Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
17.08.1851 Dagbogsuddrag Søndag 17. Den Mand gaaer med en bitter Smag i Munden, jeg føler mig uhyggelig hos ham; ikke et Øieblik taler han til mig om Hjemmet. Ærgerlig; ikke tilfreds her i Maxen. – Op ad Dagen kom Moltke* og var indsmigrende fortrolig, beklagede sig over sin Fader* ; jeg vil troe at denne er for stiv; – her kom Baronesse Excüll* og Mand* ; hendes Søster en ung rusisk Dame Emilí Walther* var ganske indtagen og kjæk; fortalte hvorledes hun som 9 Aars Barn havde smuglet sig til at læse mine Eventyr istedetfor sine Lexier. Jeg spiiste for meget til Middag følte mig ikke vel, maatte læse og blev syg; nu kom Indbydelse igjen fra Fru Winkler* og at Emil Devrient* var indbudt og glædede sig til at træffe mig; jeg blev lynende gal, og skjændte, jeg havde jo sagt jeg ikke vilde til Pilnitz; syg, ærgerlig; da jeg kom til Seng blev jeg vækket ved Larm, man gik med Lygte over Gaarden, Fruen kaldte paa sine Hunde & – det var ikke andet end at nu gik de andre til Sengs. –
beklagede sig over sin Fader* ; jeg vil troe at denne er for stiv: det kan formodes, at uoverensstemmelsen mellem far* og søn* skyldes sidstnævntes behov for økonomisk støtte – som førstnævnte åbenbart ikke har villet yde.
Baronesse Excüll* og Mand* … Emilí Walter* : ægteparret Üxküll* * tilhørte den baltiske adel (med svensk oprindelse). Navnet staves også Uexküll. Om HCA har ret i, at søstrene var af russisk oprindelse, får stå hen.
Fruen kaldte paa sine Hunde: FrS havde et større hundehold, hvilket HCA ikke var umiddelbart begejstret for.
18.08.1851 Dagbogsuddrag Mandag 18. Stærk Regn. Læste en Deel; slog mit Vindue itu. Stærk Byge saa det skøllede efter. – Mit Træ blev paa ny understøttet og en Vei forbi det, nedenom, projecteret; jeg følte mig nerveus paa Touren. Gik tidlig til Sengs, efter at have maattet lave Blomstermænd og afskrevet Vers til det halve Huus.
19.08.1851 Dagbogsuddrag Tirsdag 19. Graat. Fruen i Taarer over at en gammel Hund de havde var dødssyg. – Dersom det nu havde været en Pappegøie saa kunde det benyttes komisk, hun græd, vilde ikke afsted tog dog til Byen for at høre en Opera, da der vilde blive talt om den og saa vidste man ikke Besked; Mand og Huusholderske vilde pleie den o s v. – Kl 9 kjørte vi fem i Vognen, min Kuffert bagpaa og i Regn kom vi Klokken halv 12 til Dresden, hvor jeg [i] Stadt Rom igjen kom op i 4 Etage ved Siden af hvor jeg og Viggo* boede. Løb om Billet til Theatret, det var lukket; Vesitkort fra Bendemann* . Om Eftermiddagen hos Fru Serre for at hun kunde faae et Gips-Aftryk af min Haand, Gipseren kom ikke og vi kjørte da til Theatret; saae anden Forestillingen af Operaen »Die letzten Tage von Pompeji« af Pabst* , Musik af Pabst* ; langtrukket, uden Melodie, men særdeles pragtfuldt udstyret; fuldt Huus, skrækkeligt hedt, nær forkommet, men blev rask og gik hjem Brev fra Fru Drewsen* og fra en tydsk Baron von Lütgendorf Leinburg* i Würtzburg. -
Operaen "Die letzten Tage von Pompeji" af Pabst* : operaen hedder rettelig "Die letzten Tage Pompejis", med musik og libretto af Friedrich August Pabst* (1811-85), der var broder til dramaturgen Julius Pabst (1817-81) * ved Hofteatret i Dresden.
Brev fra fru Drewsen* (BrevID 24934 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
en tydsk Baron von Lütgendorf Leinburg* : Gottfried Lütgendorff-Leinburg* (1825-93), forfatter og oversætter. (BrevID 17511 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). HCA besvarede brevet 22/8, (BrevID 22339 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). Der udviklede sig ikke nogen egentlig korrespondance mellem de to. Ejendommeligt nok fik HCA mange år senere, i juli 1875, da han lå på sit dødsleje hos familien Melchior * * , en fornyet henvendelse fra baronen, en tilsendelse af en oversættelse af Esaias Tegnérs* "Frithiofs saga" med dedikation til HCA, samt et portrætkort, som nu er i H. C. Andersens Hus, mus.nr. XI-102-0017.


HCAs takkefoto med dedikation: BrevID 25041
19.08.1851
Eine Gattin
Die Gattin schmückt das Haus, gleich eine Ranke
Reicht sie dem Mann des Lebens besten Wein,
Durch sie begeistert oft sich sein Gedanke,
Ihr zartes Lächeln wird zur Rose fein;
Sie gleicht dem Engel, den Tobias fand,
Das edle Weib bleibt stets in jedem Kreise
Der beste Schatz in des Besitzers Hand.
#
Ein Weib, das Mutter ist, – aus ihrem Herzen
Strömt einer Quelle, frische, weiche Kraft;
Ihr Kuß vertreibt der Jugend flüchtige Schmerzen
Für eines Reiches Glück sie wirkt und schafft;
Sie zieht Gedanken groß, die Früchte bringen,
Durch die Geschlechter bis zur fernsten Zeit.
Der Mütter und des Weihes Name klingen
Vereint, durch einen Genius geweiht!
#
Vom Ausdruck, eines Mutteraug’s bezwungen,
Man Ehrfurcht ihr und Lieb gerne zollt;
Und Gott, der an die Herzen eingedrungen,
Weiß, dieses Herz ist ein geprüftes Gold.
D‘rum habe dich mein Sang – breit aus die Schwingen!
Schnell’ höher auf, wie volles Saitenspiel
Läßt jedem edlen Weib dies Lied uns bringen,
Und, Gott sei Dank! auf Erden giebt es viel’!
H. C. Andersen
Erinnerung an Maxen 19 August 1851
Hustruen smykker huset som en ranke,
hun rækker manden livets bedste vin,
hun styrker og begejstrer tit hans tanke,
hvert smil af hende blev en rose fin;
hun deler hver en hjertets byrde trolig,
hun er hvad englen for Tobias var,
en ædel hustru blev i hver en bolig
den bedste skat, som husets ejer har.
En hustru som er moder, er et hjerte
der gyder ud sit friske, rige væld,
hun kysser bort den hele ungdoms smerte,
hun virker stille til et riges held;
hun ånder tanker ind, hvis frugter gløde
igennem slægter, mange, mange år,
sødt moders navn i hustruens skal møde,
en genius i dem forenet står!
Et eget udtryk har en moders øje
man føler, man må være hende huld,
Gud som ransager alle hjerter nøje,
ved, dette hjerte blev et prøvet guld.
Thi hæv dig sang! udbred din svanevinge!
svulm højt, som strengens tone og forgå!
Hver ædel hustru dette kvad vi bringe,
og Gud ske tak, på jorden er ej få!
Ny kongelig Samling 2642, mikrofilm 78, 35-36. BFN 442, saml. Skr. XII, 311
20.08.1851 Dagbogsuddrag Onsdag 20. Sendt Brev til Viggo* , med en Skrivelse til Fru Drevsen* og til min Vertinde Madam Anholm* . Gik til Emil Devrient* der var meget opmærksom og elskværdig og vilde gjerne »berige den tydske Scene« med Arbeider af mig! – Gik til Vogelstein* , der forærede mig sit Portræt; (jeg har senere tabt det.) Gik til Dahl* der ikke var hjemme; hos Fru Serre var en Gipser der tog Afstøbning af min Haand. – Kjørte med Fru Serre hen til Grev Moltke-Hvidtfeldt* der har gjort mig Vesit, hun* var meget venlig og elskværdig; viiste mig flere af sine gode Portrætter. Gik til Kohl* , der viiste mig Billeder af tydske Byer der vare ganske danske. – Ved Table d hote havde jeg en Italiener til Naboe, som jeg maatte tale Italiensk med. – Efter Bordet kom en Hr Oppe[n]heimer* der boer i Leipzig og var anden Naboe ved Bordet, hans Kone sværmer for mine Skrifter, jeg maatte endelig see hende. Aflagt Besøg hos Fru Deeken* , Kongen* har faaet min Bog »In Schweden«. – I Theatret Bauernfelds* Bürge[r]lich og romantisch: E. Dewrient* spillede. Da jeg efter Comedien kom hjem Besøg af Hauptmann Zöllner* der talte kun om sin Kones* Værker.
Brev til Viggo: Drevsen* (BrevID 24935 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Skrivelse til Fru Drevsen* :Ingeborg Drewsen* .: (BrevID 24936 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Til min Vertinde Madam Anholm* (BrevID 24937 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Vogelstein* , der forærede mig sit Portræt: maleren og tegneren Vogel von Vogelstein* , som 10 år tidligere havde tegnet HCA.s portræt, sendte nu et visitkortfoto: HCA XV-8
An Herrn Ritter von Andersen zur freundlichen Erinnerung von seinem Verehrer und treuem Freund C. Vogel v. Vogelstein* Dresden d 20/8 1851 BrevID 23792
Oversættelse:Til hr ridder Andersen til venlig erinding fra hans ærende og tro ven C. Vogel v. Vogelstein* . Dresden den 20.8.1851.
![[text der giver mening for en ikke-seende]](./images/131543a.png)
![[text der giver mening for en ikke-seende]](./images/131544a.png)
Grev Moltke-Hvidtfeld* der har gjort mig Vesit, hun* var meget venlig: skal nok forstås derhen, at greven* har aflagt HCA en visit, som denne har besvaret med en contre-visit, hvor han også traf grevinden* .
I Theatret Bauernfelds* Bürgerlich und romantisch: skuespillet er forfattet af Eduard von Bauernfeld* (1802-90), østrigsk skuespilforfatter.
Hauptmann* , der kun talte om sin Kones* Værker: Hauptmann Zöllner* , død 8.6.1856, ven af Serres. HZ* var gift med Karoline von Zöllner* , som havde skrevet romanerne "Die Adoptivtochter " og "Christian Wohlgemuth".
21.08.1851 Dagbogsuddrag Torsdag 21. Besøg til Morgen af , siden af Dahl* . Gik at kjøbe en Madonna del Dresda for Viggo* . Gik paa Galleriet og sagde Maddonna Lev vel! Klokken 12½ paa Jernbane fra Dresden til Leipzig, […]
02.09.1851
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
Glorup in Fühnen d. 2. Sept: 1851.
Liebe Frau von Serre!
Ich bin in Fühnen, auf das alte Glorup, mitten in die Buchenwälder, aber herbstliche Winde, Regen und Kälte sind auch hier, schon in Hamburg begegneten wir uns, es scheint daß der schöne sonnenwarme Sommer-Traum zu Ende ist; doch die Erinnerungen davon, wunderschöne Bilder des Reiselebens sind immer da, und unter diesen stehen am schönsten die Tagen in Maxen, ich weiß und wußte daß ich da wilkommen war, ich sehe alle die milde Augen die mir da begrüßten. Meinen innigsten Dank, theure Frau von Serre, für Ihre Freundschaft und Güte gegen mich, ich schätze beide, und thue es auf das innigste, da ich weiß wir edel und gut Sie, und Ihr tüchhticher Hr. Gemal sind gegen ./. so viele Arme[udstreget: n], ich weiß wie viel Gutes Sie beide im Stillen thuen; Grüssen Sie den Herrn Major, geben ihm einen herzlichen Handdruck; Grüßen Sie links und rechts Alle in Ihrer theuren Umgebung, und vergeßen Sie nicht Fräulein Minna* wie auch die Margrethe* ; für beide bringe ich ein Blumen-Mann, wenn die Blumen-Männer blühen und wenn wir sehen uns wieder. Wenn die geistvolle Fanny Tarnow* noch in Maxen ist, sagen Sie Ihr, wie innig ich Sie schätze; ach, es ist so schön die Seele [overstreget: zu sehen wie bei die Tarnow* , immer jung], frisch, jung und liebevoll zu sehen wie bei der [Tarnow* ]. Einen Gruß an den Herrn Pflegesohn* , ich hoffe wir sehen uns einmal in Copenhagen und daß ich da seinen Führer sein kann.
Die Reisemappe im Samet und Seide ist gar zu schön, alle künftige Blumen meines Dichterwaldes schließe ich da hin ein, als in das bedste [sic] Wartezimmer bevor sie die Reise ./. in der Welt antrete. –
Aus Leipzig habe ich, durch meinen Buchhändler, Ihnen, gnädige Frau, gleich ein Exemplar “der Glücksblume" zugeschickt, auch eins an Hrn E. Devrient* , der Mulatte ging mit als Begleiter; jetzt bin ich neugierig darauf, ob die Blume oder der Mulatte [overstreget: spricht] am meisten anspricht oder ob sie vielleicht gar nicht anspricht; etwas hierüber höre ich wohl, aber wie es auch wird, bitte ich Sie, liebe Frau von Serre, meinen Dank und Gruß an Emil Devrient* und S: Excellenz v. Lüttichau* abzustatten.Wenn Sie den Geheimerath Carus* sehen, sagen Sie ihm dann wie ich ihm schätze und lieb habe. –
Die Ruckreise, bis Hamburg, war sehr schön, da, wie gesagt fing es an mit Sturm und Regen, doch mitten in diesem, hörte ich die schönste Männerstimme, im Stadt Theater sang in die Faworitinn, der ausgezeichnete Sänger Roger* aus Paris, er ist Sanger und Schauspieler zugleich, es war ein ./. wahrer Genuß.
Künftigen Sonabend wird Graf Moltke* und die Gräfinn* erwartet hier auf Glorup, ich bleibe deswegen noch bis Montag, und gehe dann nach Copenhagen, wo das Theater schon geöffnet ist und wohin ich bringe meine neuste Mährchen-Comedie: “die Fliedermutter", in Copenhagen, hoffe ich, kommt eine Brief Taube aus Maxen, und wenn die Taube meine Hausnummer kennen will, dann wohne ich: Nummer 34, Nÿhavn. –
Leben Sie heiter, gesund und glücklich! grüßen Sie den theuren Dahl* , Kohl und alle Freunde;
für immer Ihr dankbare treu ergebener
H. C. Andersen.
Glorup på Fyn, d. 2. sep. 1851
Kære Fru von Serre
Jeg er på Fyn, på det gamle Glorup, midt i bøgeskovene, men efterårsvinde, regn og kulde er her også, allerede i Hamborg mødte det os, det lader til at den skønne sommervarme sommerdrøm er til ende, men mindet derom, skønne billeder af rejselivet er der, og blandt disse står skønnest dagene i Maxen, jeg ved og vidste, at jeg var velkommen der, jeg ser alle de milde øjne, som der hilste mig. Min hjerteligste tak, dyrebare fru von Serre, for Deres venskab og godhed overfor mig, jeg sætter så stor pris på begge, og gør det så inderligt, da jeg ved hvor ædel og god De og Deres dygtige hr gemal er mod så mange fattige, jeg ved hvor meget godt, De begge gør i det stille, hils majoren, giv ham et hjerteligt håndtryk, hils til venstre og højre alle i Deres dyrebare omgivelse, og glem ikke frøken Minna* ligesom Margrethe* , til begge bringer jeg en blomstermand, når blomstermændene blomstrer og når vi ses igen. Hvis den åndrige Fanny Tarnow* endnu er i Maxen, så sig til hende, hvor inderligt jeg værdsætter hende, ak det er så skønt at se en sådan sjæl som hos Tarnow* : frisk, ung og elskværdig. En hilsen til plejesønnen* , jeg håber vi ses engang i København og at jeg der kan være hans guide.
Rejsemappen i fløjl og silke er alt for fin, alle fremtidige blomster i min digterskov lukker jeg derind, som det bedste venteværelse før rejsen ud i verden. –
Fra Leipzig har jeg gennem min boghandler straks bedt om at få sendt et eksemplar af "Lykkens Blomst" til Dem nådige frue, også et til hr. E. Devrient* , Mulatten gik med som ledsager, nu er jeg nysgerrig efter at vide, om blomsten eller Mulatten tiltaler mest – eller måske slet ikke, jeg hører vel noget herom, men uanset hvad, beder jeg Dem, fru von Serre, overbringe min tak og hilsen til Emil Devrient* og hans excellence von Lüttichau* . Hvis De ser geheimeråd Carus* , så sig ham hvor højt jeg skatter ham og hvor kær han er mig.
Hjemrejsen til Hamborg var meget smuk, som sagt begyndte det med storm og regn, men midt i dette hørte jeg den skønneste mandestemme, i byteatret sang i "Favoritinden" den udmærkede sanger Roger* fra Paris, han er sanger og skuespiller samtidig, det var en sand nydelse.
Kommende lørdag ventes grev Moltke* og grevinden* her på Glorup, jeg bliver derfor endnu til mandag, og går så til København, hvor teatret allerede er åbent og hvortil jeg vil bringe min nyeste eventyr-komedie "Hyldemor", i København håber jeg, kommer en brevdue fra Maxen, og hvis duen vil kende mit husnummer, så bor jeg Nummer 34, Nyhavn.
Lev nu glad, sund og lykkelig! Hils den dyrebare Dahl* , Kohl og alle venner, for altid Deres taknemmeligt tro hengivne
H.C. Andersen
BrevID 17517: : HCA-brev af 2/9 1851 (Collin XVI, 582, billedid 5479-82).
Fräulein Minna* : Fräulein Minnas* efternavn nævnes ikke en eneste gang i de mange breve fra FrS til HCA, et tegn på at hun hørte til familien. Den pågældende dame var en kusine, altså en nær slægtning til FAS og bar efternavnet Richardi. Hendes moder hed Caroline Richardi* (1767-1836). Minna Richardis* fader må være en broder til FASs moder. Frøken Minnas* slægtskab med FAS bestyrkes af den omstændighed, at denne i sit testamente havde tilsagt hende en arv. Hendes fødsels- og dødsår kan ikke oplyses. Hun opholdt sig i 16 år i det Serreske hus, agerede som en slags selskabsdame, men udførte også pligter i husholdningen. Hun sendte/modtog talrige hilsener til/fra HCA, på linje med selskabsdamen Margaret Thomas* og "husbestyrerinden" Frau von Berge* . Og hun var forlovet med Serres forretningsfører i Maxen, hr. Geisenheimer* , indtil dennes bedragerier over for Serres kom for en dag og han måtte forlade Maxen.
den Herrn Pflegesohn: pleje- og adoptivsønnen Carl Serre f. Levin* (1820-90), som HCA havde truffet på Maxen under besøget i 1851.
Blomstermand: HCA havde tidligere (i 1848) klippet blomstermand (link til Portmanns samling i det kongelige Bibliotek: http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101105081554/http://www2.kb.dk/elib/mss/hcaklip/portman/P287-1.htm (link oktober 2019)
ein Exemplar der "Glücksblume" … der Mulatte ging mit als Begleiter: HCA afbrød sit ophold på Maxen i sommeren 1851 for efter indbydelse at deltage i en middag i Pillnitz hos Hofteatrets generalintendant, excellencen Wolf von Lüttichau* (jf. BrevID 16935), som iflg. HCA.s dbg. "gjerne vilde have et Stykke af mig paa Dresdner Theater". (DBG 4, 61)
HCA sendte åbenbart de nævnte dramatiske arbejder (udg. i tysk oversættelse henh. 1845-1847 og 1847) via FrS for via denne at fremme sin sag.
Glücksblume: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16153
Mulatte: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16146
Emil Devrient* : skuespilleren ED* (1803-72) fungerede tillige som dramaturg og kunne i denne egenskab være en nyttig hjælper i HCA.s bestræbelser på at få sine stykker op på scenen i Dresden, jf. dagbog [1851-08-08]
den Geheimerath Carus* : Carl Gustav Carus* (1779-1868) kgl. sachsisk livlæge, fremtrædende medicinsk videnskabsmand, filosof og maler. Nær ven af familien Serre. HCA lærte CGC* at kende hos Serres i 1846 og var siden ofte sammen med ham i Dresden og på Maxen.
Roger* : Gustave Hippolyte Roger* (1815-79), som i Hamborg optrådte i operaen La favorite (ital. La favorita) af komponisten Gaëtano Donizetti* (1797-1848).
Die Fliedermutter: HCA.s "fantasispil" Hyldemoer opførtes 1. gang på Casino 1/12 1851. HCA forsøgte at få Carl B. Lorck* til at optage en oversættelse af skuespillet i Gesammelte Werke, subs. i Sämtliche Werke (1853), men det lykkedes ham ikke, hvorfor det på tysk kun er udkommet trykt som manuskript, i oversættelse ved Heinrich Zeise* (HT-J* s. 15 m.fl.steder: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983).
Lorck* : BrevID 6264, BrevID 6305, BrevID 6501
Zeises* svar til Lorck* . BrevID 24742, BrevID 19854
Lorck* : BrevID 6591. I brev til Carl Alexander* 23.6.1852: BrevID 6548 tyder formuleringen på, at HCA i begyndelsen af 1852 tror på det: Wenn ich komme wieder hoffe ich daß der Fliederbaum blüht auf der Bühne; nehmen Sie die Dichtung Freundschaftvoll an, meiner theurer Erbgroßherzog* .
02.10.1851
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 2. Octbr. [1851]
Mein verehrter, theurer Freund!
Längst hätte ich Ihnen geschrieben, denn meine Gedanken bauten sich längst eine Brücke zu Ihnen hinüber – aber ich hoffte immer Emil Devrient* sprechen zu können!
Leider fesseln mich allerhand unangenehme Familien Angelegenheiten ans Haus, meine Nichte ist mit ihrem kleinen Wochenkind* bey mir – und krank und trostlos, da die verdrehten Leute* * troz dem, daß sie sich eigentlich lieben auf dem Wege der Scheidung begriffen sind, da Burchardie* nach Amerika übersiedeln will! Um nur diese Sache zu ordnen, möglichst Alles wieder ins gute Gleis zu bringen – habe ich mit ihnen und Rechtes Gelehrten zu thun, da mein Mann und Carl* in Teplitz sind, ihre Ältern* * nach Berlin zurück, ruht dies allein auf mir! – Das hat mich denn auch sehr in Anspruch genommen. – ./.
So habe ich Emil Dewrient geschrieben* und in seiner Antwort gesehen, daß er von der Poesie der Glücksblume entzückt ist – aber den Mulatten mehr zur Aufführung geeignet findet. Er und Winkler* meinen aber, er müsse, zuvor für die deutsche Sprache und Bühne, eine Umarbeitung arbeiten. Wie gern übernähme das Winkler* selbst, fühlte er sich nicht zu alt zu solcher Arbeit.
Auch wir haben uns an Rogers* Sang und Spiel erfreut. Er hat eine tiefe Empfindung, Mimik, höhere Auffassung wie Tishaschek [Tichatscheck]* , was von einer feinern Geistesbildung zeugt, aber leider detonirt er so sehr, daß die Künstler und Capelle außer sich darüber sind, und dies für einen Fehler im Gehör und Organ erkennen. Vom Grafen Moltke* erhielt ich Gestern aus Moltkenburg einen Brief, er wird seinen Sohn* nach Carlscrona begleiten und erst den l2-15 Octbr hier sein../. Die Gräfin* und Berthas* * müssen diese Tage eintreffen. Ich bin begierig, wie sie sich gegenseitig gefallen haben mögen. Eliza* kann himmlisch gut sein, aber auch wieder abstoßend kalt. Auf jedem Fall ist sie treu, wenn sie jemand lieb gewonnen und hat freundliche aber auch unangenehme Eigenschaften – ich liebe sie wie eine Schwester, und den Grafen* wie einen Bruder, so haben sie sich unverändert zu mir bewiesen! –
Nicht wahr Sie haben die Kleinigkeit an Caroline Bull geb. Dahl* nach Christiania, gesendet die Moltkens* * mitgenommen, und Ihnen zur Besorgung schicken wollten? –
Frau von Zöllner* verläßt Dresden für 2 Monate und geht zu einer kranken Schwester nach Mecklenburg. -
Wie schön haben sich Ihre kleinen so geschmackvoll geordneten Sträußer gepreßt.
Anna* [overstreget: Minna* ] ist in Gedanken ihres Mannes,* der freilich die rothen Wangen verloren glücklich und schreibt darüber, daß sie immer Neid erweckte damit. Minna* hofft immer, sie werden ./. ihm einmal Eins mit Fleisch und Blut aus Dänemark schicken, sie und Margaret* rufen mir recht, recht herzliches an den himmlichen Andersen zu – wie sie sagen.
Ja, es war eine wahre Seligkeit Sie hier gehabt zu haben – wir zehren Alle in der Erinnerung! Möchten Sie nun nächsten Sommer auf Monate zu uns kommen, ich wollte Ihnen eine stille Stube einräumen, wo Sie Ihren Gedanken Audienz geben könnten und Sie pflegen und hätscheln! Es muß doch auch eine angenehme Überzeugung sein, durch seine Gegenwart, solche Freude zu machen! Noch erinnere ich Sie, mir eine Handschrift von Jenny Lind* , und von der Carléen* und von Orstedt* zu schicken bitte. So gern hätte ich Orsteds* [sic] Büste, alle Umkosten trage ich so gern, wenn sie nur dort eingepackt direct an mich expedirt werden könnte. Mein Carl* übernimmt ein kleines Gut zu Ostern und studirt in Tharandt noch einige Monate Forst und Landwirtschaft diesen Winter. Wir denken im Novbr zur Stadt zu ziehen! Beglücken Sie mich bald, bald mit einem Briefe!
In Treue und Freundschaft
Ihre Fr. Serre
[i margenen s. 1:] Noch Tausend Dank für die Glücksblume, die ich von Leipzig erhalten.
Maxen den 2. Oktober [1851]
Minærede, dyrebare ven!
Jeg ville for længst have skrevet til Dem, thi mine tanker byggede allerede for længe siden en bro over til Dem, men jeg håbede hele tiden at kunne få Emil Devrient* i tale.
Desværre binder alle slags ubehagelige familieanliggender mig til hjemmet, min niece er med sit ugegamle barn* hos mig – og syg og utrøstelig, da de forvirredemennesker* * , til trods for at de egentlig elsker hinanden, står i færd med at blive skilt, da Burchardie* vil flytte til Amerika! For blot at ordne denne sag, om muligt at få den tilbage på det rette spor, har jeg meget at gøre med dem og retslærde, da min mand og Carl* er i Tepliz for at bringe hendes forældre* * tilbage til Berlin, så hviler alt dette på mig! – Og det har da også krævet mig fuldt ud!
Så har jeg skrevet til Emil Devrient* og set i hans svar, at han er henrykt over poesien i "Lykkens Blomst" – men at han finder Mulatten bedre egnet til opførelse. Men han og Winkler* mener, at han, før det bliver opført på tysk på scene, skal omarbejde det. Hvor gerne overtog Winkler* det selv, hvis ikke han følte sig for gammel til et sådant arbejde.
Vi har også glædet os over Rogers* sang og spil. Han har en dyb følelse, mimik, højere opfattelse end Tichatscheck* , hvilket vidner om en finere åndsdannelse, men desværre synger han så ofte falsk, at kunstnerne og kapellet er ude af sig selv derover og anser dette for en fejl i gehør og organ. Fra grev Moltke* modtog jeg i går fra Moltkenborg et brev, han vil ledsage sin søn* til Karlskrona og først være her den 12-15. oktober. Grevinden* og Berthas* * må indtræffe her en af dagene. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvorledes de har behaget hinanden. Eliza* kan være himmelsk god, men også frastødende kold. Under alle omstændigheder er hun tro, når hun har fået én kær og har venlige men også ubehagelige egenskaber – jeg holder af hende som en søster, oggreven* som en broder, således har de uforandret bevist det for mig.
Ikke sandt, De har sendt den lille ting til Caroline Bull, f. Dahl* , til Kristiania, som Moltkes* * tog med, og gav Dem til besørgelse?
Fruvon Zöllner* forlader Dresden i to måneder og tager til en syg søster i Mecklenburg. –
Hvor smukt er deres smagfuldt ordnede buketter blevet presset.
Anna* tænker på sinmand* , hun har ganske vist lykkeligt mistet de røde kinder og skriver derom, at hun altid måtte vække misundelse dermed. Minna* håber altid, de vil sende ham noget med kød og blod fra Danmark, hun og Margaret* råber netop nu til mig noget ganske hjerteligt til den himmelske Andersen – som de siger,
Ja det var en sand salighed at have haft Dem her – vi nærer os alle ved mindet! Gid De næste sommer ville komme til os i månedsvis, jeg ville tildele Dem en stille stue, hvor De kunne holde audiens for Deres tanker, pleje dem og forkæle dem. Det må dog også være en behagelige overbevisning at kunne bibringe en sådan glæde ved sin blotte tilstedeværelse. Endnu må jeg minde Dem om at sende mig en håndskrift af Jenny Lind* , af Carlén* og Ørsted* . Jeg ville så gerne have Ørsteds* buste, alle omkostninger derved bærer jeg gerne, hvis den blot der kunne pakkes og ekspederes direkte til mig. Min Carl* overtager et lille gods til påske og studerer endnu nogle måneder denne vinter i Tharandt skovbrug og landbrug. I november påtænker vi at flytte til byen. Gør mig snart, snart lykkelig med et brev.
I troskab og venskab
Deres Fr. Serre
Igen tusind tak for Lykkens Blomst, som jeg modtog fra Leipzig.
BrevID 6265: : FrS-brev af 2/10 1851 (Collin XI, 11/157, billedid 4983-86).
meine Nichte: den pågældende niece var FAS’s søsterdatter, Marie Burchardi, f. Klein* (fødsels- og dødsår kendes ikke), g. m. Friedrich von Burchardi* (1805-82) til godset Hermsdorf i Bielatal i det sachsiske Schweiz. Senere skilt fra samme efter påstået ægteskabsbrud. Under den pinagtige skilsmisseproces støttede FAS og FrS på bedste vis niecen. Det i brevet til HCA omtalte "Wochenkind"* blev født 28/6 1851 og fik ved sin dåb i aug. s.å. navnet Eirene* (Irene).(Kilde: Mario Bauch* , Ehebruch im Hause Burchardi)
die Ältern: FAS’s søster Caroline Serre* (1791-1872), g.m. "Stadtrat" Johan Klein* (1777-1856), Berlin.
Tishaschek* : operasangeren Joseph Aloys Tichatschek* (1807-86), som fra 1837 til 1870 var knyttet til Dresdens Hoftheater som dettes førstetenor, jf. dagbog [1844-07-05]. Han udførte bl.a. titelrollerne i Wagners* "Rienzi" og "Tannhäuser".
Moltke* … wird seinen Sohn* nach Carlscrona begleiten: grev Wladimir M-H* (1834-94) blev uddannet som svensk søofficer, før han etablerede sig som godsejer i Sverige.
Die Gräfin und Berthas* : grevinde Eliza M.-H.* og datteren Bertha* (1832-57), der var gift med en italiensk adelsmand ved navn Luigi di Ferrari Corbelli* (ca. 1802-62). Formuleringen "Berthas"* lader formode, at hun var ledsaget af ægtemanden* .De fik et misdannet barn i 1854, som døde , jf. BrevID 17680.
Caroline Bull geb. Dahl* : maleren J. C. Dahls* datter (1822-94), g.m. norsk generalkrigskommissær Anders Sandøe Ørsted Bull* .
Anna* : formentlig den " Frøken Anna* ", som HCA havde været sammen med på Maxen sommeren 1851 (Dbg. IV. 64). Muligvis en søster til Minna Richardi* og altså en kusine til FAS.
Handschrift von Jenny Lind* , und von der Carlén* und von Orstedt* : FrS var en ivrig samler af håndskrifter af/fra bekendte personligheder, hér eftersøger hun sådanne fra sangerinden Jenny Lind* (jf. BrevID 17108), fra den svenske forfatterinde Emilie Flygare-Carlén* (1807-92) og fra den danske fysiker og filosof H.C. Ørsted* (1777-1851).
die Glücksblume: det drejer sig formentlig om 1847-udgaven, udg. af Lorck* som særtryk af Gesammelte Werke, Bd. 25. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16153
08.12.1851
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 8. Dcbr. [18]52 [51]
Mein theurer Herr Professor!
Wie sehr habe ich mich über den Inhalt Ihres letzten Schreibens gefreut; Von Herzen gratulire ich zu dem so wohl verdientem Titel, der keinem Würdigern geschmückt.
Über das Genie breitet ein Schutz Engel seine Fittige – so entgingen Sie auch glücklich der Gefahr – , als der Balken auf Ihr Haupt fiel! -
Wie viel Schönes werden Sie jetzt mit Ihrem warmen Herzen mitten unter den Schneelawinen schaffen, die auch uns hier in Maxen völlig vergraben, und oft viele Tage jede Communication mit der Stadt abbrechen!
Wir sitzen so zu sagen fest – unter diesen Schneebergen die sich rund herum aufthürmen; und werden das Fest wohl auch in Maxen zu bringen! Hier habe ich meine Kinder, meine Armen – die Beamten – die sich Alle freuen wenn ich ihnen den Christbaum putze – in der Stadt ist Jeder mit sich beschäftigt – und vermißt mich nicht.
Mein Mann ist wohl und munter und thätig im Einrichten einer neuen Fabrick – und wir arbeiten – lesen – und ich schreibe viel – so vergeht die Zeit. Auch ist [sic] Schneckenleben wird uns lieb – ;
Nur bin ich immer so unwohl, und körperlich elend! Der Arzt sagt mit dem ersten Frühjahr müßte ich nach Kissingen! Könnten wir uns in einem Badeorte finden! ./.
Vor Allem wollte ich Sie aufsuchen, den Gips Abguß, nach der Natur – sey es auch nur Maske von Orstett* mir gütig zu besorgen! Ich hatte die Absicht denselben zu seiner Sammlung Carus* zum Geburtstag zu schenken – [tilføjet i margenen: welcher den 1t oder 2t Januar gefeiert wird,] – er müßte aber Ende dieses Monats sicher hier eintreffen. Wenn sie den Auftrag, an einen solchen Gips Statuen Verkäufer geben, ihn gut einzupacken, und mit der sichersten Gelegenheit hierher zu senden – so hätten Sie die wenigste Mühe. Die Kosten bitte mir zu schreiben, ich kann durch Leon Moltke* dann meine Schuld Ihnen leicht abtragen! –
Mit großer Spannung erwarten wir jeden Abend, wo die Zeitungen anlangen! Welch kühner Staatsstreich des L. Napoleon* in Paris. Sicher ist er vom Norden aus gedrängt worden! Wie Alles enden wird. Gewiß kehrt die Ruhe bald dort zurück!
Moltkens* * haben die Freude gehabt Leon* auf einige Tage hier zu sehen, bey seiner Abrufung von Paris. Elisens* Bruder* mit Frau* und Tochter* , aus Wien kommend haben sich für den Winter in Dresden etablirt – So sehr nun Erstere* die Bekanntschaft ihrer Schwägerin* fürchtete (- die wie bekannt früher auf dem Theater war), so soll sie liebenswürdig, gebildet und von feinen Tact sein../. Übrigens klagt Elise* , daß ihre Gesundheit, das kalte Clima von Dresden nicht vertragen kann, und über Monotonie der Geselligkeit. Sie will auch nicht Gesellschaften besuchen, Bekanntschaften anknüpfen, und so wird ihr dieser stille Aufenthalt nur Hipocondrie geben. Alle, die vom Glück verwöhnt, verzogen sind – jede Wünsche sich befriedigen können – denen versagt der Himmel die innere Befriedigung. Sie ist übrigens von einem himmlisch guten Caracter! ¬
Sobald die liebe Erde wieder von seiner weißen Hülle befreit – dann wird der Pfad, zu Andersens Baum angepf[l]anzt. Der Baum bekommt rings herum Erde, darum eine Art Gemäuer, damit er der Stützen nicht mehr bedarf und frey sein Haupt in die Lüfte trägt.
Ich werde Ihrer am 24. denken – und in der Mitternacht wo das alte Jahr scheidet! Gott segne Sie – und erhalte Ihnen den kindlich schönen Sinn, so wohlthuend für sich selbst – für Andere! –
Ein paar Zeilen von Ihnen sind wie Sonnenstrahlen in einer Winternacht!
In Treue
Ihre Fr. Serre
[tilføjelse p. 3:] Wer hatte mir eine Handschrift von Jenny Lind* – von der F. Carlén* , von Orstett* versprochen?
[udskrift:]
Herrn
Herrn Professor und Schrift Steller
Andersen
in
Copenhagen
Nyhavn 34
frey
[stemplet:] DRESDEN 10. DEC. 51
Maxen den 8. Dec. [18]52 [51]
Min dyrebare hr professor!
Hvor har jeg glædet mig over indholdet i Deres seneste brev; af hjertet lykønsker jeg Dem med en så velfortjent titel, som ikke kunne smykke nogen værdigere.
Over geniet breder skytsenglen sine vinger – således undgik De lykkeligvis også faren –, da bjælken faldt ned over Deres hoved.
Hvor meget skønt vil De nu med Deres varme hjerte opleve blandt snelavinerne, som også har begravet os fuldstændig her i Maxen, og som ofte afbryder enhver kommunikation med omverdenen.
Vi sidder så at sige fast her – under disse snebjerge, som tårner sig op rundt om os, og vil vel også tilbringe højtiden i Maxen. Her har jeg mine børn, mine fattige, tjenestefolkene, som alle glæder sig over, hvordan jeg forbereder juletræet til dem – i byen er enhver optaget af sig selv og savner ikke mig.
Min mand har det godt og er munter og har travlt med indretningen af en ny fabrik – og vi arbejder – læser og skriver meget – således går tiden. Et sneglehusliv bliver også kært for os – men jeg er altid utilpas – og legemligt dårlig. Lægen siger, at jeg skal til Kissingen, så snart det bliver forår. Kunne vi blot finde os et badested.
Frem for alt ville jeg opsøge Dem for venligst at skaffe mig gipsafstøbningen – efter naturen – om det så kun er Ørsteds* maske! Det var min hensigt at skænke den til Carus* til hans fødselsdag [tilføjet i margen: som bliver fejret den 1. eller 2. januar.] Men den måtte i så fald indtræffe her i slutningen af denne måned. Hvis De afgiver en sådan bestilling til en sælger af gipsstatuer og beder om at den bliver godt emballeret, og sendt hertil ved den sikreste lejlighed – så vil det besvære Dem mindst. Skriv til mig, hvad omkostningerne er, jeg kan derved betale min gæld til Dem via Leon Moltke* ! -
Med stor spænding venter vi hver aften, når aviserne ankommer. Hvilket dristigt statskup af L. Napoleon* i Paris. Sikkert er han trængt ud af Norden. Hvorledes vil alt ende? Roen vender sikkert snart tilbage der.
Moltkes* * har haft den glæde at se Leon* nogle dage her, da han blev kaldt hjem fra Paris. Elises* bror* med kone* og datter* , som kom fra Wien, har etableret sig for vinteren i Dresden. Lige så meget som den førstnævnte* frygtedesvigerindens* bekendtskab (som bekendt var hun tidligere på teatret), så skal hun være elskværdig, dannet og med fin takt. I øvrigt klager Elise* over, at hendes sundhed ikke kan tåle Dresdens kolde klima, og over selskabslivets monotoni. Hun vil heller ikke gå til selskaber, knytte venskaber, og således vil dette stille ophold kun føre til hypokondri. Alle som er forvænt af lykken, forkælet med at kunne få opfyldt ethvert ønske – himlen nægter dem den indre tilfredsstillelse. Hun er i øvrigt en himmelsk god karakter! –
Såsnart den kære jord igen bliver befriet for sit hvide dække, så bliver stien til Andersens træ igen tilplantet. Træet får rundt om mere jord, derom en art mur, så det ikke længere behøver sine støtter og frit kan bære sit hoved oppe i luften. Jeg vil tænke på Dem den 24, og til midnat, når det gamle år tager afsked! Gud velsigne Dem og bevare Deres barnlige sind, som er så velgørende for Dem og for andre!
Et par linier fra Dem er som solstråler i en vinternat.
[tilføjelse p. 3:] Hvem havde lovet mig en håndskrift af Jenny Lind* – af fr. Carlén* , af Ørsted* ?
[Udskrift:] Hr. professor og forfatter Andersen i København, Nyhavn 34.
BrevID 17581: : FrS-brev af 8/12 1851 (Collin XI, 13/186, billedid 5092-94).
Datering: FrS har ganske vist givet sit brev årstalsangivelsen [18]52, men den rette er 1851, jf. gratulationen i anledning af professor-udnævnelsen – og poststemplet.
dem so wohl verdienten Titel: HCA var 6/10 1851 blevet udnævnt til titulær professor.
der Gefahr … Balken auf Ihr Haupt fiel: det vides ikke, hvor og hvornår HCA havde været lige ved at få en bjælke i hovedet.
meine Kinder: hermed må FrS mene børnene i det af ægteparret oprettede vajsenhus i Maxen. Adoptivsønnen Carl Serre* giftede sig først i 1854 og fik 3 sønner i årene derefter.
Kissingen: nu Bad Kissingen, kursted i det nordlige Bayern. .
kühner Staatsstreich von L. Napoleon* : Louis Napoleon Bonaparte* (1808-73), der var brodersøn af kejser Napoleon I* , var i 1848 blevet valgt til præsident i den 2. franske republik. Ved et statskup 1851 lod han sig kåre til præsident for 10 år, året efter udråbte han sig selv som kejser under navnet Napoleon III* (kejser 1852-70).
Elisens* Bruder* mit Frau* und Tochter* : grevinde Eliza Moltke-Huitfeldts* broder er den grev Léon Grigorievich Razumovsky* (1816-68), der siden blev hertugdømmet Sachsen-Coburgs gesandt hos kejser Napoleon III* , fruen hed Rosa R., f. v. Löwenstern* (1820-?) og datteren Alexandrine R.* (1845-93).
31.12.1851
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
Kjære Fru Serre!
Jeg havde troet der fandtes en Gips-Maske af Ørsted* , men der findes Ingen, hele Byen har jeg spurgt derom. – Jeg raader derfor til at tage en Biscuit-Buste! – Tak for Deres Omhue og Kjærlighed for mit Fyr-Træ, det kan sagtens trives ved Deres kjærlige Pleie! Tak for Sangen, jeg hørte den som fra det syngende Træ.
H.C.A.
BrevID 21457: : HCA-brev af 31/12 1851 (Collin XVII, mikrofilm 12, 34).
en Biscuit-Buste: H. V. Bissen* modellerede i 1850 en buste af HCØ* , som Henrik Olrik* s.å. gengav i formindsket størrelse i biscuit.
Bissens buste:![[Bissens buste]](./images/98010.png)
Tak for Sangen: det af FrS tilsendte digt, som må være tilegnet HCA.s træ på Maxen, er ikke bevaret.