13.10.1860 Dagbogsuddrag Løverdag 13. Besøgt Wiedemann* , han og Broderen* kom ud paa Banegaarden, da jeg reiste. I Vognen var jeg sammen med tre polske Damer, den ene var Forfatterinde og da hun hørte hvem jeg var blev hun glad; hun læste i Herz und Welt saa at Taarerne trillede over Kinderne. Hun havde været otte Aar gift med en Brystsyg Mand, og ønskede at hun bare dog havde havdt et Barn efter ham. De havde reist med Digteren Munk* da han med sin Søn* * og Søster* * reiste til Nizæ. Hun vilde oversætte mine Eventyr paa Polsk; bad mig besøge sig i Warschau hun hedte........ Paa Banegaarden kom Fru Serre med sin Vogn, jeg kjørte til hendes Huus og skulde boe ligeoverfor, thi sin Børnestue turde hun ikke byde mig, jeg saae den, fandt den hyggelig og er fløttet ind under Taget med Udsigt til Haven. Værelset godt opvarmet, jeg var lidende af Forkjølelse og Tørst gik iseng ½10.
Dette er dagbog for HCAs 10. ophold i Dresden.
Besøgt Wiedemann* , han og Broderen* kom ud paa Banegaarden: HCA.s forlagsboghandler i Leipzig og dennes yngre broder R. W.*
Herz und Welt: HCA-udgivelse, som udkom på Wiedemanns* forlag i Leipzig 1860 under titlen "Aus Herz und Welt". Indholdet er hentet fra forskellige danske HCA-udgivelser, 12 eventyr og historier (fortrinsvis fra 1. række i "Nye Eventyr og Historier" (1859-60), suppleret med 4 rejseskildringer fra tidsrummet 1854-60. - http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18011
Digteren Munk* … med sin Søn* og Søster* * : den norske digter Andreas Munch* (1811-84), sønnen Johan Charlot M.* (1850-59) kan det ikke være, da han døde året før. Sønnen* , som HCA mødte her i 1860 kan således ikke defineres. Munchs søster kan være Henriette Mathilde Christine Munch* (1822-1901) eller Caroline Johanne Munch* (1820-1909).