Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
04.08.1855
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 4. Aug. [18]55
Mein theuerster Freund!
Noch einmal innigen, warmen Dank – für den Sonnenschein, den Sie uns mit Ihrem Hiersein gegeben! Wie verschönen Sie uns darin die Zeit, und machen Sie unserm Herzen – unvergeßlich. Ihre Eiche, so klein sie ist – ist schon einige Zoll gewachsen, wir suchen sie oft auf, und schauen nach.
Ein gelungenes Fest war der 28st. Festlich hatte der Gärtner den Raum vor dem Schloß geschmückt – Henselt* traf aus Petersburg ein, und brachte seine Frau* mit – und ein Omnibus brachte alle Litteraten Notabilitäten aus der Stadt, ein Anderer, viel hübsche junge Mädchen ./. und Offiziere zum Ball! -
Gutzkow* hielt eine lange Rede in Versen als Toast worinnen er Serres ganzes Leben, Wirken, und Schaffen durchging, mit Humor – und beÿm ruhigen Überlesen, mit feiner und beißender Ironie! Kann er seine Zeit und ihre Persönlichkeiten nicht geißeln – so muß er es doch an den Freunden üben. Welch Unterschied mit Ihrem Engels Gemüth! –
Ich stieß mit meiner Nachbarin an – für den Entferndten!
Welch schöne Beweise des Wohlwollens wieder in Nürnberg von dem Königspaar!* * -
Ich brenne auf – der König träumt noch ist nichts angekommen. – ./.
Ganz zufällig kam am 28 st. Carl Devrient* aus Hanover, der 2 Tage mit einer jungen Frau* verheirathet war, die schön und lieb schien! – Ich erzählte ihm von Ihrem – der König träumt – und legte ihm das neue Drama Gutzkows* recht ans Herz! – Er schreibt für eine Frau und 5 Kinder dachte ich! –
Die Falkenstein* und Laura* , Caroline Dahl* und ihre Kinder* * sind hier! -
Alle Hausgenossen grüßen Sie in Liebe tausend Mal!. – Schön glänzt – der dänische Schwan – beym Rabenhorst, Alles ruft uns den theuren Freund zurück! -
Bitte, schreiben Sie einmal mir von lhren weitern Reiseplänen –
In Treue Fr. Serre
[udskrift:] An den Dichter und Professor, Herrn H. Ch. Andersen
in München
poste restante
[stemplet:] DRESDEN AUG
Maxen, den 4. august 1855
Min dyrebareste ven!
Endnu en gang, inderlig, varm tak – for det solskin, som De med Deres tilstedeværelse har givet os. Hvor De forskønner vores tid og hvor uforglemmeligt er det i vore hjerter . Deres eg, så lille den end er – er allerede vokset en tomme, vi går ofte derhen og ser efter.
Den 28. var en meget vellykket fest. Gartneren havde smykket pladsen foran slottet meget festligt – Henselt* indtraf fra Petersburg og medbragte sin hustru* – og en omnibus bragte alle litterater og notabliteteter fra byen, en anden, mange nydelige unge piger og officerer til ballet.
Gutzkow* holdt en lang tale på vers som toast, hvori han gennemgik hele Serres liv og virke og flid – med humor – og ved rolig gennemlæsning med fin og bidende ironi! Kan han ikke hudflette sin tid og dens personligheder – så må han dog gøre det ved sine venner! Hvilken forskel fra Deres englesind!
Jeg skålede med min borddame – for de fraværende!
Hvilke skønne beviser på velvilje igen i Nürnberg fra kongeparret* * !
Jeg er så indebrændt – Kongen Drømmer er endnu ikke ankommet.
Ganske tilfældigt den 28. kom Carl Devrient* fra Hannover, han har været gift med en ung kone* i to dage, hun syntes skøn og kær! – Jeg fortalte ham om Deres – Kongen drømmer – og lagde ham Gutzkows* nye drama ret på hjertet! Han skriver for en kone og 5 børn, tænkte jeg!
Fru Falkenstein* og Laura* , Caroline Dahl* og deres børn* * er her! –
Alle i huset hilser Dem tusinde gange i kærlighed. Smukt glinser den danske svane, ved Rabenhorst, alt sukker nu efter at få den dyrebare ven tilbage!
Venligst, skriv mig engang om Deres videre rejseplaner –
Deres tro Fr. Serre
Til digteren og professoren H.Ch. Andersen i München
BrevID 17753: FrS-brev af 4/8 1855 (Collin XI, 13/197, billedid 5136-39).
ein gelungenes Fest war der 28st.: FAS.s fødselsdag 28/7, som sædvanligvis fejredes ude på Maxen.
Henselt* … brachte seine Frau* mit: Henselt* havde i 1837 giftet sig med den fraskilte Rosalie Vogel f. Manger* (1804-93). HCA havde truffet fru Henselt* hos Serres i Dresden og på Maxen under sit besøg samme sommer, i 1855.
welch schöne Beweise des Wohlwollens wieder in Nürnberg von dem Königspaar* * : efter besøget hos Serres fortsatte HCA sin rejse, næste station var Nürnberg, hvor han straks blev tilsagt til deltagelse i det bayerske kongepars* * taffel (25/7) på borgen i N. FrS må have læst om det i aviserne, da det ikke ser ud til, at HCA har skrevet til hende, før hun sendte dette brev af 4/8. - Kongeparret: Maria Hedewig, dronning af Bayern, f. prinsesse af Preussen* (1825-89, g. 1842 m. Maximilian II af B. Maximilian II* (1811-64), konge af Bayern 1848. - Dagbogen bd 4, p. 167:
der König träumt : skuespillet Kongen drømmer fra 1844 udkom i tysk oversættelse 1852, ved Heinrich Zeise* . http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20557
Carl Devrient* : Carl Devrient* (1797-1872) var den ældste af de tre skuespiller-brødre Carl* , Eduard* og Emil Devrient* . HCA havde 5/7 fået besøg af ham under begges ophold i Dresden den samme sommer. CD* havde i 1820’erne været gift med sangerinden Wilhelmine Schröder-Devrient* . Hans "junge Frau" hed Johanna Block* , hun var både operasangerinde og skuespillerinde (hendes årstal er ukendt), og de var netop blevet gift i 1855.
die Falkenstein* und Laura* : overbibliotekar Constantin F.s* kone Elise, f. von Erdmannsdorff* (1806-68) og datter Laura* (1853-1925)
Caroline Dahl* und ihre Kinder: J.C. Dahls* datter, Caroline Bull* og dennes børn med Anders Sandøe Ørsted* , Georg Jacob Bull* (1849-1916) Johan Chr. Dahl Bull* (1850-95), .
der dänische Schwan – beym Rabenhorst: under HCA.s ophold på Maxen i juli s.å. havde han 9/7 ved det klippeparti, som kaldes Rabenhorst, læst eventyr for FrS og fru Henselt* med søster* og datter* , "og da jeg havde endt Læsningen af min Historie (Svanereden) satte hun en Laurbærkrands paa mit Hoved … Stedet hvor vi sad bestemtes til at kaldes "dem dänischen Schwan" og nogle dage senere (18/7) "maatte [jeg] ud til Rabenhorst, det jeg ikke havde Lyst til; der var en Steenhugger derude, som paa Fru Serres Befaling maatte hugge i Stenen efter at jeg havde skrevet det der, som hun vilde: "Dem dänischen Schwan d: 11. Juli 1855". Stenen med indskriften eksisterer ikke mere.
12.08.1855
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
Udateret [12. august 1855]
Liebe vorträffliche Frau Serre!
Ihren herzlichen Brief bekam ich vor meiner Abreise von München; meinen Dank für diesen wie für fielen [sic] anderen Beweis Ihrer Freundschaft und Theilnahme. Im Sinne war ich anwesend bei dem Geburtstagsfest, und auf die Gesundheit des lieben Majors hab’ ich getrunken. In München traf ich die Freunde und war Ihnen ein guter Führer, mir selbst zur großen Freude und Unterhaltung. Kaulbach* kam aus Berlin; er zeigte mir eine große schöne Zeichnung vom dem Engel in meinem Märchen. – Vogel v. V.* , bei dem ich zu Mittag war, sprach sich so herzlich und lebhaft von Ihnen und Ihrem Manne aus; am Abend vor meiner Abreise brachte er mir die Handzeichnung, nach welcher er Ihr Portrait gemahlt hat, und diese schöne Zeichnung ist jetzt mein Eigenthum. Bei Liebig* machte ich einen Mittag Bekanntschaft mit der beliebten Schauspielerin Fräulein Seebach* ; ich sah sie 6mal auf der Bühne, immer in Tragoedien; das war doch zu viel von derselben Farbe. – Ueber Stuttgart, wo ich die zwei Briefe von Fräulein B* . ablieferte (der eine an Hauff* * war nicht, wie ich angenommen hatte, an den Dichter* , er ist, wie ich höre, seit Jahren todt, sondern an seinen Bruder* ) – kam ich mit einem jungen Collinschen Freund* nach Wildbad, wo Etatsrath C.* mit Frau* und Kindern* * sich jetzt aufhält. Das war eine wahre Freude; das giebt dem Orte den Glanz und der Interesse, deßen es so sehr bedarf; denn unterhaltend ist hier nicht. In Stuttgart war Brief zu mir von dem Gr H.v. W* ; er bat mich den Weg über Wildbad zu machen, wo ich Ihn treffen könnte; er wußte nicht, daß es eben mein Reiseplan war. Diesen Abend kommt er, morgen werde ich ihn sehen, und übermorgen gehe ich dann nach Freiburg, ob mir gleich diese Stadt der Cholera angesteckten Basel ziemlich nahe liegt; doch mit Gottes Hülfe darf es wohl gewagt werden. Dann gehe ich nach Schaffhausen und von dort ins Gebirg. Wollen Sie mich mit einem Brief erfreuen, dann ./. bitte ich Sie es an Zürich zu addressieren. Die Hoffnung Italien zu sehen habe ich für diesen Winter ganz aufgegeben; im Ausgang des Sept. Monats will ich in Copenhagen sein, und – wenn nicht die Cholera eine Scheidewand zwischen uns aufführt – hätte ich große Lust auf der Heimfahrt noch einen kleinen Sprung nach Maxen – Dresden zu machen.
Ihr treu ergebener
[ingen underskrift]
Udateret [12. aug. 1855]
Kære fortræffelige fru Serre!
Deres hjertelige brev fik jeg før min afrejse fra München, min tak for dette samt for mange andre beviser på Deres venskab og deltagelse. I tanken var jeg nærværende ved fødselsdagsfesten, og jeg har drukket på den kære majors sundhed. I München traf jeg venner og var dem en god fører, hvilket var mig til stor glæde og underholdning. Kaulbach* kom fra Berlin, han viste mig en stor skøn tegning af englen i mit eventyr. Vogel v. V.* , hvor jeg var til middag, udtalte sig så hjerteligt og levende om Dem og Deres mand, om aftenen før min afrejse bragte han mig en håndtegning, hvorefter han har malet Deres portræt, og denne skønne tegning er nu min ejendom. Hos Liebig* gjorde jeg ved en middag bekendtskab med den kære skuespillerinde frøken Seebach* , jeg så hende 6 gange på scenen, altid tragedier, det var dog for meget af samme farve. – Over Stuttgart, hvor jeg afleverede de to breve fra frøken B.* (det ene til Hauff* * var ikke, som jeg havde formodet, til digteren* , han har, som jeg har hørt, været død i årevis, men til hans broder* – kom jeg med min unge Collinske ven* til Wildbad, hvor etatsråd C.* med , frue* nu opholder sig med børnene* * . Det var en sand glæde, det giver stedet en glans og interese, som der også er behov for, thi her er ikke morsomt. I Stuttgart var der brev til mig fra st.hertug fra W.* , han bad mig lægge vejen over Wildbad, hvor jeg kunne træffe ham, han vidste ikke, at det netop var min rejseplan. I aften kommer han, i morgen vil jeg se ham, og i overmorgen tager jeg da til Freiburg, selv om denne by er meget nær den af kolera angrebne Basel, men med Guds hjælp kan det vel voves. Så rejser jeg til Schaffhausen og derfra i bjergene. Hvis De vil glæde mig med et brev, så beder jeg Dem adressere det til Zürich. Håbet om at se Italien har jeg ganske opgivet denne vinter; med udgangen af september måned vil jeg være i København, og – hvis ikke koleraen opfører en skillevæg mellem os – havde jeg stor lyst til på hjemejsen dog at gøre et lille smut til Maxen-Dresden.
Deres tro hengivne.
BrevID 23587: HCA-brev af 12/8 1855 (EC-kladde, Collin XVII, vol. IV, billedid 5661-62).
Datering: Ifølge HCA.s dbg. ankom han til Wildbad søndag 12/8 og var dagen efter "til Taffels med Storhertugen" (DBG 4, 177)
Kaulbach* … zeigte mir eine große schöne Zeichnung von dem Engel: allerede under sit ophold i Nürnberg havde en bayersk hofdame fortalt ham, at maleren Kaulbach* (1805-74) "havde gjort en deilig Tegning til 'Engelen'". Nu i München fik han denne at se under besøg hos Kaulbachs* * . Mesteren for tegningen, Wilhelm von Kaulbach* (1805-74) havde HCA lært at kende under sit ophold i München 1840. Tegningen var et forarbejde til ét, ja flere maleri(er) med dette motiv, som i litografiske gengivelser blev forhandlet rundt omkring i Europa. Billedet på væggen i Nyhavnsstuen, H.C. Andersens museum billed-id: 6194
die Handzeichnung nach welcher er Ihr Portrait gemahlt hat: det vides ikke, om disse to portrætter af FrS endnu eksisterer. Håndtegningen, som HCA fik foræret af V.v.V., findes ikke indsat i H. C. Andersens album (Kgl. Bibl.). Det kan være det, der sidder side 55 i Fru Serres Album, da det ER lavet af Vogelstein!*
Liebig* : friherre Justus von Liebig* (1803-73), tysk kemiker, professor i München.
Bekanntschaft mit der beliebten Schauspielerin Fräulein Seebach* : Marie Seebach* (1834-97), tysk skuespillerinde. HCA var iflg. dagbogen ikke overvældende begejstret over hendes spil.
mit einem jungen Collinschen Freund* : der er tale om Edgar Collin* (1836-1906), søn af den ældste af Jonas Collins* sønner, Gottlieb Collin* (1806-85). Han blev senere journalist og teaterhistoriker.
Hauff* ... nicht an den Dichter Wilhelm Hauff* (1802-27). Broderen hed Hermann Hauff* (1800-65), forfatter og læge.
Etatsrat C.* mit Frau* und Kindern* * : nogle af HCA.s allernærmeste danske venner, etatsråd Edvard Collin* (1808-86) og Henriette (Jette) Collin f. Thyberg* (1813-94) med børnene Louise C.* (1839-1920) og Jonas C. d. yngre* (1840-1905).
Brief von dem Gr H. v. W.* : storhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimer-Eisenach (1818-1901). Brevet er trykt som nr. 119 i Mein edler, theurer Großherzog!* , udg. af Ivy York-Möller Christensen* og Ernst Möller-Christensen* , 1998. BrevID 7780
04.09.1855 Dagbogsuddrag: Brev til Fru Serre –
(BrevID 22345 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
09.09.1855 Dagbogsuddrag: Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22346 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
10.09.1855
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Kösen b[e]y Weimar den 10. Aug.[September][18]55.
Theuerster Freund!
Seit Tagen, ja Wochen schreibe ich Ihnen in Gedanken – und nehme nicht die Feder weil ich nicht weiß, wohin diese Zeilen addressiren. –
Ein rascher Entschluß führte mich nach Paris mit Sigwald Dahl* den ich mitnahm weil ich es für ihn so nützl. hielt, von der Stufe der Malerey in allen Ländern ein Zeitbild zu gewinnen und Albertine von Wolfersdorf* schloß sich an! -
Wir kamen den 12. Aug. in Paris an, blieben 14 Tage, sahen den Einzug der Königin* von England – ihr Verweilen am Sarge Nap. des 1st* (was sie wohl dabey empfunden?) besuchten die Ausstellung mit ihren wunderbaren Reichthümern täglich, suchten alle neuen Veränderungen auf, die erstaunenswerth und unglaublich sind – und kehrten reich an Erlebtem und Geschautem, todtmüde in die Heimath ./. zurück. Wie voll ist meine Seele und bedürfte des Aussprechens – was wohl der Feder unmöglich ist! –
Hier angekommen – fand ich Ihre lieben Zeilen aus Wildbad – das war nehml. die 1st. Tage dieses Monats – Sie sagten nach Zürich könnte ich poste restante schreiben – und gegen Ende des Spbr. würden Sie vielleicht über Dresden und Maxen zurück nach Copenhagen?
Wohin, wohin also diesen Brief richten? Und doch möchte ich Ihnen sagen, daß Sie sich nicht fürchten sollen, wenn Sie in den Zeitungen lesen in Dresden herrscht die Cholera! Sie ist durchaus nicht epidemisch hier [tilføjet i margenen: so versicherte mir Geheimrath Carus!* – ] – und nur 5 bis 6 Cholera ähnl. Fälle sind in Dresden vorgekommen, die durch Obst und Gurken essen nur Magenerkältung zugezogen waren, In Hamburg aber und in Halle soll sie wirklich herrschen.
Denken Sie in Frankfurth und auf einigen ./. Stationen, reisete der Herzog von Weimar* mit uns – ich dachte Ihrer so viel als ich ihn sah! – Wie lieb ist es von Vogelstein* meiner freundlich zu Ihnen zu denken, und Ihnen selbst die Zeichnung, die als seine Arbeit Werth hat – zu geben. ich freue mich darüber! –
Da fällt mir ein, meine Bekannte alle denen ich den Inhalt meines letzten Billetts in Dresden an Sie, mitgetheilt – was Ihnen mein Mann überbracht – tadelten mich darum, meinten, ich sollte Ihnen ja schreiben, wenn Sie mir die Ehre anthun würden, im 2ten Band des Märchens meinen oder unsern Namen zu erwähnen, nichts abzuändern, sondern ihn, wie in dem 1st. Theil zu nennen – die Abänderung würde nur auffallen, also haben Sie noch nichts dem Verleger darum geschrieben – so unterlassen Sie es – und ändern nicht ab! –
Wie gerne möchte ich die Zeichnung von dem Engel Ihres Märchens von Kaulbach* sehen, ich hoffe es wird litografirt. In Paris habe ich die Ristori* im italienischen ./. Drama gesehen, die gänzlich die Rachel verdrängt* . Es ist gewiß, sie ist anmuthiger und weiblicher, und ein großes Talent, doch unsere Beÿer* gefällt mir als Maria Stuart, besser! – Jeden Sommer kommt sie mit ihrer ital. Truppe auf 3 Monate nach Paris wo man sie jetzt vergöttert.
Des Herzog von Coburgs* Oper St. Chiara gab man nicht b[e]y der Anwesenheit seiner Schwägerin* , es heißt im Moniteur, das Publikum würde zu zerstreut und abgezogen sein, des hohen Herrn musical. Meisterwerk zu genießen, man schübe es für später auf! Eigentl. soll sie in den Proben Fiasko gemacht haben! -
Habe ich Ihnen schon geschrieben, daß J. Burrow* nächstes Jahr eine Reise nach Wien, Dresden, Sagan – Münster macht, um an Ort und Stelle Stoff zu sammeln, für ihren historischen großen Roman, Johannes Keppler* ?
Eine Truppe spanischer Tänzer hat in Dresden furore gemacht! –
Wieder auf Paris zu kommen, ich war oft unter dem Volksgedränge, aber nie habe ich lauten Enthusiasmus vernommen, wenn die Königin* an Napoleon* des 3t. Seite vorüberfuhr!
Einen Theil der Reise fuhren wir mit dem Baron v. Wedel* * und seiner Familie, deßen Vater* Vice-König oder Statthalter von Norwegen war.
[i margenen, p.4:] Möchte ein guter Stern, uns bald ein Wiedersehen geben!
In treuer Ergebenheit
Ihre Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Ich fühlte mich so angegriffen als ich zurück kam, daß ich gleich hierher ins Bad mußte, um durch Luft und Bäder und Stillleben mich zu erhalten! –
Von Kohl* habe ich aus New Yorck einen Brief er kommt im Frühling 1856 wieder.
[i margenen, p. 3:] Ich denke den 25-26 frühestens in Dresden zurück zu sein.
Kösen ved Weimar, den 10. august 1855.
Dyrebareste ven!
I dagevis, ja ugevis har jeg skrevet til Dem i tankerne – og har ikke taget pennen, fordi jeg ikke ved adressen, hvortil jeg kan adressere disse linier.
En rask beslutning førte mig til Paris med Sigwald Dahl* , som jeg tog med, fordi jeg anså det for at være så nyttigt at få et tidsbillede af maleriets niveau i alle lande og Albertine von Wolfersdorf* sluttede sig til!
Den 12. august ankom vi i Paris, blev 14 dage, så dronningen af Englands* indtog – hendes ophold ved Napoleon den 1stes* kiste (hvad mon hun har følt derved) besøgte udstillingen med de vidunderlige rigdomme dagligt, opsøgte alle nye forandringer, som er forbavsende og utrolige – og vendte – rig på oplevelser og indtryk – dødtrætte hjem. Hvor fuld er min sjæl og hvor meget har jeg behov for at udtale det – hvilket er umuligt med pennen.
Ankommet hertil fandt jeg Deres kære linier fra Wildbad, det var nemlig den første dag i denne måned – De sagde, at jeg kunne skrive poste restante til Zürich – og hen mod slutningen af september ville De måske komme over Dresden og Maxen tilbage mod København?
Hvorhen, hvorhen skal jeg således stile dette brev? Og dog ville jeg gerne sige Dem, at De ikke skal frygte, når De i aviserne læser at der er kolera i Dresden! Den er overhovedet ikke epidemisk her (således forsikrede mig gehejmeråd Carus* ! Og kun 5 til 6 koleralignende tilfælde er der forekommet i Dresden, og det drejede sig udelukkende om maveforkølelse forårsaget af at spise frugt og agurker. Men i Hamburg og i Halle skal den virkelig være fremherskende.
Tænk i Frankfurt og på nogle stationer rejste hertugen* af Weimar med os – jeg tænkte så meget på Dem, da jeg så ham. – Hvor er det kært af Vogelstein* at tænke så venligt på mig til Dem, og selv at give Dem tegningen, som har værdi som hans arbejde. Det glæder jeg mig over!
Da falder det mig ind, at alle mine bekendte, som jeg viste min sidste lille hilsen i Dresden til Dem – som min mand overrakte Dem – dadler mig derfor, mener, at jeg jo skulle skrive Dem, at hvis De ville gøre mig den ære, i 2. bind af eventyret at nævne mit eller vort navn – ikke at ændre det, men at nævne det, som i 1. del – en ændring ville virke påfaldende, altså, hvis De ikke allerede har skrevet til forlæggeren, så lad endelig være – og intet ændres!
Hvor ville jeg gerne se Deres eventyrs engel af Kaulbach* , jeg håber, der bliver lavet en litografi. I Paris har jeg set Ristori* i det italienske drama, hun fordriver ganske Rachel* . Det er helt sikkert, hun er yndigere og kvindeligere – og et stort talent, men vores Beyer* tiltaler mig mere som Maria Stuart! – Hver sommer kommer hun med sin italienske trup tre måneder til Paris, hvor man nu forguder hende.
Hertugen af Coburgs* opera St. Chiara gav man ikke ved hans svigerindes* tilstedeværelse, det hedder i "Le Moniteur", at publikum ville blive for forstyrret og distraheret til at kunne nyde den høje herres mesterværk, men vil udskyde det til senere! I virkeligheden skal det allerede under prøverne have været en fiasko.
Har jeg allerede skrevet til Dem, at J. Burrow* næste år vil foretage en rejse til Wien, Dresden, Sagan – Münster, for på de steder at samle stof til hendes store historiske roman Johannes Keppler* ?
En gruppe af spanske dansere har gjort furore i Dresden.
For at vende tilbage til Paris, jeg var ofte i folkevrimlen, men aldrig har jeg fornemmet så tydelig entusiasme som da dronningen* kørte forbi ved Napoleon* den 3s side!
En del af rejsen fulgtes vi med baron v. Wedel* * og hans familie, hvis fader* var vicekonge eller statholder i Norge.
[i margenen, p.4:] Gid en god stjerne ville sørge for at vi snart så hinanden igen!
I tro hengivenhed
Deres fru Serre
Jeg følte mig så angrebet, da jeg kom tilbage, at jeg straks måtte retur til badet, for at komme mig ved hjælp af luft og bade og stille liv.
Fra Kohl* har jeg brev fra New York, han kommer tilbage i foråret 1856.
[i margenen, p. 3:] Jeg tænker tidligst at være tilbage i Dresden den 25.-26.
BrevID 17754: FrS-brev af 10/8[9] 1855 (Collin XI, 13/198, billed 5140-43).
Datering: ifølge Dbg. modtog HCA dette brev 12/9, netop som han skulle forlade Weimar, og da det af FrS.s brev fremgår, at hun 12/8 ankom til Paris, er hendes månedsangivelse forkert.
Albertine von Wolfersdorf* : Albertine von Wolffersdorff* (d. 1864) var en nær veninde af FrS. Den ugifte AvW* var stiftsdame i Stift Joachimstein i Ober Lausitz (nu i Polen). HCA traf hende på Maxen i 1857.
den Einzug von der Königin* von England: dronning Victoria* , ledsaget af prinsgemal Albert* og de ældste af deres børn, aflagde officielt besøg hos kejser Napoleon III* i Paris 18-27/8 1855. Samtidig afholdtes den verdensudstilling, som var den første i sin art, hvis man ser bort fra udstillingen i Krystalpaladset i London 1851.
suchten alle neuen Veränderungen: i 1855 var Napoleon III* i fuld gang med at omskabe den franske hovedstad til en moderne storby, stærkt hjulpet af byplanlæggeren – og Seine-præfekten – baron Haussmann* .
im zweiten Band des Märchens meinen oder unsern Namen zu erwähnen: HCA har åbenbart haft til hensigt at give en fyldigere omtale af sit venskab med familien Serre i 2. halvdel af en planlagt tysk udgave af Mit Livs Eventyr.til FrS. En sådan udkom imidlertid ikke, da C. B. Lorck* ikke var interesseret deri. I selvbiografien fra 1847 havde HCA omtalt FrS som "Fru von Serre", uagtet familien Serre ikke var adelig og derfor ikke selv anvendte et "von" i navnet
die Ristori* im italienischen Drama: den italienske skuespillerinde Adelaide Ristori* (1822-1906) havde så stor succes med sin udførelse af titelrollen i Vittorie Alfieris* (1749-1803) tragedie "Myrrha" i Paris 1855, at hun på det nærmeste kom til at overstråle Frankrigs førende skuespillerinde, Rachel* (1821-58)
unsere Beÿer: skuespillerinden Marie Bayer-Bürck* , hvem HCA kort tid før havde været sammen med i Dresden, jf. BrevID 16935.
Des Herzogs* Oper St. Chiara: hertug Ernst II af Sachsen-Coburg und Gotha* (1818-93), en broder til den engelske prinsgemal Albert* , var aktiv som regissør, skuespiller og komponist. Blandt hans værker er operaen St. Chiara den mest bekendte. Broderen Albert* blev gift med Dronning Victoria* - og er altså den nævnte svigerinde.
J. Burrow* : Hendes bog om astronomen Johannes Kepler* udkom i 1865.
Baron v. Wedel* * … dessen Vater* Vice-König oder Statthalter von Norwegen war: enten baron Harald W-J* eller baron Peder W-J* , som begge var sønner af statholderen greve Herman Wedel-Jarlsberg* (1779-1840).
11.09.1855
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Kösen bey Weimar und Naumburg an der Saale. Den 11t. Sptbr.[1855]
Theuerster Freund
So eben erhalte ich Ihre Zeilen von Weimar über Dresden und Maxen. Sie sind in meiner Nähe, mir klopft darüber das Herz vor Freude!
Seit 8 Tagen brauche ich hier die Bäder, weil ich todtmüde und angegriffen von einem Ausflug nach Paris zurück kam, der mir unendlich interessant war! –
Ich habe Ihnen schrecklich viel zu erzählen! Bitte, bitte, kommen Sie einige Tage hierher! – die himmlische Luft an der Saline, die ./. vortrefflichen Bäder, die reizenden Spatziergänge auf die grünen Höhen, Göthes* Lieblingswege werden Ihnen nach so einer Reise wohl thuen. Wollen Sie durchaus nicht? (Sie können in meinem Hause, bey dem Herrn Docktor Reil* , eine charmante Stube, haben. Alles ist freÿ ) – dann – so schreiben Sie, und ich besuche Weimar und hoffe Sie durchaus noch zu sehen. Warum wollen Sie so eilen, wie herrlich wenn Sie einige Tage hier zubrächten, ich bin mit Miss Margaret* hier, dann gehen wir zusammen zurück nach Dresden und Maxen. –
Fragen Sie doch Geheimrath Vogel* in Weimar ob es nicht für Ihre Gesundheit gut ist? Ich schrieb nach Copenhagen ./. - weil ich keine Addresse von Ihnen wußte. Sie wissen der Geheimrath Vogel* ist der Henselt* erster, geschiedener Mann und seine Kinder dort sind die ihrigen Frau v. Kaufberg* ist ihre älteste verheirathete Tochter! Haben Sie Gelegenheit, so fragen Sie ein wenig nach der Familie! -
Ach, wie freue ich mich Sie in der Nähe zu wissen! Gebe Gott – daß Sie mein Brief noch trifft. Antworten Sie gleich bitte! —
In Dresden herrscht keine Cholera Epidemie, es sind 5-6 ähnliche Fälle vorgekommen, durch zu vielen Genuß von Obst und Gurken, ich weiß es genau durch Carus* – aber durchaus keine wirkliche Cholera, oder Ansteckende Krankheit.
In Treue
Ihre Fr Serre
[i margenen, p. 2:] Schreiben Sie, komme ich am Bahnhof entgegen.
[tilføjet p. 4:] Sie müßen Kösen durchreisen wohin Sie auch gehen, thuen Sie es nicht ohne eine Nachricht zu geben! –
[udskrift:] An den Herrn Professor und Dichter H. Ch. Andersen (aus Copenhagen)
in Weimar [tilføjelse: gegenwärtig in Weimar wohnet b[e]y dem Hrn Kammerherrn von Beaulieu* ]
pressant
[stemplet:] KOESEN 12 9
Kösen ved Weimar og Naumburg an der Saale, den 11. sep. 1855.
Dyrebareste ven.
Jeg har netop modtaget Deres linier fra Weimar over Dresden og Maxen [sendt 9.9.]. De er i min nærhed, mit hjerte banker derved af glæde.
De sidste 8 dage har jeg brugt badene her, fordi jeg kom hertil dødtræt og angrebet efter en udflugt til Paris, og den var mig uendelig interessant.
Jeg har frygtelig meget at fortælle Dem. Vil De ikke nok være så venlig at komme her nogle dage! – den himmelske luft ved Saline, de fortræffelige bade, de henrivende gåture på de grønne bakker, Goethes* yndligsrute vil gøre Dem godt efter en sådan rejse. Vil De da slet ikke? De kan få en charmerende stue i mit hus, ved doktor Reil* . Alt er ledigt – thi så skriver De, og jeg besøger Weimar og håber virkelig at se Dem igen. Hvorfor vil De have så travlt – hvor herligt hvis De tilbragte nogle dage her, jeg er her med frk. Margaret* , så rejser vi sammen tilbage til Dresden og Maxen. –
Spørg dog gehejmeråd Vogel* i Weimar om ikke det vil være godt for Deres sundhed? Jeg skrev til København fordi jeg ikke havde fået nogen adresse af Dem. De ved, gehejmeråd Vogel* er fru Henselts* første, fraskilte mand og deres ældste datter er den gifte fru von Kaufberg* . Har De mulighed for det, så spørg lidt til familien.
Åh hvor glæder jeg mig over at vide Dem i nærheden. Gud give, at mit brev når Dem. Vær så venlig at svare straks.
I Dresden er ingen koleraepedemi, der har været 5-6 koleralignende tilfælde, på gund af at man har spist for meget frugt og agurker, jeg ved det fra Carus* – men der er virkelig ikke kolera eller smitsom sygdom.
I troskab
Deres Fr. Serre
[i margenen, p. 2:] Skriv, så kommer jeg Dem i møde på banegården.
[tilføjet p. 4:] De skal rejse gennem Kösen, det må De ikke gøre uden at give besked først.
Til hr. professor og digter H.Ch. Andersen (fra København) i Weimar, bor p.t. hos kammerherre von Beaulieu*
BrevID 7836: FrS-brev af 11/9 1855 (Collin XI, 12/272, billedid 5035-38).
Geheimrath Vogel* in Weimar: Dr. Vogel* (1798-1864) havde været livlæge hos storhertug Carl August* af Sachsen-Weimar (1757-1828), farfar til den ofte nævnte storhertug Carl Alexander* . Vogel havde også været læge for J. W. Goethe* .
der Henselt* erster geschiedener Mann: komponisten Adolph Henselts* hustru, Rosalie H. f. Manger* (1807-93), havde i sit første ægteskab været gift med førnævnte dr. Vogel* .
Frau v. Kaufberg* : denne datter af Rosalie Henselt* og Carl Vogel* er Cäcilie Rosalie Karoline Vogel (1824-1911), g. Kauffberg* .
17.09.1855 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22448 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
09.20.1855 Dagbogsuddrag: Brev fra Fru Serre
BrevID 7836 (se ovenfor)
02.11.1855
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 2. Novbr. [18]55.
Theurer, innigverehrter Freund!
Lange, lange habe ich nichts von Ihnen gehört, keine liebe Zeile Ihrer Hand gesehen, und ich habe eine unbezwingliche Sehnsucht danach. Gewiß haben Sie meinen Brief aus Kösen vorgefunden – den ich in das Blaue hinein schrieb, denn ich wußte damals durchaus nichts, wo Sie sich aufhalten konnten; darum schrieb ich ihn unter der Addresse des Staatsr.v. Collin* .
Ich war ganz trostlos, als ich hörte Sie wären so lange mir so nahe gewesen, ohne es zu wissen – und reisete selbst einen Tag nach Weimar um von Ihnen hauptsächl. zu hören. Da erfuhr ich, daß die Nachrichten der Cholera, die sich in Dresden im Hospital gezeigt, Sie auffandt – glücklicherweise war sie hier nicht epidemisch, und rührten die wenigen Fälle nur von Diätfehler her – und Sie hätten ruhig uns Alle so unaussprechlich glücklich machen können – den Winter hier zuzubringen – Mein Tag in Weimar war reich! Ich sah Steinhäusers* Denkmahl Göthens* , nach Bettina, dessen Schönes und Mangelhafte sich nur zu deutlich herausstellt – fand Fräulein v. Pogwisch* , und ihren Neveu den jungen Göthe* * – die Seidler* , Herders* * , und andere liebe Freunde – und vor Allen Graf Sauermas* und seine Frau, geb. Spohr* , die berühmte, anmuthige, Harfenistin – die mir folgten, und einige Tage in Kösen b[e]y mir blieben, sie kamen auch nach Maxen den 1st.Octbr. und blieben den ganzen Monat b[e]y uns, troz Einsamkeit und Herbstwetter. Da habe ich manche Stunde ihren himmlischen Tönen gelauscht – denn die Harfe, das Ur-Instrument, so gespielt – ist bezaubernd. Serre beredete den Grafen* , seine Frau* zu erlauben, zum Besten der Schiller* Stiftung in einem Concert mit zu wirken, was dann ./. Gestern vor sich ging, und sie enthousiastisch aufgenommen wurde. So haben wir immer das Glück, liebe, herrliche, und interessante Menschen b[e]y uns sehen und genießen zu können, und ich danke Gott dafür!
Gräfin Moltke* hat hier den jungen Carus* consultirt, und gebraucht eine Molkencur, wohnt in der Stadt Berlin, und war fast krank, weil der Graf* ihr aus Schweden keine Nachricht gegeben, sie ließ telegrafiren hie und her; Constanze* ist oft bey ihr, wenngleich sie ihr sehr ungünstig gestimmt ist. Sigwald* konnte mir nicht genug von dem fürstlichen Luxus in Glorup sagen, der fast das Gemüthliche zerstört – und wie in so kurzem dort Alles umgestaltet.
Auerbachs* Trauerspiel ist das Erste, was von den hiesigen Litteraten hier zur Aufführung kommt. Gutzkow* ist eben von einer größern Reise zurück, wo sein älteres Stück Herz und Welt in Stuttgard großen Succés hat! Wenn nur bald – der König träumt auf die hiesige Bühne käme, mir scheint es für hier das Passendste, aber noch ist es gänzlich unbekannt. Wann schicken Sie es hierher?
Lüttichau* hat für 6 Vorstellungen die ital. Truppe engagirt – und Mad. Ristori* wird Montag mit Maria Stuart den Anfang machen – sie ist größer in Alfierischen* Stücken!
Ich möchte wissen – was Sie wohl litterarisch schaften? Immer reift den Winter Ihre Geistesblüthen – und Sie schütten im Frühjahr das Füllhorn – reicher herrlicher Früchte aus! –
Wie sehnt sich das Publikum wieder nach einem größeren Roman – es erscheint so wenig Vorzügliches in diesem Fach. Therese Stranz* ist in Halle engagirt, und Heinrich Riccius* gibt den l5. Novbr., unter seinem eigenen Namen, mit voller Kapelle sin 1t. großes Concert ! -
Denken Sie, ich habe ein vortreffliches Portrait von Örstedt* , ./. Öhlenschläger* , und Forchhammer* aus Kiel, vom Maler Kietz* in Paris nach der Natur gezeichnet, erhalten – in Kreide mit etwas Farbe, und ihre eigenhändige Unterschriften darunter! – Ich habe sie einstweilen für eine Schuld (unter uns gesagt) angenommen könnte ich sie vortheilhaft verkaufen, so gönnte ich wohl dem Künstler den Nutzen!
Noch hatte er mir nicht den Preis bestimmt, und ich glaube an 5 Louisdor.
Papa Dahl* klagt sehr, und Sigwald* malt mit Gräfin Moltke* . Wir verlieren sehr ungern, den östreichischen Gesandten Grafen Kuffstein* , der nach Madrid versetzt worden. Er hatte Interesse für Alles Schöne, Wissenschaften, Künste und Musik und ihre Repräsendanten! Leider zeigt unser König* wenig Theilnahme dafür und öffnet ihnen nicht die Pforte! -
Mein Mann, Margaret* , Minna* Fr. von Berge* – Alle die Sie kennen – und verehren grüßen!
Es hatte sich das Gerücht verbreitet, Sie wären auf einem der Schiffe gewesen, die zusammengestoßen und verunglückt damals auf der Ostsee! Gott lob – wir erfuhren bald, Sie wären gerettet! – Rosalie von Schieman* und die Henselt* , Julie Burrow* fragten brieflich nach Ihnen, mit liebevoller Theilnahme. Behüthe Sie, theurer, verehrter, geliebter Freund – der Allgütige! Gebe Ihnen Gesundheit und Muth und Zuversicht damit die unbegründete Angst – wegen Ihren Gesundheits Zustand – nicht noch schädlich auf Sie einwirkt – und erhalte uns Ihre Freundschaft! –
Fr. Serre
[udskrift:] Dem Herrn Professor und Schriftsteller H. Ch. Andersen
in Copenhagen. Dänemark
freÿ
[stemplet:] DRESDEN 3 NOV 55
Dresden, 2. november 1855
Dyrebare, inderligt ærede ven!
Længe har jeg intet hørt fra Dem, ikke set nogen kær linie fra Deres hånd, og jeg har en ubændig længsel derefter. De har sikkert fundet mit brev fra Kösen – som jeg skrev ud i det blå, thi jeg vidste den gang overhovedet ikke, hvor De kunne opholde Dem, derfor skrev jeg til etatsråd Collins* adresse.
Jeg var ganske utrøstelig, da jeg hørte, at De så længe havde været mig så nær, uden at vide det – og rejste selv en dag til Weimar primært for at høre noget om Dem. Da erfarede jeg, at efterretningerne om kolera, som har vist sig på Dresden hospital, også havde nået Dem – Gud ske lov var den ikke epidemisk, og de få tilfælde kom udelukkende af diætfejl, og De kunne roligt have gjort os alle så usigeligt lykkelige – ved at tilbringe vinteren her. Min dag i Weimar var rig! Jeg så Steinhäusers* mindesmærke for Goethe* – efter Bettina, hvis skønhed og mangler kun alt for tydeligt viser sig – fandt frøkenv. Pogwisch* og nevøen, den unge Goethe* * – frk. Seidler* , Herders* * , og andre kære venner – og frem for alt grev Sauerma* og hans kone f. Spohr* , den berømte, yndige harpenistinde – som fulgte med mig, og blev nogle dage hos mig i Kösen, de kom også til Maxen den 1. okt og blev hele måneden hos os, trods ensomhed og efterårsvejr. Da har jeg mange stunder lyttet til hendes himmelske toner – thi harpen, urinstrumentet, spillet på den måde – er så fortryllende. Serre overtalte greven* til at lade konen* give en koncert til fordel for Schiller* -stiftelsen, hvilket foregik i går, og blev entusiastisk modtaget. Således har vi altid held med at have kære, herlige og interessante mennesker hos os og at kunne nyde deres selskab, og takker Gud derfor!
Grevinde Moltke* har her konsulteret den unge Carus* ,og bruger nu en mælkekur, bor i Berlin, og var næsten syg over at greven* ikke gav hende besked fra Sverige, hun lod telegrafere hid og did, Constanze* er ofte hos hende, selvom hun er hende ugunstigt stemt. Siegwald* kunne ikke fortælle mig nok om den fyrstelige luksus på Glorup, som næsten ødelægger al hyggen – og som på så kort tid omdanner det hele der.
Auerbachs* sørgespil er det første, som kommer til opførelse af de herværende litterater. Gutzkow* er netop tilbage efter en større rejse, hvor hans ældre stykke "Herz und Welt" har stor succes i Stuttgart. Hvis nu bare snart Kongen drømmer kom op på scenen her, jeg synes det ville være mest passende, men endnu er det helt ukendt. Hvornår sender De det hertil?
Lüttichau* har engageret den italienske trup til 6 forestillinger – og mad. Ristori* vil begynde med Maria Stuart på mandag – hun er større i tragiske stykker!
Jeg ville gerne vide, hvad De skaber litterært? Vinteren modner altid Deres åndsblomster og ud af Deres overflødighedshorn strør De om foråret herlige frugter i rigelige mængder! –
Hvor publikum længes efter en større roman igen – der udkommer så lidt fremragende i dette gebet. Therese Stranz* er engageret i Halle, og Heinrich Riccius* giver den 15. november sin første store koncert, i eget navn, med fuldt kapel.
Tænk Dem, jeg har modtaget et fortræffeligt portræt af Ørsted* , Øhlenschläger* , og Forchhammer* fra Kiel, af maleren Kietz* i Paris, tegnet efter naturen, i kridt med lidt farve, og deres egenhændige underskrifter nedenunder! – Jeg har imidlertid modtaget dem for en gæld (kun nævnt mellem os) og kunne jeg sælge dem med fordel, så ville jeg unde kunstneren den nytte.
Endnu har han ikke sagt prisen til mig, og jeg tror på 5 Louisdor.
Fader Dahl* klager meget, og Sigwald* maler med grevinde Moltke* . Vi mister meget nødigt den østrigske gesandt grev Kuffstein* , som er blevet forflyttet til Madrid. Han har interesse for alt skønt, videnskaber, kunst og musik og disses repræsentanter. Desværre viser vores konge* kun liden interesse derfor og åbner ingen døre for dem.
Min mand, Margaret* , Minna* , Fr. von Berge* – alle som De kender – og ærer – hilser!
Det rygte havde bredt sig, at De havde været på et af de skibe, som stødte sammen og forulykkede dengang på Østersøen. Gudske lov, vi erfarede snart, at De var reddet! Rosalie von Schiemann* og fru Henselt* , Julie Burrow* spurgte i brev efter Dem, med kærlig deltagelse. Gid den Algode passer godt på Dem, dyrebare, ærede, elskede ven! Gud give Dem sundhed og mod og tillid, så den ubegrundede angst – for Deres sundhedstilstand – ikke virker skadeligt ind på Dem – og lad os bevare Deres venskab!
Fr. Serre
Til hr professor og forfatter H. Ch. Andersen i København.
BrevID 7891: FrS-brev af 2/11 1855 (Collin XI, 13/191, billedid 5111-15).
Lange, lange habe ich nichts von Ihnen gehört: det fremgår af HCA.s almanak, at han sidst havde skrevet til FrS 17/9 BrevID 22448 som svar på hendes brev af 10/9 BrevID 17754, idet hendes brev af 11/9 BrevID 7836 var blevet sendt til København og derfor ikke blev besvaret før 9/11 BrevID 22449, hvor han i mellemtiden havde modtaget hendes brev af 2/11 BrevID 7891.
Steinhäusers Denkmahl Göthens* : efter et udkast af forfatterinden Bettina von Arnim* f. Brentano (1785-1859) skabte billedhuggeren Carl Johann Steinhäuser* (1813-79) et monument for J. W. Goethe* (1855) til opstilling i Weimar, finansieret af BvA.s* " Goethes* Briefwechsel mit einem Kinde" (1835).
Fräulein Pogwisch* : Ottilie von Goethes* søster, Ulrike von Pogwisch* (1798-1875), som i 1864 blev priorinde for det adelige St. Johannes Kloster i Slesvig.
ihren Neveu den jungen Göthe* * : enten Walther von Goethe* (1818-85) eller Wolfgang v.G.* (1820-83), begge sønner af August v.G.* og Ottilie v. G* .
die Seidler* : maler- og forfatterinden Louise Seidler* (1786-1866), der var bosat i Weimar.
Herders* * :. Måske de to niecer Adele Luise* og Adele Marie Theresia H.* , som HCA havde truffet på Maxen i 1851.
Graf Sauerma* und seine Frau, geb. Spohr* : der er tale om grev Theodor Friedrich Xaver von Sauerma-Zülzendorf* (1819-80), som i sit 2. ægteskab var gift med harpenistinden Rosalie S., f. Spohr* (1829-1919), en niece af komponisten Louis Spohr* .
zum Besten der Schiller* -Stiftung: her optræder for 1. gang i HCA-Serre-korrespondancen navnet på den stiftelse, som F. A. Serre i de kommende skulle vie hovedparten af sine kræfter, først og fremmest ved oprettelsen og gennemførelsen af det " Schiller* National-Lotterie", som skulle skaffe midler til den – endnu eksisterende – Schiller* Stiftung, hvis formål er at uddele støtte til forfattere og forfatterinder.
jungen Carus* : Albert Gustav C.* (1817-91), søn af Carl Gustav C.* , livlæge.
von dem fürstlichen Luxus: efter at grev A. G. Moltke-Huitfeldt* havde overtaget Glorup, skete der er en del ændringer på Glorup, såvel indendørs som udendørs. Der anskaffedes kunstværker, og parken blev udvidet og omlagt.
Auerbachs* Trauerspiel: sørgespillet "Der Wahlbruder" fra 1855.
Gutzkow* … Herz und Welt: dette værk af Karl G.* , "Werner, oder Herz und Welt" stammer fra 1840.
der König träumt: dette romantiske drama af HCA havde sin førsteopførelse på Det kgl. Teater 14/2 1844 og udkom en uge senere i bogform. Det kom aldrig op på scenen i Dresden, men det er oversat! : http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20557
---"Der König träumt", ein romantisches Drama, ist von Heinrich Heise [sic, skal være Zeise* ] aus dem Dänischen übersetzt erschienen. Der auf Sonderburg seit vielen Jahren gefangenen gehaltene König Christiern* ist der Träumende.
Kongen drømmer, et romantisk drama, er udkommet, oversat af Heinrich Zeise* fra dansk. Det er den i mange år tilfangetagne kong Christian* på Sønderborg, der drømmer.
Börsenblatt für den deutschen Buchhandel, 3.12.1852: https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10531000_00347_u001/4?cq=%22k%C3%B6nig%20tr%C3%A4umt%22 (link jan. 2019)
Mad. Ristori* … Maria Stuart: der er tale om Schillers* drama af dette navn.
Alfierischen: – efter forfatteren Vittorio Alfieri* , som skrev tragedier. Altså: tragisk.
Therese Stranz* : operasangerinde, hvis rette efternavn var Strenz* , havde HCA været sammen med på Maxen i sommeren 1855. Hendes fødsels- og dødsår kendes ikke.
Forchhammer aus Kiel: der er tale om professor i mineralogi, Johan Georg Forchhammer* (1894-1965), som oprindelig var fra Kiel. Han var nær ven af Ørsted - og medlem af Deutsche Akademie der naturforscher Leopoldina.
vom Maler Kietz* : Julius Kietz* (1815-92), tysk portrætmaler, som i årene1839-70 levede og virkede i Paris, hvor han specialiserede sig i portrætter af "celebriteter" som f.eks. de 3 nævnte danskere.
Rosalie von Schieman* : kan ikke identificeres. Sikkert en af FrS.s utallige veninder.
09.11.1855 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22449 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
