02.10.1851

Fra: Friederike Serre  Til: Hans Christian Andersen  

Maxen am 2. Octbr. [1851]

Mein verehrter, theurer Freund!

Längst hätte ich Ihnen geschrieben, denn meine Gedanken bauten sich längst eine Brücke zu Ihnen hinüber – aber ich hoffte immer Emil Devrient* sprechen zu können!

Leider fesseln mich allerhand unangenehme Familien Angelegenheiten ans Haus, meine Nichte ist mit ihrem kleinen Wochenkind* bey mir – und krank und trostlos, da die verdrehten Leute* * troz dem, daß sie sich eigentlich lieben auf dem Wege der Scheidung begriffen sind, da Burchardie*  nach Amerika übersiedeln will! Um nur diese Sache zu ordnen, möglichst Alles wieder ins gute Gleis zu bringen – habe ich mit ihnen und Rechtes Gelehrten zu thun, da mein Mann und Carl* in Teplitz sind, ihre Ältern* * nach Berlin zurück, ruht dies allein auf mir! – Das hat mich denn auch sehr in Anspruch genommen. – ./.

So habe ich Emil Dewrient geschrieben* und in seiner Antwort gesehen, daß er von der Poesie der Glücksblume entzückt ist – aber den Mulatten mehr zur Aufführung geeignet findet. Er und Winkler* meinen aber, er müsse, zuvor für die deutsche Sprache und Bühne, eine Umarbeitung arbeiten. Wie gern übernähme das Winkler* selbst, fühlte er sich nicht zu alt zu solcher Arbeit.

Auch wir haben uns an Rogers* Sang und Spiel erfreut. Er hat eine tiefe Empfindung, Mimik, höhere Auffassung wie Tishaschek [Tichatscheck]* , was von einer feinern Geistesbildung zeugt, aber leider detonirt er so sehr, daß die Künstler und Capelle außer sich darüber sind, und dies für einen Fehler im Gehör und Organ erkennen. Vom Grafen Moltke* erhielt ich Gestern aus Moltkenburg einen Brief, er wird seinen Sohn* nach Carlscrona begleiten und erst den l2-15 Octbr hier sein../. Die Gräfin* und Berthas* * müssen diese Tage eintreffen. Ich bin begierig, wie sie sich gegenseitig gefallen haben mögen. Eliza* kann himmlisch gut sein, aber auch wieder abstoßend kalt. Auf jedem Fall ist sie treu, wenn sie jemand lieb gewonnen und hat freundliche aber auch unangenehme Eigenschaften – ich liebe sie wie eine Schwester, und den Grafen* wie einen Bruder, so haben sie sich unverändert zu mir bewiesen! –

Nicht wahr Sie haben die Kleinigkeit an Caroline Bull geb. Dahl* nach Christiania, gesendet die Moltkens* * mitgenommen, und Ihnen zur Besorgung schicken wollten? –

Frau von Zöllner* verläßt Dresden für 2 Monate und geht zu einer kranken Schwester nach Mecklenburg. -

Wie schön haben sich Ihre kleinen so geschmackvoll geordneten Sträußer gepreßt.

Anna* [overstreget: Minna* ] ist in Gedanken ihres Mannes,* der freilich die rothen Wangen verloren glücklich und schreibt darüber, daß sie immer Neid erweckte damit. Minna* hofft immer, sie werden ./. ihm einmal Eins mit Fleisch und Blut aus Dänemark schicken, sie und Margaret* rufen mir recht, recht herzliches an den himmlichen Andersen zu – wie sie sagen.

Ja, es war eine wahre Seligkeit Sie hier gehabt zu haben – wir zehren Alle in der Erinnerung! Möchten Sie nun nächsten Sommer auf Monate zu uns kommen, ich wollte Ihnen eine stille Stube einräumen, wo Sie Ihren Gedanken Audienz geben könnten und Sie pflegen und hätscheln! Es muß doch auch eine angenehme Überzeugung sein, durch seine Gegenwart, solche Freude zu machen! Noch erinnere ich Sie, mir eine Handschrift von Jenny Lind* , und von der Carléen* und von Orstedt*  zu schicken bitte. So gern hätte ich Orsteds*    [sic] Büste, alle Umkosten trage ich so gern, wenn sie nur dort eingepackt direct an mich expedirt werden könnte. Mein Carl* übernimmt ein kleines Gut zu Ostern und studirt in Tharandt noch einige Monate Forst und Landwirtschaft diesen Winter. Wir denken im Novbr zur Stadt zu ziehen! Beglücken Sie mich bald, bald mit einem Briefe!

In Treue und Freundschaft

Ihre Fr. Serre

 

[i margenen s. 1:] Noch Tausend Dank für die Glücksblume, die ich von Leipzig erhalten.

 

Maxen den 2. Oktober [1851]

Minærede, dyrebare ven!

Jeg ville for længst have skrevet til Dem, thi mine tanker byggede allerede for længe siden en bro over til Dem, men jeg håbede hele tiden at kunne få Emil Devrient* i tale.

Desværre binder alle slags ubehagelige familieanliggender mig til hjemmet, min niece er med sit ugegamle barn* hos mig – og syg og utrøstelig, da de forvirredemennesker* * , til trods for at de egentlig elsker hinanden, står i færd med at blive skilt, da Burchardie* vil flytte til Amerika! For blot at ordne denne sag, om muligt at få den tilbage på det rette spor, har jeg meget at gøre med dem og retslærde, da min mand og Carl* er i Tepliz for at bringe hendes forældre* * tilbage til Berlin, så hviler alt dette på mig! – Og det har da også krævet mig fuldt ud!

Så har jeg skrevet til Emil Devrient* og set i hans svar, at han er henrykt over poesien i "Lykkens Blomst" – men at han finder Mulatten bedre egnet til opførelse. Men han og Winkler* mener, at han, før det bliver opført på tysk på scene, skal omarbejde det. Hvor gerne overtog Winkler* det selv, hvis ikke han følte sig for gammel til et sådant arbejde.

Vi har også glædet os over Rogers* sang og spil. Han har en dyb følelse, mimik, højere opfattelse end Tichatscheck* , hvilket vidner om en finere åndsdannelse, men desværre synger han så ofte falsk, at kunstnerne og kapellet er ude af sig selv derover og anser dette for en fejl i gehør og organ. Fra grev Moltke* modtog  jeg i går fra Moltkenborg et brev, han vil ledsage sin søn* til Karlskrona og først være her den 12-15. oktober. Grevinden* og Berthas* * må indtræffe her en af dagene. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvorledes de har behaget hinanden. Eliza* kan være himmelsk god, men også frastødende kold. Under alle omstændigheder er hun tro, når hun har fået én kær og har venlige men også ubehagelige egenskaber – jeg holder af hende som en søster, oggreven* som en broder, således har de uforandret bevist det for mig.

Ikke sandt, De har sendt den lille ting til Caroline Bull, f. Dahl* , til Kristiania, som Moltkes* * tog med, og gav Dem til besørgelse?

Fruvon Zöllner* forlader Dresden i to måneder og tager til en syg søster i Mecklenburg. –

Hvor smukt er deres smagfuldt ordnede buketter blevet presset.

Anna* tænker på sinmand*   , hun har ganske vist lykkeligt mistet de røde kinder og skriver derom, at hun altid måtte vække misundelse dermed. Minna* håber altid, de vil sende ham noget med kød og blod fra Danmark, hun og Margaret* råber netop nu til mig noget ganske hjerteligt til den himmelske Andersen – som de siger,

Ja det var en sand salighed at have haft Dem her – vi nærer os alle ved mindet! Gid De næste sommer ville komme til os i månedsvis, jeg ville tildele Dem en stille stue, hvor De kunne holde audiens for Deres tanker, pleje dem og forkæle dem. Det må dog også være en behagelige overbevisning at kunne bibringe en sådan glæde ved sin blotte tilstedeværelse.  Endnu må jeg minde Dem om at sende mig en håndskrift af Jenny Lind* , af Carlén* og Ørsted* . Jeg ville så gerne have Ørsteds* buste, alle omkostninger derved bærer jeg gerne, hvis den blot der kunne pakkes og ekspederes direkte til mig. Min Carl* overtager et lille gods til påske og studerer endnu nogle måneder denne vinter i Tharandt skovbrug og landbrug. I november påtænker vi at flytte til byen. Gør mig snart, snart lykkelig med et brev.

I troskab og venskab

Deres Fr. Serre

Igen tusind tak for Lykkens Blomst, som jeg modtog fra Leipzig.

 

BrevID 6265: : FrS-brev af 2/10 1851 (Collin XI, 11/157, billedid 4983-86).

meine Nichte: den pågældende niece var FAS’s søsterdatter, Marie Burchardi, f. Klein* (fødsels- og dødsår kendes ikke), g. m. Friedrich von Burchardi* (1805-82) til godset Hermsdorf i Bielatal i det sachsiske Schweiz. Senere skilt fra samme efter påstået ægteskabsbrud. Under den pinagtige skilsmisseproces støttede FAS og FrS på bedste vis niecen. Det i brevet til HCA omtalte "Wochenkind"* blev født 28/6 1851 og fik ved sin dåb i aug. s.å. navnet Eirene* (Irene).(Kilde: Mario Bauch* , Ehebruch im Hause Burchardi)

die Ältern: FAS’s søster Caroline Serre* (1791-1872), g.m. "Stadtrat" Johan Klein* (1777-1856), Berlin.

Tishaschek* : operasangeren Joseph Aloys Tichatschek* (1807-86), som fra 1837 til 1870 var knyttet til Dresdens Hoftheater som dettes førstetenor, jf. dagbog [1844-07-05]. Han udførte bl.a. titelrollerne i Wagners*  "Rienzi" og "Tannhäuser".

Moltke*wird seinen Sohn* nach Carlscrona begleiten: grev Wladimir M-H* (1834-94) blev uddannet som svensk søofficer, før han etablerede sig som godsejer i Sverige.

Die Gräfin und Berthas* : grevinde Eliza M.-H.* og datteren Bertha* (1832-57), der var gift med en italiensk adels­mand ved navn Luigi di Ferrari Corbelli* (ca. 1802-62). Formuleringen "Berthas"* lader formode, at hun var ledsaget af ægtemanden* .De fik et misdannet barn i 1854, som døde , jf. BrevID 17680.

Caroline Bull geb. Dahl* : maleren J. C. Dahls* datter (1822-94), g.m. norsk generalkrigskommissær Anders Sandøe Ørsted Bull* .

Anna* : formentlig den " Frøken Anna* ", som HCA havde været sammen med på Maxen sommeren 1851 (Dbg. IV. 64). Muligvis en søster til Minna Richardi* og altså en kusine til FAS.

Handschrift von Jenny Lind* , und von der Carlén* und von Orstedt* : FrS var en ivrig samler af håndskrifter af/fra bekendte personligheder, hér eftersøger hun sådanne fra sangerinden Jenny Lind* (jf. BrevID 17108), fra den svenske forfatterinde Emilie Flygare-Carlén* (1807-92) og fra den danske fysiker og filosof H.C. Ørsted* (1777-1851).

die Glücksblume: det drejer sig formentlig om 1847-udgaven, udg. af Lorck* som særtryk af Gesammelte Werke, Bd. 25. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16153

 

Supplerende oplysninger

Genre/type: Brev.
HCA brevbase BrevID: 6265. Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 17680, 17108