22.04.1845
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Scanning af brevpapiret:
Die Elb-Brücke zu Dresden am 31 März 1845 früh nach ½ zehn Uhr.
Am 22 st. April 1845
Mein bester Herr Andersen!
Ein Brief von Ihnen ist immer wie Gebirgsluft, so frisch und erquicklich! Unser lieber Hofrath Falkenstein* brachte mir den Ihren mit Thorwalzens* Biographie, ich konnte sie sehen, denn man schickt mir sogleich Alles, was von Ihnen erscheint, aber Sie hatten dabey meiner gedacht – ich sah die lieben Züge Ihrer Hand darauf, und freute mich, und dankte Ihnen im Herzen dafür! – Sie ist einfach und wahr, nur vermißt man darin, daß sie der Familie Puti* in Rom nicht erwähnt, welche so viel für Thorwalsen* gethan – und zu deren Mitglied er sich dort zählen mußte! –
Hier oben sehen Sie, unsre arme zerstörte Brükke! So versank der Anbau mit dem Cruzifix, in der Fluth, seit 2 Tagen ist der 3te Pfeiler von dem Zerstörten aus so stark beschädigt daß er jeden Augenblick unter zu sinken droht. Keine Passage ist mehr erlaubt, man fährt mit Gondeln, Kähnen und dem ./. Dampfschiff über, und hat eine Schiffbrücke gebaut, die Reparatur der Brücke wird den ganzen Sommer dauern da von dem Eisgang beÿnahe alle Pfeiler beschädigt sind. Es ist ein trauriger Anblick, wie eine stumme Leiche, diese verfremde, verödete Brücke!- Entsetzen erregend hat die Überschwemmung auf den Kirchhöfen gewühtet, in den Grüften die Särge zerweicht, so daß die Leichen darinnen herum schwemmen, die Gruben aufgewühlt, und Kränze und Steine fort gespült. Gestern war zum Besten der Überschwemmten ein Concert worinnen die jungen Damen der Haute volée spielten, 16 Personen auf 8 Claviren, eine Piece von Cernÿ* .
Die Gräfin Hahn* , wohnt in Dresden seit 3 Wochen, bleibt hier und hat für 6 Jahre ein Quartier genommen. Ich las ihr einige Stellen aus Ihrem Briefe vor, sie freut sich ungemein, der Idee, daß Sie nächsten Winter hier einige Zeit zubringen wollen! – Sie werden sich gefallen, treue Anhänger und Verehrer finden, kleine Kreise, von interessanten Männern und Frauen, und Hof und haute volée, was Sie wollen zu Ihrer Unterhaltung, Soireen und Roûts im Überfluß! –
Könnten Sie mir nicht ein Exemplar Ihres Mulatten schicken? – Ich möchte es selbst Lüttichaus* * mittheilen, Hofrath Winkler* hat es zurückgeschickt, ohne daß Lüttichau* es kennen gelernt. Ich lese es einen Abend dort vor! – Vielleicht machte es sich doch mit der Aufführung! [tilføjet i margenen: Ich weiß dass ein Stück nicht mitgetheilt werden darf, bevor es ins Scène gesetzt, und richtete mich danach! – ] Tina von Öhlenschläger* wird so bald noch nicht gegeben, die besten Schauspieler sind auf Urlaub, vor Herbst, ist kaum daran zu denken. Denken Sie, ich habe Pathenstelle gethan, bey der Hofräthin ./. Falkenstein* kleinen Sohn* , am 1 März geboren, und soll es wieder bey Madame Siegels* kleinen Sohn* , der am 28. April zu meinem Geburtstag, getauft wird. Sie grüßt Sie herzlichst. Herr von Ramberg* ist am Weynachten nach Prag gereiset. – seit dem hat er kein Lebens Zeichen wieder von sich gegeben. Kohl* wohnt in Kreischa und kommt alle Sontage zur Stadt, wo bey uns mit vertheilten Rollen, Schauspiele von Calderon* und Shakespear gelesen werden. Kohl* schreibt jetzt, über die Bauern und Landleute, von Kreischa, der Umgegend und überhaupt Sachsens! – und arbeitet an einem [tilføjelse f.n. på siden] größeren literarischen Werk, Psÿche.
Die Gräfin Hahn* sagte mir, sie hätte Gestern einen Brief von Fried. Bremer* erhalten, mit der Nachricht, sie reisete nächstens nach Amerika. Könnten Sie mir wohl eine Handschrift von ihr verschaffen? – Unsere Pläne für den Sommer sind folgende: Im Juli gehe ich nach Marienbad, Serre nach Achen, dann hohle ich ihn in Begleitung Fr von Bardelebens* , die Sie bey Savignys* * sahen, ab, und wir besuchen Belgien, gehen nach Paris, vielleicht nach London, und im Novbr. zurück. Doch was sind des Menschen Pläne? – Wie eine Seifenblase zerstört, durch den kleinsten Hauch! –
Auf Ihr Stück die Glücksblume, bin ich sehr gespannt! – Noch habe ich Hofrath Winkler* nichts darüber gesprochen! Wir Alle freuen uns auf Ihre neuen Märchen! Wohl trägt viel, die Erzählungsart bey, solch großes Interesse einzuflößen, doch der Sinn darinnen, ist so tief und herrlich! und das Gewand ist nur die Zierde ihres Kerns!
Sehen Sie meine Moltkens* * zu weilen? die Italienischen? – Ich grüße die Baronesse Stampe* und ihre Familie* * * * * und werde nächstens schreiben! ./.
Den 26ten ziehe ich nach Maxen! Mein Mann trägt mir viel Herzliches an Sie auf. In dem Kranze meiner Lebensblüthen, gehört Ihre liebe Erscheinung!
Fr. Serre
Ich sende Ihnen ein kleines Sonnett, meine Empfindungen beim Erwachen des Frühlings!
[tilføjelse f.n. og i margenen p. 1:] Das neue Buch, der Gräfin Hahn* , die beiden Frauen, gefällt nicht allgemein.
Allgemeines Aufsehen in der neuren Litteratur machen jetzt Schwarzwälder Dorfgeschichten von Berthold Auerbach* .
[udskrift:]
Dem Herrn Dichter und Schriftsteller H. Ch. Andersen Wohlgeb.
inCopenhagen
frey
[stemplet:]
DRESDEN 7. Mai 45
Den 22. April 1845
Min bedste hr. Andersen.
Et brev fra Dem er altid som bjergluft, så friskt og opkvikkende. Vores kære hofråd Falkenstein* bragte mig Deres Brev med Thorvaldsens* biografi, jeg kunne se den, thi man sender mig straks alt, hvad der udkommer af Dem, men De havde derved tænkt på mig – jeg så Deres kære håndskrift derpå, og glædede mig, og takkede i hjertet derfor! – Den er enkel og sand – kun mangler man, at den nævner familien Puti* i Rom, som har gjort så meget for Thorvaldsen* – og han må have regnet sig til deres kreds.
Her for oven ser De vores stakkels ødelagte bro. Således sank tilbygningen med krucifikset i floden, i to dage har den tredje pille af det ødelagte været så beskadiget, at den hvert øjeblik truede med at synke.
Det er ikke mere muligt at passere, man sejler over med gondoler, pramme og dampskibet, og man har bygget en skibsbro, broens reparation vil tage hele sommeren, da næsten alle piller er beskadiget af isgangen. Det er et sørgeligt syn, som et stumt lig, denne fremmedgjorte, ødelagte bro. Oversvømmelsen har forårsaget stor opstandelse på kirkegårdene, kisterne blev opblødt, så ligene svømmede rundt derinde, gravene blev rodet op, og kranse og gravsten blev skyllet bort. I går blev til fordel for de oversvømmede givet en koncert, unge damer af det bedre selskab spillede, 16 personer på 8 klaverer, et stykke af Cerny* .
Grevinde Hahn* har nu boet i Dresden i 3 uger, bliver her og har lejet sig ind for 6 år. Jeg læste udtog af Deres breve for hende, hun fryder sig udelt over den idé, at De næste vinter vil tilbringe nogen tid her. – Det vil behage Dem at finde tro tilhængere og beundrere, små kredse af interessante herrer og damer, hof og højere kredse, alt hvad De ønsker til Deres underholdning, soireer og fine selskaber i overflod.
Kunne De ikke sende mig et eksemplar af Deres Mulat? Jeg ville gerne selv meddele Lüttichaus* * , at hofråd Winkler* har returneret den uden at Lüttichau* har lært den at kende. Jeg vil en aften læse den højt der! – Måske er en opførelse mulig. Jeg ved, at et stykke ikke skal forudmeldes, før det bliver iscenesat, og rettede mig efter det! – Tina af Øehlenschläger* bliver alligevel ikke givet så snart, de bedste skuespillere er på ferie, man kan næppe tænke derpå før efteråret.Tænk Dem, jeg har stået fadder for hofrådinde Falkensteins* lille søn* , som blev født 1. marts, og jeg skal igen for Madame Sigels* lillesøn* , som bliver døbt på min fødselsdag den 28 april. Hun hilser hjerteligt. Hr von Ramberg* rejste i julen til Prag – siden da har han ikke givet livstegn fra sig. Kohl* bor i Kreischa og kommer hver søndag til byen, hvor vi med tildelte roller læser skuespil af Calderon* og Shakespeare* . Kohl* skriver nu om bønderne og landbobefolkningen i Kreischa, omegnen og hele Sachsen – og arbejder på et større litterært værk Psyche.
Grevinde Hahn* fortæller, at hun i går fik brev fra Fredrika Bremer* , med besked om at hun snart rejser til Amerika. Kunne De måske skaffe mig en håndskrift af hende? Vores planer for sommeren er følgende. I juli tager jeg til Mariebad, Serre til Aachen, og sammen med Fr. von Bardeleben* , som De så hos Savignys* * , henter jeg ham, og vi besøger Belgien, rejser til Paris, måske til London, og er i november tilbage. Men hvad er menneskets planer? – Som en sæbeboble ødelagt – ved det mindste pust! –
Jeg er meget spændt på Deres stykke Glücksblume / Lykkens Blomst! Jeg har endnu ikke talt med hofråd Winkler* derom. Vi glæder os alle til Deres nye eventyr. Vel bidrager fortællemåden meget til at indgive en så stor interese, men Tanken deri, er så dyb og herlig! Og klædningen er kun pynt for kernen!
Ser De undertiden Moltkes* * ? De italienske? – Jeg hilser Baronesse Stampe* og hendes familie* * * * * og vil snarest skrive!
Den 26. flytter jeg til Maxen! Min mand beder mig hilse så hjerteligt. Til min krans af livsblomster hører Deres kære åsyn!
Jeg sender en lille Sonnet, mine følelser ved forårets frembryden.
[tilføjelse f.n. og i margenen p. 1:] Grevinde Hahns* nye bog, Die beiden Frauen, tiltaler mig ikke.
Auerbachs* Schwarzwälder Dorfgeschichten har vakt almindelig opsigt i den nyere litteratur.
[Sonet, som knytter sig til ovenstående brev. På bagsiden har Fr.S. tilføjet brev af 6/5 s.å. BrevID 7231]
Sonnett im Frühjahr
Nicht länger halt ich meiner Sehnsucht Zügel,
Es zieht mich hin, wo meine Heimath ist,
Hin zur Natur – der sich mein Herz erschließt,
Zum stillen Dorf – zu Euch, Ihr grünen Hügel.
Umfächelt von des Frühlings sanftem Flügel
Erweckt vom Licht, das zarte Knospen küßt –
Seh ich das Veilchen blüh’n, das meiner Flur entsprießt,
Seh in der Quelle ich, des Himmels klaren Spiegel.
Schon trinken Blüthenhauch – die heitren Lüfte,
Laut zwitschert, flötet, jubelt neues Leben,
Und meine Brust durchzittert Wonnebeben.
Ach Mancher weint, an seiner Lieben Grüfte,
Denn jegliches Gefühl, wird reger in dem Herzen
Der Frühling ruft die Lust, – er weckt die Schmerzen! –
Fr.
Sonnet i foråret
Min længsels tøjler holder ikke længere
Den drager mig til min hjemstavn
Til naturen – som omslutter mit hjerte
Til den stille landsby – til jer, I grønne høje.
Omviftet af forårets bløde vinge.
Vækket af lyset, som kysser sarte knopper –
Ser jeg violen blomstre, som spirer på min mark
Ser jeg i kilden himlens klare spejl.
Drikker allerede blomsterånde – de klare lufte
Højt kvidrer, fløjter, jubler nyt liv.
Og mit bryst sitrer og skælver frydefuldt.
Ak mangen græder ved sin kæres grav,
Thi enhver følelse bliver stærkere i hjertet
Foråret kalder på lysten – og vækker smerten! -
BrevID 16750: : FrS-brev af 22/4 1845 (Collin XI, 12/179 + 12/171, billedid 5062-67 og 5033).
Brevpapiret er trykt med tegning af oversvømmelsen ved Elbbroen den 31. marts 1845.
Ein Brief von Ihnen: Almanak 31/3: Sendt Pakke til Dresden til Falkenstein* Fru Serre Kohl* Winkler* .
Thorwalzens* Biographie: HCAs biografiske arbejde udkom som bidrag til Berlingske Tidende i dagene omkr. nytår 1844-45, i bogform først i hans Samlede Skrifter, bd. 33 (1876). Den tyske udgave, Bertel Thorwaldsen* . Eine biograph. Skizze, var oversat til tysk af Julius Reuscher* og udg. i Berlin 1845.
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16074
in die Familie Puti* Rom: FrS mener familien til Camillo Buti* (1747-1808), hvor Thorvaldsen* boede til leje, i en slags kunstnerkollektiv, i årene fra 1804 og frem til hans hjemrejse til Danmark i 1838.
unsere arme zerstörte Brücke: det brevpapir, hvorpå FrS skrev dette brev, har f.o. en vignet, forestillende ødelæggelsen af Elb-broen, Augustus Brücke, 31. marts 1845. Den ødelagte og altså ufarbare bro var indtil da den eneste forbindelse mellem Dresdens Altstadt og Neustadt
die jungen Damen der Haute volée: unge damer af "det bedre selskab", medlemmer af aristokratiet og bourgeoisiet.
Cerny* : den østrigske komponist Carl Czerny* (1791-1857)
nächsten Winter: HCA har åbenbart i sit brev røbet, at han agtede at foretage en længere rejse sydpå i vinteren 1845-46, den rejse som for ham blev en sand triumfrejse gennem Europa.
Unsere Pläne für den Sommer: de af FrS skitserede rejseplaner blev ikke virkeliggjort før i sommeren 1847. Udsættelsen skyldes formentlig FrS.s tilfælde af "hjernebetændelse", omtalt i BrevID 7231.
Hofräthin Falkenstein* : Sønnen fik navnet Arthur F.*
Madame Siegels* kleinen Sohn:* moderen til dåbsbarnet hed Emilie Siegel, f. Zimmermann* . HCA havde været sammen med denne dame på Maxen i 1844.
Sonnett im Frühjahr: FrS.s digt er skrevet på særskilt blad, hvis bagside rummer brev af 6/5 BrevID 7231, jf. de indledende bemærkninger heri om FrS.s sygdom.
Fr. von Bardelebens: Henriette von Bardeleben, f. Hübschmann* (1780-1852), g.m. Moritz von Bardeleben* (1777-1868), preussisk general. HCA havde været sammen med denne veninde til FrS i Berlin, hvor de begge var gæster hos den preussiske retslærde og minister Friedrich Karl von Savigny* (1779-1861) og hans hustru Kunigunde Savigny, f. Brentano* (1780-1863), søster til Bettina von Arnim* .
– die beiden Frauen: bogens titel er "Zwei Frauen".
Schwarzwälder Dorfgeschichten: dette værk af den tysk-jødiske forfatter Berthold Auerbach* (1812-82) udkom over en længere årrække og opnåede en umådelig stor popularitet. HCA lærte BA at kende i Weimar jan. 1846, og dette bekendtskab udviklede sig til et venskab. De to digtere tiltalte hinanden med "du".
