09.07.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden d. 9t July. [1858]
Theurer verehrter Freund.
Endlich, endlich wieder eine Nachricht, welche mir Ihren Aufenthalt, und Ihre nächsten Pläne nennt. Welche schöne Episode – das Leben mit Ihrem herrlichen Freunde* , möcht er bald nach Dresden kommen, und mir durch Ihre Vermittelung seine Bekanntschaft werden!
Auch ich habe Interessantes erlebt. Krank und elend verließ ich am 15. May Dresden und ging nach Ems! In Castel setzten wir uns aufs Dampfschiff mit mir war meine Nichte Marie von Burchardi* – wer steigt auch ein? – Der Herzog von Weimar* und sein Adj. Graf Henkel* , welcher in Coblenz seine Schwester* und sein Regiment besuchen ./. besuchen [sic] wollte! Er fixirte mich, und bald kam Graf Henkel* , und stellte uns den Groß Herzog* vor! Er setzte sich zu mir sagte mir viel Schmeichelhaftes, wie er mich nach einem Bilde was er bey der Seidler* erkannt – wieder erkannt, und nun vertieften wir uns in ein Gespräch, wo Burg auf Burg kaum flüchtig bemerkt, vorüberflog – und welches die ganze Fahrt bis Coblenz dauerte, wo er immer neben mir sitzen blieb. Er ladete mich zum 3t Sptbr. ein, wollte Ihnen selbst eine Einladung schreiben fragte nach Ihrem jetzigen Aufenthalt – und ich mußte ihm wiederhohlt versprechen – ihm Nachricht zu geben welchen Tag ich zurück reisete, weil er durchaus selbst mich auf die Wartburg führen und dieselbe mir zeigen wollte! – Nun er wird dies ./. Ihnen Alles erzählen! Leider war er dem rußischen Kaiser* entgegen gereiset, sendete mir aber eine teleg. Depesche durch Henkel* , daß er dem Major v. Arnswald* befohlen, mich dort zu empfangen und sein Stellvertreter zu sein! Mündlich über die Wartburg. In Weimar blieb ich 2 Tage b[e]y der Seidler* – Baron von Maltiz* und Plötz* suchten mich auf und Maltiz* las herrlich b[e]y der Seidler* vor, eine Ode um welche ich ihm bat.
Die Cur in Ems hat mir sehr wohl gethan – Husten und Heiserkeit sind fort aber ich muß mich sehr schonen! Den 21. hat Serre zum Besten der Schiller* oder Tiedge* Stiftung ein großes Concert im gr. Garten, und Aufführung der Glocke in der Arena mit Tableaux arrangirt. – könnten Sie doch dabey sein! – Wahrscheinlich wird der 28ste ohne Fest vergehen . Serre ./. fürchtet es könnte mich zu sehr anstrengen, und mir schaden, und ich wieder so elend werden wie im Winter. Da Sie doch gewiß am 3t Sptbr. in Weimar sein müssen – so vermuthe ich, ruhen Sie sich recht gemüthlich den August in Maxen aus, wo dann jeder Tag uns zum Festtag dadurch wird; die liebe Göthe* bleibt auch den August noch hier! – Unendlich hat mich ergriffen erst in Frankfurt, die Zimmer zu sehen, wo Göthe* in seiner Jugend gewohnt und gearbeitet, und in Weimar, wo er so Großes geschaffen und gestorben. Walther Göthe* führte mich selbst herum. Wie einfach wohnte er, entferndt von allen thörigten Ballast, der nur die Gedanken zerstreut. Wissen Sie das [sic] Jenny Lind* sich b[e]y London angekauft und Dresden verläßt – für dort? – Bitte, schreiben Sie mir einige Worte von Paris! – wann Sie kommen! [tilføjelse p. 4 f.n.:Ihr Buch habe ich noch nicht erhalten! –
[i margenen, p. 1:] Serre der eben zu Henselt* auf sein Gut gefahren, grüßt tausend Mal! –
[i margenen, p. 2:] Wie zählen wir die Tage, bis Sie kommen! Noch das Aller Herzlichste von Ihrer treuergebenen Fr. Serre.
[i margenen, p. 4:] Margaret* ist recht elend, und Frau v. Berge* , welche zwar wieder sehend, leidet an der Wassersucht.
Dresden d. 9. Juli. [1858]
Dyrebare, ærede ven.
Endelig, endelig igen en efterretning, som beskriver Deres ophold og Deres nærmeste planer. Hvilken skøn episode, livet med Deres herlige ven* , måtte han snart komme til Dresden og ved Deres formidling må jeg gøre hans bekendtskab.
Også jeg har oplevet interessante ting. Syg og elendig forlod jeg Dresden den 15. maj og tog til Ems! I Castel satte vi os på dampskibet, min niece Marie von Burchardi* var med – og hvem stiger på? Hertugen* af Weimar og hans adjudant grev Henkel* , han ville besøge sin søster* og sit regiment i Coblenz. Han fik øje på mig, og snart kom grev Henkel* , og han præsenterede storhertugen* . Han satte sig hos mig og sagde meget smigrende, at han genkendte mig efter et billede, som han havde set hos Seidler* , og så fordybede vi os i en samtale, hvor vi næppe fæstnede øje på alle de borge, der fløj forbi os – og som varede hele turen til Coblenz, og hvor han blev siddende hos mig. Han indbød mig til den 3. september, ville selv skrive en indbydelse til Dem og spurgte efter, hvor De opholdt Dem nu – og jeg måtte gentagne gange love ham at give ham besked om, hvilken dag jeg rejser tilbage, fordi han selv ville føre mig op på Wartburg og vise mig borgen. – Nå, han vil selv fortælle Dem alt dette! Han var desværre rejst den russiske* kejser i møde, men sendte mig et telegram gennem Henkel* , at han har befalet, at major v. Arnswald* skulle modtage mig der og skulle være hans stedfortræder! - Mundtligt [mere] om Wartburg. Jeg blev 2 dage i Weimar hos frk. Seidler* – Baron von Maltiz* og Plötz* opsøgte mig og Maltiz* læste op hos frk. Seidler* , en ode, som jeg bad ham om.
Kuren i Ems har virkelig gjort mig godt – hoste og hæshed er væk, men jeg må skåne mig meget! Den 21. har Serre arrangeret en stor koncert i den store have, til ære for Schiller* eller Tiedge* Stiftelsen , og opførelse af Klokken i arenaen med tableauer. Kunne De blot deltage!
Den 28. går sandsynligvis uden fest – Serre frygter, at det vil anstrenge mig for meget og skade mig og at jeg vil blive ligeså elendig, som jeg var i vinters. Da De ganske sikkert vil være i Weimar den 3. September, så formoder jeg, at De hviler ud i august i Maxen, hvor hver dag så bliver en festdag for os, den kære fru Goethe* bliver her også i august! – Det har grebet mig uendeligt, først i Frankfurt at se de værelser, hvor Goethe* boede og arbejdede i sin ungdom, og i Weimar, hvor han har skabt så store ting – og siden døde. Walther Goethe* viste mig selv rundt. Hvor enkelt han boede, fjernt fra al den tåbelige ballast, som kun forstyrrer tankerne. Ved De at Jenny Lind* har købt ejendom ved London og forlader Dresden – for at drage dertil? – Venligst, skriv nu et par ord til mig fra Paris! Hvornår De kommer – Jeg har dog endnu ikke modtaget Deres bog.
[i margenen, p. 1:] Serre, som netop er kørt til Henselt* på godset, hilser tusinde gange! –
[i margenen, p. 2:] Hvor vil vi tælle dagene, til De kommer. Endnu det aller hjerteligste fra Deres trofast hengivne Fr. Serre.
[i margenen, p. 4:] Margaret* er virkelig dårlig, og fru v. Berge* , som ganske vist kan se igen, lider af vattersot.
Das Leben mit Ihrem herrlichen Freunde: Harald Drewsen*
Graf Henkel* : grev Leo Henckel von Donnarsmark* (1829-95), adjudant hos storhertugen af Sachsen-Weimar-Eisenach.
welcher in Coblenz seine Schwester* besuchen wollte: 1856-58 residerede det preussiske tronfølgerpar, prins Wilhelm (I)* og prinsesse Augusta* (1811-90) i Koblenz Sidstnævnte var født prinsesse af Sachsen-Weimar, en søster til storhertug Carl Alexander* .
die Wartburg: borgen Wartburg ved Eisenach, hvortil er knyttet navne som den hellige Elisabeth, landgrevinde af Thüringen* (1207-31), reformatoren Martin Luther* (1483-1546) og digteren J. W. Goethe* (1749-1832), tilhørte storhertugdømmen Sachsen-Weimar-Eisenacn. Som arvestorhertug igangsatte Carl Alexander* (1818-1901) i 1838 en storstilet, men hårdhændet restaurering af slottet, som først afsluttedes i 1890.
leider war er dem rußischen Keiser* entgegen gereiset: czar Alexander II* af Rusland (1818-81, czar fra 1855) var fætter til storhertug Carl Alexander* .
Major von Arnswald: Bernhard v. Arnswald* (1807-77), officer, fra 1840 kommandant på Wartburg, dertil en udmærket tegner og maler.
bey der Seidler* : maler- og forfatterinden Louise Seidler* (1786-1866)
Plötz* : Karl Hermann von P.* (1798-1880), kammerherre, Weimar.
Serre zum Besten der Schiller* und Tiedge* Stiftung: hér sammenkædes for 1. gang – i brevvekslingen – de to stiftelser Tiedge* Stiftung (grundlagt 1841) og den Schiller* Stiftung (grundlagt 1855), hvis vé og vel skulle optage FAS. i utrolig grad de sidste år af hans liv.
Aufführung der Glocke: her er der tale om en fremførelse af Schillers* "Das Lied von der Glocke", til ledsagelse af tableau’er.
in Frankfurt … wo Goethe* in seiner Jugend gewohnt og gearbeitet hat: 1859, på J. W. Goethes* 100 års dag, oprettedes foreningen "Freies Deutsches Hochstift", som 4 år senere erhvervede det statelige hus i Frankfurt am Main’s bymidte, hvor Goethe* fødtes og levede i sin barndom og første ungdom, og som nu rummer Frankfurts Goethe* -Haus. Da FrS besøgte stedet i 1858, var huset delt op i forskellige lejligheder, men det har åbenbart allerede dengang været muligt at besøge det minderige hus.
in Weimar, wo er so Großes beschaffen und gestorben: det statelige hus på Frauenplan i Weimar blev 1794 af hertug Carl August* skænket til J. W. Goethe* , som boede hér med sin familie til sin død. Hans svigerdatter, Ottilie von Goethe* , og dennes sønner Wolfgang* og Walther* arvede huset med dets rige samlinger, boede der fra tid til anden og viste det lejlighedsvis – men ugerne – frem for venner og bekendte, samt "notabiliteter". Både FrS og HCA har besøgt huset, mens det var i Goethe* -arvingernes besiddelse. Ved den længstlevende arvings død i 1885 overgik det testamentarisk til staten Sachsen-Weimar, som hér oprettede det såkaldte " Goethe* -Nationalmuseum", nu en del af "Stiftung Weimarer Klassik"
