Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
21.07.1844 Dagbogsuddrag Søndag 21. Været hos Lüttichau* til Afsked og hos Ramberg* (Altmarkt № 19). En Tigger, der siger han ogsaa er dansk Digter, har været her i Hotellet og vilde have fat paa mig. Hvem kan det være, ærgerlig! – Gik til Fru Decken* skrev i hendes og Døttrenes* * * Album, den kjære, gamle Kone græd og kaldte mig Søn, Claudine* saae mig saa kjærlig i Øiet; jeg maatte ned til Grevinde Egloffstein* , hun vilde absolut tegne mig jeg maatte sidde fra 11 til 1½ [.] Hun var lidt for begeistret, vilde ikke slippe mig, jeg var saa træt og udaset, ogsaa Søsterens* Digte maatte og skulde jeg høre; o, hvor var jeg træt; da jeg endelig slap, kaldtes jeg op til Fru Decken* , hun var saa kjærlig, Claudine* gav mig en Christus efter Guido* , jeg fløj hjem og maatte sluge Maden ved Table d'hotte, saa den trykker mig i Halsen.
Decken* … hendes og Døttrenes* * * Album: BrevID 21502 og BrevID 22676
Wesenstein: Weesenstein, slot ikke langt fra Maxen, beliggede på et klippefremspring i Müglitztal. Bygningshistorien går fra slutningen af 1200-årene til midten af 1800-årene. Tilhørte i tiden 1838-83 som privat ejendom prins Johann* , fra 1853 konge af Sachsen.
Grevinde Egloffstein* : grevinde Caroline Egloffstein* (1798-1868), der var god ven af Goethe* og hofdame hos storhertuginde Maria Pavlovna* af Sachsen-Weimar.
Søsterens* Digte: grevinde Julie Egloffstein* (1792-1869), malerinde.
15.11.1844 Dagbogsuddrag: Brev til Fru Serre.
(BrevID 22437 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
05.12.1844
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 5. Decbr. [18]44.
Mein bester, lieber Herr Andersen!
Welch eine reiche Entschädigung für mein langes Harren und Hoffen. Ihr herrlicher Brief! – Welch ein treues Bild gibt er mir von Ihren freundlichen Gesinnungen, und von dem was Sie in der jüngsten Zeit erlebten! – Jedes liebe Wort ist eine Perle in der Reihe, meiner Erinnerungsfreuden, die mir als schöner Gewinn, einer lieben Vergangenheit verbleibt. – Das Verweilen eines edlen Menschen weihet jeden Raum, und meine Flur, mein Haus – jeden Platz den Sie betreten, ist mir lieber und theurer geworden! Ich freue mich, daß der schwache Baum, an der Felsenkante, den Sie nach sich genannt, den Stürmen trozt; an dem Rosengesträuch vor meinem Fenster, blühet unter Laub und Schnee noch immer die Blume der Freundschaft und Liebe, die Ihre zierlichen Sträußer schmückten, dem fuß tiefen, warmen Boden gedeihet sie fort und fort, auch unter kalter Hülle, und Sie würden nichts verändert finden, erscheinen Sie uns einmal unerwartet und plötzlich! –
Wie schön und poetisch – war Ihr Aufenthalt mit den fürstlichen Häuptern* * , auf den Inseln. Fremder liegt uns der Norden und mit unendlichem Interesse wird der neue Roman empfangen werden, zu welchen, wie Sie schreiben, Sie sich reichen Stoff gesammelt! Machen Sie es wie Kohl* , und ziehen Sie sich eine Zeitlang aufs Land zurück, denn er wohnt noch immer in Kreischa, schriftstellert dort ungestört, und seine Erhohlungs Wanderung bey jedem freundlichen Sonnenschein ./. gehen nach Maxen! Hier finden Sie stets ein offenes Asyl und das wärmste Willkommen, bedürfen Sie des Stilllebens zur Muse – so kommen Sie zu uns! -
Kohl* ist dankbar für Ihre Erinnerung! Er beschäftigt sich fleißig mit Erlernung der dänischen Sprache, weil er vielleicht nächstes Jahrjahr (?), Dänemark, Schweden, Norwegen und Lappland zu bereisen denkt. Sie mögten ihm nur im Dänischen schreiben! Den Weynachtabend will er mit uns zubringen, und wünscht sehr, daß wir dies Fest hier verleben. Doch gehen die Soireen, in der Stadt schon an, oft kommen Einladungen, die bey dem bösen Weg und Wetter oft zu beschwerlich sind, anzunehmen, und ihnen zu folgen. Nur einem glänzenden Roût wohnten wir bey dem östreichischen Gesandten Grafen Kuffstein* bey, wo der König* und die Königin* , und der ganze Hof versammelt waren. Dort fand ich Baron Büstram* , welcher mir erzählte, daß die Gräfin Hahn* , ihren neuen Roman, die beiden Frauen, vollendet, und bis zum Frühjahr in Greifswalde bleibt. Auch Herr von Ramberg* trug mir Grüße an Sie auf. Er hat Ihr Portrait nach Ihrem Brief, aus Berlin, zu Viehweg* geschickt, aber keine Antwort erhalten, und wünscht sehr zu wissen ob es auch in die rechten Hände gekommen. Ramberg* arbeitet auf dem Attelier von Hübner* , und hat Bestellung auf 2 Altarbilder bekommen! – Auch fragt ich Hrn von Lüttichau* nach Ihrem Mulatten, der mich an den Hofrath Winkler* verwieß. Zu diesem ging ich nun, und erfuhr von ihm, daß leider die ./. Übersetzung in Versen ganz unbrauchbar für die deutsche Bühne sey. Er rieth Ihnen, das Buch in Prosa umarbeiten zu laßen, aber vorsichtig in der Wahl zu sein. Ich dachte dabey an Baron Brunow* , an Boilieu* , oder Winkler* selbst. Winkler* hat es nach Hamburg zurück geschickt. So gerne möchte ich es lesen, können Sie mir es wohl schicken? – Es ist in keiner Buchhandlung zu haben! – Von Ihren Märchen ist bis jetzt noch nichts mir zugeschickt worden, die Verleger sind sehr nachlässig damit. – Ohlenschlägers* Tina soll im März zur Aufführung kommen, doch hält man sie hier für eine seiner schwachen Leistungen, und will sich mit den Characteren besonders der Tina nicht befreunden! – Spontini* ist in Dresden und dirigirte 2 Mal seine Vestalin. Auch Willmers* welcher eine junge schöne Frau hat, gibt Concerte, man rühmt die große Mechanik seines Spieles. Weniger sprechen seine Compositionen an.
Unbeschreiblich betrübte es uns, daß Graf Adam Moltkens* * über Hamburg und nicht über Dresden zurück gereiset sind. Jahrelang hatten wir uns auf dies Wiedersehen gefreut, vergebens. Wie muß es dem Grafen mit seinem schlimmen, kranken Arme gehen, sollten Sie ihn sehen, so grüßen Sie ihn von mir und er möchte uns bald schreiben! – Auch Fürst Wittgenstein* und seiner kleinen Frau, sende ich einen Gruß, wenn Sie sie kennen! – Ich machte kürzl. die Bekanntschaft des jungen Maler Gärtner* , er zeichte mir auch Ihr Bild, was ähnlich, aber weniger edel aufgefaßt ist, wie das von Ramberg* ! – Jetzt ist er in Berlin, Tiek* zu malen! – Falkensteins* * und alle Bekannte entgegnen tausend Mahl Ihre Grüße! Mein Mann sagt Ihnen das herzlichste! ./.
Zürnen Sie nicht, wenn ich, um Ihnen zuweilen Dresden in Ihr Gedächtnis zuruck zu rufen, eine Ansicht davon bey lege? – Ich denke, wir werden im März unsre Reise nach Paris antreten, für 3 Monate! Was haben Sie für Pläne? –
Die arme Baronin Lepel* hat ihren schönen erwachsenen Stiefsohn verloren, und ist noch melancolischer dadurch geworden! –
Meine Knaben* * haben von Ostern an, Freystellen im Leipziger Conservatoir, ich habe nur noch für ihre materiellen Bedürfniße zu sorgen. Lernen sie, und werden ausgezeichnete Künstler so schicke ich sie einmal nach Copenhagen, sich hören zu lassen, Sie werden ihr Protector sein.
Möchte es Ihnen zu Muthe sein, als müßten Sie sich bald wieder schriftlich mir wieder nahen!
Wie kann ich im Theater sein, ohne Sie im Geist in der Lüttichauschen* Loge aufzusuchen!-
Alles Glück über Sie!
Ihre innig ergebene Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Winkler* läßt fragen, ob Sie seine Penelope erhalten? wie an Ihnen zugeschickt? Wie hat mich darin Ihr und der Fr. Bremer* Brief interessiert. Er hofft auf einen Aufsatz von Ihnen zu nächstem Jahr!
[udskrift:] Dem Dichter, Herrn H.C. Andersen
in Copenhagen
Hôtel du Nord
nebst einer Rolle worinnen ein Kupferstich p. Ad. H. C. Andersen
franco über Hamburg
[stemplet:] DRESDEN Dec. 44
Maxen, den 5. december 1844.
Min bedste, kære hr Andersen!
Hvilken rig kompensation for min lange venten og håb. Deres herlige Brev. – Hvilket tro billede giver det mig af Deres venlige sindelag, og af alt det, De har oplevet på det seneste! Ethvert kærligt ord er en perle i den række af mine erindringsglæder, som står tilbage som en dejlig gevinst af en herlig fortid. – Et ædelt menneskes ophold helliggør ethvert rum, og min forstue, mit hus – enhver plads, De betræder, er blevet mig endnu mere kært og dyrebart! Jeg glæder mig over, at det svage træ, ved klipperanden, som nu er opkaldt efter Dem, trodser stormene; ved rosenbuskadset foran mit vindue blomstrer under løv og sne endnu venskabets og kærlighedens blomst, som smykkede Deres yndige buketter, den foddybe varme jordbund nærer dem fortsat fremad, og er under koldt dække, og De ville ikke finde noget forandret, hvis De pludselig og uventet stod her.
Hvor skønt og poetisk var Deres ophold ved de fyrstelige hoveder* * på øerne. Norden er os fjernere og med uendelig interesse vil den nye roman blive modtaget, hvortil De, som De skriver, har samlet righoldigt stof. Gør De som Kohl* , og træk Dem for en tid tilbage på landet, thi han bor endnu i Kreischa, digter uforstyrret videre, og hans rekreationsvandringer i venligt solskin går til Maxen! Her vil De altid finde en åben dør og den varmeste velkomst, hvis De har behov for stille liv til Deres muse – så kom til os!
Kohl* er taknemlig for Deres erindring. Han beskæftiger sig flittigt med at lære det danske sprog, fordi han næste år påtænker at berejse Danmark, Sverige, Norge og Lapland. De kunne blot skrive til ham på dansk! Han vil tilbringe juleaften hos os og ønsker, at vi tilbringer festen her. Men soireerne er i byen, ofte kommer invitationer, som med dårlig vej og vejr ofte er for besværlige at tænke på at modtage. Kun et strålende fint selskab overværede vi hos den østrigske gesandt grev Kuffstein* , hvor kongen* og dronningen* og det samlede hof var forsamlet. Der fandt jeg baron Büstram* , som fortalte mig, at grevinde Hahn* har fuldendt sin nyeste roman Die beiden Frauen, og bliver i Greifswald til foråret. Også hr von Ramberg* bad mig hilse. Han har i overensstemmelse med Deres brev fra Berlin, sendt Deres portræt til Vieweg* , men ikke modtaget noget svar, og han vil gerne vide, om det også er kommet i de rette hænder. Ramberg* arbejder i Hübners* atelier og har modtaget bestilling på to alterbilleder! – Jeg spurgte også hr von Lüttichau* om Deres Mulat, han henviste mig til hofråd Winkler* . Nu gik jeg til denne og erfarede, at oversættelsen i vers er ganske ubrugelig for den tyske scene. Han rådede Dem til at lade bogen omarbejde i prosa, men at være forsigtig med valget. Jeg tænkte i den forbindelse på baron Brunow* , på Boilieu* , eller på Winkler* selv. Winkler* har returneret den til Hamburg. Jeg ville så gerne læse den, kunne De måske sende den til mig? – Den fås ikke i nogen boghandel! – Af Deres eventyr er endnu intet blevet mig tilsendt, forlæggerne er meget tilbageholdende dermed. – Øehlenslægers* Tina skal opføres i marts, men her anser man det for en af hans svage præstationer og vil ikke blive dus med karaktererne, især Tina! – Spontini* er i Dresden og dirigerede 2 gange sin Vestalinde. Også Wilmers* , som har en meget ung smuk kone, giver koncerter, og man roser den store teknik i hans spil. Hans kompositioner tiltaler mindre.
Det bedrøvede os ubeskriveligt, at grev Adam Moltkes* * rejste tilbage over Hamborg og ikke over Dresden. I årevis havde vi glædet os til gensynet, forgæves. Hvorledes må det gå med greven* og hans slemme, syge arme, skulle De se ham, så hils ham fra mig og måske kunne han snart skrive til os! – Også fyrst Wittgenstein og hans lille kone* sender jeg en hilsen, hvis De kender dem. – Jeg gjorde for kort tid siden den unge maler Gärtners* bekendtskab, han malede mig Deres billede, som ligner, men er mindre ædelt opfattet end det af Ramberg* . – Nu er han i Berlin, for at male Tieck* ! – Falkensteins* * og alle bekendte gengælder Deres hilsener tusinde gange. – Min mand hilser hjerteligst – Bliv ikke vred, når jeg undertiden for at få Dem til at tænke tilbage på Dresden, vedlægger et prospektkort? – Jeg tænker, vi påbegynder vores rejse til Paris i marts, for 3 måneder! Hvilke planer har De?
Den arme baronesse Lepel* har mistet sin skønne voksne stedsøn, og er blevet endnu mere melankolsk derved! –
Mine drenge* * har fra påske friplads i Leipzig konservatorium, jeg skal blot sørge for deres materielle behov. Lærer de – og bliver udmærkede kunstnere, så sender jeg dem engang til København, for at de kan høres der, De vil være deres protektor.
Gid De måtte have i sinde snart igen at nærme Dem mig skriftligt.
Hvordan kan jeg være i teatret, uden at se Dem i tanken i Lüttichaus* loge! –
Alt godt til Dem!
Deres inderligt hengivne Fr. Serre.
[i margenen p. 1:] Winkler spørger* , om De har modtaget hans Penelope? Som han har sendt Dem? Deres og Fr. Bremers* brev deri har interesseret mig. Han håber på en artikel af Dem til næste år!
[udskrift:] Til digteren, Hr H.C. Andersen
i København
Hôtel du Nord
Foruden en rulle med et kobberstik til H.C. Andersen.
BrevID 3460: : FrS-brev af 5/12 1844 (Collin XI, 12/177, billedid 5055-58).
Ihr herrlicher Brief: HCA afsendte brev til FrS 15/11 1844, jf. Almanakken.
(BrevID 22437 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
der schwache Baum: HCA havde under sit ophold på Maxen i juli s.å. på kanten af en klippe plantet et forkrøblet lærketræ, som siden trivedes godt og som FrS forsynede med teksten: “Dem dänischen Dichter Andersen", jf. Dbg. III s. 53 (1851)
se desuden note til dagbog [1851-07-25] .
Ihr Aufenthalt mit den Fürsten Häuptern, auf den Inseln: HCA har utvivlsomt i sit brev (jf. ovenfor) fortalt om sit ophold på Føhr i sensommeren 1844 som gæst hos det danske kongepar Christian VIII* og Caroline Amalie* .
der neue Roman: romanen De to Baronesser, som HCA fik inspirationen til på Føhr 1844, men som han først udgav i 1848.
Rout: betyder egentlig en forud fastlagt vej eller bane, jf. ordet rute (fr. route); her anvendt i betydningen selskab (el. kæde af selskaber) i fornemme kredse.
Grafen Kuffstein* : Franz Seraphim Kuefstein* (1794-1871), østrigsk greve og diplomat, gesandt i Hannover, siden i Dresden, Madrid og tilsidst overhofmarskal og præsident for det østrigske overhus (Herrenhaus).
der König* und die Königin* : kong Friedrich August II* af Sachsen (1797-1854, konge fra 1836) og dronning Marie, f. prinsesse af Bayern* (1805-77).
Baron Büstram* : Adolph Friedrich Bystram* (1798-1848), baron, kurlandsk adelsmand, fra ca. 1830 og til sin død grevinde Hahn-Hahns* ledsager og partner.
Gräfin Hahn* : Romanen, hvis rette navn var “Zwei Frauen", udkom i Berlin 1845
Ihr Portrait Der blev på baggrund af den tegning, Ramberg havde udført i 1844 lavet et stålstik til brug i bogudgivelse. HCA-museum X-A-41:
Viehweg* : Eduard Vieweg* (1796-1869), forlagsboghandler i Braunschweig.
Hübner* : Rudolf Julius Benno Hübner* (1806-82), historiemaler, uddannet i Düsseldorf, fra 1838 professor ved kunstakademiet i Dresden, fra 1871 tillige direktør for Dresdner Galleriet.
nach Ihrem Mulatten: HCA har åbenbart under sit ophold i Dresden forsøgt at interessere WvL* for en opførelse af sit drama Mulatten (1840) på Hofteatret i Dresden.
an Baron Brunow* , an Boilieu* oder Winkler* selbst: som mulige bearbejdere af HCAs “Mulatten", fra vers til prosa, foreslår FrS forfatteren, baron Ernst Georg von Brunnow* (1796-1845), som HCA besøgte et par gange under opholdet i Dresden 1844, eller Boilieu, d.v.s. Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay* (1811-89), der var tilknyttet hoffet i Weimar og som husede HCA som sin gæst allerede under det første besøg i Weimar – og adskillige gange sidenhen – eller den ovennævnte hofråd Winkler* .
Es ist in keiner Buchhandlung zu haben: "Mulatten" udkom først i efteråret 1845 på tysk, under navnet Horatio, der Mulatte, oversat af Fritz Petit* (1809-54) og udg. på Kittlers Verlag i Hamburg.
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16080
Öhlenschlägers Tina* : Adam Oehlenschlägers* tragiske drama “Dina" blev 1. gang opført på Det kgl. Teater i okt. 1842. I Dresden blev stykket ikke nogen succes, jf. FrS.s brev af 26/9 1845, BrevID 16985
Spontin* seine Vestalin: operaen "Die Vestalin" (La Vestale) af den italienske komponist og dirigent Gasparo Spontini* (1774-1851).
Willmers* : den tyske pianist og komponist Rudolph Willmers* (1821-78), hvis bekendtskab HCA havde gjort i Paris 1843. Navnet på hans unge kone kendes ikke.
Graf Moltkens* * : den danske greve A.G. Moltke-Huitfeldt* (1796-1876), gift med Eliza (Elisabeth) M-H, f. grevinde Razumovsky* (1811-92). FrS havde lært dette ægtepar at kende i 1834-35 under sit og majorens ophold i Italien, hvor AGM-H* fra 1830’ernes begyndelse og frem til 1848 virkede som dansk diplomat (ministerresident) ved diverse italienske hoffer. I disse år besøgte familien yderst sjældent grevens gamle fader, grev Gebhard Moltke-Huitfeldt* til Glorup (1764-1851), som til gengæld i samme tidsrum, fra 1839 og fremefter, fik adskillige og langvarige besøg af HCA. Denne kendte lige akkurat den yngre generation af familien M-H, og dette flygtige bekendtskab udviklede sig senere til et virkeligt venskab i 1850’erne, hvor AGM-H* var vendt tilbage til Danmark for at overtage stamhuset Moltkenborg (Glorup m.m.). Grevinde EM-H* befandt sig imidlertid dårligt i Danmark og foretrak at opholde sig i udlandet, fortrinsvis i lejede boliger i Paris eller Dresden. FrS betragtede den danskgifte grevinde – som ved sin fødsel tilhørte den russisk-ukrainske adel, sen. optaget i den mähriske adel, – som én af sine nærmeste veninder og omtaler hende særdeles ofte i sine breve til HCA. Hun vidste selvsagt, at HCA stod i venskabelig forbindelse med familien Moltke-Huitfeldt* * , på daværende tidspunkt dog mest med den gamle greve* .
Fürst Wittgenstein und seiner kleinen Frau* : det kan ikke afgøres, hvilke medlemmer af den store familie Sayn-Wittgenstein-Berleburg FrS sigter til.
des jungen Maler Gärtner* : den danske portrætmaler J. V. Gertner* (1818-71). Det er lidt mystisk, hvilket HCA-portræt JVG* har kunnet vise FrS i 1844. De to kendte tegninger af JVG* hidrører nemlig først fra 1845, men det er ubestrideligt, at G.* i 1844 opholdt sig i Berlin og i Dresden.
Gertners tegning af H.C. Andersen. Det Kongelige Bibliotek.
Tiek* zu malen: den tyske digter Ludwig Tieck* (1773-1853), som siden 1819 havde boet og virket i Dresden, flyttede i 1841 – på den preussiske kong Friedrich Wilhelm IV.s* opfordring – til Berlin.
Falkensteins* * : Ikke mindst overbibliotekarens* kone, Elise F., f. von Erdmannsdorff* (1806-68) var en nær ven af Serres.
eine Ansicht: det af FrS tilsendte Dresden-prospekt er ikke bevaret.
im März unsere Reise nach Paris: den planlagte rejse til Paris blev ikke til noget, formentlig p.gr.a.FrS.s i BrevID 7231 omtalte sygdom (hjernebetændelse).
die arme Baronin Lepel* : den pågældende dame, som var en veninde af FrS, kan vanskeligt identificeres. Hun forekommer i HCAs dagbog bd III, 414 [1844-07-20] under navnet fru von Lenep* og er i dagbogsregistret optaget som en fru van Lennep, f. Usedom* .
Meine Knaben* * : FrS havde påtaget sig den musikalske uddannelse af brødrene Riccius* * , jf. dagbogen [1844-07-14], inspireret hertil ved læsning af HCAs "Kun en Spillemand". –
in der Lüttichauschen* Loge: under sit ophold i Dresden havde HCA fået fået fri adgang til Hofteatret, med plads i teaterintendantens* loge.
Winkler* … seine Penelope: jf. dagbog [1844-07-04]. Teatermanden (samt digter og oversætter) Theodor Winkler* var også virksom som publicist, i årene 1811-48 udgav han – under navnet Theodor Hell* – det litterære tidsskrift Penelope, som han betegnede som "Taschenbuch". Heri har han optaget breve fra HCA og Fredrika Bremer* , jf. noten til dagbogen [1844-07-19].-
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=19175, breve
12.02.1845
Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 12. Fbr.[18]45.
Unmöglich kann ich meinen Brief an die Baronesse Stampe* abgehen laßen, ohne Ihnen nicht den Empfang der 2 Märchenbücher anzuzeigen, womit mich Ihre Güte so unendlich erfreute. So manchen Abend lesen wir daraus vor – und uns erhebt des Dichters Geist, und rührt sein inniges, kindliches Gemüth – was so reizend daraus hervorleuchtet! – Selbst die feine Ironie darin, trägt keinen verletzenden Stachel! Mögte er bald wieder so schöne Blüthen seines herrlichen Talentes der ./. Welt ertheilen! –
Wie begierig sind wir auf das Werk, was Sie jetzt unter der Feder haben! –
Ich kann nicht ins Theater gehen, ohne daß meines Geistes Auge Sie in Lüttichaus* Loge auffindet!-
Gestern sahen wir ein neues Stück von Laube* , Struensee* oder die Deutschen in Dänemark Wie versetzte ich mich dabey nach Copenhagen, und suchte in Gedanken meine Lieben dort auf! -
Das Stück wurde mit vielem Beyfall aufgenommen, der Autor* gerufen, doch wird es sich nicht so halten, als sein Monaldeschi ./.
Laube* ist ein geistreicher Mann, er war gestern Abend mit einigen schriftstellerischen Notabilitäten bey uns.
Gutzkows* Urbild des Tartuff füllt noch immer das Theater, es ist eins der besten, neusten Lustspiele.
Ich glaube unser Hofrath Winkler* hätte selbst, mit Vergnügen Ihren Mulatten übersetzt, oder noch jetzt für die Bühne arrangirt! Ist er gedruckt, und wie kann man ihn erlangen? -
Wann und wohin gedenken Sie Ihre nächste, größre Reise anzutreten und darf ich einmal wieder auf einen Brief von Ihnen hoffen? –
Mein Mann trägt mir die herzlichsten ./. Grüße an Sie auf.
Mit treuer Ergebenheit
Ihre Fr Serre
Sehen Sie Graf Adam Moltkens* * zuweilen? Wie geht es ihnen?
Der Violinist Prume* ist hier auf dem Wege nach Copenhagen wo er so wohl aufgenommen! –
Kohl* sitzt noch immer in Kreischa und kommt die Sontage herein, wo wir bey uns, von Schakespear* und Calderon* Schauspiele mit vertheilten Rollen lesen, selbst die Bayer* unsre erste Actrice und die Schr-Devrient* lesen zu weilen mit, kommen Sie einmahl wieder, lesen wir so, Ihren Mulatten.
Dresden den 12. Fbr. [18]45.
Jeg kan umuligt sende mit brev til baronesse Stampe* , uden også at takke for modtagelsen af de 2 eventyrbøger, hvormed Deres godhed så uendeligt har glædet mig. Mangen en aften læser vi op deraf – og digterens ånd hæver sig for os – og hans indre, barnlige gemyt rører sig – hvor henrivende lyser det ud deraf! – Selv den fine ironi deri bærer ingen sårende brod. Gid han snart igen måtte dele sit herlige talents skønne blomster med verden.
Vi er så begærlige efter det værk, som De nu skriver på! –
Jeg kan ikke gå i teatret, uden at mit åndelige øje ser Dem i Lüttichaus* loge!
I går så vi et nyt stykke af Laube* , Struensee* eller de tyske i Danmark. Hvor jeg da føler mig hensat til København og i tanken opsøger mine kære der! –
Stykket blev optaget med bifald, forfatteren* fremkaldt, men det vil dog ikke holde så længe som hans Monaldeschi.
Laube* er en åndrig mand, han var i aftes her sammen med nogle forfatter-notabiliteter.
Gutzkows* Urbild des Tartuff /Tartuffs Urbillede fylder stadig teatret, det er et af de bedste nyere lystspil.
Jeg tror at vores hofråd Winkler* selv med fornøjelse gerne havde oversat Deres Mulat – eller endog arrangeret den for scenen. Er den trykt, og hvorledes kan man få fat i den?
Hvornår og hvortil planlægger De Deres næste større rejse – og må jeg endnu engang håbe på et brev fra Dem?
Min mand beder hjerteligst hilse.
Ser De nu og da Adam Moltkes* * ? Hvordan går det dem?
Violinisten Prume* er på vej til København hvor han er blevet så vel modtaget!
Kohl* sidder endnu i Kreischa og kommer herind om søndagen, hvor vi sammen med tildelte roller læser Shakespear* og Calderon* , endog Bayer* , vores fornemste skuespillerinde og Schröder-Devrient* læser undertiden med, kommer De engang igen, så læser vi på denne måde Deres Mulat.
BrevID 16935: FrS-brev af 12/2 1845 (Collin XI, 12/178, billedid 5059-61).
die Baronesse Stampe* : jf. dagbog [1844-07-14] .
2 Märchenbücher: formentlig Neue Märchen (Berlin 1844)
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16056
og Märchen und Erzählungen für Kinder, (Braunschweig 1845).
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16081
Struensee* oder Die Deutschen in Copenhagen: tragedie af Heinrich Laube* (1806-84), tysk dramatiker og teaterdirektør. Han hørte til den gruppe forfattere, som man betegnede som "das junge Deutschland". Hans Struensee* -tragedie blev først udgivet i 1847, men er åbenbart tidligere blevet opført på Hofteatret i Dresden.
Monaldeschi: tragedie af Heinrich Laube* , udg. 1845.
Gutzkows* Urbild des Tartuff: skuespillet "Das Urbild des Tartuffe" af Karl Gutzkow* (1811-78), ligeledes en fremtrædende repræsentant for "det unge Tyskland". Sidst i 1840’erne var Gutzkow* dramaturg ved Hofteatret i Dresden.
der Violinist Prume* : den belgiske violinvirtuos og komponist François Prume* (1816-49), som HCA havde lært at kende under FP.s* ophold i Kbh. i 1841. Bekendtskabet fornyedes, da FP* koncerterede i Kbh. april 1845.
die Bayer: Marie Bayer(-Bürck* ) (1820-1910), i mange år en fremtrædende skuespillerinde ved Dresdens Hofteater.
die Schr.-Devrient* : operasangerinden Wilhelmine Schröder-Devrient* (1804-60), indtil sidst i 40’erne den førende sangerinde ved Hofteatret i Dresden – og i øvrigt førende sangerinde i Tyskland. Hun deltog ivrigt i maj-opstanden 1849 i Dresden og kom derfor i unåde ved hoffet og i teaterledelsen.
31.03.1845 Almanakken: Sendt Pakke til Dresden til Falkenstein* Fru Serre, Kohl* Winkler* …
Falkenstein* : (BrevID 25114 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Serre (BrevID 22438 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Kohl* (BrevID 25113 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Winkler* BrevID 22855
22.04.1845
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Scanning af brevpapiret:
Die Elb-Brücke zu Dresden am 31 März 1845 früh nach ½ zehn Uhr.
Am 22 st. April 1845
Mein bester Herr Andersen!
Ein Brief von Ihnen ist immer wie Gebirgsluft, so frisch und erquicklich! Unser lieber Hofrath Falkenstein* brachte mir den Ihren mit Thorwalzens* Biographie, ich konnte sie sehen, denn man schickt mir sogleich Alles, was von Ihnen erscheint, aber Sie hatten dabey meiner gedacht – ich sah die lieben Züge Ihrer Hand darauf, und freute mich, und dankte Ihnen im Herzen dafür! – Sie ist einfach und wahr, nur vermißt man darin, daß sie der Familie Puti* in Rom nicht erwähnt, welche so viel für Thorwalsen* gethan – und zu deren Mitglied er sich dort zählen mußte! –
Hier oben sehen Sie, unsre arme zerstörte Brükke! So versank der Anbau mit dem Cruzifix, in der Fluth, seit 2 Tagen ist der 3te Pfeiler von dem Zerstörten aus so stark beschädigt daß er jeden Augenblick unter zu sinken droht. Keine Passage ist mehr erlaubt, man fährt mit Gondeln, Kähnen und dem ./. Dampfschiff über, und hat eine Schiffbrücke gebaut, die Reparatur der Brücke wird den ganzen Sommer dauern da von dem Eisgang beÿnahe alle Pfeiler beschädigt sind. Es ist ein trauriger Anblick, wie eine stumme Leiche, diese verfremde, verödete Brücke!- Entsetzen erregend hat die Überschwemmung auf den Kirchhöfen gewühtet, in den Grüften die Särge zerweicht, so daß die Leichen darinnen herum schwemmen, die Gruben aufgewühlt, und Kränze und Steine fort gespült. Gestern war zum Besten der Überschwemmten ein Concert worinnen die jungen Damen der Haute volée spielten, 16 Personen auf 8 Claviren, eine Piece von Cernÿ* .
Die Gräfin Hahn* , wohnt in Dresden seit 3 Wochen, bleibt hier und hat für 6 Jahre ein Quartier genommen. Ich las ihr einige Stellen aus Ihrem Briefe vor, sie freut sich ungemein, der Idee, daß Sie nächsten Winter hier einige Zeit zubringen wollen! – Sie werden sich gefallen, treue Anhänger und Verehrer finden, kleine Kreise, von interessanten Männern und Frauen, und Hof und haute volée, was Sie wollen zu Ihrer Unterhaltung, Soireen und Roûts im Überfluß! –
Könnten Sie mir nicht ein Exemplar Ihres Mulatten schicken? – Ich möchte es selbst Lüttichaus* * mittheilen, Hofrath Winkler* hat es zurückgeschickt, ohne daß Lüttichau* es kennen gelernt. Ich lese es einen Abend dort vor! – Vielleicht machte es sich doch mit der Aufführung! [tilføjet i margenen: Ich weiß dass ein Stück nicht mitgetheilt werden darf, bevor es ins Scène gesetzt, und richtete mich danach! – ] Tina von Öhlenschläger* wird so bald noch nicht gegeben, die besten Schauspieler sind auf Urlaub, vor Herbst, ist kaum daran zu denken. Denken Sie, ich habe Pathenstelle gethan, bey der Hofräthin ./. Falkenstein* kleinen Sohn* , am 1 März geboren, und soll es wieder bey Madame Siegels* kleinen Sohn* , der am 28. April zu meinem Geburtstag, getauft wird. Sie grüßt Sie herzlichst. Herr von Ramberg* ist am Weynachten nach Prag gereiset. – seit dem hat er kein Lebens Zeichen wieder von sich gegeben. Kohl* wohnt in Kreischa und kommt alle Sontage zur Stadt, wo bey uns mit vertheilten Rollen, Schauspiele von Calderon* und Shakespear gelesen werden. Kohl* schreibt jetzt, über die Bauern und Landleute, von Kreischa, der Umgegend und überhaupt Sachsens! – und arbeitet an einem [tilføjelse f.n. på siden] größeren literarischen Werk, Psÿche.
Die Gräfin Hahn* sagte mir, sie hätte Gestern einen Brief von Fried. Bremer* erhalten, mit der Nachricht, sie reisete nächstens nach Amerika. Könnten Sie mir wohl eine Handschrift von ihr verschaffen? – Unsere Pläne für den Sommer sind folgende: Im Juli gehe ich nach Marienbad, Serre nach Achen, dann hohle ich ihn in Begleitung Fr von Bardelebens* , die Sie bey Savignys* * sahen, ab, und wir besuchen Belgien, gehen nach Paris, vielleicht nach London, und im Novbr. zurück. Doch was sind des Menschen Pläne? – Wie eine Seifenblase zerstört, durch den kleinsten Hauch! –
Auf Ihr Stück die Glücksblume, bin ich sehr gespannt! – Noch habe ich Hofrath Winkler* nichts darüber gesprochen! Wir Alle freuen uns auf Ihre neuen Märchen! Wohl trägt viel, die Erzählungsart bey, solch großes Interesse einzuflößen, doch der Sinn darinnen, ist so tief und herrlich! und das Gewand ist nur die Zierde ihres Kerns!
Sehen Sie meine Moltkens* * zu weilen? die Italienischen? – Ich grüße die Baronesse Stampe* und ihre Familie* * * * * und werde nächstens schreiben! ./.
Den 26ten ziehe ich nach Maxen! Mein Mann trägt mir viel Herzliches an Sie auf. In dem Kranze meiner Lebensblüthen, gehört Ihre liebe Erscheinung!
Fr. Serre
Ich sende Ihnen ein kleines Sonnett, meine Empfindungen beim Erwachen des Frühlings!
[tilføjelse f.n. og i margenen p. 1:] Das neue Buch, der Gräfin Hahn* , die beiden Frauen, gefällt nicht allgemein.
Allgemeines Aufsehen in der neuren Litteratur machen jetzt Schwarzwälder Dorfgeschichten von Berthold Auerbach* .
[udskrift:]
Dem Herrn Dichter und Schriftsteller H. Ch. Andersen Wohlgeb.
inCopenhagen
frey
[stemplet:]
DRESDEN 7. Mai 45
Den 22. April 1845
Min bedste hr. Andersen.
Et brev fra Dem er altid som bjergluft, så friskt og opkvikkende. Vores kære hofråd Falkenstein* bragte mig Deres Brev med Thorvaldsens* biografi, jeg kunne se den, thi man sender mig straks alt, hvad der udkommer af Dem, men De havde derved tænkt på mig – jeg så Deres kære håndskrift derpå, og glædede mig, og takkede i hjertet derfor! – Den er enkel og sand – kun mangler man, at den nævner familien Puti* i Rom, som har gjort så meget for Thorvaldsen* – og han må have regnet sig til deres kreds.
Her for oven ser De vores stakkels ødelagte bro. Således sank tilbygningen med krucifikset i floden, i to dage har den tredje pille af det ødelagte været så beskadiget, at den hvert øjeblik truede med at synke.
Det er ikke mere muligt at passere, man sejler over med gondoler, pramme og dampskibet, og man har bygget en skibsbro, broens reparation vil tage hele sommeren, da næsten alle piller er beskadiget af isgangen. Det er et sørgeligt syn, som et stumt lig, denne fremmedgjorte, ødelagte bro. Oversvømmelsen har forårsaget stor opstandelse på kirkegårdene, kisterne blev opblødt, så ligene svømmede rundt derinde, gravene blev rodet op, og kranse og gravsten blev skyllet bort. I går blev til fordel for de oversvømmede givet en koncert, unge damer af det bedre selskab spillede, 16 personer på 8 klaverer, et stykke af Cerny* .
Grevinde Hahn* har nu boet i Dresden i 3 uger, bliver her og har lejet sig ind for 6 år. Jeg læste udtog af Deres breve for hende, hun fryder sig udelt over den idé, at De næste vinter vil tilbringe nogen tid her. – Det vil behage Dem at finde tro tilhængere og beundrere, små kredse af interessante herrer og damer, hof og højere kredse, alt hvad De ønsker til Deres underholdning, soireer og fine selskaber i overflod.
Kunne De ikke sende mig et eksemplar af Deres Mulat? Jeg ville gerne selv meddele Lüttichaus* * , at hofråd Winkler* har returneret den uden at Lüttichau* har lært den at kende. Jeg vil en aften læse den højt der! – Måske er en opførelse mulig. Jeg ved, at et stykke ikke skal forudmeldes, før det bliver iscenesat, og rettede mig efter det! – Tina af Øehlenschläger* bliver alligevel ikke givet så snart, de bedste skuespillere er på ferie, man kan næppe tænke derpå før efteråret.Tænk Dem, jeg har stået fadder for hofrådinde Falkensteins* lille søn* , som blev født 1. marts, og jeg skal igen for Madame Sigels* lillesøn* , som bliver døbt på min fødselsdag den 28 april. Hun hilser hjerteligt. Hr von Ramberg* rejste i julen til Prag – siden da har han ikke givet livstegn fra sig. Kohl* bor i Kreischa og kommer hver søndag til byen, hvor vi med tildelte roller læser skuespil af Calderon* og Shakespeare* . Kohl* skriver nu om bønderne og landbobefolkningen i Kreischa, omegnen og hele Sachsen – og arbejder på et større litterært værk Psyche.
Grevinde Hahn* fortæller, at hun i går fik brev fra Fredrika Bremer* , med besked om at hun snart rejser til Amerika. Kunne De måske skaffe mig en håndskrift af hende? Vores planer for sommeren er følgende. I juli tager jeg til Mariebad, Serre til Aachen, og sammen med Fr. von Bardeleben* , som De så hos Savignys* * , henter jeg ham, og vi besøger Belgien, rejser til Paris, måske til London, og er i november tilbage. Men hvad er menneskets planer? – Som en sæbeboble ødelagt – ved det mindste pust! –
Jeg er meget spændt på Deres stykke Glücksblume / Lykkens Blomst! Jeg har endnu ikke talt med hofråd Winkler* derom. Vi glæder os alle til Deres nye eventyr. Vel bidrager fortællemåden meget til at indgive en så stor interese, men Tanken deri, er så dyb og herlig! Og klædningen er kun pynt for kernen!
Ser De undertiden Moltkes* * ? De italienske? – Jeg hilser Baronesse Stampe* og hendes familie* * * * * og vil snarest skrive!
Den 26. flytter jeg til Maxen! Min mand beder mig hilse så hjerteligt. Til min krans af livsblomster hører Deres kære åsyn!
Jeg sender en lille Sonnet, mine følelser ved forårets frembryden.
[tilføjelse f.n. og i margenen p. 1:] Grevinde Hahns* nye bog, Die beiden Frauen, tiltaler mig ikke.
Auerbachs* Schwarzwälder Dorfgeschichten har vakt almindelig opsigt i den nyere litteratur.
[Sonet, som knytter sig til ovenstående brev. På bagsiden har Fr.S. tilføjet brev af 6/5 s.å. BrevID 7231]
Sonnett im Frühjahr
Nicht länger halt ich meiner Sehnsucht Zügel,
Es zieht mich hin, wo meine Heimath ist,
Hin zur Natur – der sich mein Herz erschließt,
Zum stillen Dorf – zu Euch, Ihr grünen Hügel.
Umfächelt von des Frühlings sanftem Flügel
Erweckt vom Licht, das zarte Knospen küßt –
Seh ich das Veilchen blüh’n, das meiner Flur entsprießt,
Seh in der Quelle ich, des Himmels klaren Spiegel.
Schon trinken Blüthenhauch – die heitren Lüfte,
Laut zwitschert, flötet, jubelt neues Leben,
Und meine Brust durchzittert Wonnebeben.
Ach Mancher weint, an seiner Lieben Grüfte,
Denn jegliches Gefühl, wird reger in dem Herzen
Der Frühling ruft die Lust, – er weckt die Schmerzen! –
Fr.
Sonnet i foråret
Min længsels tøjler holder ikke længere
Den drager mig til min hjemstavn
Til naturen – som omslutter mit hjerte
Til den stille landsby – til jer, I grønne høje.
Omviftet af forårets bløde vinge.
Vækket af lyset, som kysser sarte knopper –
Ser jeg violen blomstre, som spirer på min mark
Ser jeg i kilden himlens klare spejl.
Drikker allerede blomsterånde – de klare lufte
Højt kvidrer, fløjter, jubler nyt liv.
Og mit bryst sitrer og skælver frydefuldt.
Ak mangen græder ved sin kæres grav,
Thi enhver følelse bliver stærkere i hjertet
Foråret kalder på lysten – og vækker smerten! -
BrevID 16750: : FrS-brev af 22/4 1845 (Collin XI, 12/179 + 12/171, billedid 5062-67 og 5033).
Brevpapiret er trykt med tegning af oversvømmelsen ved Elbbroen den 31. marts 1845.
Ein Brief von Ihnen: Almanak 31/3: Sendt Pakke til Dresden til Falkenstein* Fru Serre Kohl* Winkler* .
Thorwalzens* Biographie: HCAs biografiske arbejde udkom som bidrag til Berlingske Tidende i dagene omkr. nytår 1844-45, i bogform først i hans Samlede Skrifter, bd. 33 (1876). Den tyske udgave, Bertel Thorwaldsen* . Eine biograph. Skizze, var oversat til tysk af Julius Reuscher* og udg. i Berlin 1845.
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16074
in die Familie Puti* Rom: FrS mener familien til Camillo Buti* (1747-1808), hvor Thorvaldsen* boede til leje, i en slags kunstnerkollektiv, i årene fra 1804 og frem til hans hjemrejse til Danmark i 1838.
unsere arme zerstörte Brücke: det brevpapir, hvorpå FrS skrev dette brev, har f.o. en vignet, forestillende ødelæggelsen af Elb-broen, Augustus Brücke, 31. marts 1845. Den ødelagte og altså ufarbare bro var indtil da den eneste forbindelse mellem Dresdens Altstadt og Neustadt
die jungen Damen der Haute volée: unge damer af "det bedre selskab", medlemmer af aristokratiet og bourgeoisiet.
Cerny* : den østrigske komponist Carl Czerny* (1791-1857)
nächsten Winter: HCA har åbenbart i sit brev røbet, at han agtede at foretage en længere rejse sydpå i vinteren 1845-46, den rejse som for ham blev en sand triumfrejse gennem Europa.
Unsere Pläne für den Sommer: de af FrS skitserede rejseplaner blev ikke virkeliggjort før i sommeren 1847. Udsættelsen skyldes formentlig FrS.s tilfælde af "hjernebetændelse", omtalt i BrevID 7231.
Hofräthin Falkenstein* : Sønnen fik navnet Arthur F.*
Madame Siegels* kleinen Sohn:* moderen til dåbsbarnet hed Emilie Siegel, f. Zimmermann* . HCA havde været sammen med denne dame på Maxen i 1844.
Sonnett im Frühjahr: FrS.s digt er skrevet på særskilt blad, hvis bagside rummer brev af 6/5 BrevID 7231, jf. de indledende bemærkninger heri om FrS.s sygdom.
Fr. von Bardelebens: Henriette von Bardeleben, f. Hübschmann* (1780-1852), g.m. Moritz von Bardeleben* (1777-1868), preussisk general. HCA havde været sammen med denne veninde til FrS i Berlin, hvor de begge var gæster hos den preussiske retslærde og minister Friedrich Karl von Savigny* (1779-1861) og hans hustru Kunigunde Savigny, f. Brentano* (1780-1863), søster til Bettina von Arnim* .
– die beiden Frauen: bogens titel er "Zwei Frauen".
Schwarzwälder Dorfgeschichten: dette værk af den tysk-jødiske forfatter Berthold Auerbach* (1812-82) udkom over en længere årrække og opnåede en umådelig stor popularitet. HCA lærte BA at kende i Weimar jan. 1846, og dette bekendtskab udviklede sig til et venskab. De to digtere tiltalte hinanden med "du".
06.05.1845
Fra: :Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 6ten März [Mai] [1845] ! –
Heute erst, nachdem mich ein plötzlicher Anfall von Gehirn Entzündung, 14 Tage ans Bette gefesselt, und der Arzt meinte, 8 Tage hätte ich in Lebensgefahr geschwebt, bin ich so weit wieder, ein paar Worte bey fügen zu können, und meinen Brief an Sie absenden.-
Da höre ich den Tod des armen Baron von Brunow* , der Morgen begraben wird. Ich verliere an ihn, einen treuen Freund der mir wahrhaft ergeben war, er war [overstreget: ,] eine edle Seele, und wahre poetische Natur! – So wird es immer einsamer auf unsrem Lebenswege!
Hofrath Winkler* sagte, wenn er nur den Sinn, der Glücksblume, die wörtliche Übersetzung hätte, fürs Theater, würde er das Stück schon arrangiren, aber hier versteht Niemand Dänisch, und Graf Baudissin* läßt sich nicht damit ein. Er trug mir auf Sie zu erinnern, ihn den versprochenen Beytrag zu seinem Allmanach recht bald zu schicken, möcht ich Sie in seinem Namen ersuchen! –
Endlich muß ich aber doch scheiden, wie gern ich auch mit Ihnen spreche!
Erfreuen Sie einmahl wieder mit solch herzigem Briefe
Ihre Fr. Serre
Mein Mann grüßt Sie herzlich, wie alle Bekannte! -
tilføjelse f.o:] Herr von Ramberg* kommt in 14 Tagen wieder nach Dresden!
Den 6. Marts [Mai] [1845] !
Først i dag – efter mit pludselige anfald af hjernebetændelse, som lænkede mig til sengen i 14 dage, og lægen mente, jeg havde svævet i livsfare i 8 dage, – er jeg nu så vidt, at jeg kan tilføje et par ord og afsende mit brev til Dem.
Så hører jeg om den stakkels Baron Brunows* død, og han bliver begravet i morgen. I ham mister jeg en hengiven ven – en ædel sjæl, og en poetisk natur. – Således bliver det altid mere og mere ensomt på livets vej.
Hofråd Winkler* sagde, hvis han blot havde ideen med Lykkens Blomst, den præcise oversættelse til teatret, så ville han allerede arrangere stykket, men ingen forstår dansk her, og grev Baudissin* indlader sig ikke på det. Han bad mig minde Dem om at sende ham det lovede bidrag til hans almanak snarest, om jeg ikke ville bede Dem derom – på hans vegne! -
Endelig må jeg dog også fremæve, hvor gerne jeg også ville tale med Dem!
Glæd os endnu en gang med et hjerteligt Brev.
Deres Fr. Serre.
Min mand hilser dem hjerteligt, som alle bekendte!.
Hr von Ramberg* kommer om 14 dage igen til Dresden!
BrevID 7231: : FrS-brev af 6/5 [1845] (Collin XI, 12/171, billedid 5034).
Datering: brevet må dateres til året 1845, al den stund den i brevet nævnte baron von Brunnow døde i dette år, ligesom Lykkens Blomst udkom 22/2 1845. Og månedsdatoen 6/3 må være en fejlskrivning for 6/5, da baron von Brunnow døde natten mellem 4/5 og 5/5.
der Tod des armen Baron von Brunow* : under sit besøg i Dresden juli 1844 opsøgte og besøgte HCA romanforfatteren Ernst Georg von Brunnow* (1796-1845), idet han havde introduktionsbrev til dennes datter Elisabeth von Brunnow* og dér traf faderen, af HCA beskrevet som "en meget pukkelrygget Mand". Et par dage senere var han baronens gæst, sammen med Kohl* og grevinde Hahn-Hahn* .
Graf Baudissin* : rigsgreve Wolf von Baudissin* (1789-1878) voksede op i Danmark, hvor familien regnedes til den danske adel og hvor han i sine yngre år gjorde tjeneste i den danske udenrigstjeneste. Efter overflytning til Tyskland virkede han som oversætter, efter sigende talentfuld som sådan. Han tilbød sig, overfor HCA, som oversætter af "Eet og andet" i den udgave af Gesammelte Werke, som senere udkom hos forlæggeren Carl B. Lorck* i Leipzig. Han har oversat to ting af HCA:
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16023 (Den standhaftige Tinsoldat i 1841)
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16052 (Den standhaftige Tinsoldat i 1843)
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16050 (Den flyvende Kuffert)
00.05.1845
Dato: ?/5 1845
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[det udaterede brevfragment er formentlig en tilføjelse til brevene af 22/4 BrevID 16750 og 6/5 1845 BrevID 7231
Noch lege ich Ihnen eine Bitte ans Herz! Es hat sich hier ein Damen Verein gebildet, zum Schutze der Thiere, der die Absicht hat durch menschliches Einwirken, auf die Jugend,vorzüglich, durch Vertheilen von Schriftchen, zu diesem Zwecke an die Schule, die Rohheit schon früh zu beseitigen, die ./. die Wurzel ist von Grausamkeiten zu den Thieren, bis später zu den Menschen sie übergeht.
Wir sammeln dazu, kurze Erzählungen, in Form auch eines Märchens von 2-4 Seiten lang ungefähr, Sentenzen, Verse, die Warnung oder Belehrung enthalten. Der Verein, dessen Secretairin ich bin hat mich nun veranlaßt, Sie ./. theuerster Herr Andersen zu ersuchen, ein Schärflein [Scherflein], sey es auch noch so klein dazu uns zu senden. Vielleicht finden Sie unter Ihren Papieren etwas, seyen es auch nur ein paar Sprüche. Sie sind ja immer zu allem Guten bereit!
So bald es sein kann, wäre diese Zusendung erwünscht! – Oder ob es im Dänischen nicht ./. Sprüche, Parabeln, kleine Erzählungen und Verse gibt, die noch nicht übersetzt. Auch solche Lesefrüchte wenn sie uns neu sind, sind uns willkommen. Wir könnten es hier übersetzen laßen, wenn Sie es uns nur senden könnten, in Ihrer Sprache. Wir Alle Hoffen auf Sie. Der Etatsminister von Carlowitz* ist unser Protector und Directrice die Justiz Ministerin von Falkenstein* , und Gräfin Linar*
[ingen underskrift].
Dato: ?/5 1845
Jeg lægger Dem endnu en ting på sinde! Her er der dannet en dameforening, til Dyrenes beskyttelse, som har til formål at påvirke ungdommen især – via uddeling af skrifter til dette formål til skolen, som vil udrydde den råhed, som danner grobund for grusomhed over for dyrene – og senere mod menneskene.
Dertil indsamler vi korte fortællinger, også i form af et eventyr på ca. 2-4 sider, sentenser, vers, som indeholder advarsler eller belæring. Foreningen, som jeg er sekretær for, har nu bedt mig anmode Dem, dyrebareste hr. Andersen, at sende os et lille bidrag, om det er nok så lille. Måske finder De blandt Deres papirer noget, måske er det kun et par talemåder. De er jo altid parat til det gode!
Så snart et er muligt, ønsker vi at modtage noget fra Dem! – Om det er på dansk, små parabler, små fortællinger og vers, som endnu ikke er oversat. Også sådanne læsefrugter, hvis de er nye for os, er velkomne. Vi kan lade det oversætte her, hvis De blot vil sende det til os, på Deres sprog. Vi håber alle på Dem. Statsminister von Carlowitz* er vores protektor og direktrice er justitsministerens frue von Falkenstein* og grevindeLinar* .
BrevID 23590: : FrS-brev,?/5 1845. (Collin XI, 11/159, billedid 4991-94).
Datering: dette udaterede brevfragment lader sig vanskeligt datere nøjagtigt. Muligvis er det en tilføjelse til brevene BrevID 16750 og/eller BrevID 7231. Den nævnte dameforening til dyrenes beskyttelse blev grundlagt i 1845 (Bolze* , Chronik von Maxen s. 43), hvorfor det kan antages skrevet i 1845 el. 1846. HCA reagerede på FrS.s opfordring til at sende et bidrag til foreningens blad. Bladet hed Der Menschenfreund, og heri bidrog HCA med ”Den grimme Ælling” (nr. 23, den 5. november 1845, s. 180): ”Die häßliche junge Ente. / Märchen von Andersen. / (Aus dem Dänischen von Julius Reuscher.)“ se: Der Menschenfreund in seinen Beziehungen zur belebten Welt, Ein Volksblatt - Google Bøger
Etatsminister von Carlowitz* : Albert von Carlowitz* (1802-74), sachsisk, sen. preussisk politiker, var i 1845 præsident for den sachsiske landdags 1. kammer, ikke statsminister.
Justiz Ministerin von Falkenstein* : Constance v. F., f. Gruner* (1805-86) var gift med den meget fremtrædende embedsmand og politiker Johann Paul v. F.* (1801-82), som tidl. havde været "Hof- und Justizrat", men i 1845 var avanceret til posten som sachsisk indenrigsminister. Constance von Falkenstein* var borgerlig af fødsel, datter af en storkøbmand i Dresden.
Gräfin Linar* : grevinde Marie Lynar, f. von der Marwitz* (1821-95), g.m. kammerherre Hermann Rochus von Lynar* . HCA traf hende senere, i Interlaken 1862, talte med hende om Serres og lånte hende sit eksemplar af Iisjomfruen.
26.09.1845
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 26. Sptbr. [18]45.
Mein bester, verehrter Herr Andersen!
Viele Monate sind vergangen, und ich habe nichts von Ihnen gehört, weder direct durch einen Brief, noch durch die Mittheilung Anderer! Jetzt kann ich dem Verlangen nicht länger widerstehen an Sie zu schreiben, und Sie zu bitten mir bald eine Nachricht zu kommen zu laßen! Wie und wo haben Sie den Sommer verlebt, was ist wieder Herrliches aus Ihrer Feder gefloßen, haben Sie noch die Absicht diesen Winter Dresden zu besuchen, und zu welcher Zeit? – Gegen Weynachten ziehen wir zur Stadt. Gräfin Hahn Hahn* , hat sich hier für 6 Jahre etablirt, und empfängt am Theetisch öfters ihre genauern Bekannte, im engen, aber angenehmen Kreise! Welch lieber, willkommner Gast, wären Sie da. Dresden ist zwar sehr reich an Fremden, aber gerade nicht an poetischen, geistigen Notabilitäten, durch den Landtag. Auch ich habe mit Frau von Bardeleben* eine hübsche Reise gemacht, während mein Mann in Achen war! – Wir waren in der Oberlausitz, sahen die malerische Ruine des Oibin bey Zittau, und kamen zu fällig zu dem Stiftungsfest der Gemeinde, nach Herrnhut und Nisky. Man muß ganz mit der Welt abgeschlossen leben, und das Herz darf nicht mehr lebhaft pochen, und leicht erregbar für Andere schlagen – ./. um nicht in dieser Eintönigkeit und Stille von Sehnsucht zu sterben, und geistig unter zu gehen! -
Wir besuchten dann den schönen Park in Muskau, der mir verwaiset, und schon verwilderter erschien, seit sein Schöpfer Fürst Püchler* ihn verlasßen – und reiseten nach dem Spreewalde, eine Gegend die mir neu und unbekannt. Lange, unabsehbare Canäle, mit dunklem Wasserspiegel von seltenen Wasserpflanzen besetzt – und uralten Erlen beschattet, wie Laubengänge, führen durch üppige Wiesen! Leise gleitet stundenlang der enge Kahn darauf, dahin, wie in Venedig, nur die reichen, jetzt verfallenen Paläste fehlen, die dort zur Melancolie, hier zur Heiterkeit erregen! –
Später reisete ich auch nach Coburg, die Festlichkeiten, zu Ehren der Königin Victoria* anzusehen, eigentlich, liebe Freunde zu finden, die gerade dieser hohe Besuch auch hingezogen! – .Dort lernte ich Rückert* kennen, doch spricht mich seine Persönlichkeit weniger an, wie seine Gedichte. Er wohnt auf einem Dorfe, in einem Landhause – hatte eben mehrere dramatische Werke beendet, unter anderen Columbus* , und baut und pflanzt, und arbeitet in seinen Gärten. Über Gotha, wo mich die Bekanntschaft und das Attelier von Jacobs* am meisten interessirte und Weimar wo ich in Göthes* Hause bey Baron Maltiz* einige angenehme Stunden verlebte, kehrte ich zurück. Denken Sie nur, daß ich dort Stellen aus Ihrem letzten Briefe an den ./. Erbgroßherzog* gelesen! Wie Sie darin beklagen, daß die Muse nur Ihre dänischen Lippen geküßt um pp--pp! Ihr Andenken klingt frisch und lebendig, in den besten Tönen dort! –
Ich habe mit Dahl* einige Dänen in Maxen gesehen, Familie Roberts Jensen* , Ole Bull* , sie erzählten mir zu wenig von Ihnen.
Herr von Ramberg* malt 2 Altarbilder, er fragte mich, ob ich nichts wüßte, was aus Ihrem Portrait geworden, was er für Sie gezeichnet, und an den Buchhändler geschickt ich mögte Sie darum fragen! –
Ihre Glücksblume, liegt todt in Hofrath Winklers* Händen! Er sagte mir, er versteht nicht dänisch um sie zu übersetzen, wüßte er nur den Sinn, so könne er sie leicht fürs Theater arrangiren. Baudissins* * sind in Boulogne und er arbeitet jetzt zu wenig! – Wäre Busch* hier, so hätte ich ihn darum gebeten. Könnte ich nur den Mohr von Ihnen lesen, ich möchte gar zu gern ein Stück von Ihnen hier auf geführt sehen! – Tina von Öhlenschläger* hat wenig gefallen! –
Unser lieber Kohl* ist jetzt in Copenhagen, hoffentlich sind Sie oft mit ihm zusammen, wir erwarten mit Sehnsucht seine Rückkehr, und wünschen sehr, daß er sich wieder in unsrer Nähe etabliren möge – denn sein Umgang, und seine Mittheilungen sind, geistiger Gewinn.
Ich habe jetzt einen Weg nach Ihrem einsamen Lerchenbaum bahnen lassen, er grünt und gedeiht, ich möchte ihn gern bezeichnen. Schicken Sie mir doch dafür ein kurzes Motto. – Auch eine Ruhebank steht dabey! Immer muß ich an Heynens* schönes Gedicht, der Kirschenbaum, dabey denken, wenn der Sturm seine Zweige peitscht, und er das ungebeugte Haupt desto höher in die Lüfte hebt! -
Mein Mann trägt mir das Herzlichste für Sie auf. Ich lege es Ihnen ans Herz, bald mit einem Schreiben zu erfreuen Ihre Ihnen ergebene
Fr. Serre
[udskrift:]
Dem Schriftsteller und Dichter
Herrn Andersen
in
Copenhagen
frey
[stemplet:]
DRESDEN 29. Sept.
Maxen den 26. Sptbr. [18]45
Min bedste, ærede hr Andersen.
Mange måneder er gået, og jeg har intet hørt fra Dem, hverken direkte via et brev eller via meddelelser fra andre! Nu kan jeg ikke længere modstå ønsket at skrive til Dem og bede Dem snarest sende mig en hilsen! Hvorledes – og hvor har De tilbragt sommeren, hvad mere herligt er strømmet ud af Deres pen, har De stadig til hensigt at komme til Dresden i denne vinter – og hvornår? – Hen mod jul flytter vi til byen. Grevinde Hahn Hahn* , har etableret sig her for 6 år – og modtager ved tebordet ofte hendes nærmeste bekendte, i en snæver, men behagelig kreds. Hvilken kær, velkommen gæst ville De være der. Dresden er ganske vist på grund af landdagen rig på fremmede, men ikke ligefrem på poetiske, åndrige, notabiliteter. Jeg har også gjort en nydelig rejse med fru von Bardeleben* , mens min mand var i Achen! – Vi var i Oberlausitz, så de maleriske ruiner af Oibin ved Zittau og kom tilfældigvis til menighedens stiftelsesfest, efter Herrnhut og Nisky. Man må leve helt afsondret fra verden og hjertet må ikke mere banke levende – og letbevægeligt for andre – for ikke at dø af længsel i denne stilhed og ensformighed – og åndeligt gå under.
Vi besøgte da den skønne park i Muskau, som forekom mig forladt og vildvokset, siden dens skaber fyrst Pychler* forlod den – og rejste til Spreewald, en egn som var mig ny og ubekendt. Lange, uendelige kanaler, med mørke vandspejl besat af sjældne vandplanter – og skyggende urgamle elletræer, som pergolaer, fører gennem frodige enge. I timevis glider den snævre pram frem og tilbage, som i Venedig, kun de rige, nu forfaldne paladser mangler, som der fører til melankoli, her kun til munterhed! –
Senere rejste jeg også til Coburg for at overvære festlighederne til ære for dronning Victoria* , egentlig også for at finde kære venner, som er kommet hertil i anledning af dette høje besøg! – Der lærte jeg Rückert* at kende, men hans personlighed tiltaler mig mindre end hans digte. Han bor i en landsby, i et landhus – var netop færdig med flere dramatiske værker bl.a. Columbus* , og bygger og planter og arbejder i sine haver. Over Gotha, hvor Jacobs* atelier interesserede mig mest og Weimar hvor jeg tilbragte nogle behagelige timer i Göthes* hus ved baron Maltiz* , vendte jeg tilbage. Tænk blot, at jeg der har læst uddrag af Deres sidste brev til arvestorhertugen* . Hvorledes De deri beklager, at musen kun har kysset Deres danske læber for at pp-pp! [tegn for tys-tys] Deres erindring klinger frisk og levende, i de bedste toner der! –
Jeg har set Dahl* med nogle danskere i Maxen, familien Roberts Jensen* , Ole Bull* , de fortalte mig for lidt om Dem.
Hr von Ramberg* maler to alterbilleder, han spurgte, om jeg ikke vidste noget om, hvad der er sket med Deres portræt, som han tegnede til Dem, og sendte til boghandleren – jeg skulle spørge Dem derom! –
Deres Lykkens Blomst ligger vissen i hofråd Winklers* hænder. Han siger, at han ikke forstår nok dansk til at kunne oversætte den, hvis bare han vidste ideen, så kunne han let arrangere den for teatret. Baudissins* * er i Boulogne og han arbejder nu for lidt. – Hvis Busch* var her, så havde jeg bedt ham om det. Hvis jeg blot kunne læse Mulatten af Dem, jeg ville så gerne se et stykke af Dem opført her! – Tina af Øehlenschlæger* har ikke behaget!
Vores kære Kohl* er nu i København, forhåbentlig er De ofte sammen med ham, vi venter med længsel på hans tilbagekomst, og ønsker meget, at han igen etablerer sig i vores nærhed – thi hans meddelelser og samværet med ham er en åndelig gevinst.
Jeg har nu ladet rydde en vej til Deres ensomme lærketræ, det grønnes og trives, jeg ville gerne afmærke det. Send mig dog et kort motto dertil. – Der står også en hvilebænk derved! Jeg må altid tænke på Heynes* skønne digt Der Kirschenbaum, når stormen pisker dets grene og det derved løfter det ranke hoved desto højere i luften! –
Min mand sender de hjerteligste hilsner. Jeg lægger Dem på sinde, snarest at glæde mig med en skrivelse. Deres meget hengivne
Fr. Serre
BrevID 16985: : FrS-brev af 26/9 1845 (Collin XI, 12/180, billedid 5068-71).
die malerische Ruine des Oibin: ruinerne af en højgotisk klosterkirke, en borg og et "kejserhus", sidstnævnte bygget til Karl IV af Luxemburg* (1319-78), tysk-romersk kejser 1355-78.
Herrnhut und Nisky: Herrnhut-bevægelsen blev grundlagt 12. maj 1722 af grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorf* (1700-60), som gav hussitiske flygtninge fra Mähren et fristed i Herrnhut og derved grundlagde den første brødremenighed
Nisky: byen Niesky, ligeledes beliggende i Sachsen, blev sæde for herrnhutternes missionskole og udgangspunkt for deres stærke missionsvirksomhed.
Muskau: fyrst Hermann von Pückler(-Muskau)* , forfatter og landskabskunstner (1785-1871), etablerede på sit gods M. et storslået haveanlæg, inspireret af den landskabelige engelske have. Den opr. umådeligt rige godsejer forarmedes ved udgifterne til parkens anlæggelse, hvorfor han i 1845 måtte sælge M.
Spreewald: den smukke vandrige egn 100 km sydøst for Berlin kaldes også Brandenburgs Venedig.
Coburg: hovedstaden i det lille hertugdømme Sachsen-Coburg und Gotha.
Königin Victoria* : den engelske dronning Victoria* (1819-1901), dronning fra 1837) havde i 1840 ægtet sin fætter, prins Albrecht (Albert)* af Sachsen-Gotha, en broder til den regerende hertug.
Rückert* : den tyske digter Friedrich R.* (1788-1866), pseudonym for Freimund Raimar. Et digt af R.* fandt en plads i HCAs album, som gave fra den svenske komponist J. A. Josephson* (Album I-V s. 49). Også på anden vis var HCA bekendt med R.s digtning.
Jacobs* : Paul Emil Jacobs* (1802-66), tysk historie- og portrætmaler. Fra 1840 og til sin død bosat og virksom i fødebyen Gotha.
Baron Maltiz* : Appolonius August von Maltitz* (1795-1870), tysk friherre og forfatter, russisk gesandt ved forsk. tyske hoffer, 1841-65 ved hoffet i Weimar. Storhertuginden af Sachsen-Weimar, f. storfyrstinde Maria Pavlovna* (1786-1859), var en datter af czar Paul I* ., hvorfor det var naturligt, at Rusland opretholdt et gesandsskab i det lille hertugdømme Sachsen-Weimar.
die Muse nur Ihre dänischen Lippen geküßt: citat fra et brev fra HCA til vennen, arvestorhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimar (1818-1901, storhertug fra 1853). BrevID 3560 Man kan undre sig over, at Carl Alexander* åbenbart har ladet sine breve fra HCA cirkulere blandt venner og bekendte i Weimar. HCA lærte baron Maltitz* at kende allerede under sit første besøg i Weimar 1844.
Dahl* : den norskfødte landskabsmaler Johan Christian Dahl* (1788-1857) virkede fra 1821 og til sin død som maler i Dresden og professor ved det stedlige kunstakademi. Han hørte til inderkredsen omkring ægteparret Serre. HCA kendte ham fra sit allerførste besøg i Dresden 1831.
Familie Roberts Jensen* : kan ikke identificeres.
Ole Bull* : norsk violinvirtuos (1810-80).
Ramberg* …fragte…was aus Ihrem Portrait geworden: Ramberg* havde tegnet et portræt af HCA under begges ophold i Dresden 1844. Senere bad HCA om at måtte låne det til offentliggørelse i Illustrirte Zeitung. Ill.Z. bragte det imidlertid først i 1847 (Almanak s. 187). Del af anmeldelsen af Andersens Gesammelte Werke, http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16139
den Mohr: hermed mener FrS naturligvis HCAs Mulatten. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16080
Baudissins* * : Wolf v. Baudissin* og hustruen Sophie von Baudissin* (1813-94).
Busch* : Formentlig Volkmar Busch* , komponisten som kendte både HCA og fru Serre, og som er omtalt i almanakken [1838-12-10].
Heynens* … der Kirschenbaum: Ernst Adolf Heyne* (1800-69), præst. Også han hørte til Serres vennekreds.
20.02.1846 Dagbogsuddrag Tog med Jernbanetoget Klokken 2 og kom 5¼ til Dresden, hvor jeg i Hotellet fandt to Breve fra Collin* , eet fra Beaulieu* , eet fra Arvestorhertugen* , eet fra Ørsted* og eet fra Reutscher* . Collin* kunde ikke begribe hvor jeg kunde i Længden holde dette tomme Liv ud, meente jeg kunde ikke bære min Orden, før Kongen* hjemme tillod det; jeg blev ærgerlig forstemt. Besøgte Fru Deecken* der fortalte at Dronningen af Sachsen* havde sagt hende at Dronningen af Preusen* i et Brev til hende havde talt om mit Ophold i Berlin. +
to Breve fra Collin* : jf. brevene BJC 156 BrevID 3955 og 157. BrevID 17024
eet fra Beaulieu* : dette brev fra C.O. von Beaulieu* er formentlig det, som er på KB, dateret 13.2.1846, (BrevID 17023 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
Arvestorhertugen: arvestorhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimar-Eisenach (1818-1901, storhertug 1853), hvis venskab HCA havde vundet under sit besøg i Weimar juni 1844.
HCA.s svarbrev til CA* : BrevID 3953
Ørsted* : den danske fysiker og filosof H. C. Ørsted* (1777-1851), nær ven af HCA.
BrevID 3962Julius Reuscher* : tysk oversætter af HCAs værker til tysk.(BrevID 25102 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Dronningen af Sachsen* : Marie, dronning af Sachsen, f. prinsesse af Bayern* (1805-77), g.m. kong Friedrich August*
Dronningen af Preusen* : Elisabeth, dronning af Preussen, f. prinsesse af Bayern* (1801-73), søster til dronning Marie af Sachsen* . –
