17.03.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 17. März [1861].
Verehrter, geliebter Freund!
Mit großem Verlangen sah ich einen Brief entgegen, Sie haben mich lange warten laßen und lange darauf hoffen. Wie viel Interessantes enthält er! Sie wollen so bald, und so eilend nach Rom ziehen, die heilige Stadt noch einmal besuchen, unter der noch Alleinherrschaft des Papstes* ? Rom ohne dies Oberhaupt läßt sich gar nicht denken! Wie verwandelt werden Sie Alles finden! Nur noch den ewig gleichen blauen Himmel, nur die schöne Campagne mit ihren Gräbern – und den Überresten alter Herrlichkeit werden Sie unverändert finden. Wenn nur Ihre Reise bey der politischen Bewegung jetzt, eine ungestörte sein wird! –Vielleicht für Sie ./. um desto interessanter. Ihre trübe Stimmung Sie unverändert finde ich natürlich. Unbehaglich in der neuen Wohnung – ein Kind des Glücks, nicht gewöhnt einen Plan, einen Wunsch aufzugeben wie den Winteraufenthalt in Italien, verstimmt vielleicht auch, durch die Zustände der Politik – wird nun Alles in einigen Monaten- in und außer Ihnen eine andere Färbung haben, heben Sie erst Ihre Flügel und der dänische Schwan, schwingt sich froh über Thal und Hügel! – Mir ist als hätte ich ein Jahr nicht gelebt – habe ich Sie nicht bey uns gehabt – und ich hoffe zu Gott auf Ihren Besuch Ende July – oder im August. Ich wollte zu dieser Zeit auch so ./. gern die arme Clara* einladen, sie hat so viel Kummer diesen Winter, die Mutter* erblindet – die Tante* todt – sie selbst hat wieder wie ich hörte, und wie sie ungern Jemand mittheilt, einen Anfall von Lähmumg gehabt – was vom Rückenmark aus gehen soll, sagt Carus* und immer leicht sich wiederhohlt – so daß sie eine Zeit lang nur mit Krücken gehen konnte, oder gehen kann – und deßhalb die Einladung zur Baronin Finks* zu kommen, ganz ablehnen mußte, wie gönne ich ihr nun die Zerstreuung der dänischen Sprache! wie wird sie mit Liebe und Verständniß künftig alle Ihre Sachen übersetzen und sich auch ihr ein Erwerbs Zweig dadurch öffnen; leider soll der sonst kluge interessante Vater* , der Familie nur sehr wenig hinterlaßen haben! – ./.
Ihre Reise macht auch mir einen Strich durch die Rechnung; ich hoffte immer im Frühjahr nach Copenhagen reisen zu können, da die Kriegs Aussichten sich gelagert, und man ein friedliches Übereinkommen hofft – aber ohne Sie wäre mir Dänemark eine Einöde; ich sah neulich bey Sigwald* , Thorwalzens* sämtliche Werke, in einem Band [fortsættes i margenen: in Umrissen] mit dänischem Text, nur in Copenhagen soll dies Werk zu haben sein, das möcht ich mir doch anschaffen, vielleicht können Sie sich danach erkundigen, nach dem Preise und ob es vollständig ist? [fortsættes i margenen: und mir mitbringen]. Gern erstattete ich die Auslagen. Haben Sie Gelegenheit – so bitten Sie für mich die Baronin Stampe* , mir einen kleinen Zettel auch nur ./. von Thorwalzens* Hand, mein Brief ist spurlos aus meinem Carton verschwunden, zum Glück nicht die Zeichnung eben so die Unterschrift von Horace Vernet* .Wer denkt es immer in Verschluß zu halten! -
Sigwald* ist in Paris bey Gräfin Moltke* . Sie hat wieder neue Ärzte consultirt, eine magnetische Cur begonnen – und wegen ihrer Gicht, hat man ihr gerathen, auf keinen Fall einen Winter in Dänemark zu verbringen, so hoffe ich immer, sie kommt wieder nach Dresden! – auch hat man ihr die Reise nach Florenz ausgeredet! Von Frau von Göthe* erhalte ich gute und liebe Briefe – sie sehnt sich einen Winter in Cairo zu verbringen – scheut aber die Reise und die Kosten! – Das Vertheilen von den Preisen, und Unterstützung aus den ./. testamentarischen Legaten, wird Ihnen manche Freude bereiten. Hier beschäftigt man sich sehr mit der Frage ob Rietschels* Schüler die Vollendung des Luther* denkmal bekommen werden, oder die Comité es Andern anvertraut, und mit Sammlungen für ein Rietschel* Museum, und die Wiedererlangung seiner Modelle.
Nach Ostern erscheint nun die Gewinnliste, die in jeder Buchhandlung für, 10 Ngr. käuflich und dann beginnt sofort die Vertheilung der Gewinne.
Es ist mir eine unaussprechliche Beruhigung daß Sie den jungen Mann als Reisebegleiter mit nehmen. vergeßen Sie ja nicht die Decke, es gibt kalte Nächte, und man weiß sich im Süden nicht ordentlich dagegen zu verwahren. Ich weiß, daß ich oft noch meine ganze Garderobe auf meine leichte Bettdecke gelegt habe. Im häusl. Heerd von Gutzkow* , steht von einer Audienz der Fr. Bremer* beim Papst* – [ein] sehr interessanter Auszug aus ihrem letzten Buch: aus der alten Zeit.
2) Schon wieder ist das Blatt zu Ende, und ich muß ein Neues beginnen. Um doch die Zeit diesen Winter zu nutzen, habe ich einen Cursus der Kunst Geschichte im Kupfer stich Cabinet begonnen – mit Frau v. Badberg* – wir gehen jeden Dienstag und Donnerstag von 12-2 dahin, und Director Gruner* hat selbst die Güte zu bestimmen – und zu leiten – was und wie er uns nach der Reihenfolge vorgelegt wird – daher habe ich mit größerm Interesse das Buch Michel Angelo* – von Herman Grimm* jetzt gelesen – und werde dann das 2t von ihm über die Stanzen und Loggen im Vatikan beginnen – Sie werden nun bald alle die Herrlichkeiten an Ort und Stelle sehen. Gruner* sagte, es gäbe ein großes Werk über den Vatikan – in ./. Kupferstichen ganz complett, was man gewiß billig in Rom bey einem Antiqvar bekäme, sonst wären alle Ausgaben vergriffen – es wäre der Mühe Werth zu erlangen – hier existirt es nur in des Königs* Sammlung, nicht im Cabinet. So habe ich mir eine Sammlung von Photograf[i]en von Handzeichnungen alter berühmten Meister angelegt – welche Schätze können Sie dort sammeln, gewiß photografirt man solche auch in Rom? Gruner* läßt von London, Paris, Wien, Florenz sie kommen, sobald er erfährt, daß sie erschienen. Mit wie viel größerm Nutzen und Interesse würde ich jetzt in Rom ./. diese Kunstschätze aufsuchen, mit wie viel größern Verständniß , als damals als ich jung war, und die Welt Gesellschaft und manches Eitle mich einnahm und beschäftigte! –
Also wieder eine neue Ausgabe Ihrer Werke wird erscheinen? wieder ein neuer Band, neuer Märchen ist erschienen? Wie klein kommt man sich gegen solcher Productivität vor, wie nutzlos auf der Welt – während Ihr Wort durch alle Länder zieht, in alle Herzen dringt und manch schönes Saamenkorn, für eine herrliche Frucht – in den weichen, empfänglichen Boden einer empfindenden Seele legt. Ja, Sie haben nicht umsonst gelebt – ! Gott hatte Sie, zum Werkzeug seiner Zwecke ./. auserkoren, Sie sollten Gutes wirken, Edles anregen, in den Herzen der Menschen! –
Diese Tage schwebte ich, in großer Besorgniß um Carus* . – Er war krank, Schwindel und Übelkeit – hatten ihn außer der gewohnten Zeit, nach Hause geführt – er lag mehrere Tage gefährlich krank zu Bette! – Ich konnte den Gedanken an seiner Verlust nicht faßen – ich war untröstlich – in unbeschreiblicher Sorge um diesen seltnen, großen Mann. Nie war er mir so weit wie diesen Winter, seine Freundschaft concent[r]irt sich auf Wenige die ihm aus der guten Zeit zurück geblieben – und dazu gehöre ich eben an! – Schreiben Sie bitte mir noch einmal. Serre, Marg.* Albertine* grüßen herzinnig, vor Allen
Ihre treue Fr.
[i margenen, p. 10:] Ein großes Werk von Carus* Natur und Werden ist erschienen, das resumé seiner Studien des ganzen Lebens, ich schickte es Ihnen reiseten Sie nicht fort. Sie findes es dann in Maxen
Dresden den 17. Marts [1861].
Ærede, elskede ven!
Med stor længsel imødeså jeg et brev, De har ladet mig vente og håbe længe. Hvor meget interessant det indeholder! De vil så snart og så hurtigt drage til Rom, besøge den hellige by endnu en gang, med paven* som enehersker? Man kan slet ikke forestille sig Rom uden dette overhoved! Hvor forvandlet De vil finde det hele! Kun endnu den evige blå himmel, kun den smukke campagne med alle gravene –og resterne af gamle herligheder vil De finde uforandrede. Hvis nu bare Deres rejse bliver uforstyrret med de politiske bevægelser, der er nu. – Måske vil den for Dem være så meget mere interessant. Deres triste stemning finder jeg naturlig. Ubehagelig i den nye bolig – et lykkens barn, som ikke er vant til at måtte opgive en plan, et ønske som vinteropholdet i Italien, måske også forstemt over tilstandene i politik – om nogle måneder får alt nok i og uden for Dem en anden nuance, hæv De blot først vingerne og den danske svane svinger sig højt over dal og bakke! Jeg føler det, som om jeg ikke har levet i et år, jeg har ikke haft Dem til at bo hos os – og ved Gud håber jeg på Deres besøg i slutningen af juli – eller i august. Jeg ville til den tid også så gerne invitere den stakkels Clara* , hun har så mange bekymringer denne vinter, moderen* er blevet blind, tanten* er død – og hun selv har igen – som jeg hørte, da hun selv ikke siger noget om det til nogen – haft et anfald af lamhed – hvilket skulle udgå fra rygmarven, siger Carus* , og altid let kan komme igen – så hun en lang periode kun kunne, eller kan gå med krykker– og derfor måtte takke nej til indbydelsen om at komme til baronesse Finks* , hvor gerne havde jeg undt hende adspredelsen med det danske sprog! Hvor vil hun med kærlighed og forståelse oversætte alle Deres værker og derved også åbne sig en erhvervsgren; desværre skal den ellers kloge interessante fader* kun have efterladt meget lidt til familien.
Deres rejse er mig også en streg i regningen; jeg håbede hele tiden til foråret at kunne rejse til København, da krigsudsigterne er dæmpet, og man håber på en fredelig aftale – men uden Dem ville Danmark være et ensomt sted, jeg så for nylig hos Sigwald* Thorvaldsens* samtlige værker i et bind i omrids med dansk tekst, kun i København skulle dette værk kunne fås, det ville jeg gerne anskaffe, måske kan De undersøge, hvad prisen er og om det er fuldstændigt, og medbringe det til mig. Jeg dækker gerne Deres udgifter, hvis De har lejlighed dertil, så bed baronesse Stampe* om at give mig en lille seddel med Thorvaldsens* håndskrift, mit brev er sporløst forsvundet af mit karton, heldigvis ikke tegningen heller ikke underskriften af Horace Vernet* . Hvem tænker også på at have det bag lås og slå!
Sigwald* er i Paris hos grevinde Moltke* . Hun har igen konsulteret nye læger, påbegyndt en magnetisk kur – og på grund af hendes gigt har man rådet hende til under ingen omstændigheder at tilbringe en vinter i Danmark, så jeg håber hele tiden, hun igen kommer til Dresden! – man har også talt hende fra rejsen til Florenz. Fra fru von Goethe* modtager jeg gode og kære breve – hun længes efter at tilbringe en vinter i Cairo – bryder sig dog ikke rejsen og omkostningerne! – At fordele gevinsterne og understøttelserne fra de testamentariske legater vil berede Dem mange glæder. Her beskæftiger man sig med spørgsmålet om Rietschels* elev bliver tildelt fuldendelsen af Luther* mindesmærket, eller om komiteen vil tiltro det til andre – og med samling til et Rietschel* museum – og at man igen opnår at få alle hans modeller.
Efter påske kommer en gevinstliste, som kan købes i enhver boghandel for 10 Ngr. og derefter begynder straks fordelingen af gevinsterne.
Det beroliger mig meget, at De tager den unge mand med som rejseledsager, glem nu ikke tæppet, der er kolde nætter, og i syden kan man ikke sikre sig ordentligt derimod. Jeg ved, at jeg ofte nok har lagt hele min garderobe på mit lette sengetæppe. I “Hauslichen Herd" af Gutzkow* står om Fr. Bremers* audiens hos paven* – et meget interessant udtog af hendes nyeste bog Lifvet i gamla verlden.
Arket er allerede slut og jeg må begynde på et nyt. For dog at udnytte tiden denne vinter, har jeg påbegyndt et kursus i kobberstikkabinettet – med fru v. Badberg* – vi tager hver tirsdag og torsdag derhen fra 12-2, og direktør Gruner* kan selv bestemme – hvad og i hvilken rækkefølge vi får det præsenteret – derfor har jeg med største interesse læst bogen Michel Angelo* af Hermann Grimm* og vil derefter begynde nr. 2 med stanzer og loggiaer i Vatikanet – De vil nu snart se alle herlighederne på stedet. Gruner* sagde, at der var et stort værk om Vatikanet, komplet i kobberstik, som man sikkert kan købe billigt i Rom hos en antikvar – ellers var alle udgaver solgt – det var umagen værd at få fat i det. Her fås det kun i kongens* samling, ikke i kabinettet. Således har fået mig en samling fotografier af håndtegninger af gamle berømte mestre – hvilke skatte De kan samle deri, jeg er sikker på, man også fotograferer sådanne i Rom? Gruner* bestiller hjem fra London, Paris, Wien, Florenz, så snart han erfarer, at de er udkommet. Med hvor meget store nytte og interesse kunne jeg nu i Rom opsøge disse kunstskatte, med hvor meget store forståelse, end da jeg var ung, og lod verden, selskabet og meget indholdsløst indtage og beskæftige mig!
Altså vil endnu en ny udgave udkomme med Deres værker? Endnu et nyt bind, af nye eventyr er udkommet? Hvor lille man føler sig over for en sådan produktivitet, hvor nytteløs i verden – medens Deres ord drager gennem alle lande, trænger ind i alle hjerter og lader et smukt frø spire til en herlig frugt – i den bløde modtagelige jord hos en følsom sjæl. Ja – De har ikke levet forgæves! – Gud havde udvalgt Dem til værktøj for hans formål, De skulle udvirke noget godt, inspirere til ædelt i menneskenes hjerter.
I disse dage svævede jeg i stor bekymring for Carus* . – Han var syg, svimmel og utilpashed havde ført ham hjem før den vante tid – han lå flere dage frygtelig syg i sengen! Jeg kunne ikke fatte tanken om tabet af ham – jeg var utrøstelig – i ubeskrivelig sorg for denne sjældne, store mand. Aldrig var han mig så nær som denne vinter, hans venskab koncentrerer sig om få, som er ham tilbage fra den gode tid – og dem hører jeg netop til! Skriv mig dog endnu en gang. Serre, Marg.* , Albertine* hilser hjerteligt. Frem for alt
Deres tro Fr.
[i margenen, p. 10:] et stort værk af Carus* Natur und Werden er udkommet, et resumé over hele hans livs studier, jeg ville sende Dem det, hvis ikke De rejste bort. De finder det så i Maxen.
BrevID 10103: FrS-brev af 17/3 1861 (Collin XI, 8/108+10/137, billedid 4845-47, 4911-15).
Sie haben mich lange warten lassen: det ser ud til, at HCA lod høre fra sig 16/1 og 12/3, så urimeligt længe har han ikke ladet FrS vente på brev.
Unbesorglich in der neuen Wohnung: efter hjemkomsten fra den langvarige rejse til Tyskland-Schweiz stod HCA uden bolig. Han havde opsagt lejemålet hos madam Anholm* , Nyhavn 67, tog i 1. omgang ind på Hotel d’Angleterre, men flyttede efter nytår ind i 2 værelser i stueetagen i en ejd. på Garnisonspladsen (Sct. Annæ plads), hvor han boede, indtil han i april 1861 tog ud på sin næste rejse (Tyskland, Italien og Schweiz). Vel hjemme fra denne rejse tog han igen ind hos madam Anholm* .
Clara* … die Mutter* erblindet … die Tante* todt: CH.s* moder* hed Friederike Heinke, f. Werner* (d. 1868). Den her nævnte tante* kan ikke identificeres, idet den tante, som HCA var sammen med på Maxen 1857 og 1858, Natalie W.* , først døde i 1866.
die Unterschrift von Horace Vernet* : underskriften hidrører altså fra den franske maler Horace Vernet* (1789-1863), som 1835 malede et portræt af Thorvaldsen* med en buste af HV* på kavaletten.
Das Vertheilen von Legaten, und Unterstützung von Legaten: HCA har åbenbart i sit brev omtalt sin indtræden i legatkomiteen for det af C. A. Ancker* (1828-57) oprettede legat til studierejser for kunstnere.
ob Rietschels* Schüler die Vollendung des Luther* denkmal: billedhuggeren Ernst Rietschel* (1804-61) har skabt flere Luther* statuer, men hér tænker FrS uden tvivl på det store Luther* -monument i Worms, som afbilder Luther* omgivet af andre reformatorer, bl.a. Johan Hus* , Savonarola* ogJohn Wyclif* . Selve Luther* -statuen (+ den af John Wyclif* ) skyldes Rietschel* og de øvrige hans elever. Reformationsmonumentet i Worms er det største af sin slags. Monumentet blev indviet i 1868.
ein Rietschel* Museum: umiddelbart efter Rietschels* død oprettedes et Rietschel* Museum, som i 1. omgang fik til huse i det såkaldte "Palais" i Dresdens "Großer Garten". Det opløstes som selvstændigt museum i 1889 og samlingerne indgik – og indgår stadig – i "Dresdner Skulpturensammlung", Albertinum.
den jungen Mann* als Reisebegleiter: til at ledsage sig på 1861-udlandsrejsen indbød HCA Jonas Collin (den yngre)* (1840-1905), søn af vennerne Edvard* og Henriette Collin* .
aus der alten Zeit: Efter udgivelsen af idéromanen "Hertha" begav forfatterinden Fredrika Bremer* (1801-65) sig ud på en femårig rejse til Syd- og Østeuropa, samt den nære orient, efter hvilken hun udgav "Livet i gamle världen, dagboksanteckningar under resor i Söder- og Österland". Under sin audiens hos pave Pius IX* forfægtede FB* energisk sin tro over for paven, som hun forlod "nöjdare med honom än han med mig". - Artiklen: https://opacplus.bsb-muenchen.de/Vta2/bsb10616951/bsb:9519228?queries=bremer&language=de&c=default
Frau von Badberg* : Adelheid B.* , nær veninde af FrS. Jf. BrevID 8460.
das Buch Michel Angelo* – von Herman Grimm* : bogen "Das Leben Michelangelos* " af kunst- og litteraturhistorikeren Herman Grimm* (1828-1901), første bind udkom 180, 2. bind 1863. HG* var søn af filologen Wilhelm Grimm* (1786-1859), den ene af de to " Gebrüder Grimm"* * .
wieder eine neue Ausgabe Ihrer Werke: hér tænkes på eventyrsamlingen Nye Eventyr og Historier, som udkom i 3 rækker med i alt 10 samlinger i årene 1858-72.
Carus* : Carl Gustav Carus* døde først i 1869, så FrS.s bekymring var unødig.
ein großes Werk von Carus* Natur und Werden: FrS må mene bogen "Natur und Idee oder das Werdende. Eine philosophische Grundlage für die spezielle Naturwissenschaft". Denne bog udkom netop i 1861.
