The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. juli 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

371. Til Henriette Collin.

Bern den 1ste Juli 1861.

Kjre Fru Collin!

Inderlig og Hjertelig Tak for Deres Breve! hele tre paa een gang! jeg har uendeligt lngtes efter at faae Brev hjemmefra og nu kom der i fuldelig Maal, kun at der i disse vare Efterretninger som gjorde at jeg ikke kunde glde mig ved det Gode jeg fik. Strax skrev jeg til Deres Mand, det Brev har han faaet, jeg vedlgger her eet, som jeg skrev til ham iforgaaers, mest i Jonas s interesse, og eet som jeg imorges i Fribourg skrev til Louise i tak for hendes velkomne Skrivelse og fortrffelige Portrt, i Anledning af dette siig da nogle complimenter fra mig til den gode Theodor. At De og Deres Mand har kunnet vre i Tvivl om464 hvorhen De skulde sende Breve til Jonas og mig er os begge ubegribeligt, da jeg virkeligt, som det ligner Andersen efter Deres Udtryk, niagtig har opgivet, hele Routen og hvor vi sgte om Breve. I Rom bad vi om Breve i Genua og senere i Milano; fra disse Steder have vi opgivet Lausanne som det nstflgende; at jeg ikke i et Brev fra Florents til Fru Augusta-Collin har talt om noget Sted man skulde sende Breve, er just, synes mig aldeles i sin Orden, da vi eengang have i den egentlige Brev-Rkke givet Kundskab, og kunde jeg ikke falde paa i dette Sidegreens-Brev at repetere hvad sagt var. Men skriftligt er nu ikke godt at disputere, altsaa blive vi paa begge Sider i Bevidstheden vi have dog Ret !–Brevet til Louise vil sige Dem hvor srdeles interessant Opholdet i Fribourg var os. Her i Bern, har jeg i Dag sgt Prsten Baggesen, men traf ham ikke, han var reist til Basel. Imorgen, om Gud vil, gaaer Jonas og jeg med Jernbane til Thun, seiler med Dampskib derfra til Interlaken, den flgende Dag leies en Eenspnder for at naae Gletschen ved Grindelwald; vi vende da igjen til Interlaken og gaaer til Brientz, seer Scheideck og kommer tilsidst, Veien er ikke niagtig at opgive, paa Fredag til Brunnen, her vente vi at finde Breve poste restante, og under vort Ophold der at faae Breve. Betnk nu mig, kjre Fru Collin. Jonas sidder i dette ieblik her i Stuen ved et Fad kogte Snegle, der mellem os sagt, lugte, men de skulle vre udmrkede, og han beholder jo kun Skallen.–Han kommer lige fra de levende Bjrne, som gaae her i Berns Stadsgrave og fandt dem meget komiske, men han skriver selv siger han. I forgaars da jeg steeg i Deligensen i Lausanne, kom netop en stor Pakke til mig fra Frken Heinke i Breslau, det var nu ikke saa ganske praktisk af den ellers praktiske og meget fortrffelige Pige, jeg kunde i Maxen have faaet samme, men det interesserede hende nok snarest at hre min Mening om dette Arbeide, der rigtignok tyder paa en stor Interesse for Digteren, hun har, som De veed selv lrt sig Dansk, og med uendelig Mie, meest ved Lexicon oversat hele det sidste Hefte af mine Eventyr, paa Aarhundredets Musa nr, som hun nok ikke har kunnet forstaae, og det er hist rimeligt naar man som hun maa kjmpe for at vinde hvert Ord; denne Oversttelse sender hun mig, men den er illustreret af hende med ypperlige Tegninger, hun har givet en Rkke srdeles interessante Billeder, som man nsten kunde nske Kendte; hun har et betydeligt Talent som Malerinde og er som De af dette Arbeide strax vil see en ualmindelig begavet Pige. Det rrte mig at see den magelse Flid hun har a[n]vendt for at forstaae det danske Sprog, og hvorledes hun, instinktmssig, for ikke at sige genialt har truffet det rette! jeg faaer hende imidlertid ikke at see i Sommer, hun reiser med sin Moder til et Bad, just paa den Tid, da rimeligviis Jonas og jeg komme til Maxen.–Ja, da ere vi allerede rykkede et godt Stykke nordpaa, derfra maa jeg begynde at tale om Leilighed, dog hrer De om en slig, (Kongens Nytorv, Garnison pladsen, tre Vrelse, 20 Rdlr om Maaneden, Stue eller frste Sal)465, da tnk paa mig, dog senere nrmere derom. Jeg har i Rom veed De skrevet en Historie: Psycken466, og et Eventyr Rosentret og Sneglene, fra Florentz skriver sig et Eventyr: Slvskillingen og i Schweitz begyndte og halv fuldendte jeg en Historie om rnereden, saa at De seer jeg har usdvanligt Besg af min hie Musa.–Hele Reisen til Rom var jeg usdvanlig rask, men siden Varmen der tog til og efter den lidende Nat paa Middelhavet, har jeg lidt af Hovedpine og vret meget nerveus. Jonas er meget prgtig og seer rask ud, kom at see ham!

Lev nu hjertelig vel!

Deres hengivne.

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost