Værkregistret er, ligesom en række andre initiativer på netstedet, udviklet i anledning af H.C. Andersens 200-års dag i 2005 og muliggjort af økonomisk støtte fra HCA2005 Fonden. Projekterne er koordineret med andre Andersen-projekter fra Odense Bys Museer og Det Kongelige Bibliotek.

H.C. Andersen-centret (Lars Bo Jensen) har til dette projekt etableret en selvstændig nummerering af alle H.C. Andersens litterære værker.

Registret tjener som et link-indeks til Andersens værk. Især til eventyrene er der mange ressourcer: til hver tekst er der links til teksten på dansk og engelsk, anmeldelser, realkommentar (ordforklaringer, inspiration, detaljer), information om H.C. Andersens liv, da teksten udkom, eventuelle religiøse motiver og endelig links til bibliografierne, hvor man kan finde oplysninger om både teksten selv og sekundærlitteratur. Eksempel: Fyrtøjet.

Hver genre er tildelt en nummerrække, som er beskrevet forneden i dette dokument. Nummereringen er kronologisk og følger datoen for værkernes første udgivelse uden hensyn til udgivelsens sprog. Dette princip kan praktiseres håndfast, fordi det er så simpelt, og det giver en brugbar kronologi.

Man kunne forestille sig at kronologisere efter teksternes tilblivelse, altså efter hvornår H.C. Andersen skrev dem. Det ville være et højst interessant projekt, men det kan ikke udføres i praksis. Utallige tekster kender man ikke historien bag særlig nøje, og hvornår skulle man sige, en tekst var færdig? Ved ideens første nedskrift i dagbøgerne, første udkast, første oplæsning for venner og bekendte eller første renskrift? Det ville give lutter tvivlstilfælde.

At følge førsteudgivelsens dato er hensigtsmæssigt, selvom rækkefølgen ikke tager hensyn til tidspunktet for værkernes tilblivelse og således placerer posthumt udgivne tekster til sidst uden hensyn til deres historie. Det er svagheden ved princippet. Dets styrke er stringens.

Registret supplerer Birger Frank Nielsens fremragende og stadig standardsættende bibliografi Digterens danske Værker 1822-1875 (1942) ved at medtage titler, der blev udgivet på et fremmedsprog før på dansk. Derved får H.C. Andersens første officielle store selvbiografi Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung (Mit eget Eventyr uden Digtning), der udkom på tysk allerede i 1847 hos Lorck i Leipzig, men på dansk så sent som i 1942, en plads i kronologien, der hænger sammen med dens tilblivelse. Det samme gælder, i mindre tidsmæssig målestok, for flere eventyr samt Billedbog uden Billeder, der også udkom i sin endelige officielle form med 33 "aftener" i 1847 på tysk, men først i 1854 på dansk.

Genreinddelingen har taget udgangspunkt i Birger Frank Nielsens inddeling i genrer i hans værkregister, men ændret det på væsentlige punkter: "Romaner og noveller" er delt op i "romaner" og "anden prosa", og "biografiske arbejder" er delt op i "selvbiografier" og "biografiske arbejder". Der er desuden tilføjet "digtkredse" for at kunne kategorisere for eksempel "Hjertets Melodier" som selvstændigt værk.

Udover at have et anderledes genreindeks end Birger Frank Nielsens, der i øvrigt ligner de fleste senere Andersen-udgivelsers til forveksling, er opdelingen anderledes ved at kategorisere anderledes: Billedbog uden Billeder har altid været vanskelig at sætte i bås. Birger Frank Nielsen placerer den blandt "Romaner og noveller". Det danske Sprog- og Litteraturselskab, der i mange år har stået for kommenterede videnskabelige udgaver af H.C. Andersens værker, dagbøger og almanakker, har traditionelt placeret den blandt rejseskildringer, hvilket er en kilde til undren, men vidner om det problematiske ved kategoriseringen af dette værk. Her er den billedløse billedbogs afsnit, "aftenerne", kategoriseret som eventyr og bogen som en eventyrsamling.

Foruden de 33 "aftener" fra Billedbog uden Billeder samt det oprindelige manuskripts første Aften er eventyrlisten suppleret med andre tekster, vi (Lars Bo Jensen og Johan de Mylius) anser for eventyr, tre af dem fra starten af forfatterskabet - "eventyr før eventyrene". Det drejer sig om Dykkerklokken, Alferne paa Heden, Et Børneeventyr og Svinene.

Som man kan se i fortegnelsen over eventyr, der viser eventyrets eventyrkode (EK), som Svend Juel Møller bruger til at identificere eventyrene i bindene af Bidrag til H.C. Andersens Bibliografi (Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliografisk Afdelings publikationer, København), afviger H.C. Andersen-centrets værknummerering også derfra ved 1) at inddrage de nævnte andre tekster blandt eventyrene, 2) ved at tage De blaae Bjerge og Hans og Grethe med og 3) ved at placere nogle tekster anderledes som følge af kronologiseringsprincippet.

Siden udarbejdelsen af registret er udkommet mange bind af den nye udgave af H.C. Andersens samlede skrifter, ANDERSEN, v. Dansk Sprog- og Litteraturselskab. Der er lagt meget bibliografisk og filologiske arbejde i udgivelsen, og bindene udgør et vigtigt supplement og referencegrundlag for andre Andersen-arbejder, herunder nærværende register.

Jørgen Skjerks udgivelser, der indeholder sjældne og perifære tekster, er et andet interessant supplement og udgivelsesarbejde.

Opdelingen af genrerne i nummerrækker

H.C. Andersens værker er i registret opdelt i en række genrer og kategorier. Hver genre har en nummerrække, den kan fylde ud efter behov. For eksempel har eventyrene numrene 1-300.

Genre Nummerrække
Eventyr1 - 300
Eventyrsamlinger301 - 400
Romaner401 - 500
Anden prosa501 - 600
Drama601 - 700
Rejseskildringer701 - 800
Selvbiografier801 - 900
Biografiske arbejder901 - 1000
Samlede og blandede skrifter1001 - 1100
Afhandlinger, artikler, breve o.a.1101 - 1200
Satiriske og humoristiske småstykker1201 - 1300
Digtsamlinger1301 - 1400
Digtkredse1401 - 1500
Digte1501 - 2900
Enkelttryk2901 - 3000

Hensigten med at give værkerne et spektrum af numre på denne måde er dels at levne pladser til eventuelle nyfund, dels at gøre det lettere at huske et værknummer ved at lade hver genre starte ved et pænt rundt tal.

Man kan søge i hele værkregistret med Google.