10.09.1855
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Kösen b[e]y Weimar den 10. Aug.[September][18]55.
Theuerster Freund!
Seit Tagen, ja Wochen schreibe ich Ihnen in Gedanken – und nehme nicht die Feder weil ich nicht weiß, wohin diese Zeilen addressiren. –
Ein rascher Entschluß führte mich nach Paris mit Sigwald Dahl* den ich mitnahm weil ich es für ihn so nützl. hielt, von der Stufe der Malerey in allen Ländern ein Zeitbild zu gewinnen und Albertine von Wolfersdorf* schloß sich an! -
Wir kamen den 12. Aug. in Paris an, blieben 14 Tage, sahen den Einzug der Königin* von England – ihr Verweilen am Sarge Nap. des 1st* (was sie wohl dabey empfunden?) besuchten die Ausstellung mit ihren wunderbaren Reichthümern täglich, suchten alle neuen Veränderungen auf, die erstaunenswerth und unglaublich sind – und kehrten reich an Erlebtem und Geschautem, todtmüde in die Heimath ./. zurück. Wie voll ist meine Seele und bedürfte des Aussprechens – was wohl der Feder unmöglich ist! –
Hier angekommen – fand ich Ihre lieben Zeilen aus Wildbad – das war nehml. die 1st. Tage dieses Monats – Sie sagten nach Zürich könnte ich poste restante schreiben – und gegen Ende des Spbr. würden Sie vielleicht über Dresden und Maxen zurück nach Copenhagen?
Wohin, wohin also diesen Brief richten? Und doch möchte ich Ihnen sagen, daß Sie sich nicht fürchten sollen, wenn Sie in den Zeitungen lesen in Dresden herrscht die Cholera! Sie ist durchaus nicht epidemisch hier [tilføjet i margenen: so versicherte mir Geheimrath Carus!* – ] – und nur 5 bis 6 Cholera ähnl. Fälle sind in Dresden vorgekommen, die durch Obst und Gurken essen nur Magenerkältung zugezogen waren, In Hamburg aber und in Halle soll sie wirklich herrschen.
Denken Sie in Frankfurth und auf einigen ./. Stationen, reisete der Herzog von Weimar* mit uns – ich dachte Ihrer so viel als ich ihn sah! – Wie lieb ist es von Vogelstein* meiner freundlich zu Ihnen zu denken, und Ihnen selbst die Zeichnung, die als seine Arbeit Werth hat – zu geben. ich freue mich darüber! –
Da fällt mir ein, meine Bekannte alle denen ich den Inhalt meines letzten Billetts in Dresden an Sie, mitgetheilt – was Ihnen mein Mann überbracht – tadelten mich darum, meinten, ich sollte Ihnen ja schreiben, wenn Sie mir die Ehre anthun würden, im 2ten Band des Märchens meinen oder unsern Namen zu erwähnen, nichts abzuändern, sondern ihn, wie in dem 1st. Theil zu nennen – die Abänderung würde nur auffallen, also haben Sie noch nichts dem Verleger darum geschrieben – so unterlassen Sie es – und ändern nicht ab! –
Wie gerne möchte ich die Zeichnung von dem Engel Ihres Märchens von Kaulbach* sehen, ich hoffe es wird litografirt. In Paris habe ich die Ristori* im italienischen ./. Drama gesehen, die gänzlich die Rachel verdrängt* . Es ist gewiß, sie ist anmuthiger und weiblicher, und ein großes Talent, doch unsere Beÿer* gefällt mir als Maria Stuart, besser! – Jeden Sommer kommt sie mit ihrer ital. Truppe auf 3 Monate nach Paris wo man sie jetzt vergöttert.
Des Herzog von Coburgs* Oper St. Chiara gab man nicht b[e]y der Anwesenheit seiner Schwägerin* , es heißt im Moniteur, das Publikum würde zu zerstreut und abgezogen sein, des hohen Herrn musical. Meisterwerk zu genießen, man schübe es für später auf! Eigentl. soll sie in den Proben Fiasko gemacht haben! -
Habe ich Ihnen schon geschrieben, daß J. Burrow* nächstes Jahr eine Reise nach Wien, Dresden, Sagan – Münster macht, um an Ort und Stelle Stoff zu sammeln, für ihren historischen großen Roman, Johannes Keppler* ?
Eine Truppe spanischer Tänzer hat in Dresden furore gemacht! –
Wieder auf Paris zu kommen, ich war oft unter dem Volksgedränge, aber nie habe ich lauten Enthusiasmus vernommen, wenn die Königin* an Napoleon* des 3t. Seite vorüberfuhr!
Einen Theil der Reise fuhren wir mit dem Baron v. Wedel* * und seiner Familie, deßen Vater* Vice-König oder Statthalter von Norwegen war.
[i margenen, p.4:] Möchte ein guter Stern, uns bald ein Wiedersehen geben!
In treuer Ergebenheit
Ihre Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Ich fühlte mich so angegriffen als ich zurück kam, daß ich gleich hierher ins Bad mußte, um durch Luft und Bäder und Stillleben mich zu erhalten! –
Von Kohl* habe ich aus New Yorck einen Brief er kommt im Frühling 1856 wieder.
[i margenen, p. 3:] Ich denke den 25-26 frühestens in Dresden zurück zu sein.
Kösen ved Weimar, den 10. august 1855.
Dyrebareste ven!
I dagevis, ja ugevis har jeg skrevet til Dem i tankerne – og har ikke taget pennen, fordi jeg ikke ved adressen, hvortil jeg kan adressere disse linier.
En rask beslutning førte mig til Paris med Sigwald Dahl* , som jeg tog med, fordi jeg anså det for at være så nyttigt at få et tidsbillede af maleriets niveau i alle lande og Albertine von Wolfersdorf* sluttede sig til!
Den 12. august ankom vi i Paris, blev 14 dage, så dronningen af Englands* indtog – hendes ophold ved Napoleon den 1stes* kiste (hvad mon hun har følt derved) besøgte udstillingen med de vidunderlige rigdomme dagligt, opsøgte alle nye forandringer, som er forbavsende og utrolige – og vendte – rig på oplevelser og indtryk – dødtrætte hjem. Hvor fuld er min sjæl og hvor meget har jeg behov for at udtale det – hvilket er umuligt med pennen.
Ankommet hertil fandt jeg Deres kære linier fra Wildbad, det var nemlig den første dag i denne måned – De sagde, at jeg kunne skrive poste restante til Zürich – og hen mod slutningen af september ville De måske komme over Dresden og Maxen tilbage mod København?
Hvorhen, hvorhen skal jeg således stile dette brev? Og dog ville jeg gerne sige Dem, at De ikke skal frygte, når De i aviserne læser at der er kolera i Dresden! Den er overhovedet ikke epidemisk her (således forsikrede mig gehejmeråd Carus* ! Og kun 5 til 6 koleralignende tilfælde er der forekommet i Dresden, og det drejede sig udelukkende om maveforkølelse forårsaget af at spise frugt og agurker. Men i Hamburg og i Halle skal den virkelig være fremherskende.
Tænk i Frankfurt og på nogle stationer rejste hertugen* af Weimar med os – jeg tænkte så meget på Dem, da jeg så ham. – Hvor er det kært af Vogelstein* at tænke så venligt på mig til Dem, og selv at give Dem tegningen, som har værdi som hans arbejde. Det glæder jeg mig over!
Da falder det mig ind, at alle mine bekendte, som jeg viste min sidste lille hilsen i Dresden til Dem – som min mand overrakte Dem – dadler mig derfor, mener, at jeg jo skulle skrive Dem, at hvis De ville gøre mig den ære, i 2. bind af eventyret at nævne mit eller vort navn – ikke at ændre det, men at nævne det, som i 1. del – en ændring ville virke påfaldende, altså, hvis De ikke allerede har skrevet til forlæggeren, så lad endelig være – og intet ændres!
Hvor ville jeg gerne se Deres eventyrs engel af Kaulbach* , jeg håber, der bliver lavet en litografi. I Paris har jeg set Ristori* i det italienske drama, hun fordriver ganske Rachel* . Det er helt sikkert, hun er yndigere og kvindeligere – og et stort talent, men vores Beyer* tiltaler mig mere som Maria Stuart! – Hver sommer kommer hun med sin italienske trup tre måneder til Paris, hvor man nu forguder hende.
Hertugen af Coburgs* opera St. Chiara gav man ikke ved hans svigerindes* tilstedeværelse, det hedder i "Le Moniteur", at publikum ville blive for forstyrret og distraheret til at kunne nyde den høje herres mesterværk, men vil udskyde det til senere! I virkeligheden skal det allerede under prøverne have været en fiasko.
Har jeg allerede skrevet til Dem, at J. Burrow* næste år vil foretage en rejse til Wien, Dresden, Sagan – Münster, for på de steder at samle stof til hendes store historiske roman Johannes Keppler* ?
En gruppe af spanske dansere har gjort furore i Dresden.
For at vende tilbage til Paris, jeg var ofte i folkevrimlen, men aldrig har jeg fornemmet så tydelig entusiasme som da dronningen* kørte forbi ved Napoleon* den 3s side!
En del af rejsen fulgtes vi med baron v. Wedel* * og hans familie, hvis fader* var vicekonge eller statholder i Norge.
[i margenen, p.4:] Gid en god stjerne ville sørge for at vi snart så hinanden igen!
I tro hengivenhed
Deres fru Serre
Jeg følte mig så angrebet, da jeg kom tilbage, at jeg straks måtte retur til badet, for at komme mig ved hjælp af luft og bade og stille liv.
Fra Kohl* har jeg brev fra New York, han kommer tilbage i foråret 1856.
[i margenen, p. 3:] Jeg tænker tidligst at være tilbage i Dresden den 25.-26.
BrevID 17754: FrS-brev af 10/8[9] 1855 (Collin XI, 13/198, billed 5140-43).
Datering: ifølge Dbg. modtog HCA dette brev 12/9, netop som han skulle forlade Weimar, og da det af FrS.s brev fremgår, at hun 12/8 ankom til Paris, er hendes månedsangivelse forkert.
Albertine von Wolfersdorf* : Albertine von Wolffersdorff* (d. 1864) var en nær veninde af FrS. Den ugifte AvW* var stiftsdame i Stift Joachimstein i Ober Lausitz (nu i Polen). HCA traf hende på Maxen i 1857.
den Einzug von der Königin* von England: dronning Victoria* , ledsaget af prinsgemal Albert* og de ældste af deres børn, aflagde officielt besøg hos kejser Napoleon III* i Paris 18-27/8 1855. Samtidig afholdtes den verdensudstilling, som var den første i sin art, hvis man ser bort fra udstillingen i Krystalpaladset i London 1851.
suchten alle neuen Veränderungen: i 1855 var Napoleon III* i fuld gang med at omskabe den franske hovedstad til en moderne storby, stærkt hjulpet af byplanlæggeren – og Seine-præfekten – baron Haussmann* .
im zweiten Band des Märchens meinen oder unsern Namen zu erwähnen: HCA har åbenbart haft til hensigt at give en fyldigere omtale af sit venskab med familien Serre i 2. halvdel af en planlagt tysk udgave af Mit Livs Eventyr.til FrS. En sådan udkom imidlertid ikke, da C. B. Lorck* ikke var interesseret deri. I selvbiografien fra 1847 havde HCA omtalt FrS som "Fru von Serre", uagtet familien Serre ikke var adelig og derfor ikke selv anvendte et "von" i navnet
die Ristori* im italienischen Drama: den italienske skuespillerinde Adelaide Ristori* (1822-1906) havde så stor succes med sin udførelse af titelrollen i Vittorie Alfieris* (1749-1803) tragedie "Myrrha" i Paris 1855, at hun på det nærmeste kom til at overstråle Frankrigs førende skuespillerinde, Rachel* (1821-58)
unsere Beÿer: skuespillerinden Marie Bayer-Bürck* , hvem HCA kort tid før havde været sammen med i Dresden, jf. BrevID 16935.
Des Herzogs* Oper St. Chiara: hertug Ernst II af Sachsen-Coburg und Gotha* (1818-93), en broder til den engelske prinsgemal Albert* , var aktiv som regissør, skuespiller og komponist. Blandt hans værker er operaen St. Chiara den mest bekendte. Broderen Albert* blev gift med Dronning Victoria* - og er altså den nævnte svigerinde.
J. Burrow* : Hendes bog om astronomen Johannes Kepler* udkom i 1865.
Baron v. Wedel* * … dessen Vater* Vice-König oder Statthalter von Norwegen war: enten baron Harald W-J* eller baron Peder W-J* , som begge var sønner af statholderen greve Herman Wedel-Jarlsberg* (1779-1840).
