The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Lausanne den 25 August 1860.

Kjre Ven! I Dag kom jeg her til Lausanne hvor jeg fandt dit Brev; det frste jeg iaften bestiller er at skrive til Dig igjen, med Tankerne at vre hos Dig, din Kone og Brn, rimeligviis i Roskilde, hvor Kongerne sove og Komponisterne med, hisalig Veyse, Orgelets Drot, men Du Gud skee Lov endnu ikke sover, men lrer "Ravnen" et Qvde der skal gjre din Bautasteen til en Memonons Sttte. Sidst hre du fra mig da jeg var i Brunnen, derfra gik jeg til Locle paa Jurabjergene, hvor jeg ikke havde vret i 27 Aar; alle de gamle Bekjendter vare dde, Byen selv brndt af og paa ny opbygt, Klipperne der skildte Cantonet fra Frankerige vare nu sprngte og der var kun nogle Minutters Spadseretour ind i Frankerig. Jernbanen er lagt herop, det er den hieste Flugt jeg endnu har dampet, tnk, Locle ligger 3000 Fod over Havfladen; snart saae man dybt under sig de andre Jernbaner og tilsidst de laveregaaende Skyer; Tunnel fulgte Tunnel, een af disse var henved en dansk Miil lang og det var tilsidst hist uhyggeligt, syntes aldrig at faae ende; Banen selv var frst aabnet 14 Dage fr jeg kom, og jeg kunde derfor ikke lade vre at tnke paa, om Buen nu styrtede sammen og vi bleve levende begravne. Meget koldt var der oppe i Locle, hver Morgen kun fire Graders Kulde, een Dag sneede det. men hyggeligt havde jeg det hos min Landsmand Jules Jrgensen, der gjr det danske navn megen re ved sin Virksomhed og de mange Forbedringer i Uhrene fra hans Fabrik have; paa de mange han sender til Amerika stter han altid Navnet Kjbenhavn og ikke Locle. Neuchatel Avis, Du veed Alt er fransk her, havde en smuk Anmldelse om mit Besg i Locle; det er ogsaa mrkelig hvorledes mit Navn begynder hos de fransktalende at blive bekjendt, en Udgave af mine Eventyr og Historier, som have gjort uendelig megen Lykke i London kommer nu ogsaa ud i Paris. I Locle saae jeg det nye Pariser Lexicon paa Nulevende / og gldede mig ved at see at Du ogsaa fortjenstfuldt er omtalt ligesom Gade; jeg bliver hdret og sammenlignes med Voltaire, hvad Ironi angaaer, og nvnes som een af Tidsalderens originaleste Forfattere. Mine Eventyr og Billedbog begge paa fransk, kjbte jeg i en Boglade oppe i Locle, saaledes flyve de Smaae om! Hvor dog Gud er magels god, altfor god mod mig! paa ingen Reise har jeg, som paa denne, fornummet hvor kjendt jeg er, Engelndere, og Tydske have nu nsten alle lst mig og jeg mder en Velvillie, seer milde ine og fler at man ret af Hjertet rkker mig Haanden. Derfor har jeg ogsaa lagt Mrke til at et eneste Menneske i Hotellet i Montreux hvor jeg boede, medens Tydske og Engelndere sgte mig, han alene ikke talte til mig, ikke hilsede mig, det var Een fra Kiel; jeg gjorde Tydskerne opmrksomme derpaa, og de loe. Men det er nu ikke vrd at tale om! jeg lod ham dog ogsaa kile af. Men jeg maae i Orden fortlle min Flugt! fra Locle gik jeg gjennem den romatiske Dal Travirs ned til Genfersen hvor jeg boede nogle Dage i Ouchy, netop i det samme Hotel hvor i Vrelset, tt ved mit, Byron skrev sin "Fangen i Chilon", herfra gik jeg til Montreux hvor jeg til i Dag har vret en heel Uge i Pension, man giver kun 5 Frank daglig, jeg havde den deiligste Natur om mig, fra den dybe blaagrnne Genferse, hvor Grdepilene dyppe deres Grene ned i Vandet, lfter sig Maismarker og Viinhaver; og nu brede sig store Grupper af Valdndtrer; Bnderhusene ere saa nette og have Laurbr og Figentrer, store som vor Frugttrer, udenfor Dren. Lige overfor lfter sig Savoyens vilde Bjerge med evige Sneetoppe; jeg blev imorges fulgt ombord af Tydskere og Engelndere, en Landsmand, Sn af Lgen Hoppe, var med og en svensk Dame, gav mig Laurbr og Roser, en ung Engelnderinde kom med et smukt tegnet Bogmrke, kort en heel Vennekreds havde jeg her, og saaledes endnu, alle Steder hvor jeg efter et /Par Dages Ophold drager bort. Det gjr mig bld, rrer mig, saa megen Deeltagelse og dog dog fler jeg mig paa denne Reise mere alene end Nogensinde fr; Naturen er mig ikke nok, og Menneskene det er mig denne Gang som kom de for at sige mig Farvel og Tak for dette Liv, det er mig som en Afsked, maaske er det en sygelig Stemning hso mig og denne drager mig ogsaa nordpaa for at begraves i Hjemmets Jord. Men jeg vil bryde af til Solen skinner igjen ind i Sind og Tanke!

Geneve 27 August 1860

Nu er jeg i Geneve i det store Hotel a la metropole, men bliver her kun til i Eftermiddag, flytter da ind tt ved i Pension hos en madam Achard til hvem jeg [er] anbefalet fra Locle og faaer to nydelige Vrelser med Balkon ud til Genfersen, Pensionen er ikke billig men dog ikke saa dyrt som i Hotel og jeg tnker saaledes at blive en 14 a 16 Dage her i Geneve, see Begivenhederne an i Italien og da enten overvintre i Rom eller indtil videre at gaae til Paris, dog derom skal du faae nrmere at vide, det vilde nu vre magelst elskvrdigt af dig om jeg i Lbet af fjorten Dage, selv den allersidste Dag fik et Brev fra Dig og din Kone, det sendes til "Genf poste restante". Det har gldet mig at Fritz har seet en Deel af den smukke jydske Natur, jeg har gldet mig over Karls Virksomhed og nsker at hans Kain maa blive lige saa bermt, som Byrons. Emil komponerer vel paa noget strre. Den omtale Ballet "Valkyrien" talte Bournonville allerede til mig om for en halv Snees Aar siden, da var det hans Hensigt at den skulde, ligesom Lagertha, have Chor og Sange, jeg skrev Begyndelsen her og om jeg husker ret, sendte jeg Bournonville det i et Brev fra Stockholm; er han endnu i samme Tanke-Retning da skriver jeg gerne Chor og Sange, naar jeg kjender Sceneriet og de udvende, siig ham alt dette og hils dertil. han faaer selv meget snart Brev fra mig. jeg glder mig over din Virksomhed med "Ravnen", naar du nu skriver til Lacher da omtal Ravnen og din Mening om den for Udlandet. Siig mig hvorledes min Beskrivelse fra Oberammergau har tiltalt; jeg fik her igaar et Exemplar af illustrerede Tidende fra Delbanco, der var kun een Lsefeil deri, "bruge paa Theatret" istedetfor "bringe paa Theatret"; jeg syntes det tog sig ret livligt ud. Nu endelig har jeg det varmt, altfor varmt; igaar ombord paa Dampskibet hertil traf jeg to Landsmnd, Scapitain / Kammerherre Oxholm med sin Sn, denne er i en Pension her tt ved Geneve. Du maa endelig paa det hjerteligste hilse Gade, hans Kone og lille Felix, hvem Andre af vore flles Venner Du seer hilser Du! Jeg har med Undtagelse af Ammergau Referatet Intet skrevet, Intet har mldt sig, men jeg vil haabe det kommer. Her i Geneve har jeg ikke vret siden 1833, og finder store Fornadringer, hele den glimrende Quai er voxet op med stolte Huse og i eet af disse sidder jeg, et lille svvende Punkt mellem Jurabjergene og det stolte Montblanc. Gud veed naar vi sees, jeg troer endnu ikke ret paa at jeg vender hjem; her i Geneve bliver jeg saalnge alene for at vre ndt til at tale fransk, desvrre er her saa mange Amerikaner e og Englndere at jeg hvert ieblik maa bryde paa deres Tungemaal for at kunne samtale. Theater er her ikke og kommer ikke i de frste Maaneder, jeg har saaledes ikke hrt Musik siden jeg i Mnchen hrte Iphigenie i Tauris og Tannhuser, men det var jo ogsaa to interessante Bid; omfavn din Kone, kys dine Brn og tnk Allesammen paa mig!

Din trofaste H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus