05.12.1844
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 5. Decbr. [18]44.
Mein bester, lieber Herr Andersen!
Welch eine reiche Entschädigung für mein langes Harren und Hoffen. Ihr herrlicher Brief! – Welch ein treues Bild gibt er mir von Ihren freundlichen Gesinnungen, und von dem was Sie in der jüngsten Zeit erlebten! – Jedes liebe Wort ist eine Perle in der Reihe, meiner Erinnerungsfreuden, die mir als schöner Gewinn, einer lieben Vergangenheit verbleibt. – Das Verweilen eines edlen Menschen weihet jeden Raum, und meine Flur, mein Haus – jeden Platz den Sie betreten, ist mir lieber und theurer geworden! Ich freue mich, daß der schwache Baum, an der Felsenkante, den Sie nach sich genannt, den Stürmen trozt; an dem Rosengesträuch vor meinem Fenster, blühet unter Laub und Schnee noch immer die Blume der Freundschaft und Liebe, die Ihre zierlichen Sträußer schmückten, dem fuß tiefen, warmen Boden gedeihet sie fort und fort, auch unter kalter Hülle, und Sie würden nichts verändert finden, erscheinen Sie uns einmal unerwartet und plötzlich! –
Wie schön und poetisch – war Ihr Aufenthalt mit den fürstlichen Häuptern* * , auf den Inseln. Fremder liegt uns der Norden und mit unendlichem Interesse wird der neue Roman empfangen werden, zu welchen, wie Sie schreiben, Sie sich reichen Stoff gesammelt! Machen Sie es wie Kohl* , und ziehen Sie sich eine Zeitlang aufs Land zurück, denn er wohnt noch immer in Kreischa, schriftstellert dort ungestört, und seine Erhohlungs Wanderung bey jedem freundlichen Sonnenschein ./. gehen nach Maxen! Hier finden Sie stets ein offenes Asyl und das wärmste Willkommen, bedürfen Sie des Stilllebens zur Muse – so kommen Sie zu uns! -
Kohl* ist dankbar für Ihre Erinnerung! Er beschäftigt sich fleißig mit Erlernung der dänischen Sprache, weil er vielleicht nächstes Jahrjahr (?), Dänemark, Schweden, Norwegen und Lappland zu bereisen denkt. Sie mögten ihm nur im Dänischen schreiben! Den Weynachtabend will er mit uns zubringen, und wünscht sehr, daß wir dies Fest hier verleben. Doch gehen die Soireen, in der Stadt schon an, oft kommen Einladungen, die bey dem bösen Weg und Wetter oft zu beschwerlich sind, anzunehmen, und ihnen zu folgen. Nur einem glänzenden Roût wohnten wir bey dem östreichischen Gesandten Grafen Kuffstein* bey, wo der König* und die Königin* , und der ganze Hof versammelt waren. Dort fand ich Baron Büstram* , welcher mir erzählte, daß die Gräfin Hahn* , ihren neuen Roman, die beiden Frauen, vollendet, und bis zum Frühjahr in Greifswalde bleibt. Auch Herr von Ramberg* trug mir Grüße an Sie auf. Er hat Ihr Portrait nach Ihrem Brief, aus Berlin, zu Viehweg* geschickt, aber keine Antwort erhalten, und wünscht sehr zu wissen ob es auch in die rechten Hände gekommen. Ramberg* arbeitet auf dem Attelier von Hübner* , und hat Bestellung auf 2 Altarbilder bekommen! – Auch fragt ich Hrn von Lüttichau* nach Ihrem Mulatten, der mich an den Hofrath Winkler* verwieß. Zu diesem ging ich nun, und erfuhr von ihm, daß leider die ./. Übersetzung in Versen ganz unbrauchbar für die deutsche Bühne sey. Er rieth Ihnen, das Buch in Prosa umarbeiten zu laßen, aber vorsichtig in der Wahl zu sein. Ich dachte dabey an Baron Brunow* , an Boilieu* , oder Winkler* selbst. Winkler* hat es nach Hamburg zurück geschickt. So gerne möchte ich es lesen, können Sie mir es wohl schicken? – Es ist in keiner Buchhandlung zu haben! – Von Ihren Märchen ist bis jetzt noch nichts mir zugeschickt worden, die Verleger sind sehr nachlässig damit. – Ohlenschlägers* Tina soll im März zur Aufführung kommen, doch hält man sie hier für eine seiner schwachen Leistungen, und will sich mit den Characteren besonders der Tina nicht befreunden! – Spontini* ist in Dresden und dirigirte 2 Mal seine Vestalin. Auch Willmers* welcher eine junge schöne Frau hat, gibt Concerte, man rühmt die große Mechanik seines Spieles. Weniger sprechen seine Compositionen an.
Unbeschreiblich betrübte es uns, daß Graf Adam Moltkens* * über Hamburg und nicht über Dresden zurück gereiset sind. Jahrelang hatten wir uns auf dies Wiedersehen gefreut, vergebens. Wie muß es dem Grafen mit seinem schlimmen, kranken Arme gehen, sollten Sie ihn sehen, so grüßen Sie ihn von mir und er möchte uns bald schreiben! – Auch Fürst Wittgenstein* und seiner kleinen Frau, sende ich einen Gruß, wenn Sie sie kennen! – Ich machte kürzl. die Bekanntschaft des jungen Maler Gärtner* , er zeichte mir auch Ihr Bild, was ähnlich, aber weniger edel aufgefaßt ist, wie das von Ramberg* ! – Jetzt ist er in Berlin, Tiek* zu malen! – Falkensteins* * und alle Bekannte entgegnen tausend Mahl Ihre Grüße! Mein Mann sagt Ihnen das herzlichste! ./.
Zürnen Sie nicht, wenn ich, um Ihnen zuweilen Dresden in Ihr Gedächtnis zuruck zu rufen, eine Ansicht davon bey lege? – Ich denke, wir werden im März unsre Reise nach Paris antreten, für 3 Monate! Was haben Sie für Pläne? –
Die arme Baronin Lepel* hat ihren schönen erwachsenen Stiefsohn verloren, und ist noch melancolischer dadurch geworden! –
Meine Knaben* * haben von Ostern an, Freystellen im Leipziger Conservatoir, ich habe nur noch für ihre materiellen Bedürfniße zu sorgen. Lernen sie, und werden ausgezeichnete Künstler so schicke ich sie einmal nach Copenhagen, sich hören zu lassen, Sie werden ihr Protector sein.
Möchte es Ihnen zu Muthe sein, als müßten Sie sich bald wieder schriftlich mir wieder nahen!
Wie kann ich im Theater sein, ohne Sie im Geist in der Lüttichauschen* Loge aufzusuchen!-
Alles Glück über Sie!
Ihre innig ergebene Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Winkler* läßt fragen, ob Sie seine Penelope erhalten? wie an Ihnen zugeschickt? Wie hat mich darin Ihr und der Fr. Bremer* Brief interessiert. Er hofft auf einen Aufsatz von Ihnen zu nächstem Jahr!
[udskrift:] Dem Dichter, Herrn H.C. Andersen
in Copenhagen
Hôtel du Nord
nebst einer Rolle worinnen ein Kupferstich p. Ad. H. C. Andersen
franco über Hamburg
[stemplet:] DRESDEN Dec. 44
Maxen, den 5. december 1844.
Min bedste, kære hr Andersen!
Hvilken rig kompensation for min lange venten og håb. Deres herlige Brev. – Hvilket tro billede giver det mig af Deres venlige sindelag, og af alt det, De har oplevet på det seneste! Ethvert kærligt ord er en perle i den række af mine erindringsglæder, som står tilbage som en dejlig gevinst af en herlig fortid. – Et ædelt menneskes ophold helliggør ethvert rum, og min forstue, mit hus – enhver plads, De betræder, er blevet mig endnu mere kært og dyrebart! Jeg glæder mig over, at det svage træ, ved klipperanden, som nu er opkaldt efter Dem, trodser stormene; ved rosenbuskadset foran mit vindue blomstrer under løv og sne endnu venskabets og kærlighedens blomst, som smykkede Deres yndige buketter, den foddybe varme jordbund nærer dem fortsat fremad, og er under koldt dække, og De ville ikke finde noget forandret, hvis De pludselig og uventet stod her.
Hvor skønt og poetisk var Deres ophold ved de fyrstelige hoveder* * på øerne. Norden er os fjernere og med uendelig interesse vil den nye roman blive modtaget, hvortil De, som De skriver, har samlet righoldigt stof. Gør De som Kohl* , og træk Dem for en tid tilbage på landet, thi han bor endnu i Kreischa, digter uforstyrret videre, og hans rekreationsvandringer i venligt solskin går til Maxen! Her vil De altid finde en åben dør og den varmeste velkomst, hvis De har behov for stille liv til Deres muse – så kom til os!
Kohl* er taknemlig for Deres erindring. Han beskæftiger sig flittigt med at lære det danske sprog, fordi han næste år påtænker at berejse Danmark, Sverige, Norge og Lapland. De kunne blot skrive til ham på dansk! Han vil tilbringe juleaften hos os og ønsker, at vi tilbringer festen her. Men soireerne er i byen, ofte kommer invitationer, som med dårlig vej og vejr ofte er for besværlige at tænke på at modtage. Kun et strålende fint selskab overværede vi hos den østrigske gesandt grev Kuffstein* , hvor kongen* og dronningen* og det samlede hof var forsamlet. Der fandt jeg baron Büstram* , som fortalte mig, at grevinde Hahn* har fuldendt sin nyeste roman Die beiden Frauen, og bliver i Greifswald til foråret. Også hr von Ramberg* bad mig hilse. Han har i overensstemmelse med Deres brev fra Berlin, sendt Deres portræt til Vieweg* , men ikke modtaget noget svar, og han vil gerne vide, om det også er kommet i de rette hænder. Ramberg* arbejder i Hübners* atelier og har modtaget bestilling på to alterbilleder! – Jeg spurgte også hr von Lüttichau* om Deres Mulat, han henviste mig til hofråd Winkler* . Nu gik jeg til denne og erfarede, at oversættelsen i vers er ganske ubrugelig for den tyske scene. Han rådede Dem til at lade bogen omarbejde i prosa, men at være forsigtig med valget. Jeg tænkte i den forbindelse på baron Brunow* , på Boilieu* , eller på Winkler* selv. Winkler* har returneret den til Hamburg. Jeg ville så gerne læse den, kunne De måske sende den til mig? – Den fås ikke i nogen boghandel! – Af Deres eventyr er endnu intet blevet mig tilsendt, forlæggerne er meget tilbageholdende dermed. – Øehlenslægers* Tina skal opføres i marts, men her anser man det for en af hans svage præstationer og vil ikke blive dus med karaktererne, især Tina! – Spontini* er i Dresden og dirigerede 2 gange sin Vestalinde. Også Wilmers* , som har en meget ung smuk kone, giver koncerter, og man roser den store teknik i hans spil. Hans kompositioner tiltaler mindre.
Det bedrøvede os ubeskriveligt, at grev Adam Moltkes* * rejste tilbage over Hamborg og ikke over Dresden. I årevis havde vi glædet os til gensynet, forgæves. Hvorledes må det gå med greven* og hans slemme, syge arme, skulle De se ham, så hils ham fra mig og måske kunne han snart skrive til os! – Også fyrst Wittgenstein og hans lille kone* sender jeg en hilsen, hvis De kender dem. – Jeg gjorde for kort tid siden den unge maler Gärtners* bekendtskab, han malede mig Deres billede, som ligner, men er mindre ædelt opfattet end det af Ramberg* . – Nu er han i Berlin, for at male Tieck* ! – Falkensteins* * og alle bekendte gengælder Deres hilsener tusinde gange. – Min mand hilser hjerteligst – Bliv ikke vred, når jeg undertiden for at få Dem til at tænke tilbage på Dresden, vedlægger et prospektkort? – Jeg tænker, vi påbegynder vores rejse til Paris i marts, for 3 måneder! Hvilke planer har De?
Den arme baronesse Lepel* har mistet sin skønne voksne stedsøn, og er blevet endnu mere melankolsk derved! –
Mine drenge* * har fra påske friplads i Leipzig konservatorium, jeg skal blot sørge for deres materielle behov. Lærer de – og bliver udmærkede kunstnere, så sender jeg dem engang til København, for at de kan høres der, De vil være deres protektor.
Gid De måtte have i sinde snart igen at nærme Dem mig skriftligt.
Hvordan kan jeg være i teatret, uden at se Dem i tanken i Lüttichaus* loge! –
Alt godt til Dem!
Deres inderligt hengivne Fr. Serre.
[i margenen p. 1:] Winkler spørger* , om De har modtaget hans Penelope? Som han har sendt Dem? Deres og Fr. Bremers* brev deri har interesseret mig. Han håber på en artikel af Dem til næste år!
[udskrift:] Til digteren, Hr H.C. Andersen
i København
Hôtel du Nord
Foruden en rulle med et kobberstik til H.C. Andersen.
BrevID 3460: : FrS-brev af 5/12 1844 (Collin XI, 12/177, billedid 5055-58).
Ihr herrlicher Brief: HCA afsendte brev til FrS 15/11 1844, jf. Almanakken.
(BrevID 22437 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
der schwache Baum: HCA havde under sit ophold på Maxen i juli s.å. på kanten af en klippe plantet et forkrøblet lærketræ, som siden trivedes godt og som FrS forsynede med teksten: “Dem dänischen Dichter Andersen", jf. Dbg. III s. 53 (1851)
se desuden note til dagbog [1851-07-25] .
Ihr Aufenthalt mit den Fürsten Häuptern, auf den Inseln: HCA har utvivlsomt i sit brev (jf. ovenfor) fortalt om sit ophold på Føhr i sensommeren 1844 som gæst hos det danske kongepar Christian VIII* og Caroline Amalie* .
der neue Roman: romanen De to Baronesser, som HCA fik inspirationen til på Føhr 1844, men som han først udgav i 1848.
Rout: betyder egentlig en forud fastlagt vej eller bane, jf. ordet rute (fr. route); her anvendt i betydningen selskab (el. kæde af selskaber) i fornemme kredse.
Grafen Kuffstein* : Franz Seraphim Kuefstein* (1794-1871), østrigsk greve og diplomat, gesandt i Hannover, siden i Dresden, Madrid og tilsidst overhofmarskal og præsident for det østrigske overhus (Herrenhaus).
der König* und die Königin* : kong Friedrich August II* af Sachsen (1797-1854, konge fra 1836) og dronning Marie, f. prinsesse af Bayern* (1805-77).
Baron Büstram* : Adolph Friedrich Bystram* (1798-1848), baron, kurlandsk adelsmand, fra ca. 1830 og til sin død grevinde Hahn-Hahns* ledsager og partner.
Gräfin Hahn* : Romanen, hvis rette navn var “Zwei Frauen", udkom i Berlin 1845
Ihr Portrait Der blev på baggrund af den tegning, Ramberg havde udført i 1844 lavet et stålstik til brug i bogudgivelse. HCA-museum X-A-41:
Viehweg* : Eduard Vieweg* (1796-1869), forlagsboghandler i Braunschweig.
Hübner* : Rudolf Julius Benno Hübner* (1806-82), historiemaler, uddannet i Düsseldorf, fra 1838 professor ved kunstakademiet i Dresden, fra 1871 tillige direktør for Dresdner Galleriet.
nach Ihrem Mulatten: HCA har åbenbart under sit ophold i Dresden forsøgt at interessere WvL* for en opførelse af sit drama Mulatten (1840) på Hofteatret i Dresden.
an Baron Brunow* , an Boilieu* oder Winkler* selbst: som mulige bearbejdere af HCAs “Mulatten", fra vers til prosa, foreslår FrS forfatteren, baron Ernst Georg von Brunnow* (1796-1845), som HCA besøgte et par gange under opholdet i Dresden 1844, eller Boilieu, d.v.s. Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay* (1811-89), der var tilknyttet hoffet i Weimar og som husede HCA som sin gæst allerede under det første besøg i Weimar – og adskillige gange sidenhen – eller den ovennævnte hofråd Winkler* .
Es ist in keiner Buchhandlung zu haben: "Mulatten" udkom først i efteråret 1845 på tysk, under navnet Horatio, der Mulatte, oversat af Fritz Petit* (1809-54) og udg. på Kittlers Verlag i Hamburg.
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16080
Öhlenschlägers Tina* : Adam Oehlenschlägers* tragiske drama “Dina" blev 1. gang opført på Det kgl. Teater i okt. 1842. I Dresden blev stykket ikke nogen succes, jf. FrS.s brev af 26/9 1845, BrevID 16985
Spontin* seine Vestalin: operaen "Die Vestalin" (La Vestale) af den italienske komponist og dirigent Gasparo Spontini* (1774-1851).
Willmers* : den tyske pianist og komponist Rudolph Willmers* (1821-78), hvis bekendtskab HCA havde gjort i Paris 1843. Navnet på hans unge kone kendes ikke.
Graf Moltkens* * : den danske greve A.G. Moltke-Huitfeldt* (1796-1876), gift med Eliza (Elisabeth) M-H, f. grevinde Razumovsky* (1811-92). FrS havde lært dette ægtepar at kende i 1834-35 under sit og majorens ophold i Italien, hvor AGM-H* fra 1830’ernes begyndelse og frem til 1848 virkede som dansk diplomat (ministerresident) ved diverse italienske hoffer. I disse år besøgte familien yderst sjældent grevens gamle fader, grev Gebhard Moltke-Huitfeldt* til Glorup (1764-1851), som til gengæld i samme tidsrum, fra 1839 og fremefter, fik adskillige og langvarige besøg af HCA. Denne kendte lige akkurat den yngre generation af familien M-H, og dette flygtige bekendtskab udviklede sig senere til et virkeligt venskab i 1850’erne, hvor AGM-H* var vendt tilbage til Danmark for at overtage stamhuset Moltkenborg (Glorup m.m.). Grevinde EM-H* befandt sig imidlertid dårligt i Danmark og foretrak at opholde sig i udlandet, fortrinsvis i lejede boliger i Paris eller Dresden. FrS betragtede den danskgifte grevinde – som ved sin fødsel tilhørte den russisk-ukrainske adel, sen. optaget i den mähriske adel, – som én af sine nærmeste veninder og omtaler hende særdeles ofte i sine breve til HCA. Hun vidste selvsagt, at HCA stod i venskabelig forbindelse med familien Moltke-Huitfeldt* * , på daværende tidspunkt dog mest med den gamle greve* .
Fürst Wittgenstein und seiner kleinen Frau* : det kan ikke afgøres, hvilke medlemmer af den store familie Sayn-Wittgenstein-Berleburg FrS sigter til.
des jungen Maler Gärtner* : den danske portrætmaler J. V. Gertner* (1818-71). Det er lidt mystisk, hvilket HCA-portræt JVG* har kunnet vise FrS i 1844. De to kendte tegninger af JVG* hidrører nemlig først fra 1845, men det er ubestrideligt, at G.* i 1844 opholdt sig i Berlin og i Dresden.
Gertners tegning af H.C. Andersen. Det Kongelige Bibliotek.
Tiek* zu malen: den tyske digter Ludwig Tieck* (1773-1853), som siden 1819 havde boet og virket i Dresden, flyttede i 1841 – på den preussiske kong Friedrich Wilhelm IV.s* opfordring – til Berlin.
Falkensteins* * : Ikke mindst overbibliotekarens* kone, Elise F., f. von Erdmannsdorff* (1806-68) var en nær ven af Serres.
eine Ansicht: det af FrS tilsendte Dresden-prospekt er ikke bevaret.
im März unsere Reise nach Paris: den planlagte rejse til Paris blev ikke til noget, formentlig p.gr.a.FrS.s i BrevID 7231 omtalte sygdom (hjernebetændelse).
die arme Baronin Lepel* : den pågældende dame, som var en veninde af FrS, kan vanskeligt identificeres. Hun forekommer i HCAs dagbog bd III, 414 [1844-07-20] under navnet fru von Lenep* og er i dagbogsregistret optaget som en fru van Lennep, f. Usedom* .
Meine Knaben* * : FrS havde påtaget sig den musikalske uddannelse af brødrene Riccius* * , jf. dagbogen [1844-07-14], inspireret hertil ved læsning af HCAs "Kun en Spillemand". –
in der Lüttichauschen* Loge: under sit ophold i Dresden havde HCA fået fået fri adgang til Hofteatret, med plads i teaterintendantens* loge.
Winkler* … seine Penelope: jf. dagbog [1844-07-04]. Teatermanden (samt digter og oversætter) Theodor Winkler* var også virksom som publicist, i årene 1811-48 udgav han – under navnet Theodor Hell* – det litterære tidsskrift Penelope, som han betegnede som "Taschenbuch". Heri har han optaget breve fra HCA og Fredrika Bremer* , jf. noten til dagbogen [1844-07-19].-
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=19175, breve
