Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
12.03.1861 Dagbogsuddrag 12.3.1861: Brev til Fru Serre
(BrevID 22368 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
17.03.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 17. März [1861].
Verehrter, geliebter Freund!
Mit großem Verlangen sah ich einen Brief entgegen, Sie haben mich lange warten laßen und lange darauf hoffen. Wie viel Interessantes enthält er! Sie wollen so bald, und so eilend nach Rom ziehen, die heilige Stadt noch einmal besuchen, unter der noch Alleinherrschaft des Papstes* ? Rom ohne dies Oberhaupt läßt sich gar nicht denken! Wie verwandelt werden Sie Alles finden! Nur noch den ewig gleichen blauen Himmel, nur die schöne Campagne mit ihren Gräbern – und den Überresten alter Herrlichkeit werden Sie unverändert finden. Wenn nur Ihre Reise bey der politischen Bewegung jetzt, eine ungestörte sein wird! –Vielleicht für Sie ./. um desto interessanter. Ihre trübe Stimmung Sie unverändert finde ich natürlich. Unbehaglich in der neuen Wohnung – ein Kind des Glücks, nicht gewöhnt einen Plan, einen Wunsch aufzugeben wie den Winteraufenthalt in Italien, verstimmt vielleicht auch, durch die Zustände der Politik – wird nun Alles in einigen Monaten- in und außer Ihnen eine andere Färbung haben, heben Sie erst Ihre Flügel und der dänische Schwan, schwingt sich froh über Thal und Hügel! – Mir ist als hätte ich ein Jahr nicht gelebt – habe ich Sie nicht bey uns gehabt – und ich hoffe zu Gott auf Ihren Besuch Ende July – oder im August. Ich wollte zu dieser Zeit auch so ./. gern die arme Clara* einladen, sie hat so viel Kummer diesen Winter, die Mutter* erblindet – die Tante* todt – sie selbst hat wieder wie ich hörte, und wie sie ungern Jemand mittheilt, einen Anfall von Lähmumg gehabt – was vom Rückenmark aus gehen soll, sagt Carus* und immer leicht sich wiederhohlt – so daß sie eine Zeit lang nur mit Krücken gehen konnte, oder gehen kann – und deßhalb die Einladung zur Baronin Finks* zu kommen, ganz ablehnen mußte, wie gönne ich ihr nun die Zerstreuung der dänischen Sprache! wie wird sie mit Liebe und Verständniß künftig alle Ihre Sachen übersetzen und sich auch ihr ein Erwerbs Zweig dadurch öffnen; leider soll der sonst kluge interessante Vater* , der Familie nur sehr wenig hinterlaßen haben! – ./.
Ihre Reise macht auch mir einen Strich durch die Rechnung; ich hoffte immer im Frühjahr nach Copenhagen reisen zu können, da die Kriegs Aussichten sich gelagert, und man ein friedliches Übereinkommen hofft – aber ohne Sie wäre mir Dänemark eine Einöde; ich sah neulich bey Sigwald* , Thorwalzens* sämtliche Werke, in einem Band [fortsættes i margenen: in Umrissen] mit dänischem Text, nur in Copenhagen soll dies Werk zu haben sein, das möcht ich mir doch anschaffen, vielleicht können Sie sich danach erkundigen, nach dem Preise und ob es vollständig ist? [fortsættes i margenen: und mir mitbringen]. Gern erstattete ich die Auslagen. Haben Sie Gelegenheit – so bitten Sie für mich die Baronin Stampe* , mir einen kleinen Zettel auch nur ./. von Thorwalzens* Hand, mein Brief ist spurlos aus meinem Carton verschwunden, zum Glück nicht die Zeichnung eben so die Unterschrift von Horace Vernet* .Wer denkt es immer in Verschluß zu halten! -
Sigwald* ist in Paris bey Gräfin Moltke* . Sie hat wieder neue Ärzte consultirt, eine magnetische Cur begonnen – und wegen ihrer Gicht, hat man ihr gerathen, auf keinen Fall einen Winter in Dänemark zu verbringen, so hoffe ich immer, sie kommt wieder nach Dresden! – auch hat man ihr die Reise nach Florenz ausgeredet! Von Frau von Göthe* erhalte ich gute und liebe Briefe – sie sehnt sich einen Winter in Cairo zu verbringen – scheut aber die Reise und die Kosten! – Das Vertheilen von den Preisen, und Unterstützung aus den ./. testamentarischen Legaten, wird Ihnen manche Freude bereiten. Hier beschäftigt man sich sehr mit der Frage ob Rietschels* Schüler die Vollendung des Luther* denkmal bekommen werden, oder die Comité es Andern anvertraut, und mit Sammlungen für ein Rietschel* Museum, und die Wiedererlangung seiner Modelle.
Nach Ostern erscheint nun die Gewinnliste, die in jeder Buchhandlung für, 10 Ngr. käuflich und dann beginnt sofort die Vertheilung der Gewinne.
Es ist mir eine unaussprechliche Beruhigung daß Sie den jungen Mann als Reisebegleiter mit nehmen. vergeßen Sie ja nicht die Decke, es gibt kalte Nächte, und man weiß sich im Süden nicht ordentlich dagegen zu verwahren. Ich weiß, daß ich oft noch meine ganze Garderobe auf meine leichte Bettdecke gelegt habe. Im häusl. Heerd von Gutzkow* , steht von einer Audienz der Fr. Bremer* beim Papst* – [ein] sehr interessanter Auszug aus ihrem letzten Buch: aus der alten Zeit.
2) Schon wieder ist das Blatt zu Ende, und ich muß ein Neues beginnen. Um doch die Zeit diesen Winter zu nutzen, habe ich einen Cursus der Kunst Geschichte im Kupfer stich Cabinet begonnen – mit Frau v. Badberg* – wir gehen jeden Dienstag und Donnerstag von 12-2 dahin, und Director Gruner* hat selbst die Güte zu bestimmen – und zu leiten – was und wie er uns nach der Reihenfolge vorgelegt wird – daher habe ich mit größerm Interesse das Buch Michel Angelo* – von Herman Grimm* jetzt gelesen – und werde dann das 2t von ihm über die Stanzen und Loggen im Vatikan beginnen – Sie werden nun bald alle die Herrlichkeiten an Ort und Stelle sehen. Gruner* sagte, es gäbe ein großes Werk über den Vatikan – in ./. Kupferstichen ganz complett, was man gewiß billig in Rom bey einem Antiqvar bekäme, sonst wären alle Ausgaben vergriffen – es wäre der Mühe Werth zu erlangen – hier existirt es nur in des Königs* Sammlung, nicht im Cabinet. So habe ich mir eine Sammlung von Photograf[i]en von Handzeichnungen alter berühmten Meister angelegt – welche Schätze können Sie dort sammeln, gewiß photografirt man solche auch in Rom? Gruner* läßt von London, Paris, Wien, Florenz sie kommen, sobald er erfährt, daß sie erschienen. Mit wie viel größerm Nutzen und Interesse würde ich jetzt in Rom ./. diese Kunstschätze aufsuchen, mit wie viel größern Verständniß , als damals als ich jung war, und die Welt Gesellschaft und manches Eitle mich einnahm und beschäftigte! –
Also wieder eine neue Ausgabe Ihrer Werke wird erscheinen? wieder ein neuer Band, neuer Märchen ist erschienen? Wie klein kommt man sich gegen solcher Productivität vor, wie nutzlos auf der Welt – während Ihr Wort durch alle Länder zieht, in alle Herzen dringt und manch schönes Saamenkorn, für eine herrliche Frucht – in den weichen, empfänglichen Boden einer empfindenden Seele legt. Ja, Sie haben nicht umsonst gelebt – ! Gott hatte Sie, zum Werkzeug seiner Zwecke ./. auserkoren, Sie sollten Gutes wirken, Edles anregen, in den Herzen der Menschen! –
Diese Tage schwebte ich, in großer Besorgniß um Carus* . – Er war krank, Schwindel und Übelkeit – hatten ihn außer der gewohnten Zeit, nach Hause geführt – er lag mehrere Tage gefährlich krank zu Bette! – Ich konnte den Gedanken an seiner Verlust nicht faßen – ich war untröstlich – in unbeschreiblicher Sorge um diesen seltnen, großen Mann. Nie war er mir so weit wie diesen Winter, seine Freundschaft concent[r]irt sich auf Wenige die ihm aus der guten Zeit zurück geblieben – und dazu gehöre ich eben an! – Schreiben Sie bitte mir noch einmal. Serre, Marg.* Albertine* grüßen herzinnig, vor Allen
Ihre treue Fr.
[i margenen, p. 10:] Ein großes Werk von Carus* Natur und Werden ist erschienen, das resumé seiner Studien des ganzen Lebens, ich schickte es Ihnen reiseten Sie nicht fort. Sie findes es dann in Maxen
Dresden den 17. Marts [1861].
Ærede, elskede ven!
Med stor længsel imødeså jeg et brev, De har ladet mig vente og håbe længe. Hvor meget interessant det indeholder! De vil så snart og så hurtigt drage til Rom, besøge den hellige by endnu en gang, med paven* som enehersker? Man kan slet ikke forestille sig Rom uden dette overhoved! Hvor forvandlet De vil finde det hele! Kun endnu den evige blå himmel, kun den smukke campagne med alle gravene –og resterne af gamle herligheder vil De finde uforandrede. Hvis nu bare Deres rejse bliver uforstyrret med de politiske bevægelser, der er nu. – Måske vil den for Dem være så meget mere interessant. Deres triste stemning finder jeg naturlig. Ubehagelig i den nye bolig – et lykkens barn, som ikke er vant til at måtte opgive en plan, et ønske som vinteropholdet i Italien, måske også forstemt over tilstandene i politik – om nogle måneder får alt nok i og uden for Dem en anden nuance, hæv De blot først vingerne og den danske svane svinger sig højt over dal og bakke! Jeg føler det, som om jeg ikke har levet i et år, jeg har ikke haft Dem til at bo hos os – og ved Gud håber jeg på Deres besøg i slutningen af juli – eller i august. Jeg ville til den tid også så gerne invitere den stakkels Clara* , hun har så mange bekymringer denne vinter, moderen* er blevet blind, tanten* er død – og hun selv har igen – som jeg hørte, da hun selv ikke siger noget om det til nogen – haft et anfald af lamhed – hvilket skulle udgå fra rygmarven, siger Carus* , og altid let kan komme igen – så hun en lang periode kun kunne, eller kan gå med krykker– og derfor måtte takke nej til indbydelsen om at komme til baronesse Finks* , hvor gerne havde jeg undt hende adspredelsen med det danske sprog! Hvor vil hun med kærlighed og forståelse oversætte alle Deres værker og derved også åbne sig en erhvervsgren; desværre skal den ellers kloge interessante fader* kun have efterladt meget lidt til familien.
Deres rejse er mig også en streg i regningen; jeg håbede hele tiden til foråret at kunne rejse til København, da krigsudsigterne er dæmpet, og man håber på en fredelig aftale – men uden Dem ville Danmark være et ensomt sted, jeg så for nylig hos Sigwald* Thorvaldsens* samtlige værker i et bind i omrids med dansk tekst, kun i København skulle dette værk kunne fås, det ville jeg gerne anskaffe, måske kan De undersøge, hvad prisen er og om det er fuldstændigt, og medbringe det til mig. Jeg dækker gerne Deres udgifter, hvis De har lejlighed dertil, så bed baronesse Stampe* om at give mig en lille seddel med Thorvaldsens* håndskrift, mit brev er sporløst forsvundet af mit karton, heldigvis ikke tegningen heller ikke underskriften af Horace Vernet* . Hvem tænker også på at have det bag lås og slå!
Sigwald* er i Paris hos grevinde Moltke* . Hun har igen konsulteret nye læger, påbegyndt en magnetisk kur – og på grund af hendes gigt har man rådet hende til under ingen omstændigheder at tilbringe en vinter i Danmark, så jeg håber hele tiden, hun igen kommer til Dresden! – man har også talt hende fra rejsen til Florenz. Fra fru von Goethe* modtager jeg gode og kære breve – hun længes efter at tilbringe en vinter i Cairo – bryder sig dog ikke rejsen og omkostningerne! – At fordele gevinsterne og understøttelserne fra de testamentariske legater vil berede Dem mange glæder. Her beskæftiger man sig med spørgsmålet om Rietschels* elev bliver tildelt fuldendelsen af Luther* mindesmærket, eller om komiteen vil tiltro det til andre – og med samling til et Rietschel* museum – og at man igen opnår at få alle hans modeller.
Efter påske kommer en gevinstliste, som kan købes i enhver boghandel for 10 Ngr. og derefter begynder straks fordelingen af gevinsterne.
Det beroliger mig meget, at De tager den unge mand med som rejseledsager, glem nu ikke tæppet, der er kolde nætter, og i syden kan man ikke sikre sig ordentligt derimod. Jeg ved, at jeg ofte nok har lagt hele min garderobe på mit lette sengetæppe. I “Hauslichen Herd" af Gutzkow* står om Fr. Bremers* audiens hos paven* – et meget interessant udtog af hendes nyeste bog Lifvet i gamla verlden.
Arket er allerede slut og jeg må begynde på et nyt. For dog at udnytte tiden denne vinter, har jeg påbegyndt et kursus i kobberstikkabinettet – med fru v. Badberg* – vi tager hver tirsdag og torsdag derhen fra 12-2, og direktør Gruner* kan selv bestemme – hvad og i hvilken rækkefølge vi får det præsenteret – derfor har jeg med største interesse læst bogen Michel Angelo* af Hermann Grimm* og vil derefter begynde nr. 2 med stanzer og loggiaer i Vatikanet – De vil nu snart se alle herlighederne på stedet. Gruner* sagde, at der var et stort værk om Vatikanet, komplet i kobberstik, som man sikkert kan købe billigt i Rom hos en antikvar – ellers var alle udgaver solgt – det var umagen værd at få fat i det. Her fås det kun i kongens* samling, ikke i kabinettet. Således har fået mig en samling fotografier af håndtegninger af gamle berømte mestre – hvilke skatte De kan samle deri, jeg er sikker på, man også fotograferer sådanne i Rom? Gruner* bestiller hjem fra London, Paris, Wien, Florenz, så snart han erfarer, at de er udkommet. Med hvor meget store nytte og interesse kunne jeg nu i Rom opsøge disse kunstskatte, med hvor meget store forståelse, end da jeg var ung, og lod verden, selskabet og meget indholdsløst indtage og beskæftige mig!
Altså vil endnu en ny udgave udkomme med Deres værker? Endnu et nyt bind, af nye eventyr er udkommet? Hvor lille man føler sig over for en sådan produktivitet, hvor nytteløs i verden – medens Deres ord drager gennem alle lande, trænger ind i alle hjerter og lader et smukt frø spire til en herlig frugt – i den bløde modtagelige jord hos en følsom sjæl. Ja – De har ikke levet forgæves! – Gud havde udvalgt Dem til værktøj for hans formål, De skulle udvirke noget godt, inspirere til ædelt i menneskenes hjerter.
I disse dage svævede jeg i stor bekymring for Carus* . – Han var syg, svimmel og utilpashed havde ført ham hjem før den vante tid – han lå flere dage frygtelig syg i sengen! Jeg kunne ikke fatte tanken om tabet af ham – jeg var utrøstelig – i ubeskrivelig sorg for denne sjældne, store mand. Aldrig var han mig så nær som denne vinter, hans venskab koncentrerer sig om få, som er ham tilbage fra den gode tid – og dem hører jeg netop til! Skriv mig dog endnu en gang. Serre, Marg.* , Albertine* hilser hjerteligt. Frem for alt
Deres tro Fr.
[i margenen, p. 10:] et stort værk af Carus* Natur und Werden er udkommet, et resumé over hele hans livs studier, jeg ville sende Dem det, hvis ikke De rejste bort. De finder det så i Maxen.
BrevID 10103: FrS-brev af 17/3 1861 (Collin XI, 8/108+10/137, billedid 4845-47, 4911-15).
Sie haben mich lange warten lassen: det ser ud til, at HCA lod høre fra sig 16/1 og 12/3, så urimeligt længe har han ikke ladet FrS vente på brev.
Unbesorglich in der neuen Wohnung: efter hjemkomsten fra den langvarige rejse til Tyskland-Schweiz stod HCA uden bolig. Han havde opsagt lejemålet hos madam Anholm* , Nyhavn 67, tog i 1. omgang ind på Hotel d’Angleterre, men flyttede efter nytår ind i 2 værelser i stueetagen i en ejd. på Garnisonspladsen (Sct. Annæ plads), hvor han boede, indtil han i april 1861 tog ud på sin næste rejse (Tyskland, Italien og Schweiz). Vel hjemme fra denne rejse tog han igen ind hos madam Anholm* .
Clara* … die Mutter* erblindet … die Tante* todt: CH.s* moder* hed Friederike Heinke, f. Werner* (d. 1868). Den her nævnte tante* kan ikke identificeres, idet den tante, som HCA var sammen med på Maxen 1857 og 1858, Natalie W.* , først døde i 1866.
die Unterschrift von Horace Vernet* : underskriften hidrører altså fra den franske maler Horace Vernet* (1789-1863), som 1835 malede et portræt af Thorvaldsen* med en buste af HV* på kavaletten.
Das Vertheilen von Legaten, und Unterstützung von Legaten: HCA har åbenbart i sit brev omtalt sin indtræden i legatkomiteen for det af C. A. Ancker* (1828-57) oprettede legat til studierejser for kunstnere.
ob Rietschels* Schüler die Vollendung des Luther* denkmal: billedhuggeren Ernst Rietschel* (1804-61) har skabt flere Luther* statuer, men hér tænker FrS uden tvivl på det store Luther* -monument i Worms, som afbilder Luther* omgivet af andre reformatorer, bl.a. Johan Hus* , Savonarola* ogJohn Wyclif* . Selve Luther* -statuen (+ den af John Wyclif* ) skyldes Rietschel* og de øvrige hans elever. Reformationsmonumentet i Worms er det største af sin slags. Monumentet blev indviet i 1868.
ein Rietschel* Museum: umiddelbart efter Rietschels* død oprettedes et Rietschel* Museum, som i 1. omgang fik til huse i det såkaldte "Palais" i Dresdens "Großer Garten". Det opløstes som selvstændigt museum i 1889 og samlingerne indgik – og indgår stadig – i "Dresdner Skulpturensammlung", Albertinum.
den jungen Mann* als Reisebegleiter: til at ledsage sig på 1861-udlandsrejsen indbød HCA Jonas Collin (den yngre)* (1840-1905), søn af vennerne Edvard* og Henriette Collin* .
aus der alten Zeit: Efter udgivelsen af idéromanen "Hertha" begav forfatterinden Fredrika Bremer* (1801-65) sig ud på en femårig rejse til Syd- og Østeuropa, samt den nære orient, efter hvilken hun udgav "Livet i gamle världen, dagboksanteckningar under resor i Söder- og Österland". Under sin audiens hos pave Pius IX* forfægtede FB* energisk sin tro over for paven, som hun forlod "nöjdare med honom än han med mig". - Artiklen: https://opacplus.bsb-muenchen.de/Vta2/bsb10616951/bsb:9519228?queries=bremer&language=de&c=default
Frau von Badberg* : Adelheid B.* , nær veninde af FrS. Jf. BrevID 8460.
das Buch Michel Angelo* – von Herman Grimm* : bogen "Das Leben Michelangelos* " af kunst- og litteraturhistorikeren Herman Grimm* (1828-1901), første bind udkom 180, 2. bind 1863. HG* var søn af filologen Wilhelm Grimm* (1786-1859), den ene af de to " Gebrüder Grimm"* * .
wieder eine neue Ausgabe Ihrer Werke: hér tænkes på eventyrsamlingen Nye Eventyr og Historier, som udkom i 3 rækker med i alt 10 samlinger i årene 1858-72.
Carus* : Carl Gustav Carus* døde først i 1869, så FrS.s bekymring var unødig.
ein großes Werk von Carus* Natur und Werden: FrS må mene bogen "Natur und Idee oder das Werdende. Eine philosophische Grundlage für die spezielle Naturwissenschaft". Denne bog udkom netop i 1861.
20.04.1861 Dagbogsuddrag 20.4.1861: Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22369 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
18.05.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den l8 May, [18]61.
Theurer, verehrter Freund.
Tausend Dank für Ihre freundl. Erinnerung an meinen Geburtstag. Ihr Brief aus Avignon kam 2 Tage vorher an. Nur mit den Zeitungen folgte ich Ihrer Reise bis dahin. Gott lob, es scheint Friede mit Dänemark zu bleiben, auch Sigwald* schreibt aus Paris so, und kennt Leo Moltkes* Ansichten, Beide Theile geben nach und so leuchtet die Aussicht, Sie Ende July in Maxen zu begrüßen!
Clara Heinke* hat mir die Freude gemacht, 4 Ihrer reizenden neusten Märchen, selbst übersetzt und geschrieben, zu schicken! Welcher Fleiß, und welche Liebe zur Sache und zu dem Verfaßer, spricht sich hierin aus – ich gönnte ihr von Herzen ein kurzes Zusammensein mit Ihnen in Maxen! -
Welche Freudigkeit am Reisen, an der Welt, und der Natur spricht aus jeder Zeile Ihres Briefes! Gewiß finden Sie Rom ruhig – und die Stürme nur von Außen. Auch Sigwald* schrieb so von Florenz! Jetzt stand in den Zeitungen Napoleon* würde nur Victor E.* als König von Italien anerkennen, wenn er die weltl. Macht auch über die Romagna dem Papst* überließe! –
Heute Nacht ist, nach 10 Tage krank sein, der edle freundl. Geheimrath von Ammon* gestorben, königl. Arzt. – Am 28 st. war er bey uns, und blieb bis nach 12 Uhr, 2 Tage später dinirte ich bey Kammerherr v. Badbergs* * mit ihm – und nun, an eine Unterleibs Entzündung krank – kalt und todt! Dresden verliert viel an ihm. Auch Carus* will sich im Herbst dispensiren laßen, nach seinem 50, jährigen Dienst Jubiläum. ./.
Sigwald* der mit der Gräfin* in Paris war, schreibt, sie hätte die Arzte abermals consultirt. Ihr Übel sey Gicht im Leibe, an den Händen – sie dürfe sich nicht im feuchten Dänemark aufhalten, und wird wahrscheinlich wieder nach Dresden kommen, und vorher nach Plombiers ins Bad gehen! – Ich selbst leide dies Jahr weniger am Husten, aber desto mehr an Rückenschmerzen und geschwollenen Füßen – daher soll ich in ein anders Bad, vielleicht Wiesbaden. Doch kann ich mich nicht entschließen. Serre sitzt noch fest in Arbeit, und Unannehmlichkeiten – ein Jeder will lieber eine Uhr, als einen Verlags Artikel – da raisonniren die gemeinen Leute, und doch haben sie, und zufällig, fast Niemand der Vornehmern, werthvolle Sachen gewonnen. Sonderbar sind die Concertflügel vertheilt. Eins haben zusammen 7: Postillone aus Landeck 1, ein armer Flickschneider, der es für ein Spottgeld wieder verkauft, 1 ein armer Feueressen-Kehrgeselle, 1 unsere Fischhändlerin – und so fort. Der Müller, Gewinner der Villa, hat die Dummheit gemacht – die Coupons von dem Loose abzuschneiden, und so, da es das einzige Erkennungszeichen ist, wenn die Ausschnitte paßen, muß er so lange warten bis alle Loose eingesendet – und keine Verfälschung mehr Statt finden kann! –
Am 28 st. war eine größere Gesellschaft bey uns! – Georgine Schubert* , die Bürde Ney* p.p. ./. musicirten, und viele interessante Persönlichkeiten hatten sich eingefunden. Sogar Frau von Reinsberg-Düringsfeld* war aus Prag herüber gekommen. –
Welch reichen, interessanten Stoff werden Sie einsammeln, wie wunderbar gut, muß Ihnen das Reisen thuen, so oft klagen Sie über Ihre Gesundheit, sind Sie fest an einem Orte.
Versäumen Sie nicht, theuerster Freund, interessante Photografien von alten Meistern – auch -Handzeichnungen einzusammeln, die man in Rom so herrlich bekommen soll. Da ich, seit meinen Studium im Kupferstich Cabinet, eine solche Sammlung begonnen, liegt mir ungeheuer viel daran sie interessant zu vermehren. Gern natürlich erstatte ich Ihnen die Auslagen dafür.
Nicht wahr Sie schreiben mir von Rom aus mehr ausführlich und auch Ihre nächsten Pläne, für Herbst und Winter? – Davison* und Constanze* haben uns besucht vor ihrer Abreise. Er hat mit Robert Heller* in Hamburg, unangenehme Erörterungen gehabt – sie haben sich duelliren wollen, und Davison* hat sich lächerlich und nicht ehrenvoll zurückgezogen. Diese Geschichte hat nun alle Zeitungen aufgenommen. Oberst Rosleff* ist nicht mit seiner Familie nach Schandau gezogen, die diesen Sommer dort zubringt – sondern nach Amerika. Noch immer ist Burgemeister Hertel* und Alex. Ziegler* meinem Mann zur Seite – 3 Jahre zerstört diese Lotterie nun schon meine Häuslichkeit. Alle Freunde grüßen, und es geht im alten Gleise.
In Liebe und Treue
Ihre Fr. Serre
[udskrift:] Monsieur le Professeur H. Ch. Andersen Chevalier p.p. – p.p. à Rome
Addresse Monsieur le Chevalier Bravo*
Consul et Agent de Sa Maj. le Roi de Danemarc*
[stemplet:] DRESDEN 19 V 61.
Dresden den 18 May, [18]61.
Dyrebare, ærede ven.
Tusind tak for at De så venligt huskede mig på min fødselsdag. Deres brev fra Avignon kom 2 dage før. Blot med aviserne [foran mig] fulgte jeg Deres rejse derhen. Gud ske lov, synes der at være fred med Danmark, også Sigwald* skriver det fra Paris og kender Leo Moltkes* anskuelser, begge parter giver efter og således lysner udsigten til at kunne hilse Dem velkommen i slutningen af juli i Maxen.
Clara Heinke* har glædet mig ved at sende mig 4 af Deres henrivende nyeste eventyr, som hun selv har oversat og renskrevet. Hvilken flid, hvilken kærlighed til sagen og til forfatteren viser sig her – jeg under hende af hele mit hjerte, at De kan være sammen i Maxen!
Hvilken glæde ved at rejse, ved verden og naturen udviser hver linje fra Deres brev! De finder sikkert Rom rolig – stormene kommer kun udefra. Også Sigwald* beskrev det sådan fra Florenz! Nu stod der i aviserne, at Napoleon* kun ville anerkende Victor E.* som konge af Italien, hvis han overlod den verdslige magt over Romagna til paven* .
I nat døde den ædle gehejmeråd, kgl. læge von Ammon* , efter at have været syg i 10 dage. – Den 28. var han hos os og han blev til klokken var over 12, 2 dage senere spiste jeg middag hos kammerherre v. Badbergs* * sammen med ham – og nu er han på grund af en underlivsbetændelse – kold og død! Dresden mister meget med ham. Også Carus* vil tage sin afsked i efteråret, efter at have haft 50 års jubilæum.
Sigwald* var i Paris med grevinden* , hun havde endnu en gang konsulteret lægerne. Hendes sygdom skal være gigt i hele kroppen, i hænderne, hun må ikke opholde sig i det fugtige Danmark, og vil sandsynligvis igen komme til Dresden, og først tage til Plombiers-badene! – Jeg selv lider i år mindre af hoste – men desto mere af rygsmerter og hævede fødder – derfor skal jeg til et andet bad, måske Wiesbaden. Men jeg kan ikke beslutte mig. Serre sidder fast ved arbejdet og ubehageligheder – enhver vil hellere have et ur end en forlagsartikel, således ræsonnerer almenbefolkningen – og alligevel har de – og tilfældigvis næsten ingen af de fornemmere, vundet værdifulde sager. Specielt koncertflyglerne er fordelt. I alt 7 har fået et: en postillon fra Landeck, 1 til en fattig lappeskrædder, som videresolgte det for et latterligt beløb, 1 til en fattig skorstensfejersvend, 1 til vores fiskehandlerske og så videre.
Mølleren, som vandt villaen, har gjort den dumhed at klippe kuponerne af lodderne, og således, da det var det eneste kendetegn, måtte han vente til alle afklippene passede og alle lodderne var sendt ind – og der ikke mere kunne finde forfalskning sted.
Den 28. var der et større selskab hos os! – Georgine Schubert* , fru Bürde Ney* m.fl. musicerede og mange interessante personligheder havde indfundet sig. Endog fru von Reinsberg-Düringsfeld* var kommet herover fra Prag. –
Hvilket rigt, interessant materiale De indsamler, hvor vidunderligt godt må rejsen gøre Dem, De klager så ofte over Deres helbred, hvis De er fast på et sted.
Undlad nu ikke, dyrebareste ven, at indsamle interessante fotografier af gamle mestre eller håndtegninger, som man så fint skal kunne få i Rom. Da jeg, siden jeg påbegyndte mit studium i kobberstikskabinettet har påbegyndt en sådan samling, er det mig meget magtpåliggende at kunne øge den med interessante ting. Naturligvis godtgør jeg Dem Deres udgifter derved.
Ikke sandt, De skriver til mig fra Rom mere udførligt og også de nærmeste planer for efterår og vinter? – Davison* og Constance* har besøgt os før deres afrejse. Han har haft ubehagelige diskussioner med Robert Heller* i Hamburg – de ville duellere, og Davison* har trukket sig latterligt og uden ære. Denne historie er nu optaget i alle aviser. Oberst Raaslev* er ikke draget med sin familie til Schandau for at tilbringe sommeren der, men derimod til Amerika. Borgmester Hertel* og Alex. Ziegler* er stadig ved min mands side – i 3 år har dette lotteri nu forstyrret mit hjem. Alle venner hilser og alt går som sædvanlig
I kærlighed og troskab
Deres Fr. Serre
[udskrift:] Hr professeur H. Ch. Andersen, ridder af flere ordener, i Rom
Adresse Hr ridder Bravo*
konsul for hans Majestæt Kongen* af Danmark
BrevID 18314: FSr-brev af 18/5 1861 (Collin XI, 16/230, billedid 5276-79).
An meinem Geburtstag: 28. april.
Ihr Brief aus Avignon: HCA må efter dette have skrevet fødselsdagsbrevet i Avignon, hvor han kun opholdt sig 15/4, og afsendt brevet fra Marseille 20/4, jf. Dbg. V, 29.
Friede mit Dänemark: forhandlingerne vedr. de "tyske" hertugdømmer Holsten og Lauenborgs stilling – plus hertugdømmet Slesvigs fremtidige tilhørsforhold – inden for det danske monarki – havde i løbet af de tidlige forårsmåneder tilspidset sig i en sådan grad, at der forelå en reel mulighed for, at forbundsdagen i Frankfurt ville iværksætte en "eksekution", d.v.s. en besættelse af de førstnævnte hertugdømmer ved tropper fra de forskellige tyske forbundslande, herunder Sachsen. En sådan eksekution ville i Danmark blive opfattet som en krigserklæring. Faren drev imidlertid over, og eksekutionen afblæstes.
und kennt Leos* Ansichten: i sin egenskab af dansk gesandt i Paris har Léon Moltke-Huitfeldt* selvsagt været godt orienteret om de dansk-tyske forviklinger i årene op til 1864.
Clara* … 4 Ihrer reizenden neusten Märchen: Clara Heinke* oversatte hele 5 HCA-eventyr og historier, hvis danske tekst hun har hentet i hans Nye Eventyr og Historier, 2. række 1. samling (udk. 2/3 1861). http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=826 - Og ydermere har hun forsynet sin oversættelse med illustrationer, 5 af hende selv og 4 af greve Carl Hardenberg* (1827-73). Det eksemplar, CH* tilsendte HCA, beror i Det kgl. Bibliotek og er genudgivet af Erik Dal* , jf. dennes Fem Eventyr fra 1861, med utrykte tegninger af Clara Heinke* og Carl von Hardenberg* , Privattryk udgivet af Erik Dal* og Poul Kristensen* , Frederiksberg og Herning 1975. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=4300 - Mærkeligt nok har HCA hverken i Dbg. el. Almanak noteret modtagelsen af denne betydelige gave (modt.i Lausanne 29/6), men i brev til EC* af 1/7 BrevID 10233 får gaven en fyldig omtale, uagtet "det var nu ikke saa praktisk af den ellers saa praktiske og meget fortræffelige Pige, jeg kunde i Maxen have faaet samme, men det interesserede hende nok snarest at høre min Mening om dette Arbeide … denne Oversættelse er illustreret af hende med ypperlige Tegninger (BEC III, 35 f.) Det er nok tvivlsomt, om det eksemplar af oversættelsen, som hun sendte til FrS, også har været illustreret. Clara Heinke* havde forladt Maxen, da HCA dukkede op på Maxen 26/7. Fra Maxen sendte HCA 6/8 brev til Clara Heinke* - (BrevID 22695 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). - og grev Hardenberg* (BrevID 22696 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). - Førstnævnte har form. allerede tidl. fået HCA’s tak, men greven måtte altså vente helt til august på sin tak.
die weltl. Macht über Romagna: efter Italiens samling beholdt paven 1861-70 herredømmet over en beskeden del af den oprindelige pavestat, byen Rom og den nærmeste omegn, beskyttet dér af et fransk zuavregiment [franske elitesoldater].
der edle freundl. Geheimrath von Ammon* : øjenlægen August von Ammon* (1799-1861), der tillige var kgl. livlæge.
Plombiers: thermalbadet Plombières-les-Bains.beliggende i Vogeserne.
Georgine Schubert* : (1840-78), skuespillerinde og operasangerinde, datter af koncertmesteren i det sachsiske hofkapel Franz [François] Schubert* .
die Bürde-Ney* Jenny Bürde-Ney* (1824-86), operasangerinde (sopran), fra 1853 knyttet til operaen i Dresden, hvor hun efterfulgte den store sangerinde Wilhelmine Schröder-Devrient* .
Frau von Reinsberg-Duringsfeld* : forfatterinden Ida von Düringsfeld* (1815-76), g. m. forfatteren, friherre Otto von Reinsberg* .
Photographien von alten Meistern – noch-Handzeichnungen: det vides ikke, om HCA efterkom FrS.s anmodning om hjælp i hendes indsamlingsvirksomhed.
Davison* und Constanze* : ægteparret skuespilleren Bogumil Dawison* (1818-72) og pianistinden Constance Jacobi* (1824-96), som begge var bekendte af HCA.
Robert Heller* : RH* (1812-71) var uddannet som jurist, men virkede mest som kritiker og forfatter. Han udsatte i 1861 skuespillerne Emil Devrient* og Bogumil Dawison* for hård kritik, hvilket fik sidstnævnte til at forulempe ham i Hamburg, hvorefter RH* udfordrede BD* til en duel, som BD* imidlertid afholdt sig fra at deltage i.
Oberst Rosleff* : Waldemar Raasløff* (1815-83) var uddannet som officer og gjorde sig heldigt bemærket under treårskrigen. Han gik senere ind i diplomatiet som generalkonsul, sen. ministerresident i Washington, hvor han med dygtighed medvirkede til afslutningen af den traktat, der afviklede Øresundstolden. 1861-63 drog han som overordentlig gesandt til Kina, hvor han afsluttede en for Danmark meget gunstig handelsaftale med Kina. Hans – og familiens – besøg i Sachsen og bekendtskab med familien Serre var foranlediget af kurophold i Schandau. Senere, 1866-70, fungerede han som krigsminister i ministeriet Frijs.
Bürgermeister Hertel* und Alex. Ziegler* : (finans)borgmester Julius Hertel* (1807-80), borgmester 1853-80), og Alexander Ziegler* (1822-87), rejsende og rejsebogsforfatter. Såvel Hertel* som Ziegler* var trofaste støtter for major Serre i hans arbejde med og for Schiller* -lotteriet og etableringen af "Die deutsche Schiller* stiftung".
Chevalier Bravo* : Johan Bravo* (1797-1876) JB, der var holstener af fødsel, var opr. maler, uddannet på Kunstakademiet i København. Kom 1827 til Rom, hvor han hurtigt opgav maleriet og i stedet etablerede sig som uofficiel dansk konsul i Rom, hvilket han officielt blev i 1847. Som sådan ydede han en uvurderlig støtte for danske kunstnere og andre danske Romafarere. –
21.05.1861 Dagbogsuddrag 21.5.1861: Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22370 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
27.05.1861 Dagbog: Sendt Brev til Fru Serre) – formentlig flg.:
[håndskrift: Dedikation i Sämmtliche Märchen. Achte Auflage.]
Dem Herzen des Hauses
Frau Majorin Serre
von Ihrem dankbar ergebenen
H.C. Andersen
Til hjertet i huset, fru majorinde Serre fra hendes taknemligt hengivne
H.C. Andersen.
Håndskrevet dedikation i Sämmtlige Märchen. Achte Auflage.
Sächsische Landesbibliothek/ Staats- und Universitätsbibliothek, Dresden. [Fru Serres Stambog]
Fru Serre takker i BrevID 18318
02.06.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 2 Juny [18]61
Theuerster Freund!
Tausend, tausend Dank für Ihren lieben Brief vom 20st May, der 8 Tage unterwegs war. Es ist mir ganz unbegreifl. daß Sie nicht meinen Brief nach meinem Geburtstag geschrieben, erhalten haben, ich hoffe doch noch, er ist vor Ihrer Abreise von Rom in Ihre Hände gekommen er war an Bravo* addressirt, wie Sie bestimmten. Gott lob und Dank, daß Friede bleibt – und beide Theile nach gaben, auch der enragirte Graf* schickt ja die liebe Gräfin* nächsten Winter wieder nach Dresden, wo er sie doch besucht! Sonderbar gerade unsere theuersten Freunde sind Dänen und es kommt doch uns nicht einen Augenblick in Gedanken, daß sie politisch feindliche Gesinnungen haben – nicht den mindesten Einfluß, übt es auf unsere Privat Verhältniß und treue Freundschaft und Liebe – In meinen letzten Brief hatte ich Ihnen wohl schon den Tod des guten Geheimrath v. Ammon* geschrieben, der so eifrig zuhörte, als sie [sic] in meinem rothen Salon im Herbst vorlasen. Ein großer Verlust für den Hof, und die ./. Stadt, und seine Freunde und Patienten. Auch Carus* will im Herbst, wo er sein Jubiläum feiert seine Entlaßung fordern. Er hat ein großes Werk Natur und Idee heraus gegeben, sagt es sey die Blüthe seines Forschens, seiner Studien, seiner Erfahrungen und seines Wissens, damit beschlöße er seine litterarische Wirksamkeit. Auch Arne kenne ich von Björnsen* , Ziegler* ist sehr intim mit diesem Dichter in Norwegen geworden, und hat sofort seine Schriften, jetzt ist – ein frischer Bursch, und Synnos Solbaken von ihm deutsch erschienen – .
Gestern brachte [ich] Ulrike von Pogwisch* zur Eisenbahn nach Weimar, sie kam von Wien und sagte Frau v. Göthe* sey recht leidlich wohl, und Wolf* ginge nach Carlsbad. ./. Serre hat einen unangenehmen Process mit dem Advocat Papperman[n]* , Pflegesohn der Gr. Recke* und Tiedges* , daß die Verlags Artikel keinen [utydeligt: echten] Werth hätten. Eine Schändlichkeit von ihm. Kein Advocat von hier will sich damit einlaßen, die Regierung unterstützt Serre, und Alle sind empört.
Zum 10. Novbr. hofft er, sind alle Gewinne vertheilt und die Sache abgemacht! – Serre geht nächste Woche mit Carl* nach Schandau, ist sehr angegriffen von Arbeit und Ärger. Ich will in kein Bad, in Maxen eine Cur anfangen und erwarte meine Kinder* * für 3 Wochen mit ihren 3 Jungens* * * noch Ende der Woche! Zum Sontag gebe ich meinen Schulkindern, bestehend aus 296, denn 7 Dörfer gehören zu Maxen, ein Fest – ./. wozu noch meine, und Viele aus Dresden heraus kommen, ich wünschte Sie wären dabey! –
Mein Calender beginnt von der Zeit wo Sie nach Maxen kommen – Ihre Eiche ist wie ein kleines Bäumchen schon. Schreiben Sie ja wohin ich Ihnen schreiben kann, Ihre interessanten Briefe sind solche Freude fürs ganze Haus. Der Postbote wartet. Verzeihen Sie heute meine eilige abscheuliche Schrift – es ist so eilig.
Ich hoffe Clara Heinke* kommt auch nach Maxen, sie [Sie] sprechen dann Dänisch mit ihr – und ich trage meine kleine Eifersucht im Stillen.
Treu und verehrend
Ihre Fr
[i margenen, p. 4:] Ich selbst leide an geschwollene Füßen und bin recht unwohl.
Dresden den 2 Juni [18]61
Dyrebareste ven!
Tusind, tusind tak for Deres kære brev af 20. maj, som var 8 dage undervejs. Det er mig ganske ubegribeligt, at De ikke har modtaget mit brev, som blev skrevet efter min fødselsdag, jeg håber dog, at det er kommet Dem i hænde før Deres afrejse fra Rom, det var adresseret til Bravo* , sådan som De havde bestemt det. Gudske tak og lov, at der stadig er fred og at begge parter gav efter, også den meget optagede greve* sender jo den kære grevinde* til Dresden igen næste vinter, hvor han jo besøger hende! Særligt vore dyrebareste venner er danskere og vi kunne ikke et øjeblik komme i tanker om, at de skulle være os fjendtligt sindede – ikke den mindste indflydelse udøver det på vores private forhold og tro venskab og kærlighed – I mit sidste brev havde jeg beskrevet for Dem, at den gode gehejmeråd von Ammon* var død, han lyttede så ivrigt, da De læste op i efteråret i min røde salon. Et stort tab for hoffet, og byen, og hans venner og patienter. Også Carus* vil til efteråret, når han fejrer sit jubilæum, tage sin afsked. Han har udgivet et stort værk Natur und Idee, siger at det er blomsten af hans forskning, hans studier, erfaringer og viden, dermed ville han slutte sin litterære virksomhed. Også Arne kender jeg fra Bjørnson* , Ziegler* er blevet meget fortrolig med denne digter i Norge, og har straks bestilt hans skrifter, En frisk karl, og nu er Synnøve Solbakken udkommet af ham på tysk.
I går bragte jeg Ulrike von Pogwisch* til jernbanen – til Weimar, hun kom fra Wien og sagde, Fru von Goethe* skulle også have det tåleligt, og Wolf* vil tage til Carlsbad – Serre har en ubehagelig process med advokat Pappermann* , plejesøn af grevinde Recke* og Tiedge* , at forlagsartiklerne ingen reel værdi havde. En skændsel af ham. Ingen advokat herfra vil indlade sig med ham, regeringen støtter Serre og alle er oprørte.
Til den 10. november håber han, at alle gevinster er fordelt og sagen afsluttet! Serre drager næste uge med Carl* til Schandau, er meget påvirket af arbejde og ærgrelser. Jeg vil ikke tage til et bad, begynde på en kur i Maxen og venter mine børn* * i 3 uger med deres 3 drenge* * * allerede i slutningen af denne uge! Om søndagen giver jeg mine skolebørn, bestående af 296 en fest – thi 7 landsbyer hører til Maxen, dertil kommer mine egne og mange kommer fra Dresden, jeg ville ønske, De var med!
Min kalender begynder på den tid, hvor De kommer til Maxen. Deres eg er allerede som et lille træ. Skriv nu, hvortil jeg kan skrive, Deres interessante breve er sådan en glæde for hele huset. Postbudet venter. Undskyld i dag min skrækkelige skrift – det går så hurtigt.
Jeg håber, at Clara Heinke* også kommer til Maxen, De taler så dansk med hende – og jeg bærer min lille misundelse i stilhed.
Tro og ærende
Deres Fr
[i margenen, p. 4:] jeg selv lider af hævede fødder og har det skidt.
BrevID 18316: FrS-brev af 2/6 1861 (Collin XI, 16/231, billedid 5280-83).
der enragierte Graf* : når FrS omtaler grev A. G. Moltke-Huitfeldt* som "enragiert", er det en hentydning til hans stærke prodanske og ligeså stærke antityske holdning i den standende strid om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
unsere theuerste Freunde sind Dänen: foruden HCA gjaldt det familierne Moltke-Huitfeldt* og Stampe* samt andre danske, som for kortere eller længere tid opholdt sig i Dresden.
als sie [sic] in meinem rothen Salon vorlasen: under sit besøg hos familien Serre i efteråret 1860 læste han eventyr adskillige gange, hos Serres mindst 5 gange og dertil flere oplæsninger andre steder, sidst hoskong Johann* på slottet i Dresden.
Auch Arne kenne ich von Bjørnsen* … ein frischer Bursch und Synnos Solbaken: den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson* (1832-1910), hvis bekendtskab HCA netop havde gjort i Rom foråret 1861, udgav "Synnøve Solbakken", "Arne" og "En glad Gut" sidst i 1850’erne og fik dem allerede i 1860 oversat og udgivet – sammen med andre bondefortællinger – til svensk, tysk, engelsk og nederlandsk. Sligt var aldrig sket før for nogen norsk digter.
einen unangenehmen Proceß mit dem Advocat Papperman* : i det hus i Dresden, hvor parret Elisa von der Recke* (1754-1833) og C. A. Tiedge* (1752-1841) boede, boede også en familie Pappermann, der tog sig kærligt af den gamle C. A. Tiedge* i de sidste år af hans liv, efter Elisa v. d. Reckes* død. Den nævnte advokat må stamme fra denne familie. Det vides, at Elisa v. d. Recke* havde 13 plejedøtre, plejesønnen med navnet Pappermann* må så være en plejesøn af CAT* . Iflg. Adressbuch er der en Carl Heinrich August Pappermann* ..
12.06.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 12. Juny [1861].
Theurer, verehrter Freund.
Durch einen Brief von Clara Heinke* erfahre ich, daß Sie weder meinen Brief nach Rom noch dem nach Genua erhalten, und eile daher wie mir Clara* angegeben, nach Lausanne, restante zu schreiben. Zuerst wiederhohle ich Ihnen, wie wir uns Alle auf ein Wiedersehen mit Ihnen freuen.
Morgen gehe ich mit Serre auf 4 Wochen, bis Mitte July nach Schandau, Serre ist so angegriffen, daß er Ruhe und Bäder bedarf. Ich selbst leide an geschwollnen Füßen seit längrer Zeit und kann kaum auftreten. Mein Mann, gewöhnt mit mir so Manches zu besprechen wünschte so sehr, daß ich ihn begleiten möchte, daß ich nicht umhin konnte, ihm dies kleine Opfer zu bringen. –
Ein Schiller* Album ist Ihnen nach Copenhagen zugesendet worden, da Jeder welcher einen Beitrag darin gegeben solches empfängt – und auf Ihr Loos haben Sie ein wunderhübsches Taschenmesser mit Klingen, und 2 Scheeren, so hat Margaret* ausgerechnet. – Sie hohlen es sich selbst, und schneiden uns damit hübsches aus! –
Tausend, tausend Dank, vor 8 Tagen habe ich die 8t Auflage Ihrer Märchen, in Einem Bande erhalten! –
Cavours* Tod haben Sie ganz in der Nähe erlebt – welche Veränderungen – oder Stillstände wird er hervorbringen!
Daß Gräfin Moltke* nächsten Winter wieder nach Dresden zieht schrieb ich Ihnen bereits, Sigwald* begleitet sie nach Plombiers.
Ich hoffe doch Ihr liebenswürdiger junger Reisebegleiter* wird einen Aufenthalt in Maxen bey Deutschen die so harmlos denken, und ihre liebsten Freunde und die Altesten, in Dänemark haben, nicht verschmähen.
Leider habe ich eine betrübende Nachricht von Carl* ! Seine Frau* hat eine leichte Art von Nerven Erschütterung gehabt – die Unterlippe und die linke Hand sind plötzlich ihr wie gelähmt. Gott gebe, daß es keine schlimme Folgen hat – es besorgt mich sehr! – Schreiben Sie wie immer, alle Briefe werden mir schnell nachgeschickt.
Alle grüßen.
Mit Treue und Ergebung
Ihre Fr. Serre
[udskrift:] Herrn Professor H. Ch. Andersen
Ritter mehreren hohen Orden
in Lausanne Schweitz
Poste restante
[stemplet:] DRESDE N 13 VI 61
Dresden den 12. juni [1861].
Dyrebare, ærede ven.
Via et brev fra Clara Heinke* erfarer jeg, at De hverken har modtaget mit brev til Rom eller det til Genua, og derfor skynder jeg mig, som Clara* har angivet det, at skrive til Lausanne, poste restante. Allerførst gentager jeg for Dem, hvor meget vi alle glæder os til et gensyn med Dem.
I morgen tager jeg med Serre for 4 uger til midten af juli til Schandau, Serre er så angrebet at han har brug for hvile og bade. Jeg selv har i længere tid lidt af hævede ben og kan knap stå op. Min mand, som er vant til at drøfte så mange ting med mig, ønskede så meget, at jeg skulle ledsage ham, og jeg kunne ikke andet end bringe ham dette lille offer.
Et Schiller* -album er sendt til Dem i København, da enhver som har bidraget dertil, modtager et sådant og på Deres lod har De en vidunderlig lommekniv med klinger, og 2 sakse, således har Margaret* beregnet det. De henter det selv – og klipper dermed smukke ting til os!
Tusind tusind tak, for 8 dage siden har jeg fået 8. oplag af Deres eventyr – i et bind!
Cavours* død har De oplevet ganske nær på – hvilke forandringer – eller stilstande vil den forårsage! At grevinde Moltke* næste vinter flytter til Dresden skrev jeg allerede til Dem, Sigwald* ledsager hende til Plombiers.
Jeg håber dog, at Deres elskværdige unge rejseledsager* ikke vil forsmå et ophold i Maxen hos tyskere, som tænker så uskadeligt, og som har deres kæreste og ældste venner i Danmark.
Desværre har jeg en bedrøvelig efterretning fra Carl* . Hans kone* har haft en form for nervesammenbrud – underlæben og venstre hånd er pludselig som lammet. Gud give, at det ikke har slemme konsekvenser – det bekymrer mig meget! Skriv som altid, alle breve bliver hurtigt eftersendt til mig.
Alle hilser.
Med troskab og hengivenhed.
Deres Fr. Serre.
[udskrift:] Hr Professor H. Ch. Andersen
Ridder af flere høje ordener
i Lausanne Schweitz
Poste restante
[stemplet:] DRESDE N 13 VI 61
BrevID 18318: Fr-brev af 12/6 1861 (Collin XI, 16/232, billedid 5284-85).
meinen Brief nach Rom noch dem nach Genua … nach Lausanne: begge breve må være nået frem til HCA, da de er havnet i hans arkiv. Almanak s. 301 har under datoen 21/5 notitsen "Fru Serre", men om det betyder et modtaget eller afsendt brev, er uvist. Det er meget lidt sandsynligt, at et brev afsendt fra Dresden 18/5 skulle være nået frem til Rom 21/5. 27/5 modtog han et brev fra FrS, 2 dage før han forlod Rom, formentlig hendes brev af 18/5. FrS.s brev af 2/6 var formentlig tiltænkt HCA under opholdet i Genua, hvor han kun opholdt sig én dag (7/6), og så hurtigt er det næppe nået frem. Nærværende brev af 12/6 modtog HCA ganske rigtigt i Lausanne.
Ein Schiller* -Album: Schiller* -Album / der / Allgemeinen deutschen National-Lotterie / zum Besten / der / Schiller* - und Tiedge* -Stiftungen. Dresden 1861. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=5696 - HCA.s bidrag, eventyret "Die alte Kirchenglocke, står s. 57-62
die 8te Auflage Ihrer Märchen, in Einem Bande: denne 1 binds udgave, kaldet Gesammelte Märchen, udkom i 1. oplag 1848, 2. oplag 1849 og 3. oplag 1850 (Ivy York Möller-Christensens* bibliografi nr. 187, 198 og 234, alle hos Carl B. Lorck* , Leipzig. Hans efterfølger, L. Wiedemann* (1824-93), ligeledes i Leipzig, må have fortsat udgivelsen og er altså i 1861 nået op på 8. oplag. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20413 – jf. BrevID 23598 ovenfor.
Cavours* Tod: den italienske statsmand, Camillo di Cavour* (1810-61), døde i Turin 6/6, dagen før HCA.s ankomst til Genua. HCA nåede ikke frem til begravelsen, der fandt sted allerede 7/6. –
19.06.1861 Dagbogsuddrag 19.6.1861: Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22371 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
04.07.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Bad Schandau 4. July [18]61
Theurer, verehrter Freund!
Hier am Fuße der Gebirge der sächsischen Schweitz sitze ich denn schon beinahe 3 Wochen mit Serre. Troz dem abscheulichen Regenwetter und Kälte ist er Gott lob recht heiter und munter, ich aber fühle mich durch und durch unwohl – Schmerzen in allen Gliedern, Fieber Zustand, daß ich ihm nicht eine so angenehme Gesellschaft sein kann, als er brauchte! –
Es ist auch schauerlich – Vor unsere Fenster brauset und toset ein Wehr und der Bach deßelben ist vermöge der vielen Gewitter und anhaltender Regen über getreten, hat Wiesen und selbst die Bäder überschwemmt so daß mehrere Tage nicht gebadet ./. werden konnte, und jetzt eine wahre Kellerluft darin herrscht. Von Freunden, außer Frau v. Raaslöff* , deren Mann* dänischer Oberst in Amerika, ist Niemand hier mit welchem man umgehen könnte. Den hiesigen Honoratioren geniren nur die Badegäste! So sehe ich mit Sehnsucht dem Tag unsrer Abreise entgegen! Leuchtet mir doch der Hoffnungsstern Sie und Ihren jungen Freund* in Maxen bald zu begrüßen – wir Alle freuen uns ganz unaussprechlich darauf! -
Sagen Sie Ihrem jungen Begleiter* wir laden ihn herzlichst ein – er solle sich nicht fürchten, in Maxen hört man nichts von Politik und wir lieben die Menschen und unsere Freunde, welche Landeskinder ./. sie auch sein mögen. Immer führt uns das Schicksal liebenswerthen Dänen gegenüber – jetzt wieder Frau v. Raaslöff* – eine Nachbarin der Baronin Stampe* und Dänin, mit welcher ich mich sehr befreundet!
Zum Winter kommen ja auch Graf Moltkes* * wieder hier her – und Eliza* schreibt, sie fände doch nirgen[d]s ein so treues Herz – eine Freundin nach welcher sie so verlangte wie nach mir! Sigwald* ist mit ihr nach Plombieres, und kehrt Ende August hierher zurück. Bleiben Sie ja in der Schweitz, so lange es Ihnen gefällt – und kommen auch später zu uns – aber entschädigen Sie uns wenigstens durch recht langes Bleiben. Sie werden uns doch so nicht kränken, und nur flüchtig ./. durch reisen wollen? Ist denn nicht Ihr Kommen und bey uns sein, unsere schönste Festzeit? – Sie finden Ihre Nachbarindie Generalin von Vogel* , aber ich habe die Thüre mit einer Strohmatraze versehen laßen, daß das Geräusch der Commoden auf und zu schieben, Sie nicht stört und belästigt und genirt. Vielleicht kommen auch Graf Sauermas* * zu dieser Zeit, doch ist Mitte August das 1000 j. Fest der Gründung der Stadt – und das wollen sie natürl. dort verleben. Wie höre ich Ihre liebe Stimme schon im Geist in der Epheulaube, die Reisefrüchte mit theilen – wenn ich zurück komme finde ich Ihre 8t Auflage, so höre ich! Wie selten wird dieser Ruhm einem Schriftsteller! ./.
Henselt* kommt mit Frau* und Sohn* zum 28. July auf einige Tage, schreibt er, er ist auch eine treue ergebene Seele, immer unverändert.
In diesen Tagen erhielt ich von der Baronin Stampe* einen Brief. Sie sagt – Jeanina* wäre schon den Winter über blas, abgemagert, oft angegriffen gewesen, nun wäre eine Brust und Lungen Entzündung dazu gekommen, sie könne das Fieber und die grenzenlose Mattigkeit nicht verlieren, und man müße sie von einen Bette zum Andern tragen. Sobald sie sich erhohlt solle sie nach Pisa, in Begleitung eines Arztes – sie scheint keine Ahnung von wirklicher Gefahr zu haben, die doch demnach augenscheinlich. Christian* steht in Mainz. Eine große Sorge ./. habe ich jetzt. Plötzlich in der Nacht ruft Clementine* und Carl* sieht wie ihre Hand gelähmt, der Mund schief gezogen. Obgleich der Arzt es Nervenkrampf nennt – obgleich sie in Teplitz zur Cur, und man keine Spur mehr davon sieht, so darf man sich nicht verhehlen, daß Wiederhohlungen zu fürchten sind! Gott wolle Carl* die heiß geliebte Frau* , den Kindern* * * die Mutter erhalten. – Wissen Sie, daß Sie ein sehr schönes, pracktiches Reisemesser und 2 Scheeren auf Ihr Loos gewonnen! Das Album ist nach Copenhagen geschickt – und erhält Jeder der einen Beitrag geliefert. Ihre Erzählung erfreut allgemein! –
Ich hoffe auch Clara Heinke* kommt ./. zur Zeit Ihrer Anwesenheit nach Maxen. Es wird ihr Bedürfnis sein über ihre schriftstellerischen Arbeiten sich mit Ihnen auszusprechen. Serre hofft zum 10 Novb. abermals jetzt ein Jahr wo das entscheidende Loos gezogen wurde – mit der Vertheilung der Gewinne abschließen zu können. Jetzt hat ihn viel Ärger ein Proceß gemacht den Herr Pappermann* , Pflegesohn Tiedges* noch dazu, angefangen, daß die Holzschnitte und Kupferstiche, vielmehr nur 2 davon keinen ganzen Thaler werth wären, da nie ein Kunst Gegenstand nur relativen Werth hat – die Künstler ihn vorher abgeschätzt – hofft er wieder wie ./. schon 2 Mal, auch zum 3 t Mal abgewiesen werden. Nur die kleine Ertrags Casse natürlich trüge den Verlust! –
Unser lieber, treuer DocktorZiegler* ist plötzlich sehr lab[b]er und an der Brust leidend – und heute nach Marienbad gegangen. Es gibt keine edlere Natur wie die Seine, er hat sich bewährt, und wir sind sehr in Sorge darüber! -
Von Brunnen hoffe ich einen Brief von Ihnen zu erhalten. Wir verlaßen Schandau Sonnabend in 8 Tage. und hoffe, den 15 wieder in Maxen sein zu können.
Behüthe Sie Gott und führe uns bald froh und glücklich wieder zusammen.
Von Serre tausend Grüße,
Fr. Serre
[tilføjelse f.n. p.8:] Wenn das Wetter so kalt und schlecht auch in der Schweitz, so wäre es besser, wir säßen in Maxen in der Epheulaube lesend.-
Bad Schandau, den 4. juli [18]61
Dyrebare, ærede ven!
Her ved bjergenes fod i det saksiske Schweitz har jeg nu allerede siddet i næsten 3 uger med Serre. Til trods for det afskyelige regnvejr og kulden er han Gud ske lov ret glad og munter, men jeg føler mig helt igennem utilpas – smerter i alle lemmer, febertilstand over at jeg ikke kan være ham et så behageligt selskab, som han havde brug for!
Det er også forfærdeligt, for vore vinduer bruser og raser et uvejr, og bækken er på grund af det meget uvejr og den vedvarende regn trådt over sine bredder, har oversvømmet engen og selv badene, så der i flere dage ikke kunne bades, og nu hersker der en sand kælderluft. Af venner er her ingen man kan omgås med, på nær fru v. Raaslöff* , hvis mand* er dansk oberst i Amerika. De herværende honoratiores generer kun badegæsterne! Således imødeser jeg med længsel dagen for vores afrejse! Lad håbets stjerne lyse, at jeg snart kan hilse på Dem og Deres unge ven* i Maxen – alle glæder vi os uudsigeligt dertil!
Fortæl Deres unge ledsager* , at vi indbyder ham på det hjerteligste og at han skal ikke være bange, i Maxen hører man ikke noget til politik og vi elsker menneskene og vore venner, uanset hvilket land, de er børn af. Hele tiden fører skæbnen os til at møde elskværdige dansker – nu igen fru v. Raaslöff* , en nabo til baronesse Stampe* og dansker, som jeg blev gode venner med.
Til vinter kommer grev Moltkes* * jo her igen – og Eliza* skriver, at hun intetsteds fandt så trofast et hjerte – en veninde, som hun længtes så meget efter, som hun længtes efter mig! Sigwald* tog med hende til Plombieres, og vender først i slutningen af august tilbage hertil. Bliv dog i Schweiz, så længe det passer Dem – og kom også senere til os – men De må i det mindste holde os skadesløs ved at blive ret længe. De vil da ikke såre os og kun flygtigt rejse her igennem? At De kommer hos os, er det ikke netop vores skønneste festtid? De vil finde Deres nabo, generalinde von Vogel* , men jeg har ladet dørene forsyne med stråmadrasser, for at lyden af kommoder, der bliver åbnet og lukket, ikke forstyrrer, belaster og generer Dem. Måske kommer også grev Sauermas* * til den tid, i midten af august er det jo byens 1000 årsfest for grundlæggelsen – og det vil de naturligvis opleve der. Jeg hører allerede Deres kære stemme i efeu-lysthuset, meddele rejsefrugterne – når jeg kommer tilbage, hører jeg, at jeg finder Deres 8. oplag. Hvor sjældent en forfatter bliver den berømmelse til del!
Henselt* skriver, at han kommer med kone* og søn* den 28. juli i nogle dage, han er også en tro hengiven sjæl, altid den samme.
I disse dage modtog jeg et brev fra baronesse Stampe* . Hun siger, at Jeanina* allerede var bleg, afmagretog angrebet hele vinteren, dertil kom nu en bryst- og lungebetændelse, hun kunne ikke komme af med feberen og den grænseløse mathed, og man måtte bære hende fra den ene seng til den anden. Så snart hun er kommet sig, skal hun til Pisa under ledsagelse af en læge, hun synes at være helt uvidende om den virkelige fare, som selvfølgelig er indlysende. Christian* står i Mainz. Jeg har nu en stor sorg. Pludselig om natten råber Clementine* og Carl* ser hendes hånd som lammet, munden skæv. Selv om lægen kalder det nervekrampe – og selv om hun var i Teplitz til en kur, og man ikke ser flere spor deraf, så kan man ikke skjule for sig selv, at der kan frygtes nye anfald! Gud lod Carl* beholde den højt elskede hustru* , moderen til hans børn* * * . – Ved De, at De har vundet en meget smuk, praktisk rejsekniv og to sakse på Deres lod! Albummet er sendt til København – og det får enhver, som har ydet bidrag dertil. Deres fortælling glæder alment!
Jeg håber at også Clara Heinke* kommer samtidig med, at De er i Maxen. Det vil være hendes ønske at kunne tale med Dem om hendes forfatterarbejde. Serre håber til den 10. november – hvor der er gået endnu et år siden det afgørende lod blev trukket, at kunne afslutte med fordelingen af gevinster. Nu har processen, som Hr Pappermann* , Tiedges* plejesøn har igangsat,[om værdien] af træsnit og kobberstik – ydermere var kun 2 deraf ikke engang en daler værd, da en kunstgenstand aldrig kun har en relativ værdi – kunstneren har i forvejen afskrevet den – håber han allerede som to gange før, nu for tredje gang at få det afvist. Kun den lille udbyttekasse skulle i så fald bære tabet.
Vor kære trofaste doktor Ziegler* er pludselig meget slap og lidende i brystet – og er i dag rejst til Marienbad. Der findes ikke ædlere natur end hans, han har holdt, hvad han lovede, og vi er meget bekymrede for ham!
Jeg håber at modtage et brev fra Brunnen fra Dem. Vi forlader Schandau lørdag 8 dage og håber, at være i Maxen igen den 15.
Gud bevare Dem og føre Dem glad og lykkelig sammen med os igen.
Fra Serre tusinde hilsener.
Fr. Serre.
[tilføjelse f.n. p. 8:] Hvis vejret er så koldt og dårligt også i Schweiz, så ville det være bedre, om vi sad i Maxen og læste i Efeu-løvhytten.–
BrevID 19930: FrS – brev af 4/7 1861 (Collin XI, 16/234 og 12/176b, billedid 5049-52 og 5289-92).
Frau von Raasløff* : Marie Raasløff * (1815-91), datter af justitsråd M. Leigh Smith* til Bækkeskov, g. m. officeren og diplomaten, sen. krigsminister Waldemar R.* (1815-83), jf. BrevID 18314.
Frau von Raasløff* , eine Nachbarin der Baronin Stampe* : Marie Raasløff * boede på Bækkeskov, og afstanden mellem Bækkeskov og Nysø er kun 8 km.
recht langes Bleiben: HCA og Jonas Collin* tilbragte dagene 26/7-18/8 som gæster hos familien Serre, deraf de fleste på Maxen.
Ihre Nachbarin die Generalin von Vogel* : Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), en veninde af FrS.
Henselt* kommt mit Frau* und Sohn* : Sønnens navn var Alexander Adolphovitch Henselt* (1839-78).
ihre schriftstellerischen Arbeiten: Clara Heinke* var tidligt begyndt at oversætte HCA.s arbejder fra dansk til tysk, jf. BrevID 18314.
in der Epheulaube lesend: et efeubeklædt lysthus foran Maxen, hvorfra der er en smuk udsigt over dalen og til det sachsiske Schweiz.
