04.07.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Bad Schandau 4. July [18]61
Theurer, verehrter Freund!
Hier am Fuße der Gebirge der sächsischen Schweitz sitze ich denn schon beinahe 3 Wochen mit Serre. Troz dem abscheulichen Regenwetter und Kälte ist er Gott lob recht heiter und munter, ich aber fühle mich durch und durch unwohl – Schmerzen in allen Gliedern, Fieber Zustand, daß ich ihm nicht eine so angenehme Gesellschaft sein kann, als er brauchte! –
Es ist auch schauerlich – Vor unsere Fenster brauset und toset ein Wehr und der Bach deßelben ist vermöge der vielen Gewitter und anhaltender Regen über getreten, hat Wiesen und selbst die Bäder überschwemmt so daß mehrere Tage nicht gebadet ./. werden konnte, und jetzt eine wahre Kellerluft darin herrscht. Von Freunden, außer Frau v. Raaslöff* , deren Mann* dänischer Oberst in Amerika, ist Niemand hier mit welchem man umgehen könnte. Den hiesigen Honoratioren geniren nur die Badegäste! So sehe ich mit Sehnsucht dem Tag unsrer Abreise entgegen! Leuchtet mir doch der Hoffnungsstern Sie und Ihren jungen Freund* in Maxen bald zu begrüßen – wir Alle freuen uns ganz unaussprechlich darauf! -
Sagen Sie Ihrem jungen Begleiter* wir laden ihn herzlichst ein – er solle sich nicht fürchten, in Maxen hört man nichts von Politik und wir lieben die Menschen und unsere Freunde, welche Landeskinder ./. sie auch sein mögen. Immer führt uns das Schicksal liebenswerthen Dänen gegenüber – jetzt wieder Frau v. Raaslöff* – eine Nachbarin der Baronin Stampe* und Dänin, mit welcher ich mich sehr befreundet!
Zum Winter kommen ja auch Graf Moltkes* * wieder hier her – und Eliza* schreibt, sie fände doch nirgen[d]s ein so treues Herz – eine Freundin nach welcher sie so verlangte wie nach mir! Sigwald* ist mit ihr nach Plombieres, und kehrt Ende August hierher zurück. Bleiben Sie ja in der Schweitz, so lange es Ihnen gefällt – und kommen auch später zu uns – aber entschädigen Sie uns wenigstens durch recht langes Bleiben. Sie werden uns doch so nicht kränken, und nur flüchtig ./. durch reisen wollen? Ist denn nicht Ihr Kommen und bey uns sein, unsere schönste Festzeit? – Sie finden Ihre Nachbarindie Generalin von Vogel* , aber ich habe die Thüre mit einer Strohmatraze versehen laßen, daß das Geräusch der Commoden auf und zu schieben, Sie nicht stört und belästigt und genirt. Vielleicht kommen auch Graf Sauermas* * zu dieser Zeit, doch ist Mitte August das 1000 j. Fest der Gründung der Stadt – und das wollen sie natürl. dort verleben. Wie höre ich Ihre liebe Stimme schon im Geist in der Epheulaube, die Reisefrüchte mit theilen – wenn ich zurück komme finde ich Ihre 8t Auflage, so höre ich! Wie selten wird dieser Ruhm einem Schriftsteller! ./.
Henselt* kommt mit Frau* und Sohn* zum 28. July auf einige Tage, schreibt er, er ist auch eine treue ergebene Seele, immer unverändert.
In diesen Tagen erhielt ich von der Baronin Stampe* einen Brief. Sie sagt – Jeanina* wäre schon den Winter über blas, abgemagert, oft angegriffen gewesen, nun wäre eine Brust und Lungen Entzündung dazu gekommen, sie könne das Fieber und die grenzenlose Mattigkeit nicht verlieren, und man müße sie von einen Bette zum Andern tragen. Sobald sie sich erhohlt solle sie nach Pisa, in Begleitung eines Arztes – sie scheint keine Ahnung von wirklicher Gefahr zu haben, die doch demnach augenscheinlich. Christian* steht in Mainz. Eine große Sorge ./. habe ich jetzt. Plötzlich in der Nacht ruft Clementine* und Carl* sieht wie ihre Hand gelähmt, der Mund schief gezogen. Obgleich der Arzt es Nervenkrampf nennt – obgleich sie in Teplitz zur Cur, und man keine Spur mehr davon sieht, so darf man sich nicht verhehlen, daß Wiederhohlungen zu fürchten sind! Gott wolle Carl* die heiß geliebte Frau* , den Kindern* * * die Mutter erhalten. – Wissen Sie, daß Sie ein sehr schönes, pracktiches Reisemesser und 2 Scheeren auf Ihr Loos gewonnen! Das Album ist nach Copenhagen geschickt – und erhält Jeder der einen Beitrag geliefert. Ihre Erzählung erfreut allgemein! –
Ich hoffe auch Clara Heinke* kommt ./. zur Zeit Ihrer Anwesenheit nach Maxen. Es wird ihr Bedürfnis sein über ihre schriftstellerischen Arbeiten sich mit Ihnen auszusprechen. Serre hofft zum 10 Novb. abermals jetzt ein Jahr wo das entscheidende Loos gezogen wurde – mit der Vertheilung der Gewinne abschließen zu können. Jetzt hat ihn viel Ärger ein Proceß gemacht den Herr Pappermann* , Pflegesohn Tiedges* noch dazu, angefangen, daß die Holzschnitte und Kupferstiche, vielmehr nur 2 davon keinen ganzen Thaler werth wären, da nie ein Kunst Gegenstand nur relativen Werth hat – die Künstler ihn vorher abgeschätzt – hofft er wieder wie ./. schon 2 Mal, auch zum 3 t Mal abgewiesen werden. Nur die kleine Ertrags Casse natürlich trüge den Verlust! –
Unser lieber, treuer DocktorZiegler* ist plötzlich sehr lab[b]er und an der Brust leidend – und heute nach Marienbad gegangen. Es gibt keine edlere Natur wie die Seine, er hat sich bewährt, und wir sind sehr in Sorge darüber! -
Von Brunnen hoffe ich einen Brief von Ihnen zu erhalten. Wir verlaßen Schandau Sonnabend in 8 Tage. und hoffe, den 15 wieder in Maxen sein zu können.
Behüthe Sie Gott und führe uns bald froh und glücklich wieder zusammen.
Von Serre tausend Grüße,
Fr. Serre
[tilføjelse f.n. p.8:] Wenn das Wetter so kalt und schlecht auch in der Schweitz, so wäre es besser, wir säßen in Maxen in der Epheulaube lesend.-
Bad Schandau, den 4. juli [18]61
Dyrebare, ærede ven!
Her ved bjergenes fod i det saksiske Schweitz har jeg nu allerede siddet i næsten 3 uger med Serre. Til trods for det afskyelige regnvejr og kulden er han Gud ske lov ret glad og munter, men jeg føler mig helt igennem utilpas – smerter i alle lemmer, febertilstand over at jeg ikke kan være ham et så behageligt selskab, som han havde brug for!
Det er også forfærdeligt, for vore vinduer bruser og raser et uvejr, og bækken er på grund af det meget uvejr og den vedvarende regn trådt over sine bredder, har oversvømmet engen og selv badene, så der i flere dage ikke kunne bades, og nu hersker der en sand kælderluft. Af venner er her ingen man kan omgås med, på nær fru v. Raaslöff* , hvis mand* er dansk oberst i Amerika. De herværende honoratiores generer kun badegæsterne! Således imødeser jeg med længsel dagen for vores afrejse! Lad håbets stjerne lyse, at jeg snart kan hilse på Dem og Deres unge ven* i Maxen – alle glæder vi os uudsigeligt dertil!
Fortæl Deres unge ledsager* , at vi indbyder ham på det hjerteligste og at han skal ikke være bange, i Maxen hører man ikke noget til politik og vi elsker menneskene og vore venner, uanset hvilket land, de er børn af. Hele tiden fører skæbnen os til at møde elskværdige dansker – nu igen fru v. Raaslöff* , en nabo til baronesse Stampe* og dansker, som jeg blev gode venner med.
Til vinter kommer grev Moltkes* * jo her igen – og Eliza* skriver, at hun intetsteds fandt så trofast et hjerte – en veninde, som hun længtes så meget efter, som hun længtes efter mig! Sigwald* tog med hende til Plombieres, og vender først i slutningen af august tilbage hertil. Bliv dog i Schweiz, så længe det passer Dem – og kom også senere til os – men De må i det mindste holde os skadesløs ved at blive ret længe. De vil da ikke såre os og kun flygtigt rejse her igennem? At De kommer hos os, er det ikke netop vores skønneste festtid? De vil finde Deres nabo, generalinde von Vogel* , men jeg har ladet dørene forsyne med stråmadrasser, for at lyden af kommoder, der bliver åbnet og lukket, ikke forstyrrer, belaster og generer Dem. Måske kommer også grev Sauermas* * til den tid, i midten af august er det jo byens 1000 årsfest for grundlæggelsen – og det vil de naturligvis opleve der. Jeg hører allerede Deres kære stemme i efeu-lysthuset, meddele rejsefrugterne – når jeg kommer tilbage, hører jeg, at jeg finder Deres 8. oplag. Hvor sjældent en forfatter bliver den berømmelse til del!
Henselt* skriver, at han kommer med kone* og søn* den 28. juli i nogle dage, han er også en tro hengiven sjæl, altid den samme.
I disse dage modtog jeg et brev fra baronesse Stampe* . Hun siger, at Jeanina* allerede var bleg, afmagretog angrebet hele vinteren, dertil kom nu en bryst- og lungebetændelse, hun kunne ikke komme af med feberen og den grænseløse mathed, og man måtte bære hende fra den ene seng til den anden. Så snart hun er kommet sig, skal hun til Pisa under ledsagelse af en læge, hun synes at være helt uvidende om den virkelige fare, som selvfølgelig er indlysende. Christian* står i Mainz. Jeg har nu en stor sorg. Pludselig om natten råber Clementine* og Carl* ser hendes hånd som lammet, munden skæv. Selv om lægen kalder det nervekrampe – og selv om hun var i Teplitz til en kur, og man ikke ser flere spor deraf, så kan man ikke skjule for sig selv, at der kan frygtes nye anfald! Gud lod Carl* beholde den højt elskede hustru* , moderen til hans børn* * * . – Ved De, at De har vundet en meget smuk, praktisk rejsekniv og to sakse på Deres lod! Albummet er sendt til København – og det får enhver, som har ydet bidrag dertil. Deres fortælling glæder alment!
Jeg håber at også Clara Heinke* kommer samtidig med, at De er i Maxen. Det vil være hendes ønske at kunne tale med Dem om hendes forfatterarbejde. Serre håber til den 10. november – hvor der er gået endnu et år siden det afgørende lod blev trukket, at kunne afslutte med fordelingen af gevinster. Nu har processen, som Hr Pappermann* , Tiedges* plejesøn har igangsat,[om værdien] af træsnit og kobberstik – ydermere var kun 2 deraf ikke engang en daler værd, da en kunstgenstand aldrig kun har en relativ værdi – kunstneren har i forvejen afskrevet den – håber han allerede som to gange før, nu for tredje gang at få det afvist. Kun den lille udbyttekasse skulle i så fald bære tabet.
Vor kære trofaste doktor Ziegler* er pludselig meget slap og lidende i brystet – og er i dag rejst til Marienbad. Der findes ikke ædlere natur end hans, han har holdt, hvad han lovede, og vi er meget bekymrede for ham!
Jeg håber at modtage et brev fra Brunnen fra Dem. Vi forlader Schandau lørdag 8 dage og håber, at være i Maxen igen den 15.
Gud bevare Dem og føre Dem glad og lykkelig sammen med os igen.
Fra Serre tusinde hilsener.
Fr. Serre.
[tilføjelse f.n. p. 8:] Hvis vejret er så koldt og dårligt også i Schweiz, så ville det være bedre, om vi sad i Maxen og læste i Efeu-løvhytten.–
BrevID 19930: FrS – brev af 4/7 1861 (Collin XI, 16/234 og 12/176b, billedid 5049-52 og 5289-92).
Frau von Raasløff* : Marie Raasløff * (1815-91), datter af justitsråd M. Leigh Smith* til Bækkeskov, g. m. officeren og diplomaten, sen. krigsminister Waldemar R.* (1815-83), jf. BrevID 18314.
Frau von Raasløff* , eine Nachbarin der Baronin Stampe* : Marie Raasløff * boede på Bækkeskov, og afstanden mellem Bækkeskov og Nysø er kun 8 km.
recht langes Bleiben: HCA og Jonas Collin* tilbragte dagene 26/7-18/8 som gæster hos familien Serre, deraf de fleste på Maxen.
Ihre Nachbarin die Generalin von Vogel* : Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), en veninde af FrS.
Henselt* kommt mit Frau* und Sohn* : Sønnens navn var Alexander Adolphovitch Henselt* (1839-78).
ihre schriftstellerischen Arbeiten: Clara Heinke* var tidligt begyndt at oversætte HCA.s arbejder fra dansk til tysk, jf. BrevID 18314.
in der Epheulaube lesend: et efeubeklædt lysthus foran Maxen, hvorfra der er en smuk udsigt over dalen og til det sachsiske Schweiz.
