Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
02.04.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Dresden] Am 2t April, 1858. Charfreitag!
Verehrter theurer Freund!
Die Sonne scheint heute so hell in die Fenster herein, die Stahre zwitschern, die Veilchen und Schneeglöckchen sprießen herran [sic] – es ist ein heilger Tag in der ganzen Christenwelt, – in der Natur, und eine schöne Feier Ihres Geburtstages! Es ist still und einsam um mich – ich denke Ihrer, wie Sie ein Segen meines Lebens wurden, und mein Herz wollte Ihrer würdig den Tag begehen!
Gestern klopfte ein kleiner armer Knabe an meine Thüre, er sagte er sey der Sohn einer Waschfrau -./. sie könne nicht die Ostermiethe bezahlen, hätte kein Brod zum Fest für ihre 4 Kinder, die Mutter läge krank an geschwollnen Füßen. Er brachte ein Schreiben seines Hauswirthes, als Bestätigung! Wieder dachte ich Ihrer kleinen Historie [tilføjet i margenen: über, sie taugte nichts!] – wie einst beim Lesen, des, nur ein Geiger, – und fuhr diesen Morgen, beladen mit dem Nöthigen – dahin – eingedenk Ihrer – und das ist Heute mein Geburts Tags Geschenk für Sie! – Wie danke ich Ihnen daß Sie mir Gelegenheit geben Pflichten – höchste, lohnende Plichten zu erfüllen – und Ihnen diese Blumen bringen zu können! ./.
Wissen Sie welche unaussprechliche Freude ich kürzlich gehabt? – Ein Brief der herrlicher [sic] Excellenz Collin* , mit der Übersendung eines Ihrer neuen Historien, Etwas, kam in meine Hände! Es war eine Aufmerksamkeit, eine unendliche Freude die mir der würdige Mann bereitet, und immer wieder aus Liebe für Sie. – Ich versichere Ihnen Thränen rollten aus Rührung darüber aus meinen Augen – ich hätte hinfliegen mögen, und mein volles dankbares Herz ihm aussprechen. Sagen Sie es ihm vorläufig – ! bald werde ich selbst ihm schreiben. Und ist dies nicht wieder ein Segen der von Ihnen kommend mein Leben erhellt?./.
Der junge Andersen* ist viel bey uns. Heute wird er by mir essen, mit Sigwald* , um mit einem Glas Champagner auf Ihr Wohl anzustoßen, um ½ 3 Uhr denken wir Ihrer! Seine Braut* habe ich beauftragt Ihnen Heute meinen Brief und die neue Ansicht von Dresden zu bringen. So nehmen Sie diese Zeilen als Beweis, wie ich mich am Heutigen mit Ihnen beschäftigt. Ich kann Ihnen keine Grüße von Serre bringen, er ist in Maxen mit Fr.v. Berge* und Minna* , aber Sigw.* , Andersen* , Marg.* , Gr. Yoldi* – rufen mir Grüße und Wünsche zu!
Gr. Yoldi* hat sehr hübsch – den Flaschenhals übersetzt, von dem Sie uns in Maxen erzählten. Bestimmen Sie Eins der Historien für Kühnens* Zeitschrift? –
[i margenen, p. 4:] Getreulich Ihre Fr.
[tilføjet i margenen, p. 1:] Nur Etwas! Wie tief empfunden! Ja, diese alte Frau beschämt uns Alle in ihrer That und Opferfreudigkeit!
Dresden 2 april 1858
Langfredag
Ærede dyrebare ven.
Solen skiner i dag så smukt ind ad vinduerne, stærene kvidrer, violerne og vintergækkerne myldrer frem – det er en hellig dag i hele den kristne verden – i naturen – og en skøn fejring af Deres fødselsdag! Her er stille og ensomt omkring mig, jeg tænker på Dem, hvorledes De blev en velsignelse i mit liv og mit hjerte vil møde dagen værdigt til ære for Dem!
I går bankede en lille fattig dreng på min dør, han sagde, han var søn af en vaskekone, de kunne ikke betale lejen til påske, havde ikke noget brød til højtiden for hendes 4 børn, moderen lå syg med hævede fødder. Han bragte en skrivelse fra udlejeren som bekræftelse! Atter tænkte jeg på Deres lille historie [hun duede ikke], hvorledes jeg ved læsningen [tænkte på] Kun en spillemand – og derfor kørte jeg i morges, fuldt belæsset med det nødvendige derhen – og tænkte på Dem – og det er min fødselsdagsgave til Dem i dag! Hvor meget jeg er Dem tak skyldig, fordi De giver mig lejllighed til at opfylde mine højeste, lønnende pligter – og at kunne bringe Dem disse blomster.
Ved De hvilken uudsigelig glæde jeg har haft for nylig? Et brev fra den herlige excellence Collin* kom i mine hænder ved oversendelsen af en af Deres nye historier Noget! Det var en opmærksomhed, en uendelig glæde, som den ædle mand beredte mig, og som altid af kærlighed til Dem. – Jeg forsikrer Dem, at rørte tårer derfor randt fra mine øjne – jeg ville gerne have kunnet flyve hen for at kunne udtale mit fulde, taknemmelige hjerte for ham. Sig De det til ham foreløbig.
Snart vil jeg selv skrive til ham. Og er dette ikke endnu en gang en velsignelse, som kommer fra Dem og lyser op i mit liv?
Den unge Andersen* er meget hos os. I dag vil han spise her, med Sigwald* og med et glas champagne skåle på Deres vel, ca halv tre vil vi tænke på Dem. Jeg har givet hans forlovede* besked om at bringe Dem mit brev med det nye billede af Dresden. Tag derfor disse linier som bevis på, hvorledes jeg i dag beskæftiger mig med Dem. Jeg kan bringe dem en hilsen fra Serre, han er i Maxen med fru v. Berge* og Minna* , men Sigwald* , Andersen* , Marg.* , gr. Yoldi,* råber hilsener til Dem!
Gr. Yoldi* har nydeligt oversat Flaskehalsen, som De fortalte os om i Maxen. Bestem en af historierne til Kühnes* tidskrift?
[i margenen, p. 4:] Deres trofaste.
[tilføjet i margenen, p. 1:] Noget! Hvor dybt De har opfattet den! Ja denne gamle kone gør os skamfulde i kraft af sin gerning og sin opofrelse.
BrevID 19927: FrS-brev af 2/4 1858 (Collin XI, 14/207, billedid 5178-81).
Charfreitag: langfredag.
Excellenz Collin* : geheimekonferensråd Jonas Collin* (1776-1861), HCAs faderlige ven og tidligste velgører.
se BrevID 8869
der junge Andersen* : jf. noter til BrevID 8869.
http://andersen.museum.odense.dk/personer/port.aspx?id=63&language=da : Carl Andersen
… Seine Braut: Thora Emilie Hansine Andersen, f. Grønbech* (1834-1918), g. 1860 med Carl Andersen* .
den Flaschenhals: historien Flaskehalsen udkom 1. gang i "Folkekalender for Danmark" (1857/58) og siden i 1. hefte af "Nye Eventyr og Historier".
Kühne* : Gustav Kühne* havde siden 1846 redigeret "Europa. Chronik der gebildeten Welt". Udgivelsen af dette tidsskrift var ved overgangen 1855-56 blevet overtaget af HCA.s tidligere tyske forlægger nr. 1, den danskfødte Carl B. Lorck* , jf. HT-J* s. 392 i: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983 –
03.04.1858 Almanak : Brev til Fru Serre (imorgen gaaar min Buste til hende)
(BrevID 22457 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
10.04.1858
Fra: Friederike Serre Til: Jonas Collin*
Dresden am 10 Ap 1858
Verehrte Excellenz!
Wie soll ich die freudige Überraschung und die innige Rührung schildern beim Empfang Ihres mir so werthen Briefes, mit der interessanten Einlage? -
Glauben Sie, mein Herz empfindet tief und dankbar diese unaussprechliche Güte, diesen schönen Beweis Ihres freundlichen Wohlwollens.
Wie unendlich werth muß Ihnen unser theurer Andersen sein – daß Sie die Feder ergreifen – / u mir unbekannten, unbedeutenden Frau, schreiben, und mir solche Freude-zeuge zugedacht! – ??
Die reizende kleine Geschichte – nur Etwas, ist wieder eine neue Bestätigung von Andersens edles Denkungsweise, von seinem wahren schönen Character, um welchen wir ihn so sehr schätzen u lieben. Ich fühle wie sehr er mich durch die Zueignung dieses Buches geehrt u bin wahlich darüber beschämt.
Ja die Uebersetzung weht ein ächt dänischer Hauch, und / keine Deutsche, hätte das Märchen so characteristisch wiedergeben können. Mögte es mir gegönnt sein, Exzellens dem hochverehrten Protector, unseres Freundes, einmal vor Angesicht zu sagen, mögte mein Verlangen Copenhagen zu besuchen, und all das freundliche dort zu schauen, das Museum des unvergeßlichen Thorvalzen* , der uns so innig befreundet war, in Augenschein zu nehmen, und dort die lieben Menschen wieder zu finden, die unser Leben mit den schönsten Blüten schmuckten!
Genehmigen Ihre Excellenz die Versicherung unbegrenzten Ihren ganz Ergebenen
Fr. Serre.
/[Udskr:]
Sr. Excellenz dem Herrn Geheime Conferenz Rath Jon. Collin* . Copenhagen.
Dresden, den 10 april 1858.
Ærede Excellence.
Hvorledes skal jeg beskrive den glædelige overraskelse ved modtagelsen af et så dyrebart brev fra Dem, med det interessante bilag, som rørte mig dybt.
Tro mig, mit hjerte opfatter dybt og taknemmeligt denne uudsigelige godhed, dette smukke bevis på en venlig velvilje.
Hvilken uendelig værdi må den dyrebare Andersen være for Dem – at De griber pennen, og skriver til mig, en ubekendt, ubetydelig kone, og beriger mig med en sådan glæde?
Den henrivende lille historie, Noget, er atter en ny bekræftelse af Andersens ædle tænkning, af hans sande smukke karakter, hvorfor vi skatter ham så højt og holder så meget af ham. Jeg føler, hvor meget han ærer mig ved at have tilegnet mig denne bog og er dybt ydmyg derover.
Ja oversættelsen ånder ægte dansk, og ingen tysker havde kunnet gengive eventyret så karakteristisk. Må det være mig forundt, engang at sige Dem det, vor vens protektor ansigt til ansigt, at besøge København og der se alt det venlige, den uforglemmelige Thorvaldsens* museum, som var mig så kær en ven, og der genfinde de kære mennesker, som smykkede vort liv med de smukkeste blomster.
Modtag, Deres excellence, min forsikring om min ubegrænsede hengivenhed.
Hans excellence, Hr. geheimekonferensråd Jonas Collin* . København.
16.04.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 16. April [1858]
Mein verehrter, theurer Freund!
Längst schon hätte ich wieder geschrieben wenn es mir mögl. gewesen, einen festen Plan, über die Zeit meiner Badereise zu machen. Meine Nichte* ist so kränklich, welche meine Reise Gefährtin sein sollte, daß sie mich in der nächsten Zeit nicht begleiten kann, Albertine v. Wolfersdorf* reiset mit der Mad. Helmke* nach Carlsbad, und die Begleitung der Gräfin Yoldi-Coopmans* – kann ich nicht wünschen – (aus Gründen, die Sie wohl zwischen den Zeilen lesen) – obgleich sie frei ist – und es ihr Wunsch! So weiß ich nur, daß ich den 24 oder 26st April ./. nach Maxen übersiedele und dort das Erwachen der Natur genieße.
Wie unendlich freue ich mich auf Ihre Büste! Von Ihnen – und von Jerichau* gearbeitet! Wieder ein Werk eines dänischen Künstlers in meinen Räumen! Sagen Sie selbst habe ich nicht Glück, und ruht Gottes Segen nicht auf mein Begegnen mit den lieben Dänen? – Ich will einen würdigen Platz und passenden Piedestal dazu wählen! – Was Sie von der Zeit Ihres Kommens sagen, so kennen Sie meinen Grundsatz – "Was mir geschehe, geschehe mir bald", so ist meine Lebensweisheit und Spruch! – Fragen Sie nun nicht an, ob uns angenehm jedwede Beglückung mit Ihnen ist; es ist ja nur ein Zuwachs ./. zu unsrer Freude, und von geniren kann nicht die Rede sein – Sie kennen ja die Einrichtung! – Wie haben wir wieder den jungen Andersen* lieb gewonnen, er fühlte sich ganz wie in seiner Familie hier, und der Abschied wurde ihm schwer! – Aber ich kann die gütige Aufmerksamkeit und freundl. Brief des Hr v. Collin* nicht vergeßen! Lange hat mich ein Ereignis nicht so tief und freudig bewegt! – Ich habe ihm geantwortet wie Sie wohl gehört haben! –
Die Erzählung nur Etwas, ist reizend und tief empfunden doch in der Übersetzung ein nicht dänisch oder nordischer Geist und Stÿl vorherrschend, und daher originell und characteristisch – wollen Sie sie dem Doktor Kühne* für seine Europa geben, er war wieder bey mir, und fragte, was wohl Ihre Absicht sey, und bat darum zu fragen? ./. Jenny Lind* wird im May hier ihr Abschieds Concert für die Armen geben und dann nach England übersiedeln – sie hat sich ein Umgang auf einen ganz kleinen Kreis – von Künstlern beschränkt, für alle Andern war sie unerreichbar! -
Denken Sie Herr von Lüttichau* ist sehr kränklich jetzt – und hat um seine Entlassung angesucht, man hat keine Idee, wer der neue Intendant werden wird. Hätte ich nur die Freude ein Stück von Ihnen auf der Bühne zu sehen, sollte sich mehr wie Perlen und Gold nicht eignen? Den [sic] Märchen Genre liebt man hier nicht sehr so ist der Sommernachtstraum von Shakespear* immer leer und wird nur selten gegeben. Was Sie von. ./. so kurzem Aufenthalt in Maxen dies Jahr sprechen, ist doch nur ein Scherz – Sie werden doch 4 Wochen mit Ihrem Freunde* bleiben, der lernt dann fließend die Sprache, Sie machen fleißige Excursion nach der Stadt wo Fräulein Heinke* auf der Gallerie malt – und so beglücken Sie Alle, die Sie lieben und schätzen. Also, gehe ich auch nach Ems, Ende Juny bin ich zurück und erwarte Sie und Ihren Reise Gefährten* in Maxen.
Grüßen Sie den liebenswürdigen Namens Vetter* – und Alle die meiner gedenken sollten. Den 26st. kommt Graf Moltke* hierher und die Gräfin* bleibt bis zum Juny in Dresden, wo sie ihre Tante Gräfin ./. Russowmowsky* aus Petersburg erwartet! –
Gestern las ich an Sigwald* die telegrafische Depesche, daß halb Christiania abgebrannt sey, was Sigwald* um seine Schwester* sehr beunruhigt. Auch Ende Juny kommt Caroline Dahl* hierher die Erbschafts Angelegenheiten zu ordnen!" –
Sie wißen, daß von den herrl. Äpfeln keine Pfropfreiser hier angelangt! Gewiß ist es vergeßen worden!.
Gräfin Yoldi-Coopmans* hat den Flaschenhals übersetzt, und wird dieselbe Ihnen nächstens als Aufmersamkeit zuschicken! Endlich muß ich wohl schließen! Behüthe Sie Gott!
Fr.
Dresden den 16. April [1858]
Min ærede, dyrebare ven!
Jeg burde have skrevet for længst, hvis det havde været mig muligt at lave en plan for min baderejse. Min niece* , som skulle være min rejseledsager, skranter meget, og hun kan derfor ikke ledsage mig i den nærmeste tid, Albertine v. Wolfersdorf* rejser med fru Helmke* til Karlsbad og grevinde Yoldi-Coopmanns* kan jeg ikke tillade mig at ønske (af grunde, som De formentlig kan læse mellem linjerne) – selv om hun er fri, og ønsker det! Så nu ved jeg kun, at jeg den 21. eller 26. april flytter til Maxen og der vil nyde naturens opvågnen.
Hvor uendeligt meget glæder jeg mig til Deres buste. Af Dem – og udarbejdet af Jerichau* ! Igen et værk af en dansk kunstner i mine stuer. Sig mig: er jeg ikke heldig, og hviler Guds fred ikke over mit møde med de kære danskere? Jeg vil vælge en værdig plads og en passende piedestal dertil! –
Hvad De siger om tidspunktet for Deres ankomst, så kender De min grundregel: "Det der skal ske for mig, sker snart" sådan er min livsvisdom og mit motto. Og spørg nu ikke, om det passer os at blive benådet med et besøg af Dem, det er jo kun en forøgelse af vores glæde, og der kan slet ikke være tale om at genere – De kender jo indretningen! Hvor har vi igen haft glæde af den unge Andersen* , han føler sig som en del af familien her, og det blev svært at tage afsked! –
Men jeg kan ikke glemme den gode opmærksomhed og det venlige brev fra hr. Collin* . Det er længe siden jeg er blevet så dybt og glædeligt berørt af en begivenhed. – Jeg har svaret ham, hvad De formentlig har hørt!
Fortællingen Noget er henrivende og dybfølt, men i oversættelsen er der en fremherskende stil, som ikke er dansk eller nordisk, og derfor er den original og karakteristisk – vil De give det til dr. Kühne* til hans Europa – han var igen hos mig og spurgte om Deres hensigt og bad mig spørge til det? Jenny Lind* vil i maj her give sin afskedskoncert for de fattige og vil så flytte til England, hun omgås med ganske få mennesker, begrænset til kunstnere, for alle andre var hun uopnåelig!
Tænk Dem, hr von Lüttichau* skranter meget nu – og har søgt om sin afsked, man har ingen ide om, hvem der bliver den nye intendant. Hvis jeg blot måtte få den fornøjelse at se et af Deres stykker på scenen – skulle Mer end Perler og Guld ikke kunne egne sig dertil? Eventyrgenren er man ikke så begejstret for her, og når man opfører en Skærsommernatsdrøm af Shakespeare* er der tomme tilskuerpladsen, og den bliver sjældent opført. Hvad De siger om så kort et ophold i år i Maxen, er da kun Deres spøg – De vil dog blive her i 4 uger med Deres ven* , han vil så lære sproget flydende, De tager på flittige ekskursioner til byen hvor frøken Heinke* maler på galleriet – og på den måde glæder De alle, som elsker Dem og værdsætter Dem. Altså, rejser jeg også til Ems, slutningen af juni er jeg tilbage og venter Dem og Deres rejsefælles* besøg i Maxen.
Hils Deres elskværdige navnefætter* – og alle som tænker på mig. Den 26. kommer grev Moltke* her og grevinden* bliver til juni i Dresden, hvor hun venter sin tante grevinden Russomowsky* fra St. Petersborg.
I går læste jeg for Sigwald* telegrammet om at det halve Christiania er nedbrændt, hvilket fik Sigwald* til at bekymre sig om sin søster* . Også i slutningen af juni kommer Caroline Dahl* hertil for at ordne arvesagerne!
De ved, at sammen med de herlige æbler ankom ingen podegren! Den er sikkert blevet glemt. Grevinde Yoldi-Coopmans* har oversat Flaskehalsen og vil snarest sende Dem den som en opmærksomhed. Endelig må jeg hellere slutte. Gud bevare Dem!
Fr.
BrevID 19928: FrS-brev af 16/4 1858 (Collin XI, 11/158+11/176c, billedid 4987-90 og 5053-54).
Meine Nichte: denne må være den Marie von Burchardi* , som omtales i BrevID 18010.
Gräfin Yoldi-Coopmans* : Om årsagen til, at FrS ikke ønskede denne som sin rejseledsager, kan man kun gisne.
Ihre Büste: der må være tale om en gipskopi af den buste, som J. A. Jerichau* (1816-83) modellerede i 1852 (originalmodel på Frederiksborg Museet).
den jungen Andersen* : digteren Carl Andersen* , jf. note til BrevID 8869.
Jenny Lind* : havde siden 1853 boet i Dresden, men forlod byen i 1858 for at bosætte sig i England.
mehr wie Perlen und Gold: eventyr-komedien "Meer end Perler og Guld", som blev opført 1. gang i Casino 3/10 1849 og siden genopført talrige gange. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=549
die Gräfin ihre Tante Gräfin Russowmowsky* aus Petersburg erwartet: grevinde M-H.s* tante hed grevinde Maria Razumovsky, f. prinsesse Wjasemsky* (1772-1865): Hun var i sit 2. ægteskab gift med EM-H.s* farbror, grev Léon (Lew) Razumosky* (1757-1818). Efter EM-H.* moders tidlige død, tog tanten* niecen* til sig, adopterede hende og banede vejen for hendes ægteskab 1828 med den daværende hofmarskal hos prins Christian (VIII) Frederik* , sen. diplomat A. G. Moltke-Huitfeldt* . Den meget velhavende russiske grevinde* boede skiftevis i Sct. Petersborg og Paris.
24.04.1858 Almanak: Brev til Fru Serre
(BrevID 23596 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
04.05.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 4. May. [18]58.
Verehrter Freund!
Sie werden sich wundern, daß ich so lange gezögert zu schreiben, aber eine Augen-Entzündung machte es mir unmöglich! Zuerst nun, ist die theure und schöne Büste glücklich und unversehrt angekommen, und gerade 2 Tage vor meinem Gebt. Da habe ich sie in der Mitte des reichgeschmückten Tisches aufgestellt 22 Bouquets die ich erhielt rings herum, blühende Azalien, Camelien und Orangenbäume. – Alle kamen und bewunderten sie, selbst Rietschel* war hier, und sah mit Interesse und großer Aufmerksamkeit, die geistreiche Arbeit Jerichaus* . Er hatte noch keine Büste von ihm gesehen und erfreute sich sehr an der Auffassung ./. Sie steht in der Ecke meiner Wohnstube auf einer Säule, darauf hat Sigwald* wie bunter Marmor ein kleines Piedestal gemalt, und ich habe Epheu daran gebunden und hinauf etwas gezogen! – Mit Silbergaze bedeckt, die durch sichtig zwar, sie vor Staub schützt! – Sie können denken, wie sie mich freut, und ich sie hoch halte.
Das kleine Miß Verständniß mit E[d]uard Collin* hat mich sehr überrascht. Gut daß Sie Alles dort aufgeklärt, da ich so wenig bekannt und vertraut mit den dortigen lieben Menschen bin! –
Ein einfacher, aber herzlicher und lieber Brief, des jungen Andersen* hat mich wahrhaft gerührt. Selten ist mir eine so tiefe und gemüthvolle ./. nordische Natur erschienen – Er ist uns Allen hier, auch den Litteraten lieb und schätzbar geworden. Grüßen Sie ihn und ich werde ihn selbst seine lieben Zeilen beantworten.
Denken Sie ich habe 6 interessante Photografien erhalten, worunter Fr. v. Puchwisch [Pogwisch]* , – der Göthe* Schwester* , der Gr. He. v. Weimar* , Auerbach* , Gutzkow* , Gräfin Sauerma* , Gräfin Yoldi* gehört. Gutzkow* ist nach Italien, seine Frau* zieht nach Frankfurt, wo sie künftig wohnen und leben werden.
Wissen Sie, daß Fr. Clara Heinke* hier ist? Sie besuchte mich, wohnt aber an der Welt Ende – nahe Davisons* Haus – daß man sie schwer erreichen kann – ich sprach sie noch, auch Frau v. Göthe* die seit 2 Monaten das Bette nicht verläßt, und für der [sic] ich Alles fürchte, wenn die warme Jahreszeit ihr nicht wohlthätig wird – konnte ./. sie nicht sprechen! Ihre Wohnung ist Gartenstraße n. 1.
Leider bin ich so elend jetzt, mein alter Zustand Husten und Heiserkeit, Entzündlicher Zustand in der Luftröhre, daß ich mir Besserung von Ems hoffe, ich gehe dahin den l5- oder 18ten mit meiner Nichte, Frau von Burchardie* und muß 5 Wochen bis 6 auf der Reise bleiben – da ich vorsichtig trinken soll – und langsam die Cur gebrauchen. So kann ich erst Ende Juny leider zurück sein. Man erwartet Sie den 24st in Weimar, so sagte mir Walther v. Göthe* der jetzt hier ist – und dann paßt es diese Zeit wenn sie [sic] von dort die letzten Tage des Junys zu uns kommen. Vielleicht kann ich es einrichten, daß ich Sie von Weimar abhohlen kann! –
Zu der neuen Decoration gratuliren wir Alle vom Herzen! –
[i margenen, p. 4:] Ich aber drücke Ihnen die liebe Hand und hoffe bald auf Nachricht, addressiren Sie hierher, so wird Alles mir nachgeschickt.
[i margenen, p. 1:] Kühnens* * waren in Berlin, jetzt herrscht dort Scharlachfieber, so konnte ich ihn nicht sprechen! Mitte May reiset auch die Großfürstin* mit Gräfin Fritsch* nach Ems.
[i margenen, p. 2:] Außer das Märchen, der Flaschenhals was Gräfin Yoldi* übersetzt, und nur Etwas durch Collin* geschickt, kenne ich die Andern nicht, und wundere mich über den Verleger! –
[i margenen, p. 3:] In Treue grüßt Ihre Freundin Fr. Serre
4. Maj. [18]58.
Ærede ven!
De må undre Dem over, at jeg har ventet så længe med at skrive, men en øjenbetændelse gjorde det umuligt for mig! Først nu er den dyrebare og skønne buste ankommet ubeskadiget, og netop 2 dage før min fødselsdag. Da stillede jeg den på det rigtsmykkede bord midt blandt 22 buketter som jeg fik heromkring fra, blomstrende azalea, cameliaer og orangetræer. – Alle kom og beundrede den, selv Rietschel* var her, og så med interesse og stor opmærksomhed Jerichaus* åndrige arbejde. Han havde endnu ikke set en buste af ham og glædede sig over opfattelsen. Den står i et hjørne i min dagligstue på en søjle, hvorpå Sigwald* har malet en marmoreret piedestal, og jeg har bundet efeu rundt derom! Den er dækket af sølv-gaze, som ganske vist er gennemsigtig, og beskytter den mod støv. De kan tænke Dem, hvor meget den glæder mig og hvor højt jeg skatter den.
Den lille misforståelse med Edvard Collin* har overrasket mig meget. Godt at De har opklaret alt, da jeg er så lidt bekendt og fortrolig med de kære mennesker der!
Et enkelt, men hjerteligt og kært brev fra den unge Andersen* har i sandhed rørt mig. Sjældent har jeg set en så dyb og hjertelig nordisk natur. – Alle her, også litteraterne har ham kær og skatter ham højt. Hils ham og jeg vil selv besvare hans kære linier.
Tænk, jeg har modtaget 6 interessante fotografier, af fr. von Pogwisch* , fru Goethes* søster, storhertugen* af Weimar, Auerbach* , Gutzkow* , grevinde Sauerma* , grevinde Yoldi* . Gutzkow* er rejst til Italien, hans kone* er flyttet til Frankfurt, hvor de vil bo og leve i fremtiden.
Ved De, at fr. Clara Heinke* er her? Hun besøgte mig, men bor ved verdens ende, nær Davisons* hus – så man har vanskeligt ved at komme hen til hende – jeg talte med hende, og fru von Goethe* , som i to måneder ikke har forladt sengen, og som hun ængstedes meget for, hvis den varme årstid ikke var velgørende for hende – kunne hun ikke udtale sig om. Hendes bolig er Gartenstraße n. 1.
Desværre er jeg så elendig nu, min gamle tilstand med hoste og hæshed, betændelsestilstand i luftrøret, så jeg håber på bedring i Ems, jeg rejser derhen den 15. eller 18. med min niece, fru von Burchardie* og må være der i 5 eller 6 uger – da jeg må drikke forsigtigt og kun langsomt kan drage nytte af kuren. Så kan jeg først være tilbage i slutningen af juni. Man venter Dem den 24. i Weimar, det sagde Walther v. Goethe* , som netop er her – og så passer det, at De kommer til os de sidste dage i juni. Måske kan jeg få det indrettet, så jeg kan hente Dem i Weimar.
Vi gratulerer alle af hjertet med den nye dekoration. [31.3.1857 Dannebrogsmændenens hæderstegn (sølvkors]
[i margenen, p. 4:] Men jeg trykker Deres kære hånd og håber på snarlig efterretning, adresser den hertil, så bliver den eftersendt.
[i margenen, p. 1:] Kühnes* var i Berlin, nu er der skarlagensfeber, så jeg kunne ikke tale med ham. Midt i maj rejser også storfyrstinden* med grevinde Fritsch* til Ems.
[i margenen, p. 2:] Foruden eventyret Flaskehalsen, som grevinde Yoldi* har oversat og Noget, som er blevet sendt fra Collin* , kender jeg ikke de andre og undrer mig over forlæggeren!
[i margenen, p. 3:] I troskab Deres veninde Fr. Serre.
BrevID 18010: FrS-brev af 4/5 1858 (Collin XI, 14/210, billedid 5190-93).
Rietschel* : Ernst Rietschel* (1804-61), tysk billedhugger, elev af Chr.D. Rauch* , professor ved Dresdens kunstakademi. Bekendt for sine mange monumenter, deraf flere i Dresden.
Miß Verständniß mit Edvard Collin* : årsagen til misforståelsen mellem HCA og EC* er ubekendt.
Brief, des jungen Andersen* : den ofte nævnte danske digter Carl Andersen* .
Gutzkow* … seine Frau: forfatteren Karl Gutzkow* var gift med Bertha G., f. Meidinger.* (1829-1909)
mit meiner Nichte Frau von Burchardie* : FAS.s niece, Marie von Burchardie* , jf. noter til brevene BrevID 6265 og BrevID 10406.
Walther v. Göthe* : W. v. G.* (1818-85), friherre og komponist. Han var søn af August* og Ottilie v. G.* og således sønnesøn af J.W. Goethe* .
Kühnens* * : forfatteren og udgiveren Gustav Kühne* og dennes hustru, Henriette K. f. Harkort* (1822-94).
Grevinde Fritsch* : Constanze Fritsch* (1781-1858): hofdame hos storhertuginde Maria Pavlovna* i Weimar, døde 30. juli 1858.
22.05.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Ems] am 22. May [18]58. Hotel de Paris.
Theuerster, verehrter Freund!
Seit 3 Tagen bin ich hier, aber so unwohl daß ich die Cur noch nicht beginnen konnte! Vielleicht war eine Erkältung auf dem Dampfschiff Schuld, wo wir unaufhörlich Sturm und Regen hatten, vielleicht der Scirocco hier denn ein heißer Wind braußet, und hüllt in Nebel die Luft – die Abende und Morgen sind bitter kalt, 10 Gr. Kälte – alle Badegäste klagen. Überhaupt ist Ems noch nicht aufgeräumt, Kasten und Kisten liegen vor den verschloßenen Läden, man stolpert über Sandhaufen die zur Verbesserung der Wege angefahren – die Thüren und Fenster ./. die noch leeren Häuser werden mit Öhlfarbe gestrichen – die neuen Bäder sind noch nicht eröffnet – kurz man fühlt – noch ist es hier zu früh! – Morgen ist das Pfingstfest – in Maxen höre ich sind Verwandte angekommen um mit den Kindern die Frühlingsluft zu genießen – nur ich bin fern, und in den langen schlaflosen Nächten machte ich mir die schwärzesten Bilder. Meine Nichte Marie von Burchardi* hat mich hierher begleitet. Da wegen mein Unwohlsein sich mein Aufenthalt hier verlängert, werde ich wohl nicht den 24 Junÿ zum Gr. Hrz.* von Weimar Gebt., dem Festspiel beiwohnen können, ich vermuthe Sie dort. Fr. v. Göthe* welche Dresden im Juny verläßt, bis Sptbr nach Weimar zieht, hat mich liebevoll für einige Tage zu sich eingeladen. Welch schmerzlicher Verlust ihr Scheiden von Dresden ist, können Sie sich vorstellen. Tägl. sah ich sie, tägl. gab sie mir irgend ein Liebes Zeichen – leer wird mir die Stadt ohne ihr Sein, und auch Moltkens* * wollen nächsten Winter in Paris wieder zubringen!../.
Fräulein Heinke* war traurig Sie nicht in Dresden im Junÿ sehen zu können, will es aber einrichten daß sie früher mit ihrer Tante* nach Teplitz geht und von Mitte oder Ende July, länger in Dresden bleiben zu können! – Aber wollen Sie denn einmal auf der Reise nicht den schönen Rhein befahren und einen Abstecher nach Ems machen! Heute ist die Eisenbahn von Lahnstein hierher eröffnet worden, eben so der Telegraf, thuen Sie es! Denken Sie die Gräfin Fritsch* , ist den Tag vor ihrer Abreise mit ihrer Hohheit* nach Franzensbad gefallen, hat sich eine Rippe gebrochen – und man zweifelt an ihrer Herstellung. Wie vermiße ich die würdige Dame hier! Der Tod der Herzogin von Orleans* wird den Hof zu Weimar schmerzlich berühren, und tiefe Trauer dort herrschen. Die armen verwaiseten, heimathlosen Söhne* * , wie traurig – man munkelt, daß sie ein gefürchtet Haupt der Conspirationen nicht eines ganz natürl. Todes gestorben! –
Sehen Sie den jungen Andersen* Bräutigam so theilen Sie ihm Einiges aus meinem Briefe mit, ich weiß es er nimmt Theil! Gräfin Yoldi* trennte sich von mir in Mainz! Wir besuchten ./. dort noch das Kloster der Gräfin Hahn* , ich wollte sie gern wieder sehen, doch sie war auf einer Wallfahrt begriffen, desto mehr erstaunten wir über die Spuren der Verwüstung der Explosion, so nahe dem Kloster, eben so, wie an dem emsigen Aufbau – der verschütteten Häuser! –
Unsre Wohnung ist schön, ein Eckhaus – Parterre, ein Salon mit 5 Fenstern, 2 mit der Aussicht auf das Thal – 3, gegenüber der Promenade, des Musik Pavillons, und des Curhauses. Frauvon Schwanenfeld* , 2 Tage früher angekommen, erweiset mir Liebe und Freundlichkeit, schickt mir Blumen und Bücher – und sorgt sich, mich so unwohl zu sehen, sie kam aus Vevey wo sie den Winter verbracht! –
Ach, wie freue ich mich auf die Zeit, wenn ich Ihr liebes Antlitz wieder sehe, Ihre liebe Stimme wieder höre, und Sie mir die dänischen Märchen übersetzen werden! Mögte ich nur gesünder dann sein, dieser böse Husten weichen, und meine traurige Stimmung! –
So behüthe Sie Gott, grüßen Sie Andersen* , und schreiben Sie mir wo mögl. hierher über Ihre Reisepläne.
Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Aus Weimar ist Gräfin Beust* mit Frau von Watzdorf* hier.
[i margenen, p. 2:] Ich hoffe im Stillen, im Herbst nach Copenhagen zu kommen, wäre ich nur erst wohl!
[i margenen, p. 3:] Sehen Sie Frau v. Scavenius* , so danke ich ihr für die Reisser, die gleich gepfropft wurden.
[Ems] den 22. May [18]58. Hotel de Paris.
Dyrebare, ærede ven!
Nu har jeg været her i 3 dage, men har været så dårlig, så jeg ikke har kunnet påbegynde kuren! Måske var en afkøling på dampskibet skyld deri, vi havde uophørlig storm og regn, måske bringer sciroccoen her en varm vind og hylder luften i tåge – aftenerne og morgenerne er bittert kolde, 10 graders kulde – alle badegæster klager. I det hele taget er Ems slet ikke ryddet op, kasser og kister ligger foran de lukkede butikker, man snubler over sandbunker, som er kørt hertil for at forbedre vejen – døre og vinduer i de endnu tomme huse bliver bemalet med oliefarve – de nye bade er endnu ikke åbnet – kort sagt – man føler, det endnu er for tidligt at være her! I morgen er det pinsefest – i Maxen hører jeg, slægtningene er ankommet for at nyde forårsluften med børnene – kun jeg er borte og i de lange søvnløse nætter gjorde jeg mig de sorteste billeder. Min niece Marie von Burchardi* har ledsaget mig hertil. Da jeg er så dårlig, bliver mit ophold forlænget her, så vil jeg nok ikke kunne overvære festspillet den 24. juni ved storhertugen* af Weimars festspil, jeg formoder De er der. Fru v. Goethe* som forlader Dresden i juni, og flytter til Weimar indtil september, har kært indbudt mig nogle dage hos sig. Hvilket smerteligt tab hendes afrejse fra Dresden er, kan De forestille Dem. Jeg så hende faktisk dagligt, dagligt gav hun mig et kært lille tegn på hengivenhed – tom bliver byen uden hendes nærvær, og også Moltkes* * vil atter tilbringe næste vinter i Paris.
Frøken Heinke* var ked af ikke at kunne se Dem i Dresden i juni, men hun vil indrettet det således, at hun rejser tidligere med tanten* til Teplitz og kan være i Dresden fra midten eller slutningen af juli i længere tid! – Men vil De da ikke en gang på Deres rejse besejle den smukke Rhinen og gøre en afstikker til Ems! I dag er jernbanen fra Lahnstein åbnet hertil, ligeså telegraflinien, gør det! Tænk Dem, grevinde Fritsch* er dagen før sin afrejse med hendes højhed* faldet og har brækket et ribben, man tvivler på, at hun kommer sig.
Hvor jeg savner den værdige dame her! Hertuginden af Orleans’* død vil berøre hoffet i Weimar smerteligt og der hersker dyb sorg. De arme forældreløse sønner* * , hvor sørgeligt, man snakker i krogene om, at hun, der var et frygtet overhoved for konspirationerne, ikke er død en helt naturlig død!
Ser De den unge Andersen* , den forlovede, så meddel ham nyheder fra mit brev, jeg ved, han deltager. Grevinde Yoldi* skiltes fra mig i Mainz. Vi besøgte der grevinde Hahns* kloster, jeg ville endnu en gang gerne se hende, men hun var midt i en valfart, desto mere forbavsedes vi over eksplosionens ødelæggelse, de begravede huse, så nær ved klostret, ligeledes at man var ivrigt i gang med genopbygningen!
Vores bolig er smuk, et hjørnehus, parterre, en salon med 5 vinduer, to med udstigt over dalen, 3 overfor promenaden, musikpavillionen, og kurhuset. Fru von Schwanenfeld* , som var ankommet 2 dage tidligere, udviser venlighed og kærlighed, sender mig blomster og bøger, og bekymrer sig over at se mig så dårlig, hun kom fra Vevay, hvor hun har tilbragt vinteren! –
Åh hvor glæder jeg mig til den tid, når jeg igen kan se Deres kære åsyn, høre Deres kære stemme igen, og De vil oversætte de danske eventyr for mig! Kunne jeg blot være raskere, komme af med denne grimme hoste og min sørgelige stemning.
Nu må Gud bevare Dem, hils Andersen* , og skriv mig hertil om Deres rejseplaner.
Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Fra Weimar er grevinde Beust* her med fru von Watzdorf* .
[i margenen, p. 2:] Jeg håber i det stille at komme til København i efteråret, hvis blot jeg blev rask!
[i margenen, p. 3:] Ser De fru v. Scavenius* , så takker jeg for grenene, som omgående blev podet.
BrevID 18014: FrS-brev af 22/5 1858 (Collin XI, 14/211, billedid 5194-97).
Gräfin Fritsch* : Constance von F.* (1786-1858), overhofmesterinde hos storhertuginde Maria Pavlovna af Sachsen-Weimar-Eisenach* , som må være den i brevet nævnte "Hohheit".
Franzensbad: kurby i Tjekkiet i byen Františkovy Lázně, hvor også Goethe* og Beethoven* havde været på kurophold.
Der Tod der Herzogin* von Orleans: Helene* , f. prinsesse af Mecklenburg-Schwerin, hertuginde af Orléans (1814-58), enke efter den den i 1842 dræbte franske tronarving, hertug Ferdinand Philippe af O.* Efter februarrevolutionen i 1848 flygtede hun som den øvrige Orleans-familie til England. At hendes død vakte sorg hos den storhertugelige familie i Weimar, skyldtes det faktum, at hendes mor, Karoline Luise von Sachsen-Weimar-Eisenach* , der via sit giftermål med Friedrich Ludwig von Mecklenburg-Schwerin* (1778-1819) var arvestorhertuginde af Mecklenburg-Schwerin. Hun var datter af storhertug Carl August* og var en faster til storhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimar.
Die armen, heimathlosen Söhne: hertuginden efterlod sig sønnerne Philippe* , greve af Paris (1838-94) og Robert, hertug af Chartres* (1840-1910).
das Kloster der Gräfin Hahn* : forfatterinden, grevinde Ida Hahn-Hahn* , som forlod Dresden i 1850, konverterede til katolicismen og bosatte sig i Mainz, fra 1853 i en bolig ved klostret "Vom guten Hirten", som hun selv havde ladet opføre.
Verwüstung der Explosion: et krudttårn var eksploderet i Mainz i nov. 1857.
Gräfin von Beust* : Cécile von Beust,* f. friherreinde von Gersdorff (1821-72), g. m. Fr. v. B.* (1813-89), der var storhertug Carl Alexanders* overhofmarskal. HCA kendte dem begge fra sine ophold i Weimar.
Frau von Watzdorf* : Luise v. W., f. von Könneritz* , (d. 1870), gift med Christian Bernhard von W.* (1804-70), der 1843-70 var statsminister i Sachsen-Weimar-Eisenach.
Frau v. Scavenius* : Henriette Scavenius* (jf. BrevID 17817), der mangfoldige gange var HCA.s værtinde på herregården Basnæs.
08.06.1858 Almanak : Brev til Serre
(BrevID 22458 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
28.06.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Ems Am 28. Juny. 1858.
Mein theurer, verehrter Freund!
Länger als ich gedacht, über 6 Wochen, sitze ich hier, die Cur sagte mir gar nicht die erste Zeit zu, und noch fühle ich daß mein Übel nicht gehoben, sondern nur Tagelang gemindert ist! Es besteht nehmlich, in einer Auflockerung und Anschwellung nebst dabey entzündlichen Zustand, im Kehlkopf, daher die Halsschmerzen und der Hustenreiz! – Nun wie Gott will! So bin ich schon über 6 Wochen hier, und denke den 1st July früh abzureisen, den ./. 3t in Weimar bey Frau v. Göthe* zu zu bringen und den 4ten in Dresden zurück zu sein! – da erwartet mich der Schmerz Margaret* – welche 16 Jahre in meinem Hause, und sich während meiner Abwesenheit plötzlich bey der Gräfin Moltke* , mit 2 Mal so viel Gehalt mehr, als b[e]y mir, als Wirthschafterin engagirt – nicht mehr zu finden! Können Sie das von beiden Seiten begreifen? Wieder eine schmerzliche Erfahrung mehr im Leben! Auch Henselt* hat sein Kommen angezeigt – und so sehne ich mich nach Hause. Frau von Göthe* schreibt von Clara Heinke* , sie hat mir tägl. beßser gefallen. Wahres tiefes Gefühl, ohne jede Sentimentalität, klarer Verstand, der sich in Allem Rechenschaft zu geben weiß und Fleiß und Beharrlichkeit ./. zeichnen sie aus, Es ist eine solche Grundlage von Pflicht Gefühl, so feste Grundsätze, wie mich an der Tochter eines solchen Vaters nicht überrascht.
Und sind solche Eigenschaften denn nicht geeignet einen Mann zu beglücken, zumal wenn der Mann die Überzeugung haben muß hier geliebt zu sein? und darf man ein solches Glück zurück weisen, und muß es nicht berücksichtigen ?-?-?
Wie freue ich mich auf die Zeit wo wir Sie wieder haben, wieder die liebe Stimme hören, die Hand drücken, so fest, so wahr. Es ist meine schönste Lebensfreude – diese Zeit, Ihr Aufenthalt in Maxen! Wie viel Neues werden Sie mittheilen. Könnt ich nur mit denen die ich am Liebsten auf der Welt habe, den Genuß theilen! Hoffentl. hohlen Sie sich diesen Brief von der Post in München ab, und bestimmen dann mir schriftl. welchen Tag wir Sie in Dresden erwarten sollen! –
Bis dahin getreulich
Ihre Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Ist der junge Andersen* schon verheirathet?
[i margenen, p. 2:] Grüßen Sie schön im Voraus Herrn Drewsen* !
[tilføjelse p. 4-5:] Aus dem Leben eines Glücklichen, von Julie Burrow* . (Frau Pfannenschmidt* ) Seite 89.
Wie der Gärtner nicht blos die Blumen der Heimath pflegt, und sich an ihnen freut, so hatte auch ich Blumen aus der Fremde in diesen sommerlichen Garten gepflanzt, und es stand neben unsern Matthison* , sein Zeitgenosse Baggesen* , und Sein Gefühls Genosse, Hans Christian Andersen – Andersen! Theurer, von mir so hochgeliebter, wenn auch nie gesehener Freund, wenn ich den Muth gehabt, Dir, hätte ich diese Blätter gewidmet, Andersen! Lieblich wie das Veilchen unter den Blumen, wie Orions Gürtel mit seinem Silbernebel unter den Sternen, wie der weiß gefiederte Schwan, unter den Vögeln! Empfange milder Sänger des Nordens! in diesen Zeilen den Dank eines Herzens, daß du oft erfreut und getröstet! Könnt ich doch Deinem Freunde und Boten, dem Storch – [overstreget: die Bote] – der seit der frühesten Kindheit auch mein Freund ist, einen Gruß an Dich mitgeben, wenn er im Lenz nach Norden zieht – ./. oder dürfte ich hoffen, daß deine Augen einst auf diese Zeilen fallen! Wohl, ich binde meinen Gruß an dieses Buch, wie man ein grüßendes Wort an den Flügel des Zugvogels heftet, der in die Ferne geht ohne bestimmte Hoffnung, aber doch mit dem warmen Wunsche, daß er Dich erreichen mögte.
Ich wußte, auch Du liebest Andersen – wie ich ihn liebe – und ich legte ein blühendes Herbst Veilchen zu dem Märchen vom häßlichen Entlein, und das Blatt einer Spätrose, zu dem holdseligen Meerfräulein.
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen in München Ritter mehreren hohen Orden Hochwohl
Poste restante,
[stemplet:] BAD-EMS 28 6 1858 FRANKFURT 29 JUN MÜNCHEN 30 JUN. 185
Ems den 28. Juni. 1858.
Min dyrebare, ærede ven!
Længere end planlagt, mere end 6 uger, har jeg nu været her, kuren tiltalte mig i den første tid slet ikke, og endnu føler jeg, at mit ubehag ikke er forsvundet, men kun formindsket en smule hver dag. Den består nemlig i en afspænding og en hævelse foruden en betændelsestilstand i strubehovedet – deraf halssmerterne og hosteirritationen! – Nu som Gud vil! Så har jeg allerede været her i 6 uger og tænker at rejse bort den 1. juli om morgenen, den 3. at være i Weimar hos fru Goethe* og at være tilbage i Dresden den 4.! – da venter mig den smerte, ikke mere at finde Margaret* , som har været 16 år i mit hus, og som under mit fravær pludselig er blevet engageret som husholderske hos grevinde Moltke* med den dobbelte løn af, hvad hun fik hos mig! Kan De se det fra begge sider? Endnu en smertelig erfaring i livet! Også Henselt* har bebudet sin ankomst – og således længes jeg hjem. Fru von Goethe* skriver om Clara Heinke* , at hun dagligt behager mig mere og mere. Sand dyb følelse, uden sentimentalitet, klar forstand og som kan sætte sig ind i alt, og flid og vedholdenhed viser hun også. Det er en sådan grundlæggende pligtfølelse, som ikke overrasker mig hos datteren til en sådan fader.
Og er sådanne egenskaber egnet til et lyksaliggøre en mand, især når manden må have den overbevisning, at her er han elsket? Og må man tilbagevise en sådan lykke – må man ikke respektere den? – ? – ?
Hvor jeg glæder mig til den tid, hvor vi igen har Dem hos os, igen kan høre den kære stemme, trykke hånden, så fast, så fast, så sandt. Det er min skønneste glæde i livet – denne tid, Deres ophold i Maxen! Hvor meget nyt kan De ikke fortælle. Kunne jeg blot dele denne nydelse med alle dem, som jeg har kærest i verden. Forhåbentlig henter De dette brev på postkontoret i München og giver mig så skriftlig besked på, hvilken Dag vi kan vente Dem i Dresden.
Indtil da, Deres trofaste
Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Er den unge Andersen* allerede blevet gift?
[i margenen, p. 2:] Hils på forhånd hr. Drewsen* !
[tilføjelse p. 4-5:] Af en lykkeligs liv, af Julie Burrow* (fru Pfannenschmidt* , s. 89:
Som gartneren ikke kun plejer hjemstavnens blomster, og glæder sig over dem, således havde også jeg plantet blomster fra det fremmede i denne sommerlige have, og den stod ved siden af vores Matthison* , hans jævnaldrende Baggesen* , og hans følelsesfælle Hans Christian Andersen – Andersen! Dyrebarere, så højt elsket ven af mig, selv om jeg aldrig har set ham, hvis jeg havde haft modet, ville jeg have tilegnet dig disse blade, Andersen! Elskelig som violen under blomsten, som Orions bælte med en sølvtåge blandt stjernerne, som den hvidfjerede svane, blandt fuglene. Modtag du, milde sanger fra norden i disse linier en tak fra et hjerte, som du ofte har glædet og trøstet. Kunne jeg dog blot give din ven og budbringer, storken, som fra den tidligste barndom også var min ven, en hilsen med til dig, når den i våren drager mod nord – eller kunne jeg håbe, at dine øjne en gang falder på disse linier. Vel, jeg binder min hilsen til denne bog, således som man binder en hilsen til vingen på trækfuglen, som drager mod det fjerne uden bestemt håb, men dog med varme ønsker, at den må nå dig.
Jeg vidste, at også du elsker Andersen – som jeg elsker ham – og jeg lagde en blomstrende høstviol til eventyret om den grimme ælling og bladet fra en sen rose til den huldsalige havfrue.
[udskrift:] Til hr professor H. Ch. Andersen i München, ridder af flere høje ordener, højstæret.
Poste restante,
BrevID 18022: FrS-brev af 28/6 1858 (Collin 14/212a-b, billedid 5198-5203).
Margaret* : Margaret Thomas* , FS.s engelskfødte selskabsdame, som i FrS.s fravær havde ladet sig lokke til at tage ansættelse som husbestyrerinde hos FrS.s gode veninde, grevinde Moltke-Huitfeldt* .
Frau von Göthe* schreibt … eines solchen Vaters: Clara Heinke* var datter af Ferdinand H* (1782-1857), der var politidirektør og universitetskurator i Breslau. Ottilie v. G.* , som FrS citerer i dette brev, kendte udmærket CH.s* far* , idet hun som ung pige – dengang Ottilie von Pogwisch* – i Weimar havde været forelsket i FH* , der 1813-14 var preussisk soldat og som såret tilbragte en rum tid i Weimar.
Aus dem Leben eines Glücklichen: Julie Burows* roman "Aus dem Leben eines Glücklichen" udkom i 1852.
Julie Burrow* , Frau Pfannenschmidt* : jf. BrevID 17689.
neben unsern Matthison* : Friedrich von Matthisson* (1761-1831), tysk digter, hvis digte er gået i glemmebogen, med én undtagelse, digtet "Adelaïde", som Beethoven* har udødeliggjort ved sin melodi til digtet af samme navn.
sein Zeit Genosse Baggesen: den danske digter Jens Baggesen* (1764-1826).
im Voraus Herrn Drewsen* : HCA var på rejsen ledsaget af ægteparret Ingeborg* og Adolph Drewsens* søn, Harald Drewsen* (1836-78), der senere blev arkitekt.
09.07.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden d. 9t July. [1858]
Theurer verehrter Freund.
Endlich, endlich wieder eine Nachricht, welche mir Ihren Aufenthalt, und Ihre nächsten Pläne nennt. Welche schöne Episode – das Leben mit Ihrem herrlichen Freunde* , möcht er bald nach Dresden kommen, und mir durch Ihre Vermittelung seine Bekanntschaft werden!
Auch ich habe Interessantes erlebt. Krank und elend verließ ich am 15. May Dresden und ging nach Ems! In Castel setzten wir uns aufs Dampfschiff mit mir war meine Nichte Marie von Burchardi* – wer steigt auch ein? – Der Herzog von Weimar* und sein Adj. Graf Henkel* , welcher in Coblenz seine Schwester* und sein Regiment besuchen ./. besuchen [sic] wollte! Er fixirte mich, und bald kam Graf Henkel* , und stellte uns den Groß Herzog* vor! Er setzte sich zu mir sagte mir viel Schmeichelhaftes, wie er mich nach einem Bilde was er bey der Seidler* erkannt – wieder erkannt, und nun vertieften wir uns in ein Gespräch, wo Burg auf Burg kaum flüchtig bemerkt, vorüberflog – und welches die ganze Fahrt bis Coblenz dauerte, wo er immer neben mir sitzen blieb. Er ladete mich zum 3t Sptbr. ein, wollte Ihnen selbst eine Einladung schreiben fragte nach Ihrem jetzigen Aufenthalt – und ich mußte ihm wiederhohlt versprechen – ihm Nachricht zu geben welchen Tag ich zurück reisete, weil er durchaus selbst mich auf die Wartburg führen und dieselbe mir zeigen wollte! – Nun er wird dies ./. Ihnen Alles erzählen! Leider war er dem rußischen Kaiser* entgegen gereiset, sendete mir aber eine teleg. Depesche durch Henkel* , daß er dem Major v. Arnswald* befohlen, mich dort zu empfangen und sein Stellvertreter zu sein! Mündlich über die Wartburg. In Weimar blieb ich 2 Tage b[e]y der Seidler* – Baron von Maltiz* und Plötz* suchten mich auf und Maltiz* las herrlich b[e]y der Seidler* vor, eine Ode um welche ich ihm bat.
Die Cur in Ems hat mir sehr wohl gethan – Husten und Heiserkeit sind fort aber ich muß mich sehr schonen! Den 21. hat Serre zum Besten der Schiller* oder Tiedge* Stiftung ein großes Concert im gr. Garten, und Aufführung der Glocke in der Arena mit Tableaux arrangirt. – könnten Sie doch dabey sein! – Wahrscheinlich wird der 28ste ohne Fest vergehen . Serre ./. fürchtet es könnte mich zu sehr anstrengen, und mir schaden, und ich wieder so elend werden wie im Winter. Da Sie doch gewiß am 3t Sptbr. in Weimar sein müssen – so vermuthe ich, ruhen Sie sich recht gemüthlich den August in Maxen aus, wo dann jeder Tag uns zum Festtag dadurch wird; die liebe Göthe* bleibt auch den August noch hier! – Unendlich hat mich ergriffen erst in Frankfurt, die Zimmer zu sehen, wo Göthe* in seiner Jugend gewohnt und gearbeitet, und in Weimar, wo er so Großes geschaffen und gestorben. Walther Göthe* führte mich selbst herum. Wie einfach wohnte er, entferndt von allen thörigten Ballast, der nur die Gedanken zerstreut. Wissen Sie das [sic] Jenny Lind* sich b[e]y London angekauft und Dresden verläßt – für dort? – Bitte, schreiben Sie mir einige Worte von Paris! – wann Sie kommen! [tilføjelse p. 4 f.n.:Ihr Buch habe ich noch nicht erhalten! –
[i margenen, p. 1:] Serre der eben zu Henselt* auf sein Gut gefahren, grüßt tausend Mal! –
[i margenen, p. 2:] Wie zählen wir die Tage, bis Sie kommen! Noch das Aller Herzlichste von Ihrer treuergebenen Fr. Serre.
[i margenen, p. 4:] Margaret* ist recht elend, und Frau v. Berge* , welche zwar wieder sehend, leidet an der Wassersucht.
Dresden d. 9. Juli. [1858]
Dyrebare, ærede ven.
Endelig, endelig igen en efterretning, som beskriver Deres ophold og Deres nærmeste planer. Hvilken skøn episode, livet med Deres herlige ven* , måtte han snart komme til Dresden og ved Deres formidling må jeg gøre hans bekendtskab.
Også jeg har oplevet interessante ting. Syg og elendig forlod jeg Dresden den 15. maj og tog til Ems! I Castel satte vi os på dampskibet, min niece Marie von Burchardi* var med – og hvem stiger på? Hertugen* af Weimar og hans adjudant grev Henkel* , han ville besøge sin søster* og sit regiment i Coblenz. Han fik øje på mig, og snart kom grev Henkel* , og han præsenterede storhertugen* . Han satte sig hos mig og sagde meget smigrende, at han genkendte mig efter et billede, som han havde set hos Seidler* , og så fordybede vi os i en samtale, hvor vi næppe fæstnede øje på alle de borge, der fløj forbi os – og som varede hele turen til Coblenz, og hvor han blev siddende hos mig. Han indbød mig til den 3. september, ville selv skrive en indbydelse til Dem og spurgte efter, hvor De opholdt Dem nu – og jeg måtte gentagne gange love ham at give ham besked om, hvilken dag jeg rejser tilbage, fordi han selv ville føre mig op på Wartburg og vise mig borgen. – Nå, han vil selv fortælle Dem alt dette! Han var desværre rejst den russiske* kejser i møde, men sendte mig et telegram gennem Henkel* , at han har befalet, at major v. Arnswald* skulle modtage mig der og skulle være hans stedfortræder! - Mundtligt [mere] om Wartburg. Jeg blev 2 dage i Weimar hos frk. Seidler* – Baron von Maltiz* og Plötz* opsøgte mig og Maltiz* læste op hos frk. Seidler* , en ode, som jeg bad ham om.
Kuren i Ems har virkelig gjort mig godt – hoste og hæshed er væk, men jeg må skåne mig meget! Den 21. har Serre arrangeret en stor koncert i den store have, til ære for Schiller* eller Tiedge* Stiftelsen , og opførelse af Klokken i arenaen med tableauer. Kunne De blot deltage!
Den 28. går sandsynligvis uden fest – Serre frygter, at det vil anstrenge mig for meget og skade mig og at jeg vil blive ligeså elendig, som jeg var i vinters. Da De ganske sikkert vil være i Weimar den 3. September, så formoder jeg, at De hviler ud i august i Maxen, hvor hver dag så bliver en festdag for os, den kære fru Goethe* bliver her også i august! – Det har grebet mig uendeligt, først i Frankfurt at se de værelser, hvor Goethe* boede og arbejdede i sin ungdom, og i Weimar, hvor han har skabt så store ting – og siden døde. Walther Goethe* viste mig selv rundt. Hvor enkelt han boede, fjernt fra al den tåbelige ballast, som kun forstyrrer tankerne. Ved De at Jenny Lind* har købt ejendom ved London og forlader Dresden – for at drage dertil? – Venligst, skriv nu et par ord til mig fra Paris! Hvornår De kommer – Jeg har dog endnu ikke modtaget Deres bog.
[i margenen, p. 1:] Serre, som netop er kørt til Henselt* på godset, hilser tusinde gange! –
[i margenen, p. 2:] Hvor vil vi tælle dagene, til De kommer. Endnu det aller hjerteligste fra Deres trofast hengivne Fr. Serre.
[i margenen, p. 4:] Margaret* er virkelig dårlig, og fru v. Berge* , som ganske vist kan se igen, lider af vattersot.
Das Leben mit Ihrem herrlichen Freunde: Harald Drewsen*
Graf Henkel* : grev Leo Henckel von Donnarsmark* (1829-95), adjudant hos storhertugen af Sachsen-Weimar-Eisenach.
welcher in Coblenz seine Schwester* besuchen wollte: 1856-58 residerede det preussiske tronfølgerpar, prins Wilhelm (I)* og prinsesse Augusta* (1811-90) i Koblenz Sidstnævnte var født prinsesse af Sachsen-Weimar, en søster til storhertug Carl Alexander* .
die Wartburg: borgen Wartburg ved Eisenach, hvortil er knyttet navne som den hellige Elisabeth, landgrevinde af Thüringen* (1207-31), reformatoren Martin Luther* (1483-1546) og digteren J. W. Goethe* (1749-1832), tilhørte storhertugdømmen Sachsen-Weimar-Eisenacn. Som arvestorhertug igangsatte Carl Alexander* (1818-1901) i 1838 en storstilet, men hårdhændet restaurering af slottet, som først afsluttedes i 1890.
leider war er dem rußischen Keiser* entgegen gereiset: czar Alexander II* af Rusland (1818-81, czar fra 1855) var fætter til storhertug Carl Alexander* .
Major von Arnswald: Bernhard v. Arnswald* (1807-77), officer, fra 1840 kommandant på Wartburg, dertil en udmærket tegner og maler.
bey der Seidler* : maler- og forfatterinden Louise Seidler* (1786-1866)
Plötz* : Karl Hermann von P.* (1798-1880), kammerherre, Weimar.
Serre zum Besten der Schiller* und Tiedge* Stiftung: hér sammenkædes for 1. gang – i brevvekslingen – de to stiftelser Tiedge* Stiftung (grundlagt 1841) og den Schiller* Stiftung (grundlagt 1855), hvis vé og vel skulle optage FAS. i utrolig grad de sidste år af hans liv.
Aufführung der Glocke: her er der tale om en fremførelse af Schillers* "Das Lied von der Glocke", til ledsagelse af tableau’er.
in Frankfurt … wo Goethe* in seiner Jugend gewohnt og gearbeitet hat: 1859, på J. W. Goethes* 100 års dag, oprettedes foreningen "Freies Deutsches Hochstift", som 4 år senere erhvervede det statelige hus i Frankfurt am Main’s bymidte, hvor Goethe* fødtes og levede i sin barndom og første ungdom, og som nu rummer Frankfurts Goethe* -Haus. Da FrS besøgte stedet i 1858, var huset delt op i forskellige lejligheder, men det har åbenbart allerede dengang været muligt at besøge det minderige hus.
in Weimar, wo er so Großes beschaffen und gestorben: det statelige hus på Frauenplan i Weimar blev 1794 af hertug Carl August* skænket til J. W. Goethe* , som boede hér med sin familie til sin død. Hans svigerdatter, Ottilie von Goethe* , og dennes sønner Wolfgang* og Walther* arvede huset med dets rige samlinger, boede der fra tid til anden og viste det lejlighedsvis – men ugerne – frem for venner og bekendte, samt "notabiliteter". Både FrS og HCA har besøgt huset, mens det var i Goethe* -arvingernes besiddelse. Ved den længstlevende arvings død i 1885 overgik det testamentarisk til staten Sachsen-Weimar, som hér oprettede det såkaldte " Goethe* -Nationalmuseum", nu en del af "Stiftung Weimarer Klassik"
