02.04.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Dresden] Am 2t April, 1858. Charfreitag!
Verehrter theurer Freund!
Die Sonne scheint heute so hell in die Fenster herein, die Stahre zwitschern, die Veilchen und Schneeglöckchen sprießen herran [sic] – es ist ein heilger Tag in der ganzen Christenwelt, – in der Natur, und eine schöne Feier Ihres Geburtstages! Es ist still und einsam um mich – ich denke Ihrer, wie Sie ein Segen meines Lebens wurden, und mein Herz wollte Ihrer würdig den Tag begehen!
Gestern klopfte ein kleiner armer Knabe an meine Thüre, er sagte er sey der Sohn einer Waschfrau -./. sie könne nicht die Ostermiethe bezahlen, hätte kein Brod zum Fest für ihre 4 Kinder, die Mutter läge krank an geschwollnen Füßen. Er brachte ein Schreiben seines Hauswirthes, als Bestätigung! Wieder dachte ich Ihrer kleinen Historie [tilføjet i margenen: über, sie taugte nichts!] – wie einst beim Lesen, des, nur ein Geiger, – und fuhr diesen Morgen, beladen mit dem Nöthigen – dahin – eingedenk Ihrer – und das ist Heute mein Geburts Tags Geschenk für Sie! – Wie danke ich Ihnen daß Sie mir Gelegenheit geben Pflichten – höchste, lohnende Plichten zu erfüllen – und Ihnen diese Blumen bringen zu können! ./.
Wissen Sie welche unaussprechliche Freude ich kürzlich gehabt? – Ein Brief der herrlicher [sic] Excellenz Collin* , mit der Übersendung eines Ihrer neuen Historien, Etwas, kam in meine Hände! Es war eine Aufmerksamkeit, eine unendliche Freude die mir der würdige Mann bereitet, und immer wieder aus Liebe für Sie. – Ich versichere Ihnen Thränen rollten aus Rührung darüber aus meinen Augen – ich hätte hinfliegen mögen, und mein volles dankbares Herz ihm aussprechen. Sagen Sie es ihm vorläufig – ! bald werde ich selbst ihm schreiben. Und ist dies nicht wieder ein Segen der von Ihnen kommend mein Leben erhellt?./.
Der junge Andersen* ist viel bey uns. Heute wird er by mir essen, mit Sigwald* , um mit einem Glas Champagner auf Ihr Wohl anzustoßen, um ½ 3 Uhr denken wir Ihrer! Seine Braut* habe ich beauftragt Ihnen Heute meinen Brief und die neue Ansicht von Dresden zu bringen. So nehmen Sie diese Zeilen als Beweis, wie ich mich am Heutigen mit Ihnen beschäftigt. Ich kann Ihnen keine Grüße von Serre bringen, er ist in Maxen mit Fr.v. Berge* und Minna* , aber Sigw.* , Andersen* , Marg.* , Gr. Yoldi* – rufen mir Grüße und Wünsche zu!
Gr. Yoldi* hat sehr hübsch – den Flaschenhals übersetzt, von dem Sie uns in Maxen erzählten. Bestimmen Sie Eins der Historien für Kühnens* Zeitschrift? –
[i margenen, p. 4:] Getreulich Ihre Fr.
[tilføjet i margenen, p. 1:] Nur Etwas! Wie tief empfunden! Ja, diese alte Frau beschämt uns Alle in ihrer That und Opferfreudigkeit!
Dresden 2 april 1858
Langfredag
Ærede dyrebare ven.
Solen skiner i dag så smukt ind ad vinduerne, stærene kvidrer, violerne og vintergækkerne myldrer frem – det er en hellig dag i hele den kristne verden – i naturen – og en skøn fejring af Deres fødselsdag! Her er stille og ensomt omkring mig, jeg tænker på Dem, hvorledes De blev en velsignelse i mit liv og mit hjerte vil møde dagen værdigt til ære for Dem!
I går bankede en lille fattig dreng på min dør, han sagde, han var søn af en vaskekone, de kunne ikke betale lejen til påske, havde ikke noget brød til højtiden for hendes 4 børn, moderen lå syg med hævede fødder. Han bragte en skrivelse fra udlejeren som bekræftelse! Atter tænkte jeg på Deres lille historie [hun duede ikke], hvorledes jeg ved læsningen [tænkte på] Kun en spillemand – og derfor kørte jeg i morges, fuldt belæsset med det nødvendige derhen – og tænkte på Dem – og det er min fødselsdagsgave til Dem i dag! Hvor meget jeg er Dem tak skyldig, fordi De giver mig lejllighed til at opfylde mine højeste, lønnende pligter – og at kunne bringe Dem disse blomster.
Ved De hvilken uudsigelig glæde jeg har haft for nylig? Et brev fra den herlige excellence Collin* kom i mine hænder ved oversendelsen af en af Deres nye historier Noget! Det var en opmærksomhed, en uendelig glæde, som den ædle mand beredte mig, og som altid af kærlighed til Dem. – Jeg forsikrer Dem, at rørte tårer derfor randt fra mine øjne – jeg ville gerne have kunnet flyve hen for at kunne udtale mit fulde, taknemmelige hjerte for ham. Sig De det til ham foreløbig.
Snart vil jeg selv skrive til ham. Og er dette ikke endnu en gang en velsignelse, som kommer fra Dem og lyser op i mit liv?
Den unge Andersen* er meget hos os. I dag vil han spise her, med Sigwald* og med et glas champagne skåle på Deres vel, ca halv tre vil vi tænke på Dem. Jeg har givet hans forlovede* besked om at bringe Dem mit brev med det nye billede af Dresden. Tag derfor disse linier som bevis på, hvorledes jeg i dag beskæftiger mig med Dem. Jeg kan bringe dem en hilsen fra Serre, han er i Maxen med fru v. Berge* og Minna* , men Sigwald* , Andersen* , Marg.* , gr. Yoldi,* råber hilsener til Dem!
Gr. Yoldi* har nydeligt oversat Flaskehalsen, som De fortalte os om i Maxen. Bestem en af historierne til Kühnes* tidskrift?
[i margenen, p. 4:] Deres trofaste.
[tilføjet i margenen, p. 1:] Noget! Hvor dybt De har opfattet den! Ja denne gamle kone gør os skamfulde i kraft af sin gerning og sin opofrelse.
BrevID 19927: FrS-brev af 2/4 1858 (Collin XI, 14/207, billedid 5178-81).
Charfreitag: langfredag.
Excellenz Collin* : geheimekonferensråd Jonas Collin* (1776-1861), HCAs faderlige ven og tidligste velgører.
se BrevID 8869
der junge Andersen* : jf. noter til BrevID 8869.
http://andersen.museum.odense.dk/personer/port.aspx?id=63&language=da : Carl Andersen
… Seine Braut: Thora Emilie Hansine Andersen, f. Grønbech* (1834-1918), g. 1860 med Carl Andersen* .
den Flaschenhals: historien Flaskehalsen udkom 1. gang i "Folkekalender for Danmark" (1857/58) og siden i 1. hefte af "Nye Eventyr og Historier".
Kühne* : Gustav Kühne* havde siden 1846 redigeret "Europa. Chronik der gebildeten Welt". Udgivelsen af dette tidsskrift var ved overgangen 1855-56 blevet overtaget af HCA.s tidligere tyske forlægger nr. 1, den danskfødte Carl B. Lorck* , jf. HT-J* s. 392 i: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983 –
