12.06.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 12. Juny [1861].
Theurer, verehrter Freund.
Durch einen Brief von Clara Heinke* erfahre ich, daß Sie weder meinen Brief nach Rom noch dem nach Genua erhalten, und eile daher wie mir Clara* angegeben, nach Lausanne, restante zu schreiben. Zuerst wiederhohle ich Ihnen, wie wir uns Alle auf ein Wiedersehen mit Ihnen freuen.
Morgen gehe ich mit Serre auf 4 Wochen, bis Mitte July nach Schandau, Serre ist so angegriffen, daß er Ruhe und Bäder bedarf. Ich selbst leide an geschwollnen Füßen seit längrer Zeit und kann kaum auftreten. Mein Mann, gewöhnt mit mir so Manches zu besprechen wünschte so sehr, daß ich ihn begleiten möchte, daß ich nicht umhin konnte, ihm dies kleine Opfer zu bringen. –
Ein Schiller* Album ist Ihnen nach Copenhagen zugesendet worden, da Jeder welcher einen Beitrag darin gegeben solches empfängt – und auf Ihr Loos haben Sie ein wunderhübsches Taschenmesser mit Klingen, und 2 Scheeren, so hat Margaret* ausgerechnet. – Sie hohlen es sich selbst, und schneiden uns damit hübsches aus! –
Tausend, tausend Dank, vor 8 Tagen habe ich die 8t Auflage Ihrer Märchen, in Einem Bande erhalten! –
Cavours* Tod haben Sie ganz in der Nähe erlebt – welche Veränderungen – oder Stillstände wird er hervorbringen!
Daß Gräfin Moltke* nächsten Winter wieder nach Dresden zieht schrieb ich Ihnen bereits, Sigwald* begleitet sie nach Plombiers.
Ich hoffe doch Ihr liebenswürdiger junger Reisebegleiter* wird einen Aufenthalt in Maxen bey Deutschen die so harmlos denken, und ihre liebsten Freunde und die Altesten, in Dänemark haben, nicht verschmähen.
Leider habe ich eine betrübende Nachricht von Carl* ! Seine Frau* hat eine leichte Art von Nerven Erschütterung gehabt – die Unterlippe und die linke Hand sind plötzlich ihr wie gelähmt. Gott gebe, daß es keine schlimme Folgen hat – es besorgt mich sehr! – Schreiben Sie wie immer, alle Briefe werden mir schnell nachgeschickt.
Alle grüßen.
Mit Treue und Ergebung
Ihre Fr. Serre
[udskrift:] Herrn Professor H. Ch. Andersen
Ritter mehreren hohen Orden
in Lausanne Schweitz
Poste restante
[stemplet:] DRESDE N 13 VI 61
Dresden den 12. juni [1861].
Dyrebare, ærede ven.
Via et brev fra Clara Heinke* erfarer jeg, at De hverken har modtaget mit brev til Rom eller det til Genua, og derfor skynder jeg mig, som Clara* har angivet det, at skrive til Lausanne, poste restante. Allerførst gentager jeg for Dem, hvor meget vi alle glæder os til et gensyn med Dem.
I morgen tager jeg med Serre for 4 uger til midten af juli til Schandau, Serre er så angrebet at han har brug for hvile og bade. Jeg selv har i længere tid lidt af hævede ben og kan knap stå op. Min mand, som er vant til at drøfte så mange ting med mig, ønskede så meget, at jeg skulle ledsage ham, og jeg kunne ikke andet end bringe ham dette lille offer.
Et Schiller* -album er sendt til Dem i København, da enhver som har bidraget dertil, modtager et sådant og på Deres lod har De en vidunderlig lommekniv med klinger, og 2 sakse, således har Margaret* beregnet det. De henter det selv – og klipper dermed smukke ting til os!
Tusind tusind tak, for 8 dage siden har jeg fået 8. oplag af Deres eventyr – i et bind!
Cavours* død har De oplevet ganske nær på – hvilke forandringer – eller stilstande vil den forårsage! At grevinde Moltke* næste vinter flytter til Dresden skrev jeg allerede til Dem, Sigwald* ledsager hende til Plombiers.
Jeg håber dog, at Deres elskværdige unge rejseledsager* ikke vil forsmå et ophold i Maxen hos tyskere, som tænker så uskadeligt, og som har deres kæreste og ældste venner i Danmark.
Desværre har jeg en bedrøvelig efterretning fra Carl* . Hans kone* har haft en form for nervesammenbrud – underlæben og venstre hånd er pludselig som lammet. Gud give, at det ikke har slemme konsekvenser – det bekymrer mig meget! Skriv som altid, alle breve bliver hurtigt eftersendt til mig.
Alle hilser.
Med troskab og hengivenhed.
Deres Fr. Serre.
[udskrift:] Hr Professor H. Ch. Andersen
Ridder af flere høje ordener
i Lausanne Schweitz
Poste restante
[stemplet:] DRESDE N 13 VI 61
BrevID 18318: Fr-brev af 12/6 1861 (Collin XI, 16/232, billedid 5284-85).
meinen Brief nach Rom noch dem nach Genua … nach Lausanne: begge breve må være nået frem til HCA, da de er havnet i hans arkiv. Almanak s. 301 har under datoen 21/5 notitsen "Fru Serre", men om det betyder et modtaget eller afsendt brev, er uvist. Det er meget lidt sandsynligt, at et brev afsendt fra Dresden 18/5 skulle være nået frem til Rom 21/5. 27/5 modtog han et brev fra FrS, 2 dage før han forlod Rom, formentlig hendes brev af 18/5. FrS.s brev af 2/6 var formentlig tiltænkt HCA under opholdet i Genua, hvor han kun opholdt sig én dag (7/6), og så hurtigt er det næppe nået frem. Nærværende brev af 12/6 modtog HCA ganske rigtigt i Lausanne.
Ein Schiller* -Album: Schiller* -Album / der / Allgemeinen deutschen National-Lotterie / zum Besten / der / Schiller* - und Tiedge* -Stiftungen. Dresden 1861. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=5696 - HCA.s bidrag, eventyret "Die alte Kirchenglocke, står s. 57-62
die 8te Auflage Ihrer Märchen, in Einem Bande: denne 1 binds udgave, kaldet Gesammelte Märchen, udkom i 1. oplag 1848, 2. oplag 1849 og 3. oplag 1850 (Ivy York Möller-Christensens* bibliografi nr. 187, 198 og 234, alle hos Carl B. Lorck* , Leipzig. Hans efterfølger, L. Wiedemann* (1824-93), ligeledes i Leipzig, må have fortsat udgivelsen og er altså i 1861 nået op på 8. oplag. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20413 – jf. BrevID 23598 ovenfor.
Cavours* Tod: den italienske statsmand, Camillo di Cavour* (1810-61), døde i Turin 6/6, dagen før HCA.s ankomst til Genua. HCA nåede ikke frem til begravelsen, der fandt sted allerede 7/6. –