Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
22.10.1858 Almanak: sendt for Frøken Bournonville* Anbefalings Breve til Frøken Seeback* i Hanover, Beauliu* og Dingelstedt* i Weimar, Lüttichau* og Fru Serre i Dresden.
Seeback* = Marie Seebach* (BrevID 25115 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
Brevet til Beaulieu på dansk:* : da: BrevID 18050 - og på tysk: BrevID 9122
Dingelstedt* : BrevID 9121
Lüttichau* : BrevID 9123
Serre; (BrevID 22463 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev), men den tyske oversættelse, som er dateret 30.10., er nedenfor, BrevID 22168
30.10.1858
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
Kopenhagen 30 October 1858.
Liebe theure Freundinn.
Fräulein Charlotte Bournonville* , die Tochter unser ausgezeichneten Balletmeisters, ist mit großem Erfolg auf der Bühne in Stockholm aufgetreten, macht ihre erste Kunstreise nach Deutschland; nehmen Sie gütigst, bei Reisiger* und Schubert* , die junge Dame an; sie gehört zu den besten Kreisen, ist sorgfältig erzogen und sehr beliebt und geachtet. Ich habe ihr auch einen Brief an Excellenz v. Lüttichau* , gegeben.
Ihr dankbar ergebener
H. C. Andersen
København 30 October 1858.
Kære dyrebare veninde.
Frøken Charlotte Bournonville* , som er datter af vores udmærkede balletmester, og som med stor succes har optrådt på scenen i Stockholm, foretager sin første kunstrejse til Tyskland; vil De venligst tage godt imod hende hos Reisiger* og Schubert* ; hun hører til de bedste kredse, er vel opdraget og elskværdig og velanset. Jeg har også givet hende et brev med til hans excellence v. Lüttichau* .
Deres taknemligt hengivne
H. C. Andersen
BrevID 22168: HCA-brev af 30/10 1858 (Portman ms. nr. 117, Mikrofilm 94, 143).
Fräulein Charlotte Bournonville* : Charlotte Bournonville* (1832-1911), datter af balletmesteren August B* (1805-79) Hun debuterede som sangerinde på operaen i Stockholm og optrådte 1. gang på Det kgl. Teater i 1859. Sang partier både som sopran og som mezzosopran. Senere gik hun over i skuespillet og optrådte bl.a. i Holberg* -roller.
bei Reisiger* und Schubert* : den kunstneriske leder af Dresdner-operaen, C. G. Reissiger* (1798-1859), og operaens koncertmester, François Schubert* (1808-78), jf. BrevID 8481. Et bevaret brev fra HCA til teaterintendanten ved det kgl. hofteater i Dresden, Wolf von Lüttichau* . (KB, Portmans saml. ) BrevID 9123 viser, at HCA virkelig gerne ville introducere AB.s* datter* i Dresden. Mærkeligt nok indeholder FrS.s næste brev BrevID 9142 intet om CB.s* event. besøg i Dresden.
18.11.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 18. Nvbr. [1858]
Theuerster und verehrter Freund!
Lange hatte ich die Absicht Ihnen zu schreiben aber ich lebte die letzte Zeit in solchem Wirwar, und steter Sorge – daß ich keine ruhige Stunde dazu fand! Denken Sie, ein Brief von Ulrike v. Pochwisch [Pogwisch]* Frau v. Göthes* Schwester* , rufte mich zur Stadt, sie wollte durch Dresden reisen, 1 Nacht b[e]y mir wohnen und dann über Wien zu ihrer Schwester* nach Venedig eilen; ich hohlte sie von der Eisenbahn, wir plaudern den Abend zusammen, den andern Mittag fahre ich sie auf die bömische Bahn, gehe einige Schritte voraus, und höre hinter mir sofort einen Schrei! – Da liegt sie, im Blute was aus Mund und Nase strömt, ohnmächtig! Ein jäher Schwindel hatte sie befallen – Sie können meinen Schreck denken, ich schicke gleich eine Troschke [sic] zum Arzt – eine andere zu Wolf* – man hilft sie in meinen Wagen heben – und so ./. bringe ich sie wieder in mein Haus. Sofort wird in meinem Cabinet ihr Lager zurecht gemacht – und die größte Ruhe und Pflege, haben sie in 3 Wochen so weit hergestellt, daß sie vor einigen Tagen ihre Reise nach Wien fortsetzen konnte. Sie begreifen, wie die Patientin alle Gedanken und Zeit, Tag und Nächte in Anspruch nahm – Gott lob – daß Alles glückl. vorüber gegangen ist. Fr. von Göthe* hat mir aus Triest geschrieben, wo sie lange von einem Bora festgehalten wurde, der die Überfahrt verhinderte – und so über Kälte klagt – wie wir im Norden – denn Schnee bedeckte alle Höhen. Längst auch b[e]y uns ist Schlitterbahn und ich bin froh in der Stadt heimisch zu sein! –
Noch immer hat Serre nur sichere mündl.Versprechungen, aber keinen schriftl. officiellen Genehmigungs Schein zu seiner Lotterie – was ihn ganz trostlos macht! Bald reiset er nach Berlin, bald nach Leipzig und ./. Weimar in dieser Angelegenheit, Sie kennen seine Unruhe. Leider hat der Herz. v. W.* sein Versprechen mit der Villa zurück genommen; und außer seiner Protection jede andere Zusicherung, was Serre sehr unglücklich und erzürnt macht – so wird auch mein Verkehr mit ihm, der so freundl. war, zu Ende sein! –
Gestern kam eine Kiste mit den schönen Grafensteiner Äpfeln an, sofort schickte ich .G[räfin]. Moltke* ein Körbchen voll, die sie überaus schmackhaft findet, ich begreife nicht, warum sie sich keine schicken läßt. Aber wie soll ich nun Frau v. Scavenius* für so viel Güte danken, soll ich ihr schreiben, oder wollen Sie der Dollmetscher meines dankbaren Herzens sein? Wenn ich nur so glücklich sein sollte erst ihre persönliche Bekanntschaft zu machen, mich verlangt wahrhaft danach! –
Den 1t Apfel von meine gepfroften Zweigen schicke ich ihr zu – wäre es nicht zu unbescheiden ./. - so bäte ich im Frühjahr noch um einige Pfropfreißer! – Was Kühnens* Aufsatz anbelangt – so habe ich mich geirrt.
Haben Sie denn den Entschuldigungs- und Erklärungsbrief gelesen, von Dickens* der wegen seiner Ehescheidung in fast allen Zeitungen stand? – eben so wie die Recenzion über Gutzkows* Zaubrer in Rom? sie klingt freilich nicht wohlwollend.
Noch immer scheint keine deutsche Uebersetzung erschienen zu sein, von Ihren letzten Märchen; wie geht das zu ? –
Fräulein Mühlenfels* ist wieder hier, und war erstaunt, einen von Ihnen versprochenen Beitrag zu ihrem Marienbader Buche nicht vorzufinden! –
Wie geht es unsern jungen Drewsen* ? Denkt er noch an Dresden?
Ich denke Graf Moltke* kommt zum Gebt. seiner Frau* , den 2 Decbr. hier an – sie findet schon, daß Margaret* ihr sehr überflüßig ist, es wird nicht lange mit ihr dauern und unser Verhältniß ist gestört – ./. Wie innig habe ich Theil genommen über den Verlust Ihrer Freundin* mit der Austria! Herrn v. Bagerkes* Frau hat ihren Bruder, Schwägerin 4 Kinder dabey verloren, und nur ein schwächlicher verwachsener Knabe der 2te Sohn ist gerettet worden, sie [sic] kennen vielleicht diese Familie, die seit Jahren in Dresden lebte! –
Tägl. zittere ich für das Leben der armen Fr. v. Zöllner* ! Ach, das Leben wird ärmer und leerer je älter man wird – und hie und da scheidet ein treues Herz was man geliebt und was uns liebte, darum umfaßt man mit doppelter Anhänglichkeit die uns noch Gebliebenen! –
Den 27. ist Graf Hoffmanecks* Hochzeit.
Minna* ist jetzt sehr glücklich, ich habe ihre älteste Nichte aus Flatow kommen laßen, ihr zur Gesellschaft für den Winter, ein liebes harmloses Kind. ./.
Diesen Winter bringt die Schröder-Devrient* [over linjen: Frau v. Bock* ] hier zu – sie wohnt in dem Quartier der Göthe* ! Sie singt in Concerten zu guten Stiftungen – und in Privat Gesellschaften – auch b[e]y uns erbot sie sich dazu; ihre Stimme soll schöner sein, wie je!
Sigwald* grüßt sehr! Sollten Sie Carl Andersen* sehen, so sagen Sie ihn viel Herzliches und ich hätte mit Freude seinen langen Brief empfangen. Auerbach* läßt fragen, ob sein Barfussele ins Dänische schon übersetzt ist.
Ein langer Brief von Clara Heinke* aus Berlin hat mir von allen ihren Erlebnißen mitgetheilt! –
Aber mein Brief erreicht kein Ende, es ist mir so eine Freude mit Ihnen zu plaudern! –
Behüthe Sie Gott! Serre und das ganze Maxner Haus will Ihnen empfohlen sein.
In Treue
Ihre Fr. Serre
Dresden den 18. nov. [1858]
Dyrebareste og ærede ven!
Længe havde jeg til hensigt at skrive til Dem men jeg har den sidste tid levet i et sådant virvar, og vedvarende bekymring, at jeg ikke fandt stunder dertil! Tænk Dem, et brev fra Ulrike v. Pogwisch* , fru Goethes* søster, kaldte mig til byen, hun ville rejse gennem Dresden, bo en nat hos mig og så ile over Wien til hendes søster* i Venedig, jeg hentede hende på jernbanen, vi talte om aftenen, næste middag kørte jeg hende til den bøhmiske bane, går nogle skridt i forvejen og hører bag mig et skrig! – der ligger hun, blod strømmede ud af hendes mund og næse, afmægtig. En voldsom svimmelhed havde angrebet hende – De kan tænke Dem min skræk, jeg sendte straks en drosche til lægen – en anden til Wolf* – man hjalp mig med at få hende op i min vogn – og således bringer jeg hende hjem i mit hus igen. Straks bliver mit lille værelse indrettet til hendes leje og den største ro og pleje har nu fået hende så vidt på 3 uger, at hun for nogle dage siden kunne fortsætte sin rejse til Wien. De begriber, hvorledes patienten optog alle tanker og al tid, dag og nat – Gud ske lov, at alt er gået godt. Fru v Goethe* har skrevet til mig fra Triest, hvor hun længe blev fastholdt af bora [kold vind ved stejle bjergkyster], idet den forhindrede overfarten – og som således klager over kulde, som vi har den i norden, da der var sne på alle højder. Her har også længe været glidebane og jeg er glad for at have det hyggeligt i byen!
Serre har stadig kun sikkert, mundtligt tilsagn, men ingen skriftlige tilladelser til hans lotteri, og det gør ham utrøstelig! Snart rejser han til Berlin, så til Leipzig og Weimar vedrørende denne sag, De kender hans uro. Desværre har storhertugen af Weimar* trukket sit tilsagn om villaen tilbage, og uden hans protektion eller andre tilsagn, er Serre meget ulykkelig og oprørt, og således slutter min forbindelse med ham, der var så venlig!
I går ankom en kasse med de skønne gråsten-æbler, straks sendte jeg grevinde Moltke* en lille kurvfuld, og hun synes, de er meget smagfulde, jeg begriber ikke, hvorfor hun ikke sørger for selv at få nogen tilsendt. Men hvorledes skal jeg nu takke fru v. Scavenius* for så megen godhed, skal jeg skrive til hende, eller vil De være formidler af min hjertelige tak? Hvis jeg blot kunne være så heldig at gøre hendes personlige bekendtskab, jeg længes meget derefter!
Det første æble fra mine podede grene sender jeg til hende – og hvis ikke det var for ubeskedent, så ville jeg til foråret bede om endnu nogle podekviste! – Hvad Kühnes* artikel angår, så har jeg taget fejl.
Har De nu læst brevet fra Dickens* , hvor han undskylder og forklarer sig – det brev, som har stået i næsten alle aviser i anledning af hans skilsmisse? Ligeså anmeldelsen af Gutzkows* Troldmanden i Rom? Men den lyder i det mindste ikke velvillig.
Her synes stadig ikke at være kommet en tysk oversættelse af Deres seneste eventyr, hvordan går det til?
Frøken Mühlenfels* er her igen, og var forbavset over ikke at finde et bidrag fra Dem, som De havde lovet til hendes Marienbader-Album! –
Hvorledes går det for vores unge hr. Drewsen* ? Tænker han endnu på Dresden?
Jeg tænker, at grev Moltke* kommer til sin kones* fødselsdag den 2. december – hun synes allerede ikke at have brug for Margaret* , det vil ikke vare længe – og vores forhold er ødelagt. Hvor inderligt tog jeg del i tabet af Deres veninde* på Austria. Hr. v. Bagerkes* kone har mistet sin bror og svigerinde med 4 børn, og kun en svagelig forvokset knægt, broderens 2. søn er blevet reddet, De kender måske denne familie, som i årevis har boet i Dresden!
Dagligt ryster jeg for den arme fr. v. Zöllners* liv! Ak, livet bliver fattigere og mere tomt, jo ældre man bliver og her og der må man skilles fra en trofast sjæl som man har holdt af, og derfor omfatter man med dobbelt hengivenhed dem, vi endnu har tilbage.
Den 27. bliver grev Hoffmaneck* gift.
Minna* er nu meget lykkelig, jeg har ladet hendes ældste niece komme fra Flatow, for at holde hende med selskab i vinter, et kært, harmløst barn.
Fru Schröder-Devrient* [over linjen: Frau v. Bock* ] tilbringer vinteren her – hun bor i Goethes* kvarter. Hun synger på koncerter for gode stiftelser og i private selskaber, også hos os tilbød hun sig, hendes stemme skal være smukkere end nogensinde!
Sigwald* sender mange hilsner! Skulle De se Carl Andersen* , så send ham mange hjertelige hilsner og jeg havde med glæde modtaget hans lange brev. Auerbach* lader spørge, om hans Barfüssle allerede er oversat til dansk?
Et langt brev fra Clara Heinke* fra Berlin har meddelt mig alle hendes oplevelser! –
Men mit brev slutter ikke, det er sådan en fornøjelse at snakke med Dem!
Gud bevare Dem. Serre og hele Maxen-huset hilser Dem.
I troskab
Deres Fr. Serre.
BrevID 9142: FrS-brev af 18/11 1858 (Collin XI, 9/118+9/121, billedid 4886-88, 4895-96).
Ulrike von Pochwisch* : Ulrike von Pogwisch* , jf. note til BrevID 7891.
Wolf* : U.v.P.s* , nevø, Wolfgang von Goethe* (1820-83), der på denne tid opholdt sig i Dresden.
Serre nur sichere mündl. officiellen Versprechungen: til det planlagte " Schiller* -Nationallotterie" måtte FAS søge tilladelser i alle de stater, hvor lodderne agtedes solgt, derfor alle de mange rejser.
sein Versprechen mit der Villa: storhertugen af Sachsen-Weimar* havde givet tilsagn om at skænke hovedgevinsten i Serres "National-Lotterie", en villa i Eisenach, nær opgangen til Wartburg, men der var problemer med at få ham til at indfri løftet.
bora: en kold vind fra Adriaterhavet.
Kühnens* Aufsatz: Det er formentlig den artikel, fru Serre omtaler i BrevID 9076 – som simpelthen er en fejl.
Entschuldigungs- und Erklärungsbrief … von Dickens* : efter Dickens’* brud med sin ægtefælle offentliggjorde han 12/6 1858 i "Household Words" en "Address", hvori han gjorde rede for opløsningen af deres ægteskab, jf. Elias Bredsdorff* , H. C. Andersen og Charles Dickens* , 1951, p. 135. online: [dec. 2018] http://www.djo.org.uk/household-words/volume-xvii/page-601.html:
Recenzion über Gutzkows* Zauberer in Rom: det er uvist, hvilken anm. FrS sigter til.
Fräulein Mühlenfels* : Elfriede von Mühlenfels* (ca 1810-1885) ty. forfatterinde og oversætterinde, hvem HCA havde truffet ved en middag hos Serres i Dresden i samme sommer. Han omtaler hende 21.7.1858 som "en Albumudgiverinde, der syntes meget indbildsk". E.v.M. har åbenbart aftvunget HCA et løfte om et bidrag til hendes Marienbader-Album. Dette udkom i 1859 – uden bidrag fra HCA (men fra andre kendte personer. 1/3 af indtægterne ved albummets udgivelse gik til Tiedge* Stiftung, "eine Geschichte der Schiller* stiftung mit Würdigung des ersten Beitrages durch Johanna Helmeke* aus Hamburg"; resten til sultende i Erzgebirge og Oberlausitz. http://www.stadtwikidd.de/wiki/Elfriede_von_M%C3%BChlenfels
den Verlust Ihrer Freundin: FrS sigter her til Henriette Wulffs* tragiske død som offer for dampskibet "Austria"s brand på Atlanterhavet 13. sept. 1858.
https://en.wikipedia.org/wiki/SS_Austria#/media/File:Puttner_-_1858_-_Sinking_of_emigrant_ship_Austria.jpg (link dec. 2018)
Herrn v. Bagerkes* Frau: kan ikke identificeres
Minna* : Minna* Richardi, FAS.s kusine, jf. noter til BrevID 17517. –
Auerbach* läßt fragen, ob sein Barfussele ins Dänische schon übersetzt ist: Barfüßle udkom som Barbenet i 1861 i bind 1 af “Udvalgte skrifter" af Auerbach* , oversat af Mathilde Fibiger* .
die Schröder-Devrient* : jf.noter til BrevID 6871. Wilhelmine Schröder-Devrient* tog aktivt del i maj-opstanden 1849, kom også i fængsel derfor. Hun var i flere år derefter "persona non grata" i Dresden. Hun var en kort overgang gift med en velhavende baron Heinrich von Bock* (1818-1903) fra Livland, deraf navnet fru v. B.
17.12.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 17. Dcbr. [1858]
Theuerster, verehrter Freund!
Da liegt seit einigen Tagen vor mir das herrliche Buch, welches meinen Namen, ein so schönes unvergängliches Denkmahl setzt – und mein Herz schlägt in tiefer Anerkennung und Dankbarkeit!
Glauben Sie, ich verstehe und fühle ganz den Werth davon! –
Lange habe ich keinen freundlichen Brief von Ihnen zur Antwort – nur die Äpfel und Reißer der Fr. v. Scavenius* sagten mir – Sie hätten meiner gedacht, ich habe ihr kürzl. geschrieben und ihr ein kleinen Medaillon von Gips geschickt die letzte und reizende Composition Rietschels* der Geist Engel, vielleicht macht es ihr eine kleine Freude. Ich vermuthe Sie zum Weihnachtfest bey ihr auf Basnos. ./. Ich habe mir etwas aus gedacht. Auf meinen Spatzierwegen fand ich öfters Steine in der Müglitz, welche Amethist-Adern hatten, wie Sie wissen, ich ließ die schönsten schleifen, und da sie so dunkel und schön aus fielen, wie die orientalischen, Knöpfe für Sie daraus faßen – und bitte nun dieselben als wahres Eigenthum vom Maxner Grund und Boden zu tragen. Ich lege sie auf Ihren Weihnachtisch! –
Wissen Sie, daß Margaret* wieder zu mir kommt? Die Gräfin* läßt ihre französische Marietta* wieder kommen, und den Kammerdiener Carl* , welche sich in Paris geheirathet – obgleich sie weiß, daß sie sie sehr betrogen und Marietta* sogar sie verklagt und ihr den größten Ärger gemacht – aber sie sagt – sie könne ohne sie nicht bestehen – und diese haben erklärt, so lange Margaret* im Hause, kämen sie nicht! – Da bittet mich dann die Gräfin* ./. mir Margaret* sie wieder zu nehmen, und obgleich Beide mich sehr gekränkt, und sehr Unrecht gegen mich gehandelt – so denke ich an 16 Jahre des freundl. Zusammenlebens – und nehme sie wieder auf, zumal da die kleinen Sorgen in meinem großen Haushalt jetzt mir sehr schwer gefallen sind, und Minna* in Maxen bleiben muß, da Frau v. Berge* wegen ihren Fuß nicht fort kann! -
Die Gräfin* ist trostlos, daß der Graf* nicht zum Fest kommt, und Harald* mit dem Pferde gestürzt – und sich so verletzt, daß er seinen Urlaub jetzt auch nicht antreten kann. Nach wie vor, ist sie schwesterlich zu mir und behauptet, nur b[e]y mir fühlte sie sich wohl, verkehrte mit interessanten Menschen und hätte geistige und musical. Genüße, und es ist wahr, ich bin recht glücklich darin [tilføjet i margenen: und halte es für eine Gnade Gottes – ], Hettner* trägt zuweilen etwas vor, Carus* lief[e]rt seine neusten Aufsätze im Manuscripte, und bald sehe ich Li[s]zt* und die Wittgenstein* , bald Andere, mir ausgezeichnete Künstler zu, die auf meinen Erard spielen. ./.
Sie haben wieder eine Ihnen sehr ergebene Freundin verloren – die alte Frau von Decken* ist gestern begraben, sie ist sanft aus Schwäche, eingeschlafen. Mit Frau von Zöllner* geht es fortwährend, auf Tod und Leben, ganz unfähig ist sie zur leichtesten Unterhaltung. Ich hatte einen großen Kampf zu bestehen, Hr. von Göthe* reisete zu seiner Mutter* nach Venedig, redete mir zu mitzureisen, Fr. v. Göthe* bot mir dort Wohnung an – kurz eine schönere Gelegenheit finde ich nicht wieder. Doch mein Mann sagte ich wünsche es nicht – ich brauche Dich – b[e]y meinen vielen Angelegenheiten jetzt – bedarf ich einer Ansprache – und obgleich ich immer, wie ein Hemmschuh ihn zurück halte – so ist dies gerade vielleicht nöthig! – Er war wieder in Weimar und Minister Watzdorf* sagte, der Herzog* müße sein Wort halten, und würde eine kleine Villa geben, warum verspräche er so leichtsinnig – mir ist dies Alles unangenehm wie Sie begreifen. ./.
Auch in Coburg war Serre und zufällig mit Herrn v. Lüttichau* hat er Diane von Solange die neue Oper vom Herzog* gesehen. Einstimmig soll sie viel Schönes enthalten und sein bestes Werk sein, sie wird hier einstudiert. Auch Pepita* ist angekommen.
Das Stück, das Testament des Churfürsten von Puttlitz* gefällt allgemein! –
Endlich habe ich den 2t Teil von Gutzkows* Buch gelesen – eine wahre Arbeit – es ist als hätte ich danach einen Bienenschwarm im Kopfe, so verwirren sich Personen, Situationen, Beschreibungen – ich kann kein klares Bild und Verständniß davon zusammen bringen. Die Heldin, Lucinde ist eine Coquette, interessante Abentheuerin, auf jeden Fall, eignet es sich mehr für Weimar = als Damen lecture, Gutzkow* selbst ./. lebt wie ein Einsiedler.
Sigwald* leidet fortwährend an den Augen er ist schrecklich ängstlich und traurig! Wie geht es den jungen Drewsen* , hat er denn die deutschen Damen ganz vergeßen? Sehen Sie Herrn Carl Andersen* den Bräutigam, grüßen Sie Beide* herzlichst. Was schreiben Sie jetzt, ich möchte ein wenig über Ihre Schulter sehen, wenn Sie am Schreibtisch sitzen!
Wie oft wird Ihre Büste bewundert!
Für Heute noch den herzlichsten Gruß von meinem Manne, Minna* , die eben in der Stadt ist und Sigwald* .
Ist denn noch nicht entschieden ob Graf Moltke* Gesandter in Paris wird, hier, nennt man Graf Luckner* , der schon sein Haus verkauft hat!
Getreulich
Ihre Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Die Schröder Devrient, Frau von Bock* ist diesen Winter in Dresden und singt in Concerten und Gesellschaften mit altem Figur (?) und conservirter Stimme.
[udskrift:] Herrn Professor Andersen.
Dresden den 17. dec. [1858]
Dyrebare, højst ærede ven!
I nogle dage har den herlige bog foran mig, og den sætter et så uforgængeligt mindesmærke over mit navn – og mit hjerte banker i dyb anerkendelse og taknemmelighed!
Tro mig, jeg forstår at værdsætte den store gestus deri! –
Længe har jeg ikke fået et venligt brev fra Dem som svar – kun æblerne og podekvistene fra fru v. Scavenius* sagde mig – at De har tænkt på mig, jeg har for kort tid siden skrevet til hende og sendt hende en lille medaljon af gips, en komposition af Rietschel* : Engelens ånd, måske har hun lidt glæde deraf. Jeg formoder, at De fejrer julen hos hende på Basnæs. Jeg har udtænkt en plan. Når jeg spadserer, finder jeg ofte sten i Müglitz, som har ametyst-årer, som De ved, lod jeg de smukkeste slibe, og da de blev så mørke og smukke, ligesom de orientalske, har jeg fået lavet knapper deraf til Dem – og beder nu om at De vil modtage dem som gave fra Maxens jord. Jeg lægger dem på Deres julebord! –
Ved De, at Margaret* igen kommer til mig? Grevinden* lader sin franske Marietta* komme tilbage, og kammertjeneren Carl* , som hun blev gift med i Paris – skønt hun ved, at hun har bedraget meget og Marietta* har sagsøgt hende og har givet hende mange ærgrelser – men hun siger – hun kunne ikke klare sig uden hende – og hun har på sin side erklæret, at så længe Margaret* var i huset, kom hun ikke! Derfor bad grevinden* mig om at tage Margaret* tilbage, og skønt begge har krænket mig meget og har handlet meget forkert mod mig, så tænker jeg på de 16 år i venskabeligt samliv – og tager hende tilbage, især da de små bekymringer i min store husholdning nu falder mig tungere, og Minna* må blive i Maxen, og fru v. Berge* ikke kan komme afsted på grund af foden.
Grevinden* er utrøstelig over, at greven* ikke kommer til festen, og Harald* er styrtet med hesten, og har skadet sig så meget, at han ikke kan komme på den planlagte orlov. Som altid er hun som en søster for mig og påstår, at hun kun følte sig vel hos mig, traf interessante menensker og havde åndelige og musikalske nydelser, og det er sandt, jeg er meget glad for det og mener det er en Guds nåde, Hettner* giver undertiden foredrag, Carus* leverer sine nyeste foredrag som manuskript, og snart ser jeg Liszt* og fru Wittgenstein* , snart andre udmærkede kunstnere, som spiller på mit Erard-flygel.
De har igen mistet en af Deres hengivne veninder, den gamle fru von Decken* blev begravet i går, hun sov stille ind af alderdomssvækkelse. Med fru von Zöllner* drejer det sig stadig om liv eller død, hun er ude af stand til selv den mindste adspredelse. Jeg skulle kæmpe en kamp, hr. von Goethe* rejste til sin moder* i Venedig, ville overtale mig til at tage med, fr. von Goethe* tilbød mig bolig der, kort sagt: En skønnere mulighed får jeg ikke igen. Men min mand sagde, jeg ønsker det ikke, jeg har brug for dig – ved mine mange anliggender nu, har jeg brug for en samtale – og skønt jeg altid holder ham tilbage som en hæmsko – så er det måske netop det, der er nødvendigt! – Han var igen i Weimar og minister Watzdorf* sagde, at hertugen* burde holde sit ord, og hvis han ikke ville give en lille villa, hvorfor lovede han det så så letsindigt – alt dette er mig meget ubehageligt, hvilket De nok forstår.
Serre var også i Coburg og tilfældigt har han sammen med hr. von Lüttichau* set den nye opera af hertugen* , Diane fra Solange. Enstemmigt indeholder de meget smukt og det skulle være hans bedste værk, den bliver indøvet her, også Pepita* er ankommet.
Stykket Kurfyrstens Testamente af Puttlitz* tiltaler generelt.
Endelig har jeg læst 2. del af Gutzkows* bog – et sandt arbejde – det føltes bagefter som om jeg havde en bisværm i hovedet, så forvirrende var personerne, situationerne, beskrivelserne – jeg kan ikke danne et klart billede og en forståelse deraf. Heltinden, Lucinde er en kokette, interessant eventyrerske, egner sig i hvert fald i Weimar som damelæsning, Gutzkow* selv lever som eneboer.
Sigwald* lider fortsat i øjnene, han er frygtelig bange og sørgmodig! Hvordan går det den unge Drewsen* , har han fuldstændig glemt de tyske damer? Ser De Carl Andersen* , den forlovede, så hils begge* * hjerteligt. Hvad skriver De nu, jeg ville gerne kigge Dem lidt over skulderen, når De sidder ved skrivebordet.
Hvor ofte beundrer jeg Deres buste!
For i dag får De endnu den hjerteligste hilsen fra min mand, Minna* , som netop er i byen, og Sigwald* .
Er det da endnu ikke blevet besluttet, om grev Moltke* bliver gesandt i Paris, her nævner man grev Luckner* , som allerede har solgt sit hus.
I troskab
Deres Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Fru Schröder Devrient, Fru von Bock* er i denne vinter i Dresden og synger ved koncerter og selskaber med gammel figur og konserveret stemme [i betydningen ikke levende].
[udskrift:] Hr Professor Andersen.
BrevID 9173: FrS-brev af 17/12 1858 (Collin XI, 9/134, billedid 4903-08).
Das herrliche Buch…meinen Namen: den danske udgave af Nye Eventyr og Historier (1. rk, 1. saml.) med dedikation til FrS, udkom 2/3 1858, og hun takkede for tilsendelse af bogen 18/3, jf. BrevID 8869. Her sidst på året, hvor FrS takker for tilsendelse af samme bog, kan der være tale om et eksemplar af 2. oplag, på dansk, jf. BFN s. 251 http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=775 eller en eventuel tysk udgave af samme bog. Gesammelte Historien med trykt dedikation til Fru Serre udkom med årstallet 1859, og kan være kommet til julen 1858: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20559
Müglitz: biflod til Elben, beliggende i Maxens umiddelbare nærhed.
Amethist-Adern: ametyst, halvædelsten. FrS.s julegave til HCA, et sæt vesteknapper med sten med ametyst-årer, befinder sig i dag i H. C. Andersens Hus (mus.nr. XIII-82).
Harald* : greveparret Moltke-Huitfeldts* * yngste søn, grev Harald M-H* (1838-78), der på det pågældende tidspunkt gjorde tjeneste som rytterofficer i den østrigske hær.
meinen Erard: flygel af mærket E., d.v.s. bygget af den franske instrumentbygger Sébastien Érard* (1752-1831) el. – snarere – på den af ham grundlagte fabrik.
Hr. von Göthe* : den da i Dresden boende Wolfgang von Goethe*
Diana von Solange: opera med musik af storhertug Ernst II af Sachsen-Coburg* , jf. BrevID 17754.
Pepita* : den spanske danserinde Pepita de Oliva* (1830-68), der havde vakt furore i Tyskland og i dec. 1858 havde besøgt København og danset på Casino, hvor HCA havde gjort hende sin opvartning i hendes garderobe. http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object441030/da/ [link dec 2018]
Das Testament des großen Churfürsten von Puttlitz: det historiske drama "Das Testament des großen Churfürsten" af Gustav Putliz* (1821-90), der er bedst kendt for sine lystspil.
23.12.1858 Almanak : Brev til Fru Serre i Dresden
(BrevID 23858 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
03.01.1859 Almanak : Brev fra Fru Serre. (formentlig BrevID 9173)
20.01.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 20. J[anuar]. [18]59
Verehrter, theurer Freund!
Nein, länger kann ich Ihr Schweigen nicht ertragen, ich habe 14 Tage vor Weihnachten Ihnen einen Brief nebst ein Kästchen gesendet, worinnen eine Garnitur Ametistknöpfe, welche ich hatte in der Müglitz einst selbst gesucht – gefunden – und schleifen laßen – und welche so rein und dunkel waren, den orientalischen gleich – und gefaßt – ich hoffte Sie würden sie tragen, und Ihnen Freude machen – da sie hier auf Maxner Grund und Boden gefunden sind ich höre kein Wort – vielleicht sind sie verloren gegangen – da der Diener sich keinen Postschein hat geben laßen – es wäre mir doch sehr unangenehm!
Man sagte mir, es sey ein reizendes Märchen in der Europa von Kühne* ./. leider konnte ich die Nummer noch nicht erlangen, der Stein des Weisen! Wie freue ich mich darauf. Die neuen Historien, die meinen Namen tragen habe ich hin und her versendet – in so mancher Freundes Hand gelegt – auch nach Venedig an die liebe Frau v. Göthe* geschickt! Ich vermiße sie unaussprechlich! – Graf Moltkes* * sind nach Wien gereiset, Harald* schrieb, daß er nach der Sardinischen Grenze marschiren müßte, und da eilte Eliza* von Angst getrieben hin, und der Graf* gab widerstrebend die Einwilligung zur Reise. Kaum waren sie fort, so kam eine telegrafische Depesche, Harald* marschirte nicht, sondern stünde mit seinem Regimente ./. bey Brünn! Margaret* ist dann wieder b[e]y mir wie sonst – es war nach der Ankunft des Grafen* kein Platz mehr in ihrer Wohnung – und da sie die Marietta* und Carl* von Paris wieder kommen ließen erklärten Beide, nur wenn Margaret* das Haus verließe, kämen sie wieder, da sie sich ihrer Aufsicht nicht unterzögen und so ist Alles wieder im Gleise – nur daß Marg.* fühlt – daß Luxus und andere Annehmlichkeiten, keine Treue, Festigkeit – und Familienleben ersetzen könnten – in einem Verhältniß.
Heute ist die Hochzeit des Grafen Hoffmanseck* und der Engländerin* welche bey Gräfin Krokow* war, und deren Bekanntschaft sich den 28 st. July entspann. Ich höre Friederike Bremer* kommt zum Frühjahr für einige Zeit nach Dresden ich hoffe sie kennen zu lernen../.
Mein Mann ist trostlos. Unerwartet schreibt der Gr.Herz.* v. Weimar, daß er nur unter der Bedingung Protection Gartenhaus pp geben wollte, wenn Serre wieder in das hiesige Comité träte, und gewissermaßen unter dieser Contrôle oder Authorität sich stellte. Daß [sic] thut mein Mann auf keinen Fall, er läßt sich seine Freiheit nicht beschränken, und da das hiesige Comité, nur die Poeten, nicht Schriftsteller zu unterstützen denkt – widerstrebt ihm schon diese Richtung. So gehen die Debatten von Neuem los – und Gott weiß wie Alles noch endet! – Hätte nicht der Gr. Herz.* mir vor Kurzem, einen so herzlichen Brief geschrieben – unerwähnt aller Geschäfte – so fürchtete ich – er ließe es mir entgelten.
Was sagen Sie, daß Lizst* [sic], sein Directorium der Weimarschen Capelle für das Theater aufgegeben. Man hat bey einer Oper, eines seiner Schüler, P. Cornelius* , ein solches ./. Mißfallen, laut gezeigt – daß er augenblicklich sein Amt niedergelegt! Jetzt dominirt Dingelstedt* , er ist die 1t Hand des Gr. Herz* ; man haßt und fürchtet ihn, schreibt man mir, und obgleich man Lizst* [sic] für das böse Prinzip dort hielte – so sey man nicht gebessert!
Das neue Museum geht vorwärts die 7 Raben sind das 1te Bild – Preller* führt die Fresken, der Odissée aus, und ist jetzt auf 1 Jahr mit Familie nach Italien gereiset – wozu ihm 1000 Trh. vom Gr. Herz.* bewilligt sind. Herr von Binzer* , ein junger Maler den Frau von Göthe* sehr protegirt – Graf Kalkreuth* auch ein Landschafter – und Genelli* , der zu Ostern als Director der Maler Academie nach Weimar kommt – bilden den Verein! – In den Zeitungen stand, daß zum Winter, die neue ./. Oper, aus dem Nibelungenlied, von Wagner* in 4 Abtheilungen ausgeführt wird – dazu von Nah und Fern die besten Kräfte verschrieben werden – auch die Schröter Devrient* welche die Bühne, als jetzige Frau von Bock* wieder betreten will soll dort debutiren. Hier hat man es ihr abgeschlagen, weil sie sich 1848 zu democratisch hier bewiesen und der Hof sie nicht sehen will! –
Wie glückl. wir Alle sind, daß meiner Schwiegertochter* Schwester Caroline Cerrini* welche bey der Fürstin Liefen* in Paris lebte – zur Hofdame der Prinzessin Augusta* hier ernannt, können Sie denken. Herr Andersen* hat mir sein dänisches Gedicht Ihnen dedicirt geschickt – leider verstehe ich nichts davon! – Man versichert mich daß mein kleines Gedicht Marienbad in dem Buche sehr gefällt, und Graf Hohenthal* schickte ./. mir neulich ein großes, herrliches Bouquet dafür. Ich will Andersen* das Buch schicken, vielleicht sehen Sie sich es an, wie es sich gedruckt ausnimmt! –
Frau von Zöllner* vegetirt noch! –
Hat denn Fr. von Scavenius* sich über das kleine Medaillon von Rietschel* gefreut was ich ihr schickte? –
Das Weber* denkmal, Carl M. v. Weber* colossale Statue von Rietschel* ist auch beendet und aufgestellt! – Von Carus* ist ein Carus* Album erschienen, worinnen 6 schöne Kohlen Zeichnungen photografirt von Brockman* sind. Zu Ostern gibt er ein Medicinisches Buch heraus. Erfahrungen meiner Praxis! – Emil Devrient* hat sich mit der hiesigen Intendantur entzweyt und man glaubt – tritt nicht mehr auf. Aber beruhigen Sie mich, bald, bald – ist das Kästchen verloren – denken Sie noch meiner freundl..
Getreulich und ergeben
Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Wie geht es Herrn Drewsen* – Grüßen Sie ihn von uns Allen.
[i margenen, p. 6:] Mein Mann ist in Leipzig.
[udskrift:] An dem Herrn Professor Andersen
Ritter mehrerer hoher Orden
in Copenhagen
frei
[stemplet:] DRESDEN 21 JAN.59
Dresden den 20. J[anuar]. [18]59
Ærede, dyrebare ven!
Nej, længere kan jeg ikke tåle Deres tavshed, 14 dage før jul sendte jeg et brev og en lille kasse, hvori der lå ametystknapper, som jeg en gang selv har fundet i Müglitz og ladet dem slibe – og de var så rene og mørke lig de orientalske – og fået dem indfattet – jeg håbede, De ville bære Dem, og at De ville få glæde deraf, da de er fundet her på Maxen-egnen – og jeg hører ikke et ord, måske er de gået tabt, og da tjeneren ikke har fået en kvittering – det ville dog være mig meget ubehageligt!
Man sagde mig, at et henrivende eventyr var i Kühnes* Europa, desværre kunne jeg ikke få fat i det nummer med De vises Steen! Hvor jeg glæder mig til det. De nye historier, som bærer mit navn, har jeg sendt rundt omkring – og lagt i så mangen en vens hånd – også til Venedig til den kære fru v. Goethe* . Jeg savner hende usigeligt. Grev Moltkes* * er rejst til Wien, Harald* skrev, at han måtte marchere mod den sardinske grænse, og da ilede Eliza* drevet af angst derhen, og greven* gav modstræbende tilladelse til rejsen. Næppe var de fremme, så kom der telegrafisk besked, at Harald* ikke marcherede men stod ved Brünn! Margaret* er så igen hos mig som tidligere – efter grevens* ankomst var der ikke mere plads i boligen – og da hun lod Mariette* og Carl* komme tilbage fra Paris, erklærede begge, at de kun kom tilbage, hvis Margaret* forlod huset, da hun ikke lod sig underlægge hendes opsyn og således er alt atter på sporet – kun at Marg.* føler, at luksus og andre behageligheder ikke kan erstatte troskab, soliditet – og familieliv i et forhold.
I dag bliver grev Hoffmanseck* gift med englænderinden* , som var hos grevinde Krokow* , og hvis bekendskab opstod den 28. juli. Jeg hører, Frederike Bremer* kommer til foråret i et stykke tid til Dresden og jeg håber at lære hende at kende. Min mand er utrøstelig. Uventet skriver storhertugen* , at han kun på betingelse af protektion ville give et havehus osv., hvis Serre altså trådte ind i den nuværende komité igen, skulle han underlægge sig hans kontrol og autoritet. Det gør min mand under ingen omstændigheder, han lader ikke sin frihed begrænse, og da den herværende komité kun tænker at understøtte poeter, ikke forfattere, er han allerede imod den retning, det hele har taget. Så er debatterne på ny igang igen – Gud ved hvordan alt endnu ender? – Hvis ikke storhertugen* for kort tid siden havde sendt mig et så hjerteligt brev – uden overhovedet at nævne forretninger – så ville jeg frygte, at han også ville lade mig undgælde.
Hvad siger De til at Lizst* har opgivet at være dirigent for kapellet i teatret i Weimar. Ved en opera har man vist en så højlydt mistillid til en af hans elever, P. Cornelius* – at han øjeblikkeligt holdt op med at dirigere. Nu dominerer Dingelstedt* , for han er storhertugens* førstemand, man hader og frygter ham, skriver man til mig, og skønt man anså Liszt* for at være det dårlige element der, så er det ikke blevet bedre!
Det nye museum skrider fremad, de 7 ravne er det første billede, Preller* udfører fresker om odyseen, og er nu rejst med familien 1 år til Italien, hvortil der er bevilget ham 1000 daler fra storhertugen* . Hr. von Binzer* , en ung maler som fru von Goethe* protegerer – grev Kalkreuth* , som også er landskabsmaler, og Genelli* som til påske kommer til Weimar for at være direktør ved kunstakademiet, danner en forening! – I aviserne stod der, at den nye opera, fra Nibelungenlied af Wagner* , opføres i fire afdelinger til vinter – og at de bedste kræfter bliver indforskrevet fra nær og fjern – også Schröter Devrient* , som nu vil betræde scenen og debutere der som fru von Bock* . Her blev hun det nægtet, fordi hun i 1848 viste sig for demokratisk og hoffet ikke vil se hende! –
Hvor er vi alle lykkelige, at min svigerdatters* søster Caroline Cerrini* , som levede hos fyrstinde Liefen* i Paris, er blevet udnævnt til prinsesse Augustas* hofdame her, kan De tænke Dem. Hr Andersen* har sendt mig sit danske digt, som han dedikeret til Dem – desværre forstår jeg intet deraf! – Man forsikrer mig at mit lille digt Marienbad i bogen tiltaler meget, og grev Hohenthal* sendte mig for nylig en stor smuk buket for det. Jeg vil sende Andersen* bogen, måske ser De, hvordan det tager sig ud i trykt udgave!
Fru von Zöllner* vegeterer stadig!
Harfru von Scavenius* glædet sig over den lille Rietschel* -medaljon, som jeg sendte hende? –
Weber* mindesmærket, Rietschels* kolossale statue af Carl Maria von Weber* er også færdiggjort og opstillet! – Af Carus* er der udkommet et Carus* -album, hvori der er 6 smukke kultegninger fotograferet af Brockman* . Til påske udgiver han en medicinsk bog. Erfaringer fra min praksis! – Emil Devrient* er blevet uenig med det herværende intendantur og man tror, at han ikke mere vil optræde. Men berolig mig snart, snart – er den lille kasse gået tabt – tænk endnu venligt på mig.
Trofast og hengiven.
Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Hvordan går det hr. Drewsen* – hils ham fra os alle.
[i margenen, p. 6:] Min mand er i Leipzig.
Til hr. professor Andersen,
Ridder af flere store ordener, i København, Frit
BrevID 18066: FrS-brev af 20/1 1859 (Collin XI, 15/213a-b, billedid 5204-11).
eine Garnitur Ametistknöpfe: jf. note til BrevID 9173 med ametystknapperne. HCA havde sendt brev til FrS 23/12 1858 BrevID 23858 fra Basnæs, på et tidspunkt, hvor han endnu ikke kunne have modtaget hendes julegave. Muligvis er den først ankommet s.m. hendes brev, som han modtog 3/1 1859. Nærværende brev af 20/1 modtog han 23/3, hvorefter han så må formodes i sit brev af 24/1 BrevID 22465 at have fremsendt behørig tak.
der Stein der Weisen: eventyret "De Vises Steen" udkom 1. gang som bidrag til "Folkekalender for Danmark" 1859 (udkom dec. 1858) og må næsten samtidig være blevet givet til G. Kühne* til udgivelse i det af ham redigerede "Europa. Chronik der gebildeten Welt", hvor det udkom 15/1 1859. i Europa: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16590
https://opacplus.bsb-muenchen.de/metaopac/singleHit.do?methodToCall=showHit&curPos=12&identifier=100_SOLR_SERVER_214193674&showFulltextFirstHit=true (link jan. 2019)
der Gräfin Krokow* : der kan være tale om grevinde Emma Ludovica von der Wickerau von Krockow* (1805-87).
Friederike Bremer* : Fredrika Bremer* (1801-65), den svenske forfatterinde, hvis personlige bekendtskab HCA gjorde undervejs på sin første Sveriges-rejse i 1837, ombord på båden på Götakanalen, hvormed de begge foretog rejsen Göteborg-Stockholm.
Liszt* , sein Directorium … aufgegeben: Franz Liszt* var i en årrække (1842-61, reelt dog først fra 1848) bosat i Weimar og i disse år dirigent for det stedlige teaters orkester.
P. Cornelius* : Peter Cornelius* (1824-74), tysk komponist, nevø af maleren Peter von Cornelius* . PC* levede 1853-58 i Weimar, hvor han fik Liszt* som læremester. Den af FrS omtalte opera af PC* , Der Barbier von Bagdad, havde premiere 15/12 1858, med Franz Liszt som dirigent. Dens udpibning skyldtes i højere grad misfornøjelse med Franz Liszt* end misfornøjelse med den unge komponists arbejde.
Dingelstedt* : digteren Franz von Dingelstedt* (1814-81) var 1857-67 intendant ved teatret i Weimar.
Das neue Museum: hermed menes det nybyggede "Großherzogliche Museum" i Weimar.
Preller* : Friedrich Preller* (1804-78), tysk maler og raderer, siden 1832 professor ved den frie tegneskole i Weimar.
Herr von Binzer* : Carl von Binzer* (1824-1902), tysk landskabsmaler. CvB.* har i 1873 og senere tegnet illustrationer til HCA-eventyr samt til Billedbog uden Billeder, 1876. https://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20569
Gr. Kalkreuth* : Stanislaus von Kalckreuth* (1820-94), tysk landskabsmaler, 1860-83 direktør for kunstskolen i Weimar.
Genelli* : Bonaventura Genelli* (1798-1868), tysk maler og grafiker, som fra 1859 og til sin død var bosat og virksom som direktør for malerskolen i Weimar.
die neue Oper, aus dem Nibelungenlied, von Wagner* in 4 Abtheilungen: Richard Wagners* operacyclus, kaldet "Der Ring der Nibelungen" eller blot "Ringen", blev først meget senere førstegangsopført, i 1876 på det da nybyggede Festsspielhaus i Bayreuth.
meiner Schwiegertochter* Schwester: den nyudnævnte hofdame, Carolina von Cerrini di Monte Varchi* (f. 1826) var søster til Carl Serres* hustru, Clementine von Cerrini di Monte Varchi* , jf. note til BrevID 7167.
Prinzessin Augusta* : prinsesse Augusta af Sachsen* (1794-1870) var en ældre søster til den regerende kong Johann* .
Fürstin Liefen* in Paris: fyrstinde Dorothea Christorovna von Lieven, f. Benckendorff* (1785-1857) var født i Riga og blev gift med en russisk greve, sen. fyrste, som først i 1800-tallet var russisk ambassadør i London. Fyrstinde L.* bosatte sig siden i Paris og boede dér til sin død.
Herr Andersen* … sein dänisches Gedicht Ihnen dedicirt: Carl Andersen* havde dediceret sin digtsamling "Strid og Fred" (1858) til HCA.
mein kleines Gedicht Marienbad: dette digt har FrS muligvis sendt til udgiveren, Elfriede von Mühlenfels* , som erstatning for det bidrag til hendes Marienbader-Album, som HCA åbenbart ikke har sendt, jf. note til BrevID 9142. http://www.stadtwikidd.de/wiki/Elfriede_von_M%C3%BChlenfels Fru Serre er ikke nævnt i listen, må være "u.a." [und andere]
Graf Hohenthal* : grev Alfred Hohenthal Königsbruck* (1806-60), g.m. grevinde Marie H.K, f. prinsesse af Glücksborg* (1810-69). Ægteparret ejede og beboede det lille gods Döbernitz ved Dresden. Jf. BrevID 6871.
Andersen* : hermed menes digteren Carl Andersen, ikke HCA.
Carl M. v. Weber* colossale Statue von Rietschel* : monumentet for komponisten Carl Maria von Weber* står mellem Semperoperaen og "Zwinger".
Carus* … ein Carus* Album: dette album er en samling portrætter, som Carl Gustav Carus* erhvervede i 1856 og siden forsynede med flere af ham selv tegnede portrætter. Det er et album med delvis gengivelse af nævnte samlings indhold, genudgivet af Städtische Galerie Dresden 2009.
ein medicinisches Buch … Erfahrungen meiner Praxis: den korrekte titel på CGCs* værk er "Erfahrungsresultate aus ärztlichen Studien und ärtzlichen Wirken während eines halben Jahrhunderts".
24.01.1859 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22465 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
10.03.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 10 te März 1859.
Theurer, verehrter Freund!
Es scheint mir eine Ewigkeit, seit ich nichts von Ihnen weiß – und so lange haben Sie mich fast noch nicht ohne Antwort gelaßen! Gott gebe, daß Sie nur gesund und heiter sind, und keine böse Ursache vorhanden Ihres Schweigens. – Ich habe einen rechten Schmerz gehabt, Gräfin Hofmansegg* – eine 20 j. Freundin, Mutter des jungen Grafen* , welcher nach der Bekanntschaft den 28 July, noch wirklich Miss Bristow* vor 6 Wochen geheirathet, 51 J. alt – ganz gesund – geht hinauf in ihre 2te Etage zu ihrer alten Mama, und fällt oben vom Gehirnschlage getroffen, todt nieder. Solch ein Fall scheint mir ein Ruf Gottes – wie nahe man vielleicht selbst an der dunklen Pforte steht, und mahnt daran, sein Haus zu bestellen! Dann waren meine Kinder* * 3 Wochen bey mir mit ihren 2 prächtigen Jungen* * – da schwirrte es von früh bis Abends um mich herum und hielt mich von Allem zurück, aber es machte mir Freude! – ./.
Ich lebe viel mit Moltke* , ja, da der Graf* krank war, d. h. nur Husten und etwas Grippe hat – las ich ihnen oft des Abends Stundenlang vor, was ich diesen Winter, Gott lob, kann – da mein Halsübel beseitigt ist, durch das milde Wetter. Eliza* klagt viel, magnetisirt, braucht eine Wunder Doktorin – und denkt nach Kreüznach zu gehen, und nicht vorher nach Glorup – was dem Grafen* sehr unangenehm zu sein scheint. Sie wissen er gibt ihr in Allem nach. Ihre große Angst wegen Harald* , ist nun vorbey da die letzten Nachrichten den Frieden zu sichern scheinen! –
Gestern stand in der Zeitung: der Gr. Herz.* v. Weimar hätte beschloßen, das 100j. Schiller* fest auf den 23-24-25-26. Juny zu verlegen, weil da der passendste Zeitpunkt um das Kommen von Fremden zu [overstreget: verlegen] erleichtern, und seinen Geb.tag schaltet er dabey ein. Alle Dramas [sic] von Schiller* werden in der Reihenfolge gegeben, mit den Räubern der Anfang ./. gemacht, und Künstler und Künstlerinnen von Nah und Fern dazu berufen; - Vielleicht haben Sie das Programm auch gelesen? – Wie gern möchte ich zu der Zeit nach Weimar! Kommen Sie nicht auch hin, und vereinen so, daß Sie nach her nach Maxen kommen? –
Serre ist noch immer so weit mit seiner Lotterie als er war! – Er wartet noch auf die Genehmigungen des Ministeriums, er wartet noch auf eine definitive Erklärung des Gr. Herzogs* – hat bereits zu den Vorbereitungen große Ausgaben gehabt - – und ich seufze darüber! Das Leben hat viel Schweres! - – - Mit den hiesigen Litteraten sehen wir uns wenig. Gutzkow* lebt wie ein Einsiedler, im Krieg mit Allen die sein Buch tadeln – Auerbach* ist viel in Weimar wo sein Stück aufgeführt wurde – und er auf einen Orden hofft – Kühne* hat sich neulich mein Buch, Ihre neuen Historien die Sie so gütig mit meinem Namen bezeichneten – gehohlt – da er sie besprechen ./. wollte, und sich eigentl. wunderte, daß ihm kein Exemplar dazu, zugeschickt wurde – und habe mit unendlichem Interesse Ihr Märchen in der Europa – der Stein der Weisen gelesen! – Sie begannen hiermit, eine neue Phase Ihrer Dichtungen, wie herrlich ist die Tendenz – des blinden Glaubens, – ein tief poetisch Anfang und Durchführung!
Mögte diese neue Richtung Ihnen denselben Segen bringen – denn es scheint mir, nun ganz die Größe und Tiefe der Wahrheiten zu erkennen, gehört auch eine höhere, und tiefere Geistes und Herzens Bildung dazu! –
Wissen Sie, ob wirklich Friederike Bremer* im Frühling nach Dresden für einige Zeit kommt? – Ich las mit großem Interesse einen Theil, den 1ten von ihrem letzten Buch Vater und Tochter. Sie scheint jetzt vor Allem die Freiheit und Unabhängigkeit der Frauen, zu erheben, und zu bekämpfen!/
Frau v. Göthe* lebt in Venedig mit ihrer Schwester* , ihr Sohn Wolf* braucht in Pisa eine Cur. Er ist trostlos, daß die liebenswürdigen Graf Rederns* * nach Brüssel versetzt und er unter dem neuen Gesandten Herrn von Savigny* hier bleiben muß! – Gräfin Krokow* und Amely Bölte* denken im Sommer oder Frühjahr, in Begleitung des nordischen Dichter – Wellhafen* – den wir kennen, Schweden und Norwegen zu besuchen! – Ich sehe sie wenig doch Amelys* Buch, Frau v. Stael enthält viel Schönes und Interessantes und zeigt von vielen Geist der Schriftstellerin. Auch Sternberg* hat einen 3t. Roman, die Herzogin v. Curland geschrieben, in welchem 3ten Theil, er abscheulich den armen Tiedge* und die Gräfin von der Recke* erwähnt. Fräulein von Mühlenfels* bringt diesen Winter in Dresden zu und ist solch Trost wenn mein Mann ganz entmutigt – ./. über seine Lotterie Angelegenheiten ist. Frau v. Hann* trägt mir für Sie und Hrn Drewsen* Grüße auf, ihr Sohn* kommt schon Ostern ins Cadettenhaus!
Auch Minna* und Margaret* wollen Ihnen empfohlen sein, vor allem aber mein Mann! – So Gott will, denke ich dies Jahr Ems mir ersparen zu können. Wie grün wird Alles schon, der Rasen, die Gesträuche – die Felder, es wäre ein Unglück wenn noch Kälte käme, und Frost! – Ich sehne mich unaussprechlich nach einem Briefe von Ihnen! Behüthe Sie, Verehrter Theuerster, der liebe Gott!
Ihre getreue Fr. Serre
[tilføjelse f.n., p. 6:] Ich will noch ein paar Worte an Herrn Carl Andersen* schreiben und ihm für sein Buch danken, was ich leider nicht lesen und verstehen kann, und für 2 Briefe, die er so freundl. war, mir zu schicken.
[i margenen, p. 6:] Wollen Sie diesen Brief gütigst besorgen, ich habe seine Adresse nicht mehr.
Dresden den 10. Marts 1859.
Dyrebare, ærede ven!
Det forekommer mig at være en evighed siden, at jeg hørte noget fra Dem – og så længe har De ladet mig være uden et svar! Gud give, at De blot er sund og glad og at der ikke er en frygtelig grund til Deres tavshed. – Jeg har haft en stor smerte, grevinde Hofmansegg* – en veninde, jeg har kendt i 20 år, mor til den ungegreve* , som efter at have gjort miss Bristows* bekendskab den 28. juli, har giftet sig med hende for blot 6 uger siden, 51 år gammel, ganske sund, går op til 2. etage til sin gamle mor, og falder død om ramt af en hjerneblødning. Sådan en skæbne forekommer mig at være Guds råb – og minder om, hvor nær man selv står foran den dunkle port, og maner til, at have styr på sit hus! – Så var mine børn* * i 3 uger hos mig med de 2 prægtige drenge* * , da svirrede det fra tidlig morgen til aften, og holdt mig borte fra alt – men beredte mig stor glæde!
Jeg er meget sammen med Moltke* , ja, dagreven* var syg, dvs. han havde noget hoste og influenza, læste jeg ofte om aftenen i timevis for ham, hvad jeg Gud ske lov kan denne vinter, da mit halsonde er kureret på grund af det milde vejr. Eliza* klager meget, magnetiserer, bruger en kvindelig vidunderlæge – og tænker på at tage til Kreuznach – og ikke først til Glorup – hvilket synes at være meget ubehageligt for greven* . De ved, han føjer hende i alle sager. Hendes store bekymring om Harald* er nu ovre, da de seneste efterretninger synes at sikre freden.
I går stod der i avisen, at storhertugen* af Weimar havde besluttet, at 100-års festen for Schiller* skulle flyttes til den 23-24-25-26. Juni, fordi det er det mest passende tidspunkt for fremmede at komme hertil, og hans egen fødselsdag kobler han derfor ind. Alle dramaer af Schiller* bliver givet i rækkefølge; måske har De også læst programmet? – Hvor gerne ville jeg til Weimar på det tidspunkt! Kommer De ikke også, og arrangerer det, så De bagefter kommer til Maxen?
Serre er stadig lige så langt med sit lotteri, som han hele tiden har været. – Han venter på ministeriets tilladelse – og han venter stadig på en endelig erklæring fra storhertugen* – har allerede haft store udgifter til forberedelserne – og jeg sukker derover! – Livet byder på mange vanskeligheder.
Med de stedelige litterater ses vi kun lidt. Gutzkow* lever som eneboer, i krig med alle, som dadler hans bog – Auerbach* er meget i Weimar, hvor hans stykke blev opført – og han håber på en orden – Kühne* har for nylig hentet min bog, Deres nye Historier, som De så godhedhesfuldt betegnede med mit navn, da han vil omtale den, og egentlig undrede sig over, at han ikke fik tilsendt et eksemplar – og jeg har med uendelig interesse læst Deres eventyr i Europa, "De Vises Sten"! Med dette påbegyndte De en ny fase i Deres digtning, hvor herlig er den tendens, den blinde tro, en dybt poetisk begyndelse og gennemførelse!
Gid denne nye retning må bringe Dem samme velsignelse, thi det synes mig, at for helt at kunne erkende størrelsen og dybden af sandhederne, må der høre en højere og dybere ånds- og hjertedannelse til!
Ved De, om Friederike Bremer* virkelig i foråret kommer til Dresden for at opholde sig der i nogen tid? – Jeg læste med stor interesse et stykke, som er første del af hendes nyeste bog "Fader og datter". Hun synes nu frem for alt at istemme kvindernes frihed og uafhængighed, og at kæmpe for den!
Fru von Goethe* lever i Venedig med sin søster* , hendes søn Wolf* benytter en kur i Pisa. Han er utrøstelig over, at de elskværdige grev Rederns* * er blevet forflyttet til Brüssel og at han må blive her under den nye gesandt, hr. von Savigny* ! – Grevinde Krokow* og Amely Bölte* tænker til forår eller sommer, med ledsagelse af den nordiske digter, Wellhaven* , som vi kender, at besøge Sverige og Norge! – Jeg ser hende kun lidt, men Amelys* bog, fru von Stael, indeholder meget smukt og interessant og viser meget ånd hos forfatterinden. Også Sternberg* har skrevet en 3. roman, hertuginden af Curland, hvor han i den 3. del afskyeligt nævner den stakkels Tiedge* og grevinde von der Recke* . Frøken von Mühlenfels* tilbringer denne vinter i Dresden og er en stor trøst, når min mand helt mister modet over sine lotterisager. Fru v. Hann* beder mig hilse Dem og hr Drewsen* , hendes søn* kommer allerede i påsken til kadethuset.
Også Minna* og Margaret* hilser Dem, men frem for alt min mand! – Om Gud vil, tænker jeg i år at kunne spare Ems. Hvor grønt alt allerede er, græsplænen, buskene, markerne, det ville være en ulykke, om der igen kom kulde og frost! Jeg længes usigeligt efter et brev fra Dem! Gud bevare Dem, ærede og trofaste!
Deres tro Fr. Serre.
[tilføjelse f.n., p. 6:] Jeg vil endnu skrive et par ord til Hr Carl Andersen* og takke ham for hans bog, som jeg desværre ikke kan læse og forstå, og for 2 breve, som han så venligt sendte mig.
[i margenen, p. 6:] Vil De venligst sørge for dette brev, jeg har ikke mere hans adresse.
BrevID 18080: FrS-brev af 10/3 1859 (Collin XI, 15/214a-b, billedid 5212-17).
Gräfin Hoffmansegg* : grevinde Fanny von Hoffmannsegg, f. von Warnery* (1807-59), enke efter botanikeren og entomologen Johann Centurius H. v. H.* (1766-1849) til Rammenau i Oberlausitz. Forældre til den i BrevID 9100 nævnte Conradin H. v. H.* . Fru Hoffmanseggs* moder på 2. sal har ikke kunnet indentificeres.
Auerbach* … in Weimar wo sein Stück aufgeführt wurde: det drejer sig enten om skuespillet "Der Wahrspruch" eller sørgespillet "Der Wahlbruder".
ihrem letzten Buch Vater und Tochter: bogen hedder på svensk "Fader och dotter, en skildring ur livet" (1858). Året efter udkom den i tysk oversættelse.
Graf Rederns* : grev Heinrich von Redern* (1804-88) var preussisk gesandt i Dresden 1857-58 og derefter gesandt i Sct. Petersburg (ikke Bruxelles). Han var gift med den østrigske prinsesse Victoire Odescalchi* .
Herrn von Savigny* : Karl Friedrich von Savigny* (1814-75), preussisk diplomat, 1859-63 gesandt i Dresden.
Gräfin Krokow* : formentlig Ema Ludovia von der Wickerau von Krockow* , jf. note til BrevID 18066.
nordischen Dichter – Wellhafen* – den wir kennen: den norske digter og professor i filosofi J. S. Welhaven* (1807-73) var gæst på Maxen i sommeren 1858, samtidig med HCA, som i sin dbg. bd. 4, p. 321 beretter, at "han var uhøflig mod Fru Serre".
Amelys* Buch, Frau von Stael: Amely Bölte* udsendte i 1859 sit 3 binds værk "Frau von Stael. Biographischer Roman".
Sternberg* … die Herzogin von Curland* : A. v. Sternbergs* 3 binds roman hed " Dorothe von Kurland* . Ein biographischer Roman"(1859).
den armen Tiedge* und die Gräfin von der Recke* : digteren C. A. Tiedge* (1752-1841) og hans mangeårige veninde, grevinde Elisa von der Recke* (1754-1833), en stedsøster til den hertuginde Dorothee af Kurland* (1793-1862), som er hovedpersonen i A. v. Sternbergs* romanbiografi.
13.03.1859 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22466 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
