14.10.1860 Dagbogsuddrag Søndag 14. Regn og koldt, følte mig ikke vel da jeg gik ud, fik Brev fra Eduard Collin* . Kjørt med Serre til Udstillingen af alle Sagerne til Schiller* Lotteri, der er paa det gamle Galleri. Det var usigeligt rigt, gjennem flere Stuer, udmærkede kostbare Ting og høist ringe Sager, Uhre, Sophaer, Bøger, broderede Tepper & Her var koldt saa at jeg efter ¾ Time kjørte hjem. Til Middag var her den Reisende ........ der ogsaa har været i Kjøbenhavn. Til Aften Selskab her hos Serres; der kom Maleren Mayer* , som Frøken Heinke* har skrevet om, her var Carus* , hvem »Vinden fortæller« og »Pen og Blækhuus« særdeles tiltalte, derimod fandt han »Anne Lisbeth« for bred. En Søn af Kotzebue* , lovede mig sin Faders* Haandskrift. Frøken Pogewitz, Frøken Mühlenfels* , var her, Dahl* &
Brev fra Eduard Collin* ] jf. BEC brev 336. – BrevID 9919.
Maleren Meyer* : Friedrich Rudolph Meyer* (1807-82).
Carus* : den kgl. livlæge, som har påhørt oplæsning af dele af "Aus Herz und Welt", idet de 3 nævnte eventyr/ historier alle var optaget i denne nye udgivelse.
en søn af Kotzebue* : Wilhelm von Kotzebue* (1813-87), der i 1860 var russisk legationssekretær i Dresden. Søn af skuespilforfatteren August von Kotzebue* (1761-1819).
Frøken Pogewitz* : Ulrike von Pogwisch* (1798-1875), en yngre søster til Ottilie von Goethe* .