15.10.1860 Dagbogsuddrag Mandag 15.Besøgt Excellensen Lüttichau* der ikke var i Byen før imorgen, besøgt den svagelige Fru von Zöllner* , der har havdt Hjerneslag og sad i en Lehnstoel. Sendt Brev til Clara Heinke* og fik selv Brev fra Capitain Lønborg* i Rendsborg, blev hjemme fra Theatret, men her var dog, tvert imod Løfte, Selskab. Frøken Mühlenfels* var lykkelig da jeg fandt til hende en Konge og en Prindsesse i Danmark der havde skrevet Vers, Hjarne* og Eleonore Uhlfeldt* . Det generede Frøkenen* at Eleonores* Moder* ikke var Prindsesse. —
Brev til Clara Heinke* : (BrevID 25121 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Brev fra Capitain Lønborg* i Rendsborg: kaptajn i artilleriet C. J. F. Lønborg* (1822-82), der med sin familie havde været vært for HCA under hans ophold i Rendsborg i juni s.å.
(BrevID 23910 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Hjarne* : Hjarne Skjald* , en sagnkonge, som optræder i Saxo Grammaticus’ "Gesta Danorum".
Eleonore Uhlfeldt* : Leonora Christina Ulfeldt* (1621-98), datter af Christian IV* (1577-1648) og Kirsten Munk* (1598-1658). –