21.09.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen, am 21.st. Sptbr.[1860]
Theuerster, verehrter Freund!
Heute erhielt ich Ihren herrlichen Brief aus Genf und sogleich sitze ich ihn zu beantworten da. -Wie immer und immer wir von Ihnen gesprochen, können Sie sich nicht denken! – Clara Heinke* besuchte mich nach ihrer Rückkehr von Franzensbad, und wohnte 8 Tage bey mir in der Stadt. Leider war gerade so schlechtes Wetter, daß wir nach Maxen zu fahren, aufgeben mußte[n], obgleich ihr Herz verlangte, die Räume wieder zu betreten, welche Sie bewohnten oder mit ihr betraten. Wo kann nur unser theurer Freund verweilen? Keine hat seit lange eine Nachricht, und weiß nicht einmal wohin ihren Brief addressieren! Wer von uns die 1t Nachricht hätte, versprach sofort der Anderen zu schreiben und so will ich es Heute noch thuen! – Wissen Sie, daß Sie mir diese Freude gerade an meinem heutigen Hochzeittag gemacht? Und so denke ich, bringt es ./. Glück, so zog ich für Sie und Minna* ein Loos, zu der Lotterie, und lege es als meine Hochzeitsgabe in diesen Brief. Denken Sie 660,000 Loose sind verkauft. – damit will mein Mann abschließen vor einigen Tagen schon mußte er 30,000 Loose an Collecteure die natürlich das Geld dafür einschicken – zurücksenden, die Anforderungen sind so groß, daß man schon 2 rh. für ein Loos geboten, Gottes Segen ruht darauf. –
Unaussprechlich freue ich mich der Aussicht Sie noch im Herbst hier zu haben, ich kann die Zeit nicht erwarten! Wollen Sie nicht 4 Wochen hier bleiben, und den 11t Novbr die Ziehung hier erwarten? O thuen Sie es nur! Wollen Sie erst in Maxen sein so hohle ich Sie von Mügeln ab – oder von Leipzig kommend – erwarte ich Sie in der Stadt! – Da Frau von Berge* jetzt in der Stadt wohnt, ./. und ich Ihnen mein Schwalbennest oben nicht anbieten kann, so sollten Sie einen Monat uns gegenüber, die kleine Chambre garnie nehmen. Zu Mittag erfreuten Sie uns mit Ihrer Gegenwart – und ungestört könnten Sie das Theater – Carus* – und Ihre andern Freunde genießen, wenn Sie einmal einen längeren Aufenthalt wie sonst in Dresden nähmen. Ich bin natürlich immer da, wo Sie sein wollen – in Maxen oder in Dresden!
Überlegen sie es doch und da Sie Italien aufgeben müßen, wo in diesem Kriegs Gewirr das Reisen zu unangenehm ist – so gönnen Sie uns das Glück Sie zu genießen! Zwar werden Sie Frau v. Göthe* , die Moltke* vermissen! – Die Baronesse Stampe* mit Eliza* und Jeanina* kamen von Ems durch Dresden – wo ich 2 Tage mit ihnen herum fuhr und sie bey mir sah, seitdem haben sie mich wieder wärmer ins Herz geschloßen – und ./. selbst der Baron* hat mir einen deutsch-dänischen Brief geschrieben worinnen er mich aufs herzlichste nach Nisoe einladet – doch ohne Sie – will ich nicht in Dänemark sein. – Sigwald* war in Christiania, wo er Gevatter bey seiner Schwester* kleinen Sigwald* stand. Jetzt ist er in Glorup, begleitet die Gräfin* zur Hochzeit, dann nach Wiesbaden und Paris!
Entzückend finde ich Ihre Photografie! Stellung, Auffaßung unvergleichlich! – Tausend, tausend Dank! Darf ich Ihnen nun auch die Meine, die freilich sehr hart ausgefallen, in die Hände legen? – Daß Ihre Briefe mein heiliges Eigenthum, und keine Autografen seine Freunde je waren und sein können, bedarf es einer Versicherung? Sie hatten 2 Blättchen aufgeschrieben, Gedanken aus Ihren Gedichten, diese habe ich Würdigen gegeben. Denken Sie, zufällig erfahre ich, daß ./. dies Jahr der Holzschlag, gerade unten Ihrem Baum an die Reihe Got lob zur rechten Zeit – um ihn seinen grünen Umgebung nicht berauben zu laßen, konnte ich Einhalt thuen.
Mein Mann ist so unerhört beschäftigt da Alles auf seine Schultern ruht, daß ich ganz selbst ständig hier regiere, denn er hat nur ein Mal an seinem Geburtstage, Maxen besucht. So fahre ich hin und her und bin ich hier – so bleibt Margaret* in der Stadt bey ihm. Sein Zimmer ist wie ein Bureau.
Suchen Sie es einzurichten, daß Sie die Ausstellung noch sehen, welche den 10t Octbr. geschloßen wird. Sie ist merkwürdig schön und reich, Serre hat für 80,000 Einkäufe dazu gemacht, über 40,000 rh.. kostet allein nur das Papier zu den Büchern, Kupferstichen, Noten pp! – Da nun von allen Seiten, von allen Notabilitäten von Litteraten Beiträge eingegangen, und es unmöglich ./. ist, sie alle auf zu nehmen in die Albums, so hat Serre die glückliche Idee gehabt – sie alle, als Handschriften in ein großes schön gebundenes Album heften zu laßen – und dem Gr. Herzog* zu bitten, daßelbe in Schiller* s Hause zu placiren.
Obgleich der Gr. Herzog* mir verheißen sicher diesen Monat nach Dresden zu kommen, sich die Ausstellung anzusehen – so erwarteten wir ihn bis jetzt vergebens. Vielleicht benutzt er seine Reise zu Jagden, nach Russland und berührt Dresden, dabey. –
Wie klopft mein Herz – wenn ich denke Sie noch hier und bald zu begrüßen! Professor Vogelstein* war auch einige Zeit in Dresden, aber leider gelang es ihm nicht sein Werk hier der Kupferstichsammlung zu verkaufen.
Alles – Alles mündlich! Minna* ruft mir herzl. Grüße zu, die Eiche wächst und grünt. Wie wahr und treffend der Franzosen Urtheil über Ihre Werke! –
Auf Wiedersehen!
Ihre Fr.
Maxen, den 21.st. Sptbr.[1860]
Dyrebareste, ærede ven!
I dag modtog jeg Deres herlige brev fra Geneve og straks sidder jeg her for at besvare det. – Hvor ofte vi igen og igen talte om Dem, kan De ikke forestille Dem! – Clara Heinke* besøgte mig efter hendes hjemkomst fra Franzensbad, og boede 8 dage hos mig i byen. Desværre var det netop så dårligt vejr, at vi måtte opgive at køre til Maxen, selv om hun inderligt ønskede igen at betræde de rum, som De beboede eller betrådte sammen med hende. Hvor mon vores kære ven opholder sig? Ingen har i lang tid modtaget efterretning, og ved ikke engang, hvortil man skal adressere Deres breve! Den af os, der får den første efterretning, lovede straks de andre at skrive, og således vil jeg gøre det endnu i dag! – Ved De, at De har beredt mig en glæde i dag, som er min bryllupsdag? Og således tænker jeg, at det bringer held, derfor trak jeg for Dem og Minna* et lod, i lotteriet, og lægger det som min bryllupsgave her i brevet. Tænk Dem, 660.000 lodder er købt. – Dermed vil min mand afslutte – allerede for nogle dage siden måtte han returnere 30.000 lodder til kollektører, som naturligvis havde sendt penge dertil, rekvisitionerne er så store, at man allerede byder 2 rh. for et lod, Guds velsignelse hviler derpå.
Jeg glæder mig usigeligt over udsigten til endnu at have Dem her i efteråret, jeg kan ikke vente så længe! Vil De ikke blive her 4 uger, og vente til lodtrækningen den 11. november? Åh, gør det nu! Hvis De først vil være i Maxen, så henter jeg Dem i Mügeln – eller hvis De kommer fra Leipzig, venter jeg på Dem i byen! Da fru von Berge* nu bor i byen, og jeg ikke kan tilbyde Dem min svalerede deroppe, så skulle De tage det lille møblerede værelse overfor os. Til middag kunne De glæde os med Deres tilstedeværelse – og uforstyrret kunne De nyde teatret – Carus* – og Deres øvrige venner, hvis De for en gangs skyld tog et længere ophold i Dresden. Jeg er naturligvis altid der, hvor De gerne vil være – i Maxen eller i Dresden! –
Tænk nu over det, og da De må opgive Italien, hvor alt dette krigspostyr er så ubehageligt for rejsen, så und os den glæde at have Dem her. Ganske vist må De undvære fru v. Göthe* og fru Moltke* vermissen!
Baronesse Stampe* med Eliza* og Jeanina* kom fra Ems gennem Dresden – hvor jeg kørte omkring med dem i 2 dage, og de var hos mig, siden har de lukket mig ind i deres hjertevarme og selv baronen* har skrevet mig et tysk-dansk brev, hvor han på det hjerteligste indbyder mig til Nysø – men uden Dem – vil jeg ikke være i Danmark. – Sigwald* var i Christiania hvor han stod fadder til søsterens* lille Sigwald* . Nu er han i Glorup, ledsager grevinden* til brylluppet, så til Wiesbaden og Paris!
Jeg finder Deres fotografi henrivende! Stilling, opfattelse er uforlignelig! – Tusind, tusind tak! Må jeg også lægge mit, som ganske vist er blevet meget hårdt, i Deres hænder? – At Deres breve er min hellige ejendom, og aldrig var vennernes autograph, behøver jeg forsikre Dem om det? De havde skrevet to ark, tanker fra Deres digte, disse har jeg givet til de værdigt trængende. Tænk Dem, tilfældigt erfarer jeg, at skovfældningen i år netop var nået til Deres træ, Gud ske lov, kunne jeg i rette tid standse det, for at træet ikke blev berøvet sine grønne omgivelser.
Min mand er uophørligt beskæftiget, da alt hviler på hans skuldre, så jeg regerer her alene, kun en gang, på hans fødselsdag, har han besøgt Maxen. Så kører jeg frem og tilbage – og er jeg her, så bliver Margaret* i byen hos ham. Hans værelse er som et kontor.
Prøv at indrette det sådan, så De ser udstillingen, som slutter den 10. oktober. Den er bemærkelsesværdig smuk og rig, Serre har foretaget 80.000 indkøb dertil, over 40.000 rh koster alene papiret til bøgerne, kobberstikkene, noderne osv. – Da der nu fra alle sider, fra notabiliteter, fra litterater kommer bidrag ind, og det er umuligt, at optage alle i albummet, så har Serre fået den lykkelige idé – at lade dem alle hæfte i et stor smukt indbundet album – og at bede storhertugen* placere det i Schillers* hus.
Selv om storhertugen* ganske sikkert har lovet mig at komme til Dresden i denne måned for at se udstillingen, så har vi indtil nu ventet forgæves. Måske benytter han sin rejse til jagt, i Rusland, og kommer derved til Dresden.
Hvor mit hjerte banker – ved tanken om at hilse Dem velkommen her snart! Professor Vogelstein* var også en tid i Dresden, men det lykkedes ham ikke at sælge sit værk til kobberstiksamlingen.
Alt – alt mundtligt! Minna* råber hjertelige hilsener til mig, egen vokser og grønnes. Hvor sand og rammende er franskmændenes dom over Deres værker!
På gensyn
Deres Fr.
BrevID 9899: FrS-brev af 21/9 1860 (Collin 9/112 a-b, billedid 4860-67).
Ihren herrlichen Brief von Genf: HCA sendte 18/9 fra Basel, efter ca. 3 ugers ophold i Genève, brev til FrS BrevID 22361, ledsaget af "min Genfer Photographie" (Bjørn Ochsner* nr. 12, fotograf: François Vuagnat* ).
freue ich mich der Aussicht Sie noch in Herbst hier zu haben: HCA må i sit brev af 18/9 have annonceret sit komme til Dresden på hjemrejsen., hvilket affødte nærværende brev, ledsaget af et FrS-portrætfotografi. På sin rejse fra Basel til Dresden besøgte han Karlsruhe, Stuttgart, München (6 dages ophold i M.) og videre via Nürnberg, Plauen og Leipzig til Dresden, hvortil han ankom 13/10 og hvor han blev i små 3 uger.
ich Ihnen meinen Schwalbennest oben nicht anbieten kann: ikke desto mindre tog HCA med tak imod "svalereden", "jeg saa den, fandt den hyggelig og er fløttet ind under Taget med Udsigt til Haven"
der Gr. Herzog* … zu Jagden, nach Rußland : Carl Alexander* af Sachsen-Weimar var beslægtet med det russiske czarhus, idet han var fætter til den regerende czar Alexander II* (1818-81).
der Franzosen Urtheil über Ihre Werke: det kan ikke påvises, hvilk(e) anmeldelse HCA har omtalt i sit brev.
Måske det samme som brev af 25.8.1860 til JPE Hartmann* : BrevID 9865: "Du veed Alt er fransk her, havde en smuk Anmældelse om mit Besøg i Locle; det er ogsaa mærkelig hvorledes mit Navn begynder hos de fransktalende at blive bekjendt, en Udgave af mine Eventyr og Historier, som have gjort uendelig megen Lykke i London kommer nu ogsaa ud i Paris. I Locle saae jeg det nye Pariser Lexicon paa Nulevende / og glædede mig ved at see at Du ogsaa fortjenstfuldt er omtalt ligesom Gade* ; jeg bliver hædret og sammenlignes med Voltaire, hvad Ironi angaaer, og nævnes som een af Tidsalderens originaleste Forfattere. Mine Eventyr og Billedbog begge paa fransk, kjøbte jeg i en Boglade oppe i Locle, saaledes flyve de Smaae om! – Hvor dog Gud er mageløs god, altfor god mod mig! paa ingen Reise har jeg, som paa denne, fornummet hvor kjendt jeg er, ..."
