 blev gesandt i Berlin (BrevID 23787 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev) til grev Gebhard Moltke-Huitfeldt* (BrevID 24928 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev) til fru Ingeborg Drewsen* , f. Collin (1804-77) ((BrevID 23789 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev) og til hendes broder, Edvard Collin* , jf.BEC brev 246 BrevID 6207
Hofpræsten: kan ikke identificeres.
Coriolan: tragedie af William Shakespeare* med Emil Devrient* (1803-72) i titelrollen som den romerske general Coriolan.
09.08.1851 Dagbogsuddrag Løverdag 9. Ikke ret vel. Indbydelse af Theod Hell (Winckler)* at komme ud til ham i Pillnitz, men Serres Vogn fører mig i Dag til Maxen; Besøg af Borries* , der havde taget Beslutning at gaae strax til München. Gik ud at kjøbe Skjorter og Strømper. Klokken 4 kom Fru Serres Vogn, jeg kjørte ud tog Fru Zöllner* med og vi kom, under et stigende Uveir til Maxen, hvor jeg fik et hyggeligt Værelse, kom tidlig til Sengs og sov særdeles vel, uagtet jeg hele Dagen havde en Fornemmelse af ikke at være vel. —
10.08.1851 Dagbogsuddrag Søndag 10. Fru Zöllner* læste to af sine Eventyr for mig, som hun efter mine Raad vilde omarbeide. – Febril! – Middag Kl 2. Fru Serre og Fru Zöllner* læste Mulatten høit, derefter besluttede Fru Serre at skrive til Emil Devrient* om at læse den og bringe den paa Dresdner Theater. – Om Aftenen læste jeg Eventyr. Tænkt paa »lille Viggo* «, og efter Klokken 10 til Ro. Fru Zöllner* fortalt om Revolutions Dagene i Dresden hvorledes Bjergmændene vilde sprænge Slottet, men Kjælderne var sat under Vand, hvorledes Pigerne om Morgenen Klokken 4 stak først Melkespanden ud af Døren, saa Hovedet, Soldaterne nikkede til dem, og de snege sig langs Husene; bøiede om Gaden, hvor en Barikade var af Folket; Angest til de kom. Børn ligeoverfor skreeg om Brød og de bandt en Simle ved en Traad og kastede over. –
11.08.1851 Dagbogsuddrag Mandag 11. Middag halv to; siden kjørte vi til »Rabenhorst«, en temmelig snever »Grund«, med Klipper bevoxne med Løv og Naaletræer, en Flod, bl[o]drød, bruser dernede og Veien, fra Dresden til Teplis, gaaer i Bugter ved Siden. – Her er ret smukt anlagt; kjørte og gik hen til mit Fyrretræ, det havde faaet ny Støtte men en Green laae brækket af. – Gik med Fru Serre langs Fjeldskrænten hjem, her er beplantet med Kirsebær, der er ere forpagtede bort. Maxen med Kirke og Serres Taarn ligger smukt som baaret af en grøn stor Bouquet over Svælget; hiin Side har staaet et Slag, som Frederik den Store* tabte mod Østerigerne, hans Hær førtes af General Fink* ; nu gik Køerne der med Klokker; Aftenklokken fra Kirken ringede. Læst Eventyr.
12.08.1851 Dagbogsuddrag Tirsdag 12. Imorges Klokken 8 tog Fru Zöllner* til Dresden, en ung meklenborgs Cadet og et Par unge Ægtefolk fulgte; (Frøken Ge[r]mar* fra Weimar, nu gift, kom her i gaar med sin Gemahl* , der er eenøiet og døv.) Jeg gik ud og tog en Tegning af mit Træ med Moskeen og den styrtede Birk. – Kalkovnene dampe deres hvidblaa Røg; man øiner Pilnitz, seer en Stump af Elben, Königstein og Lillienstein. Maxen ligger høiere end Bastei, her er ganske Bjergluft. Fru Serre har opskrevet den japaniske Prinds s Meddelelser. Disputeret med Pleiesønnen Carl* , der har været schleswig-holsteensk Officeer, om Krigen. Læs[t] Ved Siljansøen. Deiligt Maaneskin; Fuldmaanen stod mellem Bjergene og skinnede ind ad Altandøren.
Frøken Germar* fra Weimar, nu gift,,… med sin Gemahl* : Helene Villers, f. von Germar* (1831-?), var også Ottilie von Goethes veninde* , tidligere hofdame hos hertuginde Ida af Weimar, g. 1850 m. lægen Karl Villers* (1817-90), som var Franz Liszts* ven.
Tog en Tegning af mit Træ: HCA A-1-0118, H.C. Andersens museum billed-id: 16518
Königstein: fæstningen Königstein.
Lillienstein: markant bjerg i nærheden af Königstein.
Fru Serre har opskrevet den japaniske Prinds s Meddelelser: den javanske maler Raden Saleh* , som kaldte sig prins, vistnok uden at være det, var en hyppig gæst hos Serres i 1840-erne og med FrS.s hjælp forfattede han ved afslutningen af et langvarigt ophold hos Serres 1848-49 sine "Lebenserinnerungen des Prinzen Raden Sherif Saleh* ", som på nogle fragmenter nær gik tabt efter 1945, men som det nu er lykkedes at finde, og erindringerne kan downloades: [Raden Salehs erindringer] FrS ville inderligt gerne, at HCA skulle træffe denne eksotiske personlighed, men det lykkedes hende ikke.
Pleiesønnen Carl* , der har været schleswig-holsteensk Officeer, om Krigen: Carl Serre* (1820-90), der formentlig er uddannet som sachsisk officer og førte titel af løjtnant, meldte sig til den slesvig-holstenske (oprørs)hær og gjorde tjeneste i hæren under dennes besættelse af Jylland.
Læst Ved Siljansøen: kapitel XIX i "I Sverrig".
13.08.1851 Dagbogsuddrag Onsdag 13. Meget varmt. Til Morgen er Viggo* hjemme i Kjøbenhavn er Alt gaaet, som det skulde. Spadseret. Her voxer i Fylde Kirssebærtræer, Waldnødtræer og paa Jorden Kongelys og prægtige store Tidsler. – Maxen mangler kun Minareter for at ligne en tyrkisk By; Poplerne og Granerne maa erstatte Cypresser, Egene Bananer, Finkenfang hedder Høiden hvor General Fink* blev taget til Fange; mod Venstre sees mellem de granbegroede mørke Bjergsider, udstrakte dyrkede Bjerge; som et sammensyet Teppe, Marker og Agre, Grønt i alle Nuancer, Korn Marker. – Nærved, ned af Skraaningen Korn og Kjøkkenhaver. Solen brænder hedt. – Maxen er kun to Timers Vandring fra den böhmiske Grændse, paa Fodstier naaer man herfra i 6 Timer til Töplitz forbi Wiesensenstein, Prinds Johans* Sommeropholdsted. Ved Maxen er et Lindetræe, det historiske »Finkenfang« hvor General Fink* i syvaarskrigen blev fanget med 12-15000 Preuser, Begyndelsen til alle Frederik den Stores Ulykkesaar; efter given Lov skal dette Træ holdes bevaret, det vil sige, et nyt plantes istedet naar det forgaaer. Fink* blev efter Krigen kaldet for en Krigsret og døde som dansk »Ober-Befehlshaber«. – (Til Middagstid kom i Dag fra Dresden Fru Bardeleben* , Frøken Herder* fra Weimar og Forfatterinden Fanny Tarnow* ). – I Juni 1841 var Thorwaldsen* en 14 [Dage] i Maxen hos Serres og gjorde her et Basrelief, som ikke findes andet Steds. Amor der røver et Kys fra Psycke og hun tager igjen fra ham een af hans Pile, neden under staaer Albert Thorwaldsen* Maxen 17 Juni 1841. Her er ogsaa en Ganymed der er lidt forandret i sin Stilling fra den sædvanlige. Stor Middag. Spiist for meget; gik ud til Moscheen og siden i Sol Varme med Frøken Herder* op paa Træ-Taarnet ude paa Marken, følt mig ikke vel. Frøknerne Herder* * , Fru Bardeleben* & reiste.
Finkenfang hedder Høiden, hvor General Fink i syvaarskrigen blev fanget med 12-15000 Preuser: under den preussiske syvårskrig 1756-63, mellem Preussen, England og Hannover på den ene side og Østrig, Frankrig, Rusland, Sachsen og Sverige på den anden side, fandt et stort slag sted 1759 i Maxens umiddelbare nærhed. De preussiske tropper, som kommanderedes af generalløjtnant Friedrich August von Finck* (1718-66), blev stort set alle taget til fange, hvorfor generalen efter krigen blev stillet for en krigsret og idømt 2 års fæstningsophold. Efter udsonet straf gik han i dansk tjeneste, blev general i infanteriet og deputeret i generalkrigsdirektoratet, men døde allerede i 1766.
Fru Bardeleben* : Henriette v. B.* (1780-1852), veninde af FrS.
Juni 1841 var Thorwaldsen* : – se BrevID 20948
Frøkenerne Herder* * fra Weimar: Adele Marie von Herder* (1827-?) og Adele Luise von Herder* (1831-1906), børnebørn af forfatteren og præsten J. G. von Herder* (1744-1803). Hans sønFerdinand Gottfried von Herder* (1828-96) var botaniker og far til døtrene. Han var gift med Luise Huber* , som døde 1831 i barselsseng.
Forfatterinden Fanny Tarnow* : Franziska T.* (1779-1862), der anvendte psudonymet Fanny til sine bøger.
14.08.1851 Dagbogsuddrag Torsdag 14. [aug. 1851] Fik Brev fra Viggo* der var kommet til Stettin, spadseret; noget blæser det, men er ellers varmt Solskin. Læst Poesiens Californien og Tro og Videnskab; Fanny Tarnow* meente jeg var det eneste Menneske i Tydskland, der havde een saa reen barnlig Tro paa Gud. – I »Sächsische konstitutionelle Zeitung« № 172 Tirsdag 22 Juli 1851 staaer »I Sverrig« anmældt og blandt andet sagt: »Er versteht (Andersen) die Kunst scherzend zu erzählen und ernst zu scherzen, und befindet sich in einer immerwährenden Rosenlaune, die Welt in dem Duft von Wahrheit und Dichtung, von Wircklichkeit und Mährchentraum zu erblicken.« Imorgen skal vi til Töplitz, det blev imidlertid opgivet, da jeg ikke brød mig derom
Læst Poesiens Californien og Tro og Videnskab: kapitlerne XXX og XX i "I Sverrig". Citat fra anmeldelsen af In Schweden
Was uns Andersen hier bietet, ist eine lose Studienmappe, ein Reisealbum, voll bunter Realitäten, ausgechmückt mit den Duftblüthen und reizend angezogenenen Schlingpflanzen der Phantasie und des poetischen Zufalls. Andersen besitzt eine Naivetät, die nur erst theilweise zur unangenehmen Koketterie und Manier wurde, die aber da, wo sie unbefangen und gesund ist, nicht nur der Jugend, sondern auch dem Alter wohlthuend erscheint, weil sie dasselbe auf Augenblicke verjüngt und die zerstörten Ruinen des Lebens mit dem immer grünen lächelnden Epheu der Versöhnung umrankt. Er versteht die Kunst, scherzend zu erzählen und ernst zu scherzen, und befindet sich in einer immerwährenden Rosenlaune, die Welt in dem Duft von Wahrheit und Dichtung, von Wircklichkeit und Mährchentraum zu erblicken. Sein neuestes Werk: "In Schweden" enthält höchst gelungene, liebenswürdige, Geist und Gemüth ansprechende Einzelnheiten, und wenn man auch darin, wie es das Wesen einer Reisesillhouette mit sich bringt, auf schwächere Stellen stößt, so findet sich doch nirgend eine Spur von dem leider jetzt so häufigen Gemachten und Gequälten moderner Vielschreiberei. Oft aber hat man Gelegenheit, sich an der frischen, elastischen Natur dieses Schriftstellers mehr und ungetrübter zu erfreuen, als bei den meisten seiner früheren Werke, und es ist zu wünschen, daß sich das gebildete Publikum diesen Genuß nicht entgehen läßt.
Hvad Andersen her byder os er en løs studiemappe, et rejsealbum, fuldt af brogede realiteter, udsmykket med duftende blomster og henrivende klædte slyngplanter i fantasien og den poetiske tilfældighed. Andersen besidder en naivitet, som i første omgang til dels blev til ubehageligt koketteri og maner, men der, hvor den er naturlig og sund, synes at være velgørende ikke kun for ungdommen men også for den ældre, fordi den forynger det samme øjeblik og omkranser livets ødelagte ruiner med den altid grønne smilende forsonings efeu. Han forstår at beskrive kunsten muntert og alvorligt og befinder sig i et stedsevarende rosenhumør, at se verden i en duft af sandhed og digtning, af virkelighed og eventyrdrøm. Hans nyeste værk "I Sverrig" fortæller højst vellykkede, elskværdige enkeltheder som tiltaler ånd og gemyt, og når det så oven i købet deri – hvilket er en rejseskildrings væsen – støder på svagere steder, så er der dog ingen spor af det nu så ofte sete makværk og smertelige ståhej. Oftere har man dog nu lejlighed til at glæde sig uforstyrret over den friske elastiske natur hos denne forfatter, end ved hans tidligere værker, og man kan ønske, at det dannede publikum ikke går glip af denne nydelse.
