Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
02.08.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 2. August. [18]60.
Theuerster Freund!
Hoffentlich sind Sie nun längst versöhnt nach meinem letzten Briefe haben Sie sich von meinen unverändert treuen, warmen Gesinnungen überzeugt. Zweifel würde mich zu tief betrüben! –
Zuerst soll ich Ihnen für Ihre herzlichen Wünsche zu Serres Gebt. herzlich danken, der 28st verging einmal ganz in der Familie. Meines Mannes Schwestern, Schwäger – Nichten Neveus, und Großneveus und Nichten hatten sich um ihn geschart. 22 an der Zahl darunter 11 Kinder, dazu kam noch mein Carl* , Clementine* mit 3 kleinen Jungen* * * , und Helene von Villers* aus Petersburg (geb.v. Germar) und Pflegesohn und Henselt* , welcher seine Cur abgebrochen, und von Ems herbey geeilt kam.
Doktor Hammer* , und Pastor Heine* , überstrahlten sich in Toaste. Eben die Anwesenheit für 3 Wochen in Maxen der Familie, hatte mich so sehr in Anspruch genommen, daß ich die Correspondence etwas vernachläßigen mußte. Dazu kam noch, daß ich die letzten Tage mit ./. Graf Moltkes* * viel zusammen war, welche ja Dresden für immer verlaßen, und welche den Besuch der Braut Leos* , Wanda Zartmans* hatten, kaum waren sie fort – so kam die Baronin Stampe* von Ems, mit ihren Töchtern, Janina* Elise* , und diese, legten von früh bis spät Beschlag auf mich. Sie begreifen, wenn man Alles wie auf einer Hetzjagd durchmachen muß, wird man müde. Stampes* * * * waren nur für mich gekommen. Sigwald* hat natürlich Moltkes* * nach Glorup begleitet, dann geht er nach Christiania zu seiner Schwester* , den 20st. Sptbr. ist Leos* Hochzeit, dann reiset die Gräfin* nach Wiesbaden und zum Winter nach Paris.
Die Stampe* hat mir eine gr. Freude gemacht, eine werthvolle Zeichnung von Thorwalsen* geschenkt.
Leiden Sie nicht auch vom Wetter? Hier verheerten Wasserfluthen die Thäler und Felder ja Städte und Dörfer und machten großen Schaden.
Inmitten meines von Besuch besetzten Hauses fanden wir manch stilles Stündchen, wo ./. wir uns an Ihrem neusten Buch entzückten – und schwer ist zu sagen, welche der Historien wir als die Schönste fanden. Tintenfaß und Feder, da strömt Ihr Sinn durch – aber bittere Thränen habe ich über die Letzte geweint – Vergeltung dort oben – ist der Wahlspruch – der Trost der Gequälten hienieden!
Von dem Passions Theater hörte ich viel durch Herrn von Yrkel* welcher mit Leg. Rath v. Schober* auch dort war, und Alles von Ihnen mitgetheilte bestätigte! – Vom Gr. Herz.* v. Weimar ist Nachricht – daß er Ende August hierher kommt – sich die Ausstellung der Gewinne zu besehen – jetzt sind 484, 000 Loose verkauft. Wiederum hat sich Serre mit Kühne* veruneinigt – er sendete einen Prolog und Epilog mit politischer Farbe ein, den Serre zurückgeben mußte – das hat er übel genommen, und vorbey ist die Freundschaft, mir doppelt leid, wegen Frau v. Göthe* . Serre war in München und Stuttgard. Cotta* gibt ihn 30 000 Exemplare vom Tell* , illustrirt von Kaulbach* zur Lotterie. Hanfstengel* hat ihn veranlaßt sich von ihm photografiren zu lassen, um sein Portrait in eine illustrirte Zeitung zu geben. – Ob Sie noch nach Italien gehen? ./. Vielleicht lockt Sie gerade, die politische Frage dort – obgleich doch der Aufenthalt in Rom weniger friedlich – und Neapel ganz ungenießbar sein wird. Schonen Sie Ihre Gesundheit, es will mir nicht im Kopf, daß Sie allein reisen.
Clara Heinke* ist mit ihrer Mutter* und Schwester* nach Franzensbad – ich habe sie wenig gesehen – habe keine besondere Simpathie für ihre Schwester* , und ihrem musicalischen Talent, was mir überschätzt scheint! -
Ich eile diese Zeilen noch nach Locle im Canton Neufchatel zu senden, von dort werden Sie mir eine weitere Addresse wohl geben!
Behüthe Sie der liebe Gott auf allen Ihren Wegen, und gebe uns ein frohes Wiedersehen!
Ihre unverändert treuergebene
Fr. Serre
Dresden den 2. August. [18]60.
Dyrebareste ven!
Forhåbentlig er De nu for længst formildet, efter mit sidste brev har De kunnet overbevise Dem om mit uforandrede tro, varme sindelag. Tvivl derom ville dybt bedrøve mig!
Allerførst skal jeg takke Dem hjertligt for Deres hjertelige lykønskning til Serres fødselsdag, den 28. var hele familien samlet. Min mands søstre, svoger, niecer, nevøer, og grandnevøer og -niecer havde samlet sig omkring ham. 22 i tal, deraf 11 børn, dertil kom min Carl* , Clementine* med 3 drenge* * * , og Helene von Villers* fra Petersborg (f. v. Germar) og plejesønnen og Henselt* , som havde afbrudt sin kur og kom ilende hertil fra Ems.
Doktor Hammer* og pastor Heine* overstrålede hinanden i skåler. Men netop det, at familien havde været 3 uger i Maxen, havde krævet så meget af mig, at jeg havde måttet forsømme korrespondancen. Dertil kom, at jeg de sidste dage var meget sammen med grev Moltkes* * , de forlader jo Dresden for altid, de havde besøg af Leos* brud, Wanda Zartmann* , og næppe var de borte, så kom baronesse Stampe* fra Ems, med hendes døtre, Janina* , Elise* , og de lagde fra tidligt til sent beslag på mig. De begriber, hvorledes man som til en parforcejagt må klare det hele, så bliver man træt. Stampes* * * * var kun kommet for min skyld. Sigwald* har naturligvis ledsaget Moltkes* * til Glorup, så rejser han til Christiania til sin søster* , den 20. sept. er det Leos* bryllup, så rejser grevinden* til Wiesbaden og til vinter til Paris.
Fru Stampe* har glædet mig meget, hun har givet mig en værdifuld tegning af Thorvaldsen* .
Lider De ikke også under vejret? Her hærgede vandstrømmene dale og marker – ja gjorde store skader på byer og landsbyer
Midt i at mit hus var meget besøgt, fandt vi mangen stille time, hvor vi henrykkedes over Deres nyeste bog – og det er vanskeligt at sige, hvilken af historierne vi fandt skønnest. Pen og blækhus er gennemstrømmet af Deres sind – men jeg har udgydt bitre tårer over det sidste – gengæld deroppe er valgsproget, til trøst for de plagede hernede!
Om passionsspillet hørte jeg meget fra hr. von Yrkel* , som også var der sammen med legationsråd Schober* , og har bekræftet alt det, De har meddelt! Fra storhertugen* af Weimar er der besked, at han sidst i august kommer her – for at bese gevinsterne på udstillingen – nu er der solgt 484.000 lodder. Igen er Serre blevet uenig med Kühne* , han sendte en prolog og en epilog med politisk farve, som Serre matte returnere – det tog han meget ilde op – og forbi er venskabet, det gør mig dobbelt ondt på grund af fru v Goethe* . Serre var i München og Stuttgart. Cotta* giver ham 30.000 eksemplarer af Tell* , illustreret af Kaulbach* til lotteriet. Hanfstängel* har foranlediget at han bliver fotograferet, for at hans portræt kan offentliggøres i en illustreret avis. – Rejser De endnu til Italien? Måske lokkes De derhen netop af det politiske spørgsmål – selv om opholdet i Rom ville være mindre fredeligt – og Neapel vil være helt umulig at nyde. Skån dog Deres helbred, jeg kan ikke få ind i mit hoved, at De vil rejse alene.
Clara Heinke* er taget med moderen* og søsteren* til Franzensbad – jeg har kun set hende lidt – har ikke særlig sympati for søsteren* og hendes musikalske talent synes mig stærkt overvurderet!
Jeg iler med at sende disse linier til Locle i kanton Neufchatel, derfra vil De nok give mig Deres videre adresse!
Gid den kære Gud vil passe på Dem på alle Deres veje, og give os et glad gensyn!
Deres uforandret tro hengivne
Fr. Serre
BrevID 18216: FrS-brev af 2/8 1860 (Collin XI, 15/226, billedid 5258-61).
Ihre herzlichen Wünsche zu Serres Gbtg.: under sit ophold i Brunnen sendte HCA 24/7 brev til FrS, med hilsen til FAS i anledning af fødselsdagen 28/7.
Meines Mannes Schwestern, Schwäger Nichten, Neveus, und Großneveus: det vil føre for vidt at sætte navn på alle de 22 slægtninge til FAS.
Sigwald* : maleren Siegwald D.* (1828-1902), søn af J. C. Dahl* . SD* optrådte i adskillige år som grevinde Moltke-Huitfeldts* rejseledsager, nærmest som en slags plejesøn.
Herrn von Yrkel* … mit Leg.Rath v. Schober* : en hr. von Yrkel kan ikke identificeres, men der kan være tale om Berend Üxküll* (1793-1870), russisk ritmester, han var sammen med HCA på Maxen 17.8.1851. Üxküll* var nær ven af Schober* , som var født i Sverige, ganske vist af østrigske forældre, v. Schober* er den weimaranske legationsråd og digter Franz von Schober* (1796-1882).
wegen Frau v. Göthe* : Kühne* var en nær ven af Ottilie v. Goethe* .
Tell* , illustrirt von Kaulbach* : der må være tale om særudgaven af " Wilhelm Tell* . Ein Schauspiel. Pracht-Ausgabe ausschließlich für die deutsche Nationallotterie bestimmt. Mit 1 Holzstichtafel und 1 Frontispiz nach W. Kaulbach* ", Stuttgart, Cotta.* 1860.
Hanfstengel* : maleren, litografen og fotografen Franz Hanfstaengl* (1804-77), München. Han var meget bekendt for sine litograferede portrætter og blev i München spøgende omtalt som "Graf Litho". Han havde i en periode været bosat i Dresden, hvor han fremstillede en serie litografiske gengivelser af mesterværker i Dresdens billedgalleri. HCA blev omtrent samtidig med FAS af Hanfstaengl* anmodet om at lade sig fotografere, med henblik på gengivelse iFHs* "Album der Zeitgenossen,1853-63". http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18669 - Lithografie von Hanfstaengl* nach einer Zeichnung von Naumann* , Robert-Schumann-Haus Zwickau. https://www.schumann-portal.de/serre-friedrich-anton.html (link dec. 2018)
Ob Sie noch nach Italien gehen: HCA havde planlagt at fortsætte rejsen 1860 til Italien og tilbringe vinteren dernede, men ombestemte sig i Genève og foretog først denne rejse i 1861, med afrejse fra Danmark primo april 1861, og tilbragte en måned i Rom (25/4-.29/5).
daß Sie allein reisen: HCA rejste ikke alene til Italien. Han inviterede 1861 den nybagte student Jonas Collin* (den yngre 1840-1905) med på rejsen – et rejseselskab, som han nu ikke fik megen glæde af. JC* var ofte tvær og nærtagende.
Clara Heinke* ist mit ihrer Mutter* und Schwester* nach Franzensbad … keine besondere Simpathie: hver gang, FrS omtaler CH.s* søster* – som bar fornavnet Ottilie* (opkaldt efter Ottilie v. Goethe* ) – ledsages omtalen med en bemærkning om den manglende sympati for OH* , uden at FrS dog begrunder hvorfor.
Franzensbad: : jf. BrevID 18014.
diese Zeilen noch nach Locle: på sin rejse til Tyskland og Schweiz i sommeren 1860 besøgte HCA for første gang siden 1833 urmagerbyen Le Locle, hvor han var gæst hos den danskfødte urfabrikant Jules Jürgensen* (1808-77) og dennes familie. Her modtog han allerede 4/8 FrS.s brev af 2/8.
12.09.1860 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10487335_00587_u001/4?cq=friederike%20Serre Bei dem in neuester Zeit fortdauernd gestiegenen Absätze von
Loosen zur National-Lotterie ist für nöthig befunden worden, die Zahl der zu
verkaufenden Loose auf 660.000 zu beschränken. Sobald der Verlauf diese Anzahl
erreicht hat, mithin nach befinden und wahrscheinlich noch vor Eintritt des
früher dazu festgesetzt gewesenen 10. Okt. d. Js. Wird derselbe geschlossen.
Die Herren Commissionäre können nur Loose gegen baare Einsendung des Betrags
erhalten. _ Dresden am 1. September 1860. Der Hauptverein der allgemeinen deutschen National-Lotterie. Major Serre, geschäftsführendes Mitglied På grund af øget afsætning af
lodder til National-Lotteriet i den seneste tid, er det fundet nødvendigt at
begrænse antallet af lodder til salg til 660.000. Såsnart salget er nået dette
tal, vil det blive lukket, efter skøn og sandsynligvis endnu før den tidligere
fastsatte dato 10. oktober d.år. De herrrer kommissionærer kan kun modtage
lodder mod kontant indbetaling af beløbet. – Dresden, den 1. september 1860. Hovedforeningen af det almene
tyske National-Lotteri Major Serre, forretningsførende
medlem.
18.09.1860 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22361 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
21.09.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen, am 21.st. Sptbr.[1860]
Theuerster, verehrter Freund!
Heute erhielt ich Ihren herrlichen Brief aus Genf und sogleich sitze ich ihn zu beantworten da. -Wie immer und immer wir von Ihnen gesprochen, können Sie sich nicht denken! – Clara Heinke* besuchte mich nach ihrer Rückkehr von Franzensbad, und wohnte 8 Tage bey mir in der Stadt. Leider war gerade so schlechtes Wetter, daß wir nach Maxen zu fahren, aufgeben mußte[n], obgleich ihr Herz verlangte, die Räume wieder zu betreten, welche Sie bewohnten oder mit ihr betraten. Wo kann nur unser theurer Freund verweilen? Keine hat seit lange eine Nachricht, und weiß nicht einmal wohin ihren Brief addressieren! Wer von uns die 1t Nachricht hätte, versprach sofort der Anderen zu schreiben und so will ich es Heute noch thuen! – Wissen Sie, daß Sie mir diese Freude gerade an meinem heutigen Hochzeittag gemacht? Und so denke ich, bringt es ./. Glück, so zog ich für Sie und Minna* ein Loos, zu der Lotterie, und lege es als meine Hochzeitsgabe in diesen Brief. Denken Sie 660,000 Loose sind verkauft. – damit will mein Mann abschließen vor einigen Tagen schon mußte er 30,000 Loose an Collecteure die natürlich das Geld dafür einschicken – zurücksenden, die Anforderungen sind so groß, daß man schon 2 rh. für ein Loos geboten, Gottes Segen ruht darauf. –
Unaussprechlich freue ich mich der Aussicht Sie noch im Herbst hier zu haben, ich kann die Zeit nicht erwarten! Wollen Sie nicht 4 Wochen hier bleiben, und den 11t Novbr die Ziehung hier erwarten? O thuen Sie es nur! Wollen Sie erst in Maxen sein so hohle ich Sie von Mügeln ab – oder von Leipzig kommend – erwarte ich Sie in der Stadt! – Da Frau von Berge* jetzt in der Stadt wohnt, ./. und ich Ihnen mein Schwalbennest oben nicht anbieten kann, so sollten Sie einen Monat uns gegenüber, die kleine Chambre garnie nehmen. Zu Mittag erfreuten Sie uns mit Ihrer Gegenwart – und ungestört könnten Sie das Theater – Carus* – und Ihre andern Freunde genießen, wenn Sie einmal einen längeren Aufenthalt wie sonst in Dresden nähmen. Ich bin natürlich immer da, wo Sie sein wollen – in Maxen oder in Dresden!
Überlegen sie es doch und da Sie Italien aufgeben müßen, wo in diesem Kriegs Gewirr das Reisen zu unangenehm ist – so gönnen Sie uns das Glück Sie zu genießen! Zwar werden Sie Frau v. Göthe* , die Moltke* vermissen! – Die Baronesse Stampe* mit Eliza* und Jeanina* kamen von Ems durch Dresden – wo ich 2 Tage mit ihnen herum fuhr und sie bey mir sah, seitdem haben sie mich wieder wärmer ins Herz geschloßen – und ./. selbst der Baron* hat mir einen deutsch-dänischen Brief geschrieben worinnen er mich aufs herzlichste nach Nisoe einladet – doch ohne Sie – will ich nicht in Dänemark sein. – Sigwald* war in Christiania, wo er Gevatter bey seiner Schwester* kleinen Sigwald* stand. Jetzt ist er in Glorup, begleitet die Gräfin* zur Hochzeit, dann nach Wiesbaden und Paris!
Entzückend finde ich Ihre Photografie! Stellung, Auffaßung unvergleichlich! – Tausend, tausend Dank! Darf ich Ihnen nun auch die Meine, die freilich sehr hart ausgefallen, in die Hände legen? – Daß Ihre Briefe mein heiliges Eigenthum, und keine Autografen seine Freunde je waren und sein können, bedarf es einer Versicherung? Sie hatten 2 Blättchen aufgeschrieben, Gedanken aus Ihren Gedichten, diese habe ich Würdigen gegeben. Denken Sie, zufällig erfahre ich, daß ./. dies Jahr der Holzschlag, gerade unten Ihrem Baum an die Reihe Got lob zur rechten Zeit – um ihn seinen grünen Umgebung nicht berauben zu laßen, konnte ich Einhalt thuen.
Mein Mann ist so unerhört beschäftigt da Alles auf seine Schultern ruht, daß ich ganz selbst ständig hier regiere, denn er hat nur ein Mal an seinem Geburtstage, Maxen besucht. So fahre ich hin und her und bin ich hier – so bleibt Margaret* in der Stadt bey ihm. Sein Zimmer ist wie ein Bureau.
Suchen Sie es einzurichten, daß Sie die Ausstellung noch sehen, welche den 10t Octbr. geschloßen wird. Sie ist merkwürdig schön und reich, Serre hat für 80,000 Einkäufe dazu gemacht, über 40,000 rh.. kostet allein nur das Papier zu den Büchern, Kupferstichen, Noten pp! – Da nun von allen Seiten, von allen Notabilitäten von Litteraten Beiträge eingegangen, und es unmöglich ./. ist, sie alle auf zu nehmen in die Albums, so hat Serre die glückliche Idee gehabt – sie alle, als Handschriften in ein großes schön gebundenes Album heften zu laßen – und dem Gr. Herzog* zu bitten, daßelbe in Schiller* s Hause zu placiren.
Obgleich der Gr. Herzog* mir verheißen sicher diesen Monat nach Dresden zu kommen, sich die Ausstellung anzusehen – so erwarteten wir ihn bis jetzt vergebens. Vielleicht benutzt er seine Reise zu Jagden, nach Russland und berührt Dresden, dabey. –
Wie klopft mein Herz – wenn ich denke Sie noch hier und bald zu begrüßen! Professor Vogelstein* war auch einige Zeit in Dresden, aber leider gelang es ihm nicht sein Werk hier der Kupferstichsammlung zu verkaufen.
Alles – Alles mündlich! Minna* ruft mir herzl. Grüße zu, die Eiche wächst und grünt. Wie wahr und treffend der Franzosen Urtheil über Ihre Werke! –
Auf Wiedersehen!
Ihre Fr.
Maxen, den 21.st. Sptbr.[1860]
Dyrebareste, ærede ven!
I dag modtog jeg Deres herlige brev fra Geneve og straks sidder jeg her for at besvare det. – Hvor ofte vi igen og igen talte om Dem, kan De ikke forestille Dem! – Clara Heinke* besøgte mig efter hendes hjemkomst fra Franzensbad, og boede 8 dage hos mig i byen. Desværre var det netop så dårligt vejr, at vi måtte opgive at køre til Maxen, selv om hun inderligt ønskede igen at betræde de rum, som De beboede eller betrådte sammen med hende. Hvor mon vores kære ven opholder sig? Ingen har i lang tid modtaget efterretning, og ved ikke engang, hvortil man skal adressere Deres breve! Den af os, der får den første efterretning, lovede straks de andre at skrive, og således vil jeg gøre det endnu i dag! – Ved De, at De har beredt mig en glæde i dag, som er min bryllupsdag? Og således tænker jeg, at det bringer held, derfor trak jeg for Dem og Minna* et lod, i lotteriet, og lægger det som min bryllupsgave her i brevet. Tænk Dem, 660.000 lodder er købt. – Dermed vil min mand afslutte – allerede for nogle dage siden måtte han returnere 30.000 lodder til kollektører, som naturligvis havde sendt penge dertil, rekvisitionerne er så store, at man allerede byder 2 rh. for et lod, Guds velsignelse hviler derpå.
Jeg glæder mig usigeligt over udsigten til endnu at have Dem her i efteråret, jeg kan ikke vente så længe! Vil De ikke blive her 4 uger, og vente til lodtrækningen den 11. november? Åh, gør det nu! Hvis De først vil være i Maxen, så henter jeg Dem i Mügeln – eller hvis De kommer fra Leipzig, venter jeg på Dem i byen! Da fru von Berge* nu bor i byen, og jeg ikke kan tilbyde Dem min svalerede deroppe, så skulle De tage det lille møblerede værelse overfor os. Til middag kunne De glæde os med Deres tilstedeværelse – og uforstyrret kunne De nyde teatret – Carus* – og Deres øvrige venner, hvis De for en gangs skyld tog et længere ophold i Dresden. Jeg er naturligvis altid der, hvor De gerne vil være – i Maxen eller i Dresden! –
Tænk nu over det, og da De må opgive Italien, hvor alt dette krigspostyr er så ubehageligt for rejsen, så und os den glæde at have Dem her. Ganske vist må De undvære fru v. Göthe* og fru Moltke* vermissen!
Baronesse Stampe* med Eliza* og Jeanina* kom fra Ems gennem Dresden – hvor jeg kørte omkring med dem i 2 dage, og de var hos mig, siden har de lukket mig ind i deres hjertevarme og selv baronen* har skrevet mig et tysk-dansk brev, hvor han på det hjerteligste indbyder mig til Nysø – men uden Dem – vil jeg ikke være i Danmark. – Sigwald* var i Christiania hvor han stod fadder til søsterens* lille Sigwald* . Nu er han i Glorup, ledsager grevinden* til brylluppet, så til Wiesbaden og Paris!
Jeg finder Deres fotografi henrivende! Stilling, opfattelse er uforlignelig! – Tusind, tusind tak! Må jeg også lægge mit, som ganske vist er blevet meget hårdt, i Deres hænder? – At Deres breve er min hellige ejendom, og aldrig var vennernes autograph, behøver jeg forsikre Dem om det? De havde skrevet to ark, tanker fra Deres digte, disse har jeg givet til de værdigt trængende. Tænk Dem, tilfældigt erfarer jeg, at skovfældningen i år netop var nået til Deres træ, Gud ske lov, kunne jeg i rette tid standse det, for at træet ikke blev berøvet sine grønne omgivelser.
Min mand er uophørligt beskæftiget, da alt hviler på hans skuldre, så jeg regerer her alene, kun en gang, på hans fødselsdag, har han besøgt Maxen. Så kører jeg frem og tilbage – og er jeg her, så bliver Margaret* i byen hos ham. Hans værelse er som et kontor.
Prøv at indrette det sådan, så De ser udstillingen, som slutter den 10. oktober. Den er bemærkelsesværdig smuk og rig, Serre har foretaget 80.000 indkøb dertil, over 40.000 rh koster alene papiret til bøgerne, kobberstikkene, noderne osv. – Da der nu fra alle sider, fra notabiliteter, fra litterater kommer bidrag ind, og det er umuligt, at optage alle i albummet, så har Serre fået den lykkelige idé – at lade dem alle hæfte i et stor smukt indbundet album – og at bede storhertugen* placere det i Schillers* hus.
Selv om storhertugen* ganske sikkert har lovet mig at komme til Dresden i denne måned for at se udstillingen, så har vi indtil nu ventet forgæves. Måske benytter han sin rejse til jagt, i Rusland, og kommer derved til Dresden.
Hvor mit hjerte banker – ved tanken om at hilse Dem velkommen her snart! Professor Vogelstein* var også en tid i Dresden, men det lykkedes ham ikke at sælge sit værk til kobberstiksamlingen.
Alt – alt mundtligt! Minna* råber hjertelige hilsener til mig, egen vokser og grønnes. Hvor sand og rammende er franskmændenes dom over Deres værker!
På gensyn
Deres Fr.
BrevID 9899: FrS-brev af 21/9 1860 (Collin 9/112 a-b, billedid 4860-67).
Ihren herrlichen Brief von Genf: HCA sendte 18/9 fra Basel, efter ca. 3 ugers ophold i Genève, brev til FrS BrevID 22361, ledsaget af "min Genfer Photographie" (Bjørn Ochsner* nr. 12, fotograf: François Vuagnat* ).
freue ich mich der Aussicht Sie noch in Herbst hier zu haben: HCA må i sit brev af 18/9 have annonceret sit komme til Dresden på hjemrejsen., hvilket affødte nærværende brev, ledsaget af et FrS-portrætfotografi. På sin rejse fra Basel til Dresden besøgte han Karlsruhe, Stuttgart, München (6 dages ophold i M.) og videre via Nürnberg, Plauen og Leipzig til Dresden, hvortil han ankom 13/10 og hvor han blev i små 3 uger.
ich Ihnen meinen Schwalbennest oben nicht anbieten kann: ikke desto mindre tog HCA med tak imod "svalereden", "jeg saa den, fandt den hyggelig og er fløttet ind under Taget med Udsigt til Haven"
der Gr. Herzog* … zu Jagden, nach Rußland : Carl Alexander* af Sachsen-Weimar var beslægtet med det russiske czarhus, idet han var fætter til den regerende czar Alexander II* (1818-81).
der Franzosen Urtheil über Ihre Werke: det kan ikke påvises, hvilk(e) anmeldelse HCA har omtalt i sit brev.
Måske det samme som brev af 25.8.1860 til JPE Hartmann* : BrevID 9865: "Du veed Alt er fransk her, havde en smuk Anmældelse om mit Besøg i Locle; det er ogsaa mærkelig hvorledes mit Navn begynder hos de fransktalende at blive bekjendt, en Udgave af mine Eventyr og Historier, som have gjort uendelig megen Lykke i London kommer nu ogsaa ud i Paris. I Locle saae jeg det nye Pariser Lexicon paa Nulevende / og glædede mig ved at see at Du ogsaa fortjenstfuldt er omtalt ligesom Gade* ; jeg bliver hædret og sammenlignes med Voltaire, hvad Ironi angaaer, og nævnes som een af Tidsalderens originaleste Forfattere. Mine Eventyr og Billedbog begge paa fransk, kjøbte jeg i en Boglade oppe i Locle, saaledes flyve de Smaae om! – Hvor dog Gud er mageløs god, altfor god mod mig! paa ingen Reise har jeg, som paa denne, fornummet hvor kjendt jeg er, ..."
06.10.1860 Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22362 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
09.10.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden 9t Octbr.[18]60 Dienstag
Verehrter Freund!
Wie schlägt mein Herz vor Freude Sie so bald wieder sehen zu sollen, ich zähle die Tage und Stunden.
Sie finden mich in der Stadt, denn auch ein Brief von Fr. v. Göthes* Schwester* aus Weimar welche auch Freitag kommt für 2 Tage, und ich ihr vorgeschlagen in meinem Cabinet zu wohnen, ruft mich hierher! –
Das ist auch die Ursache warum ich Sie nicht bitten kann b[e]y uns zu wohnen, Sie müßten dann mit meiner Kinder Dachstube vorlieb nehmen, welche ich kaum anzubieten wagen kann! – ./. Aber uns gerade gegenüber ist ein Zimmer bis Ende des Monats frei, wöchentlich 3 rh. wir können uns in die Fenster sehen, hätten Sie nicht Lust das zu nehmen, anstatt in dem Hôtel zu wohnen, dann könnten Sie zu jeder Stunde b[e]y uns sein, und wir führen dann, wenn das Wetter günstig nach Maxen, oder ich bleibe hier – wie es Ihnen am Angenehmsten ist. Serre natürlich ist ganz absorbirt in den Geschäften, da es sich zum Ende drängt, 660,000 Loose sind verkauft und über 100,000 zurückgewiesen, wofür man schon das Geld geschickt. Doch über Alles mündlich! Wie schade daß Clara* nicht hier! Sie werden Manche ./. vermissen! Bitte schreiben Sie mir die Stunde Ihrer Ankunft, damit ich Sie hohlen kann von der Eisenbahn – und Sie mir sagen, ob Sie uns gegenüber wohnen wollen! Sehen Sie sich das Zimmer wenigstens an! –
Erst Heute als ich von Maxen kam fand ich Ihren Brief, konnte daher nicht früher antworten.
Auf baldiges, frohes Wiedersehen! Serre grüßt herzlichst.
Fr. Serre
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen
Ritter hoher Orden
in Leipzig.restante
In der Stadt Hamburg.
[stemplet:] DRESDEN 10 X 60
Dresden, den 9. Oktober[18]60 tirsdag
Ærede ven!
Hvor mit hjerte banker af glæde over så snart at skulle se Dem igen, jeg tæller dagene og timerne. De finder mig i byen, thi også et brev fra fru v. Goethes* søster* fra Weimar kalder mig hertil, hun kommer i to dage på fredag, og jeg har foreslået hende at hun bor i mit lille gemak. Det er også årsagen til, at jeg ikke kan bede Dem bo hos os, De måtte i så fald tage til takke med min børns tagkammer, og det kan jeg næppe vove at tilbyde! – Men lige overfor os er der et værelse, som er ledigt til slutningen af måneden, ugentligt 3 rh, vi kan ses i vinduet, og hvis ikke De har lyst til at tage det, og i stedet vil bo på hotel, så kan De til enhver tid være hos os, og så, når vejret er gunstigt, vil vi køre til Maxen, eller jeg bliver her – alt hvad der er Dem behageligst. Serre er naturligvis helt opslugt af forretningerne, da slutningen nærmer sig, 660.000 lodder er solgt, og over 100.000 er tilbagevist, hvorfor man allerede har sendt pengene. Men alt dette kun mundtligt. Hvor kedeligt, at Clara* ikke er her! De vil savne mange! Skriv venligst Deres ankomsttid til mig, så jeg kan hente Dem ved jernbanen – og sig mig, om De vil bo overfor os! Se i det mindste på værelset! –
Først i dag, da jeg kom fra Maxen, fandt jeg Deres brev, og kunne derfor ikke svare tidligere.
På snarligt, glædeligt gensyn. Serre hilser hjerteligt.
Fr. Serre.
[udskrift:] Til hr professor H. Ch. Andersen
Ridder af flere høje ordener
i Leipzig. restante
I Stadt Hamburg.
BrevID 9920: FrS-brev af 9/10 1860 (Collin XI, 15/227, billedid 5262-65).
Frau v. Göthes* Schwester* : Ulrike von Pogwisch* (1798-1875), jf. note til BrevID 7891.
unsrer Kinder Dachstube: den i BrevID 9899 omtalte "Schwalbennest".
Heute… fand ich Ihren Brief: det omtalte brev afsendte HCA 6/10 fra München. –(BrevID 22362 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
12.10.1860 Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22363 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
13.10.1860 Dagbogsuddrag Løverdag 13. Besøgt Wiedemann* , han og Broderen* kom ud paa Banegaarden, da jeg reiste. I Vognen var jeg sammen med tre polske Damer, den ene var Forfatterinde og da hun hørte hvem jeg var blev hun glad; hun læste i Herz und Welt saa at Taarerne trillede over Kinderne. Hun havde været otte Aar gift med en Brystsyg Mand, og ønskede at hun bare dog havde havdt et Barn efter ham. De havde reist med Digteren Munk* da han med sin Søn* * og Søster* * reiste til Nizæ. Hun vilde oversætte mine Eventyr paa Polsk; bad mig besøge sig i Warschau hun hedte........ Paa Banegaarden kom Fru Serre med sin Vogn, jeg kjørte til hendes Huus og skulde boe ligeoverfor, thi sin Børnestue turde hun ikke byde mig, jeg saae den, fandt den hyggelig og er fløttet ind under Taget med Udsigt til Haven. Værelset godt opvarmet, jeg var lidende af Forkjølelse og Tørst gik iseng ½10.
Dette er dagbog for HCAs 10. ophold i Dresden.
Besøgt Wiedemann* , han og Broderen* kom ud paa Banegaarden: HCA.s forlagsboghandler i Leipzig og dennes yngre broder R. W.*
Herz und Welt: HCA-udgivelse, som udkom på Wiedemanns* forlag i Leipzig 1860 under titlen "Aus Herz und Welt". Indholdet er hentet fra forskellige danske HCA-udgivelser, 12 eventyr og historier (fortrinsvis fra 1. række i "Nye Eventyr og Historier" (1859-60), suppleret med 4 rejseskildringer fra tidsrummet 1854-60. - http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18011
Digteren Munk* … med sin Søn* og Søster* * : den norske digter Andreas Munch* (1811-84), sønnen Johan Charlot M.* (1850-59) kan det ikke være, da han døde året før. Sønnen* , som HCA mødte her i 1860 kan således ikke defineres. Munchs søster kan være Henriette Mathilde Christine Munch* (1822-1901) eller Caroline Johanne Munch* (1820-1909).
14.10.1860 Dagbogsuddrag Søndag 14. Regn og koldt, følte mig ikke vel da jeg gik ud, fik Brev fra Eduard Collin* . Kjørt med Serre til Udstillingen af alle Sagerne til Schiller* Lotteri, der er paa det gamle Galleri. Det var usigeligt rigt, gjennem flere Stuer, udmærkede kostbare Ting og høist ringe Sager, Uhre, Sophaer, Bøger, broderede Tepper & Her var koldt saa at jeg efter ¾ Time kjørte hjem. Til Middag var her den Reisende ........ der ogsaa har været i Kjøbenhavn. Til Aften Selskab her hos Serres; der kom Maleren Mayer* , som Frøken Heinke* har skrevet om, her var Carus* , hvem »Vinden fortæller« og »Pen og Blækhuus« særdeles tiltalte, derimod fandt han »Anne Lisbeth« for bred. En Søn af Kotzebue* , lovede mig sin Faders* Haandskrift. Frøken Pogewitz, Frøken Mühlenfels* , var her, Dahl* &
Brev fra Eduard Collin* ] jf. BEC brev 336. – BrevID 9919.
Maleren Meyer* : Friedrich Rudolph Meyer* (1807-82).
Carus* : den kgl. livlæge, som har påhørt oplæsning af dele af "Aus Herz und Welt", idet de 3 nævnte eventyr/ historier alle var optaget i denne nye udgivelse.
en søn af Kotzebue* : Wilhelm von Kotzebue* (1813-87), der i 1860 var russisk legationssekretær i Dresden. Søn af skuespilforfatteren August von Kotzebue* (1761-1819).
Frøken Pogewitz* : Ulrike von Pogwisch* (1798-1875), en yngre søster til Ottilie von Goethe* .
15.10.1860 Dagbogsuddrag Mandag 15.Besøgt Excellensen Lüttichau* der ikke var i Byen før imorgen, besøgt den svagelige Fru von Zöllner* , der har havdt Hjerneslag og sad i en Lehnstoel. Sendt Brev til Clara Heinke* og fik selv Brev fra Capitain Lønborg* i Rendsborg, blev hjemme fra Theatret, men her var dog, tvert imod Løfte, Selskab. Frøken Mühlenfels* var lykkelig da jeg fandt til hende en Konge og en Prindsesse i Danmark der havde skrevet Vers, Hjarne* og Eleonore Uhlfeldt* . Det generede Frøkenen* at Eleonores* Moder* ikke var Prindsesse. —
Brev til Clara Heinke* : (BrevID 25121 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Brev fra Capitain Lønborg* i Rendsborg: kaptajn i artilleriet C. J. F. Lønborg* (1822-82), der med sin familie havde været vært for HCA under hans ophold i Rendsborg i juni s.å.
(BrevID 23910 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Hjarne* : Hjarne Skjald* , en sagnkonge, som optræder i Saxo Grammaticus’ "Gesta Danorum".
Eleonore Uhlfeldt* : Leonora Christina Ulfeldt* (1621-98), datter af Christian IV* (1577-1648) og Kirsten Munk* (1598-1658). –
