16.04.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 16. April [1858]
Mein verehrter, theurer Freund!
Längst schon hätte ich wieder geschrieben wenn es mir mögl. gewesen, einen festen Plan, über die Zeit meiner Badereise zu machen. Meine Nichte* ist so kränklich, welche meine Reise Gefährtin sein sollte, daß sie mich in der nächsten Zeit nicht begleiten kann, Albertine v. Wolfersdorf* reiset mit der Mad. Helmke* nach Carlsbad, und die Begleitung der Gräfin Yoldi-Coopmans* – kann ich nicht wünschen – (aus Gründen, die Sie wohl zwischen den Zeilen lesen) – obgleich sie frei ist – und es ihr Wunsch! So weiß ich nur, daß ich den 24 oder 26st April ./. nach Maxen übersiedele und dort das Erwachen der Natur genieße.
Wie unendlich freue ich mich auf Ihre Büste! Von Ihnen – und von Jerichau* gearbeitet! Wieder ein Werk eines dänischen Künstlers in meinen Räumen! Sagen Sie selbst habe ich nicht Glück, und ruht Gottes Segen nicht auf mein Begegnen mit den lieben Dänen? – Ich will einen würdigen Platz und passenden Piedestal dazu wählen! – Was Sie von der Zeit Ihres Kommens sagen, so kennen Sie meinen Grundsatz – "Was mir geschehe, geschehe mir bald", so ist meine Lebensweisheit und Spruch! – Fragen Sie nun nicht an, ob uns angenehm jedwede Beglückung mit Ihnen ist; es ist ja nur ein Zuwachs ./. zu unsrer Freude, und von geniren kann nicht die Rede sein – Sie kennen ja die Einrichtung! – Wie haben wir wieder den jungen Andersen* lieb gewonnen, er fühlte sich ganz wie in seiner Familie hier, und der Abschied wurde ihm schwer! – Aber ich kann die gütige Aufmerksamkeit und freundl. Brief des Hr v. Collin* nicht vergeßen! Lange hat mich ein Ereignis nicht so tief und freudig bewegt! – Ich habe ihm geantwortet wie Sie wohl gehört haben! –
Die Erzählung nur Etwas, ist reizend und tief empfunden doch in der Übersetzung ein nicht dänisch oder nordischer Geist und Stÿl vorherrschend, und daher originell und characteristisch – wollen Sie sie dem Doktor Kühne* für seine Europa geben, er war wieder bey mir, und fragte, was wohl Ihre Absicht sey, und bat darum zu fragen? ./. Jenny Lind* wird im May hier ihr Abschieds Concert für die Armen geben und dann nach England übersiedeln – sie hat sich ein Umgang auf einen ganz kleinen Kreis – von Künstlern beschränkt, für alle Andern war sie unerreichbar! -
Denken Sie Herr von Lüttichau* ist sehr kränklich jetzt – und hat um seine Entlassung angesucht, man hat keine Idee, wer der neue Intendant werden wird. Hätte ich nur die Freude ein Stück von Ihnen auf der Bühne zu sehen, sollte sich mehr wie Perlen und Gold nicht eignen? Den [sic] Märchen Genre liebt man hier nicht sehr so ist der Sommernachtstraum von Shakespear* immer leer und wird nur selten gegeben. Was Sie von. ./. so kurzem Aufenthalt in Maxen dies Jahr sprechen, ist doch nur ein Scherz – Sie werden doch 4 Wochen mit Ihrem Freunde* bleiben, der lernt dann fließend die Sprache, Sie machen fleißige Excursion nach der Stadt wo Fräulein Heinke* auf der Gallerie malt – und so beglücken Sie Alle, die Sie lieben und schätzen. Also, gehe ich auch nach Ems, Ende Juny bin ich zurück und erwarte Sie und Ihren Reise Gefährten* in Maxen.
Grüßen Sie den liebenswürdigen Namens Vetter* – und Alle die meiner gedenken sollten. Den 26st. kommt Graf Moltke* hierher und die Gräfin* bleibt bis zum Juny in Dresden, wo sie ihre Tante Gräfin ./. Russowmowsky* aus Petersburg erwartet! –
Gestern las ich an Sigwald* die telegrafische Depesche, daß halb Christiania abgebrannt sey, was Sigwald* um seine Schwester* sehr beunruhigt. Auch Ende Juny kommt Caroline Dahl* hierher die Erbschafts Angelegenheiten zu ordnen!" –
Sie wißen, daß von den herrl. Äpfeln keine Pfropfreiser hier angelangt! Gewiß ist es vergeßen worden!.
Gräfin Yoldi-Coopmans* hat den Flaschenhals übersetzt, und wird dieselbe Ihnen nächstens als Aufmersamkeit zuschicken! Endlich muß ich wohl schließen! Behüthe Sie Gott!
Fr.
Dresden den 16. April [1858]
Min ærede, dyrebare ven!
Jeg burde have skrevet for længst, hvis det havde været mig muligt at lave en plan for min baderejse. Min niece* , som skulle være min rejseledsager, skranter meget, og hun kan derfor ikke ledsage mig i den nærmeste tid, Albertine v. Wolfersdorf* rejser med fru Helmke* til Karlsbad og grevinde Yoldi-Coopmanns* kan jeg ikke tillade mig at ønske (af grunde, som De formentlig kan læse mellem linjerne) – selv om hun er fri, og ønsker det! Så nu ved jeg kun, at jeg den 21. eller 26. april flytter til Maxen og der vil nyde naturens opvågnen.
Hvor uendeligt meget glæder jeg mig til Deres buste. Af Dem – og udarbejdet af Jerichau* ! Igen et værk af en dansk kunstner i mine stuer. Sig mig: er jeg ikke heldig, og hviler Guds fred ikke over mit møde med de kære danskere? Jeg vil vælge en værdig plads og en passende piedestal dertil! –
Hvad De siger om tidspunktet for Deres ankomst, så kender De min grundregel: "Det der skal ske for mig, sker snart" sådan er min livsvisdom og mit motto. Og spørg nu ikke, om det passer os at blive benådet med et besøg af Dem, det er jo kun en forøgelse af vores glæde, og der kan slet ikke være tale om at genere – De kender jo indretningen! Hvor har vi igen haft glæde af den unge Andersen* , han føler sig som en del af familien her, og det blev svært at tage afsked! –
Men jeg kan ikke glemme den gode opmærksomhed og det venlige brev fra hr. Collin* . Det er længe siden jeg er blevet så dybt og glædeligt berørt af en begivenhed. – Jeg har svaret ham, hvad De formentlig har hørt!
Fortællingen Noget er henrivende og dybfølt, men i oversættelsen er der en fremherskende stil, som ikke er dansk eller nordisk, og derfor er den original og karakteristisk – vil De give det til dr. Kühne* til hans Europa – han var igen hos mig og spurgte om Deres hensigt og bad mig spørge til det? Jenny Lind* vil i maj her give sin afskedskoncert for de fattige og vil så flytte til England, hun omgås med ganske få mennesker, begrænset til kunstnere, for alle andre var hun uopnåelig!
Tænk Dem, hr von Lüttichau* skranter meget nu – og har søgt om sin afsked, man har ingen ide om, hvem der bliver den nye intendant. Hvis jeg blot måtte få den fornøjelse at se et af Deres stykker på scenen – skulle Mer end Perler og Guld ikke kunne egne sig dertil? Eventyrgenren er man ikke så begejstret for her, og når man opfører en Skærsommernatsdrøm af Shakespeare* er der tomme tilskuerpladsen, og den bliver sjældent opført. Hvad De siger om så kort et ophold i år i Maxen, er da kun Deres spøg – De vil dog blive her i 4 uger med Deres ven* , han vil så lære sproget flydende, De tager på flittige ekskursioner til byen hvor frøken Heinke* maler på galleriet – og på den måde glæder De alle, som elsker Dem og værdsætter Dem. Altså, rejser jeg også til Ems, slutningen af juni er jeg tilbage og venter Dem og Deres rejsefælles* besøg i Maxen.
Hils Deres elskværdige navnefætter* – og alle som tænker på mig. Den 26. kommer grev Moltke* her og grevinden* bliver til juni i Dresden, hvor hun venter sin tante grevinden Russomowsky* fra St. Petersborg.
I går læste jeg for Sigwald* telegrammet om at det halve Christiania er nedbrændt, hvilket fik Sigwald* til at bekymre sig om sin søster* . Også i slutningen af juni kommer Caroline Dahl* hertil for at ordne arvesagerne!
De ved, at sammen med de herlige æbler ankom ingen podegren! Den er sikkert blevet glemt. Grevinde Yoldi-Coopmans* har oversat Flaskehalsen og vil snarest sende Dem den som en opmærksomhed. Endelig må jeg hellere slutte. Gud bevare Dem!
Fr.
BrevID 19928: FrS-brev af 16/4 1858 (Collin XI, 11/158+11/176c, billedid 4987-90 og 5053-54).
Meine Nichte: denne må være den Marie von Burchardi* , som omtales i BrevID 18010.
Gräfin Yoldi-Coopmans* : Om årsagen til, at FrS ikke ønskede denne som sin rejseledsager, kan man kun gisne.
Ihre Büste: der må være tale om en gipskopi af den buste, som J. A. Jerichau* (1816-83) modellerede i 1852 (originalmodel på Frederiksborg Museet).
den jungen Andersen* : digteren Carl Andersen* , jf. note til BrevID 8869.
Jenny Lind* : havde siden 1853 boet i Dresden, men forlod byen i 1858 for at bosætte sig i England.
mehr wie Perlen und Gold: eventyr-komedien "Meer end Perler og Guld", som blev opført 1. gang i Casino 3/10 1849 og siden genopført talrige gange. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=549
die Gräfin ihre Tante Gräfin Russowmowsky* aus Petersburg erwartet: grevinde M-H.s* tante hed grevinde Maria Razumovsky, f. prinsesse Wjasemsky* (1772-1865): Hun var i sit 2. ægteskab gift med EM-H.s* farbror, grev Léon (Lew) Razumosky* (1757-1818). Efter EM-H.* moders tidlige død, tog tanten* niecen* til sig, adopterede hende og banede vejen for hendes ægteskab 1828 med den daværende hofmarskal hos prins Christian (VIII) Frederik* , sen. diplomat A. G. Moltke-Huitfeldt* . Den meget velhavende russiske grevinde* boede skiftevis i Sct. Petersborg og Paris.
